Leder

Blindgyden

13. februar 2012

På internettetligger et link: www.athensnews.gr/portal/1/53244 fra lørdagens forhandlinger i det græske parlament, hvor finansminister Evangelos Venizelos geråder i et flere minutter langt, ukontrollabelt raseriudbrud, rettet mod et venstreradikalt parlamentsmedlem. For ikkegrækere er det ikke til at vide, hvad finansministeren råber, men kropssprog og stemmevolumen dokumenterer, hvor polariseret, desperat og eksplosiv situationen er i det græske parlament, hvor der i går ved midnat ventedes en politisk accept af den nedskæringsplan, Grækenland er blevet dikteret. Forinden var seks ministre og viceministre trådt tilbage i protest mod planen, som mindst en snes medlemmer af regeringskoalitionen foruden den samlede venstreorienterede opposition har nægtet at stemme for.

Den politiske tumult afspejler det, der ligner en begyndende social opstand blandt grækerne, og i går var på ny et titusindtal i Athens gader for med bål, brandbomber og stenkast at protestere mod den ’reformpakke’, som i praksis er udformet af ’trojkaen’, det vil sige EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB), med Tysklands kansler, Angela Merkel, som den, der reelt har dikteret vilkårene.

Men mens allebekymrede øjne nu rettes mod den græske trykkoger, er det store spørgsmål, hvad man egentlig forestiller sig i trojkaen og den tyske regering? Hvis der stadig på onsdag findes et fungerende politisk system i Grækenland, vil eurozonens finansministre i Bruxelles godkende hjælpepakken på 130 mia. euro (1.000 mia. kr.) i nye lån og dermed også sikre eftergivelsen af en græsk gældspost på 100 mia. euro til den private banksektor. Ingen uden for kredsen af euro-regeringer tror imidlertid længere på, at kombinationen af ny hjælp og nye nedskæringer i den græske økonomi kan hjælpe landet ud af dødsspiralen. Og det er ikke lettere at finde fagfolk, som tør påstå, at den overordnede krisestrategi i den samlede eurozone — nedskæringer under betegnelsen ’finansiel disciplin’ — kan vende nedturen.

For Grækenland ersituationen, at man på femte år har faldende BNP og stigende gæld og derfor en gældsbyrde, der nu er 163 pct. af BNP. Hjælpepakke og gældseftergivelse skal angiveligt bringe gælden ned til 120 pct. i 2020, men allerede inden godkendelsen har den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, erkendt, at den formentlig til den tid stadig vil være 128-136 pct.

Problemet er det åbenlyse, at Grækenland kun kan mindske gældsraten ved at vokse økonomisk, men netop det er totalt udelukket, når økonomien nu udsættes for massive nedskæringer på mindst 3,3 mia. euro med bl.a. afskedigelse af 150.000 offentligt ansatte og 22 pct. barbering af mindstelønnen. Når man til dette lægger en dysfunktionel offentlig administration, et dybt splittet parlament og en befolkning i oprør, er konklusionen, at den trojka-pålagte sparevej ud af krisen er umulig. Der eksisterer kun to muligheder for Grækenland: Officiel statsbankerot eller udtræden af eurozonen. Begge dele også med uoverskuelige sociale konsekvenser i en årrække.

Når EU-lederne fortsat foregiver andet, kan det kun være, fordi de ikke aner deres levende råd eller vil presse grækerne til selv at kaste håndklædet i ringen, og fordi Grækenlands skæbne kan være forsmag på, hvad der venter andre.

På EU-planillustreres situationens alvor af en voksende gældsbyrde på nu 82,2 pct. af EU’s BNP, en arbejdsløshed på 10 pct. — angiveligt den højeste siden Anden Verdenskrig — samt en forventet eurozone-recession i 2012 med minus 0,5 pct. BNP-vækst.

Miseren er kort fortalt, at en masse banker reelt er insolvente, fordi de før krisen har investeret 20-30 gange deres egenkapital i bl.a. statsobligationer fra kriseramte europæiske lande, som nu har mere end svært ved at betale gælden tilbage. Da økonomien ikke kan tåle, at store dele af den finansielle sektor går fallit, må staterne nødvendigvis finde pengene til bankerne — først med gentagne hjælpepakker, nu ved hjælp af nationale nedskæringsprogrammer.

Men nedskæringerne hindrer økonomierne i at vokse, og det gør det for de mest gældstyngede lande — de sydeuropæiske — umuligt at opnå nye lån til overkommelige renter. Med stigende lånerenter og ingen eller for lav vækst vokser således gældsbyrden. Når samtidig værdien af bankernes beholdning af statsobligationer skrumper på grund af landenes vaklende kreditværdighed, bringes bankerne i yderligere fare for fallit. De kæmper derfor for at sikre eget kapitalgrundlag ved at holde igen på lån til kriseramte lande og private virksomheder — på bekostning af mulighederne for BNP-vækst.

De onde cirkler har rod i et par fatale politiske fejltagelser for to-tre årtier siden: Dereguleringen af den europæiske og globale finanssektor, hvis grænse- og ansvarsløse långivning fristede mange EU-lande — Grækenland i nærmest kriminel grad — til at leve over evne. Samt en fejlkonstrueret valutaunion, der hverken rummer en fælles finanspolitik eller finanspolitiske frihedsgrader i erkendelse af, at medlemslandene er vidt forskellige med hensyn til f.eks. produktivitet og handelsbalance.

Eurozoneledernes foreløbig eneste svar på fejltagelserne og de onde cirkler er at skærpe budgetdisciplinen ved hjælp af Finanspagten. Grækenland bliver første offer. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har læst mange - rigtig mange - artikler om Grækenlands problemer, og hver gang er forklaringerne på problemerne angivet nogenlunde som i ovenstående artikel, nemlig:

Grækenland har i nærmest kriminel grad — levet over evne og i øvrigt har de en dysfunktionel offentlig administration

Det i midlertid et noget mere nuanceret billede, der anes i nedenstående optimistiske artikel fra 2005 - man genkalder sig næsten Thor Pedersens: "Vi kan købe hele verden". En nærlæsning peger på, at de der nu kæmper i gaderne ikke er dem der har skubbet Grækenland ud over kanten:

http://www.business.dk/diverse/graekenlands-oekonomi-rider-paa-vaekstboe...

De ville være rart med en mere seriøs gennemgang af, af hvem og hvor pengene er investeret i Grækenland - og hvem der har skummet fløden - jeg tror ikke det er de offentligt ansatte, som i øvrigt altid har betalt deres skat.

Med finansielle gearinger på 10-20-30 i to-tre årtier er det naturligvis uundgåeligt, at verdensøkonomien ultimativt vil kollapse. Helt forudsigeligt velsagtens er intet lært af kollaps tidligere i historien - intet nyt under Solen, fristes jeg til at sige: vellevned, grådighed og griskhed er vores eksistensforms konstante parametre. Og euroen er naturligvis ikke den eneste, der vil forgå, det vil dollaren ligeså.

Det ville faktisk være en god ide med en lidt mere seriøs analyse af, hvad grækerne har brugt alle de lånte penge til.
Analysen ville også kunne give fingerpeg om mulige løsninger.

Artiklens udsagn om det dysfunktionelle græske samfund, er langt mere rigtig, end Bill Atkins m.fl.. bryder sig om.
Der er vitterligt tale om et betydeligt overforbrug, og parret med et stort ineffektivt bureaukrati og en yderst ringe vilje til at betale skat - så er landet endt der, hvor det står i dag.
Virkningerne er forfærdelige for alm. lønmodtagere, men det er også nødvednigt, at holde fast i, at de er de politikere, der vælges, der har medvirket til at bringe landet i uføre - og det er ikke kun overklassen, der har stemt på de borgerlige, for så mange rige er der heller ikke i landet.
Mange småkårsfolk har stemt på de konservative partier, der gældsatte landet, brugte pengene på olympiaden og tårnhøje militærudgifter.
Der er flere skurke her end EU.

@arne lund:

PASOK regerede fra 1984-2004, så de er også en del af problemet.
Man kan naturligvis alt efter politisk ståsted betragte et underskud på statsfinanserne som affødt af for få indtægter eller for store udgifter.
Men underskuddene har alle de skiftende regeringer et ansvar for.

Men problemet i Grækenlands tilfælde er at ingen reelt har troet på at gælden kunne tilbagebetales, og at man bare har købt sig tid.

At Euroen så gav dem 10 års ekstra rejse på første klasse, har de græske politikere blot hovedrystende noteret på plus-siden.

Hvis man vil vide hvor længe Grækenlang holdes på benene, skal man snarere kigge på hvornår de tyske og navnlig franske banker er stærke nok til at tage tabet fra en græsk default.

Det bedste, man kan gøre for Grækenland, er at vende tilbage til den subventionering af infrastrukturen fra EU, der bl.a. har givet Athen en metro. På lignende vis ville en hjælp til udbredelse af internettet give Grækenland en lang række af de værktøjer, som kan understøtte en positiv udvikling.

arne lund, hvis du nu nærlæser artiklen - og eventuelt selv søger supplerende oplysninger - så vil du opdage, at det er det borgerligt-liberale Nyt Demokrati der sammen med gammelfascisten Costas Karamanlis, og den finansielle sektor i samarbejde blandt andre amerikanske Goldman Sachs og bankerne i EU, som har iscenesat en helt uansvarlig eufori, blandt andet ved at pumpe landet fuld af lånte penge, slippe lønglidningen løs (læs: køb af arbejderstemmer) og sænke erhvervsskatten fra 25 til 10%. Vi har jo set nøjagtig det samme billede i Island og vi mærkede det også et tilløb herhjemme repræsenteret ved Thor Pedersens berygtede udtalelse - (Jeg er lige ved at tro på en Bilderbergerkonspirationen).

Borgerlige kapitaliste og deres lakajer plejer at argumneter fo, at i et demokrati er det en demokratisk beslutning der bringer et land i økonomisk ufører, og alle i samfundet må hæfte for samfundets kolaps. Sandheden er at lønmodtagerne blive vildledet og betaler regningen, mens eliten skummer fløden. Civil lydighedsnægtelse er klart, at sige fra overfor kapitalisternes korrumpering og misbrug af staten, og nægte at betale regningen for deres elendige beslutninger.

...men fakta er, at rigtig mange de største kapitalister allerede har flyttet deres formuer ud af Grækenland samtidig med at de investerer dem i andre lande end deres fædreland. Det er jo at sammenligne med lansforræderi og hensynet til almenvældet bør udløse omfattende nationaliseringer af jord og ejendom i Grækenland.

Bill siger: "De ville være rart med en mere seriøs gennemgang af, af hvem og hvor pengene er investeret i Grækenland - og hvem der har skummet fløden - jeg tror ikke det er de offentligt ansatte, som i øvrigt altid har betalt deres skat."

Endnu engang viser det sig, hvofor lande som Grækenland lander i uføre; netop på grund af udsagn som "de offentligt ansatte, har altid betalt deres skat."

Det er lidt som forbrugeren der tror han/hun har tjent penge ved at købe en nedsat vare.

Først bruger man 1000 kr, så får man for eks 35% tilbage i skat (rabat). De 35% tror man så at man har tjent og glemmer behændigt at der stadig var en udgift på 650 kroner.

Yipiii lad os låne nogle flere penge, så vi kan købe mere på rabat og blive rige ...

Niklas Monrad, jeg er ikke økonomisk analfabet. Min bemærkning om offentligt ansatte skyldes den fuldstændige mangel på anlyse af enhver art hos de journalister der bevidstløst giver de offentligt ansatte i Grækenland skylden for landet er bragt i økonomisk uføre og dermed bifalder at pensioner og lønninger beskæres...det er simpelt hen for ringe - og så i den mindst ringe.

Peter, det net du taler om kan redde Grækenland, kan det fange fisk? ,-)

Jeg benytter lige lejligheden til migrere et indlæg fra et telegram af Mosbak som jo bor i Grækenland:

-----

Kravene om løntilbageholdenhed gælder ikke for højtlønnede.

Sådan ser det ud når græske politikere vedtager “spareplaner” der reelt vil bringe 200.000 mennesker ud i arbejdsløshed - i et europæisk land, hvor folk er begyndt at sulte, hvor mennesker i afmagt afleverer deres børn til SOS-Børnebyerne, fordi de ikke har råd til at have dem, hvor kirken bespiser de allerfattigste - gud ved hvor meget af Athen der skal brændes ned før politikerne forstår folkets vrede.

http://www.aljazeera.com/news/asia/2012/02/201221221456127197.html

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard havde 1. nytårsdag et bemærkelsesværdigt anfald af klarsyn. I en artikel, 'Folket vs. folkestyret', konstaterede ham, at vore politikere ganske enkelt ikke aner deres levende råd.

Han havde også stærke meninger om hvilke former for vækst vi skal stile efter.

http://bloggeroeven.blogspot.com/2012/01/folket-vs-folkestyret-en-artike...

Desværre er det ikke den slags overvejelser der får fremtrædende plads i medierne, men de er i allerhøjeste grad relevante, når vi skal tage stilling til, hvilke skridt der vil være nødvendige, hvis den europæiske krise skal løses på blot nogenlunde acceptabel vis.

Især må vi have røget vore politikere ud af deres flyverskjul.

Men også et nationalt oplysningsarbejde er påkrævet.

Det scenario vi ser i Grækenland er blot et led i en større plan om økonomisk kaos, som i sidste ende åbner døren for en verdensøkonomi styret af de samme som har tilrettelagt kaos. Demokrati er idag et værdiløst begreb som ingen steder forekommer. Det er en illusion at vi bestemmer noget via demokratiet. Vi behøver blot se på den danske politik. Er det det parti som rent faktisk vandt ( fik flest stemmer fre folket = demokrati), som sidder ved roret. Nej, det er en BLOK af partier som reelt tabte når man ser på dem individuelt. Istedet har vi fået en samlet regering der fører en anti erhvervs politik, som åbenlyst pålægger dem der tjener mindst endnu flere afgifter ( udgifter), og som systematisk er ved at udrydde dansk produktion. Er det demokrati og det som folket ønsker. Idag er politik IKKE = det folk ønsker eller vælger, men alene et spørgsmål om magt hos overklassen der i sidste ende skummer fløden! Læs lidt om Bilderberg, om Illuminati, om Goldman Sachs og Rotschilds. Det økonomiske scenario vi ser i verden nu er slet ikke så "tilfældigt"! Læg mærke til HVEM det er som ALTID betaler regningerne for de velhavendes beslutninger og overforbrug. Regningen ender ALTID hos dem der har MINDST at gøre med. Og så har deres stemme ikke engang værdi ! Efterhånden tror jeg at folke oprør generelt er svaret. I DK kunne vi lære lidt af at se både englændere, franskmænd, grækere med flere gå på gaden. Herhjemme er det som om vi blot ryster på hovedet UANSET HVAD regeringen beslutter, og så går livet videre - lidt fattigere som regel. Jeg føler med den menige græker fordi det er IKKE HAM der har disponeret de mange milliarder der er blevet "væk".

arne lund siger:
Artiklens udsagn om det dysfunktionelle græske samfund, er langt mere rigtig, end Bill Atkins m.fl.. bryder sig om.

Grækenlands decentrale administrative struktur stammer tilbage fra lige efter fascisterne sammen med kong Konstantin, blev smidt på porten, og skal være med til at hindre at et lignende fascistisk statskup kan gentages.

@ John Fredsted

Tak - det var også hvad jeg umiddelbart mente at vide. Men når en bank med sikkerhed i 1 kr går ud og låner 9, så ligger 'fejlen' vel i første instans hos udlåneren af de 9 kr. Han må vel, dybest set, indstille sig på, kun at få 1 kr. tilbage.

Men tillad mig lidt primitiv marxisme:

med det oprindelige 'tyveri' af arbejdets merværdi, er der vel lagt op til alle kapitalismens efterfølgende 'forbrydelser', som f.eks. gearingsbedraget.

@Ib Jørgensen: "Men når en bank med sikkerhed i 1 kr går ud og låner 9, så ligger ‘fejlen’ vel i første instans hos udlåneren af de 9 kr. Han må vel, dybest set, indstille sig på, kun at få 1 kr. tilbage."

Ja, men kun hvis kunderne i banken, der har lånt 9 kroner andetsteds, misligholder deres lån. Ellers ikke. Sålænge systemet kører, så kan kreditor af de 9 kroner få beløbet tilbage med renters-rente. Men det ved du naturligvis godt allerede.

Niels-Simon Larsen

Vi skal tale pænt til hinanden og alt det der, så derfor ryger der nogle hvasse ord ud af sproget, før de er udtjent fx:
Fup, svindel, humbug, løgn, bedrag, lysskyhed, håndvaskeri, skulderklapperi, nepotisme, bag ryggen, sætte kikkerten for det blinde øje, mod bedre vidende . . .

Så er der hele EU-maskinen, der vidste, hvad der foregik, men ikke afslørede det. Landbrugsstøtteordningerne har været noget af det mest indbringende for banditter i habitter, også før Grækenland kom ind.
Hvorfor er man så dum at låne penge ud til et land, der har et vildt oppumpet militærbudget?

Er vist "belastet" af at jeg boede på Kreta i lange perioder fra 1986 til 1994, og har således oplevet både eftervirkningerne af juntastyret og PASOK-tiden.
Vel er det er lysår til forskel på de to, men også store lighedspunkter: bureaukratiet, kolossale militærbudgetter, klientilismen, naturaløkonomien, borgernes opfattelse af at staten er min fjende.
Ringe vilje til at gøre landet selvforsynende med de mest basale produkter - "alt" blev importeret.
Hertil kommer det som vi nordboer synes er så charmerende: letsindighed og evnen til at more sig i nuet - og så har man en cocktail af økonomisk uansvarlighed.
Medlemsskabet af Euroen har angiveligt været det halmstrå, der knækkede kamelens ryg.

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne være interessant at bore i, hvorfor PASOK efter demokratiets genindførelse ikke kunne rykke samfundet væk fra fortiden.

arne lund, kan man forstå dig sådan at Grækenland var som et biotop i balance - hvis altså lige bortses fra en elite der vil have mere og mere...

...ganske som mange andre biotoper her på jorden, bare mere charmerende end de fleste?

Niels-Simon Larsen spørger: "Hvorfor er man så dum at låne penge ud til et land, der har et vildt oppumpet militærbudget?"

Det gør man vel fordi man ønsker at sælge våben.

@Bill Atkins
Næh, og det er heller ikke det jeg siger. Jeg taler ikke om eliter, men et samfund i dyb ublance, bl.a. pga. af en række "fænomener", der er solidt funderet i befolkningen, og som PASOK nok gjorde sit for at reducere, men ikke har været i stand til at udrydde.

arne lund, hvis jeg lige må citere fra den i øvrigt meget kapitalistvenlige artikel jeg linker til (22:36):

Det socialdemokratisk-orienterede PASOK parti måtte efter 20 år vinke farvel til magten. I stedet kunne det borgerligt-liberale Nyt Demokrati sætte sig på regeringstaburetterne med Costas Karamanlis som statsminister, og fra starten lagde man vægt på at skabe synlige forandringer blandt andet gennem privatiseringer, støtte til udenlandske investeringer og en skattereform, der gradvist sænker selskabsskatten med 10 procentpoint til 25 pct. i 2007.

...det tyder ikke på at PASOK har megen andel i det økonomiske uføre der er skabt.

@ Bill,

Jeg er naturligvis helt enig med dig i, at det ikke er de offentlige ansattes skyld, at den Græske økonomi er i uføre. Det ansvar ligger tydeligvis hos politikerne. Jeg er også enig i, at Grækerne har alt for høje militærudgifter i forhold til GDP (højere end USA)

Lad mig henvise til en OECD rapport, der i rene tal viser hvilke faktorer, der har bragt Grækenland i vanskeligheder.

Side 4: Selvom antallet af offentlige ansatte udgør mindre end 25% af arbejdsstyrken (I Danmark er det næsten 35%) så står de for ca 32% af samtlige lønomkostninger , det højeste i sammenlignede lande (I Danmark er det ca 30%).

Det viser at den offentlige sektor er uforholdsmæssig dyr. Samtidig er produktiviteten blandt de laveste (side 1) kun i Portugal er den lavere.

Side 5: Pension for offentlige ansatte er blandt de højeste i OECD og efter fuld karriere opnår en pensionist 96% af sin tidligere løn hvor OECD gennemsnittet ligger på 52%.

Selvom landet har det laveste antal elever per lærer (side 14), er landets PISA resultater (science) markant lavere og kun på linie med Italien og Spanien (side 13)

Statsindblanding i virksomheder er desuden den absolut højeste i OECD (side 18).

Det var kun et par udpluk, men rapporten, sammen med andre rapporter, der for eksempel viser at Grækenland er blandt de lande som bruger mindt på undervisning, giver et klart billede af et land som har behov for gennemgribende reform.

http://www.oecd.org/dataoecd/6/39/44785912.pdf

Bill - Under PASOK blev der ikke reduceret i de tårnhøje militærudgifter, tværtimod så steg de. Der blev ikke grebet ind overfor klientilismen, og bureaukratiet forblev stort og gumpetungt.
Nok blev der iværksat mange fornuftige initiativer mht. at gøre landet mere selvforsynende, men slet ikke i det omfang og med den styrke, som fx. skete i Spanien under Gonzales.

De mest synlige aktiviteter under PASOK, var EU-finansieret udbygning af infrastrukturen, og det skal man selvfølgelig ikke altid kimse ad. For nu blev det lettere for bønderne, at kunstvande deres marker, og de fik lettere ved at høste de agurker, de ekspo-rterede til de tyske supermarkeder.

Niels-Simon Larsen

@Torben Skov: Klart nok vil man sælge våben, og man har lånt dem penge til at købe de våben for. En dag går den trafik ikke længere, og så er grækerne ved at vælte hele butikken, siger man, og så finder man tusind fejl hos dem. I virkeligheden er det udlånerne, der har tusind fejl plus en, nemlig den se gennem fingre med fusk og snyd.
Hvis grækerne slog ind på dydens smalle sti, så var der dog stadig noget galt, noget der hele tiden har været galt: fup og fiduser i EU-systemet.

Jeg vil gerne svare arne lund og Niklas Monrad med statistikker, der viser at hundredetusinder er blevet presset ud af turistindustrien og af landbruget på grund af disse sektores industrialisering/overgang til stordrift, - ganske som vi ser det overalt i verden - mennesker der før var ejere bliver nu ansat til slavelønninger i den industri der har opkøbt deres produktionsapperat til billige penge (enhver liberalist må jo klappe i sine svedige hænder over denne udvikling). Jeg vil også gerne have fundet beviser på at det græske militær agerer autonomt overfor det græske nationalbudget i kraft af sine forbindelser i NATO, IMF, og WB, men jeg vil undlade, og istedet henvise til Niels-Simon Larsen (11:50)

- det kan ikke siges mere kortfattet og klart.

Ok, problematikken kan udtrykkes endnu mere enkelt - omend noget unuanceret:

»Der sidder 300 tyveknægte inde i parlamentet, og for at starte forfra er man nødt til først at hugge hovedet af dem, der har bestemt i de sidste 20 år.«

’Det er muligt at ødelægge en verden’
http://www.information.dk/293420

Niels-Simon Larsen

Når man ser de lidelser, grækerne nu gennemgår, svarer det til, at man har ladet et barn lege ude i trafikken. Omsorgssvigt! De ansvarlige, EU-politikere og administratorer, burde straffes. Det bliver de først, når hele cirkusset vælter, og hvem der så kommer til at ligge nederest. er ikke svært at svare på.

I 2006 var verdens samlede økonomiske produktion 47 billioner dollars (altså 47 med tolv nuller bagefter). Den samlede værdi af aktier og obligationer på børsmarkederne var omkring 119 billioner dollars. Mere end det dobbelte. Og det samlede udestående beløb i de såkaldte derivatives var 473 billioner dollars. 10 gange mere!

Fra http://www.dr.dk/nu/player/#/penge-magt-og-krise/30985.

Jeg ved godt, at ovenstående er lidt en tangent til artiklen, men jeg synes, at tallene meget godt illustrerer, hvor vanvittigt vores finansielle system i det hele taget er. It has to come tumbling down, soon.

Michael Kongstad Nielsen

Det er vist værre endnu. For BNP medtager også værdien af den gevinst, der skabes ved køb og salg af værdipapirer (kursgevinster, renter, udbytter). Således taler man om, at 10-15 % af hele Storbritanniens BNP skabes i finanscentret City og London. Skræller man dette lag af tom luft fra de 47 billioner dollar, bliver misforholdet endnu større.

Vi kan ikke hurtigt nok få stoppet dette vanvid. F. eks. ved at udstede licenser til nogle få, der godkendes til at kunne handle på børserne.

Bill - Nu strammer du den. Er alle 300 medlemmer af det græske parlament tyveknægte, der bare skal ha' hovedet hugget og så - vupti!! - så er problemerne løst, ude af verden.

Helt ærligt: det kan du sq ikke mene?