Leder

Det fælles bedste

29. februar 2012

Med gårsdagens udspil til en socialreform repeterer regeringen formlen for borgerlig reformpolitik. Der skal gøres op med bureaukratiet, og der skal skæres i befolkningens ydelser og rettigheder.

Under overskriften ’En del af fællesskabet’ vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fjerne permanent førtidspension til danskere under 40 år. Fleksjobordningen skal beskæres kraftigt, og fleksjob gøres tidsbegrænset i fem år for alle under 40 år. Det er pisken, og den skal på lang sigt give det offentlige 3,5 milliarder kroner. De penge skal ifølge Helle Thorning-Schmidt »udelukkende gå til at lukke hullet« i statskassen.

Vi kender melodien: I 2003 gennemførte V, K, S, R og SF en reform af førtidspensionen, der netop havde til formål »at sikre, at personer, der har en arbejdsevne« også «reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde«. Reformen skulle skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med fokus på det enkelte individ. Har vi hørt det før?

Siden er bureaukratiet blot vokset, og flere unge er havnet på passiv forsørgelse. I går erkendte regeringen, at 2003-reformen ikke har haft den ønskede effekt; forudsætningerne er skredet, lød det.

Målet er altså stadig det samme i 2012 som i 2003: Færre på førtidspension og flere i beskæftigelse. Det kan ingen være uenige i. Men regeringen leverer ingen svar på, hvordan arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt. Til gengæld adopteres Fogh-regeringens idé om såkaldte ressourceforløb. Det kræver er opgør med det, socialminister Karen Hækkerup (S) kalder ’silotænkning’, hvor eksempelvis jobcentre i dag helt ser bort fra sociale forhold. Opgaven er bestemt ikke nem. Mange af førtidspensionisterne er psykisk syge, andre har ingen uddannelse. Deres problem løses ikke af nyslebne arbejdsgange blandt sags­behandlerne. Endnu mere relevant er det, om regeringens politik i en tid med stigende arbejdsløshed kan føre til relevante job. Til de unge og det fællesskab, de gerne skulle blive en del af. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Førtidspensionsreform: Nedskæring i ydelser til de syge.
Tilbagetrækningsreform: Nedskæring af efterløn og pension.
Genopretningsreform: Nedskæring af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.
Skattereform fra 2010: Lettelse i skat på 50.000 kr. af en indtægt på 1 mill. kr.

De syge, de gamle og de arbejdsløse skal betale krisen, mens de rige til gengæld får lettelser.

Førtidspensionsreformen blev i går lanceret under overskriften "En del af fællesskabet". Nu venter vi på, at de velstående også bliver en del af fællesskabet, f.eks. ved at den asociale skattereform fra 2010 bliver rullet tilbage. Men de første røgsignaler på en ny skattereform fra skatteministeren tyder desværre på det modsatte.

Håbløs leder, der endnu engang repeterer tidens journalisme: al fokus på form og ingen fokus på det, det handler om: det reelle indhold, og dér er der bare ingen tvivl om, at indholdet i ressourceforløbene bliver ganske anderledes, formodentlig det diamentralt modsatte af VKO, der som sjakaler bed de syge i haserne og udelukkende formåede at skabe flere førtidspensionister pga. belastning i uendelige arbejdsprøvninger og fejl i sagsbehandlingen.

Det er nu morsomt at høre, at man vil kurere sygdom med flere sagsbehandlere og i al sin snak om arbejdsmarkedet også glemmer at det er sygdommene og årsagerne til selvsamme der gør, at man ikke kan være på det istedet. Det bliver ikke anderledes. Det bliver bare gjort permanent.

Kan man ikke også lige forbyde kræft hos alle under 60, det tror jeg da Kræftens Bekæmpelse ville sætte stor pris på. Hvis den opstår får svulsten en en bøde og vedkommende der bærer rundt på den skal i et 'udviklingsforløb' med en 'handleplan' og en 'ressourceprofil' istedet for på hospitalet.

Det er om ikke andet logikken. Men det er man jo nok ligeglad med. Man skal jo tørre tabene af på nogen andre for at beholde sine 'friværdier' og holde hånden under sine egne snævre økonomiske interesser og overbelånte huse.