Med næbbet fornærmelse bortfejede Helle Thorning-Schmidt på sit pressemøde enhver tvivl. Hvad der står i regeringsgrundlaget, gennemfører regeringen, så selvfølgelig bliver betalingsringen i hovedstaden en realitet.
Det er 14 dage siden. I dag ventes statsministeren at præsentere en politisk flugtplan af de helt store. Den vil ganske vist blive pakket ind som »en utrolig god løsning«, som Thorning-Schmidt på tirsdagens pressemøde gentog til bevidstløshed som svar på den sultne presses vedholdende spørgsmål.
Men regeringen påfører sig et politisk banesår ved reelt at droppe løftet om en betalingsring.
Den ’utrolig gode løsning’ bliver efter alt at dømme en pulje på i omegnen af 800 millioner kroner til at nedsætte billetpriserne til den kollektive trafik.
Det kan være fornuftigt nok, særligt hvis det primært kommer landets ældre og de studerende til glæde og gavn.
Men det var bare et helt andet problem, regeringen lovede at gøre sig til løsningen på: Den tilstoppede og miljøsvinende biltrafik i hovedstadsområdet. Den ambition nedkøles nu i et årelangt kommissionsarbejde.
Derfor er det pendlerne og miljøet, der betaler prisen for regeringens svigt.
Hvis regeringen på det seneste har sendt sig selv på katastrofekurs, som Enhedslisten Per Clausen i går udtrykte det, så er hastigheden kun accelereret med den forkastede betalingsring.
Ilde varsler det i hvert fald for landets politiske ledelse, at en betalingsring kan forårsage en reel regeringskrise, som vi de seneste dage har set.
Regeringen var fælles om at skrive regeringsgrundlaget, men siden har særligt Socialdemokratiet taget flugten under blandt andet indtryk af vredesudbrud fra partiets københavnske omegnsborgmestre.
Vi står tilbage med en regering, der var så dårligt forberedt på sit eget projekt, at den ikke kan gennemføre sin egen politik. Derfor et det i dag vælgerne – og ikke Helle Thorning-Schmidt – der har mest grund til at stille sig fornærmet an.
Ak - Ring der Niegelungen...
Man kan heller ikke sige at regeringens tredie ben, de radikale, har bidraget aktivt til at opfylde regeringsgrundlaget på dette punkt, men mere hygget sig på bagsmækken
Er en god gennemtænkt ordning og metoder for at mindske trængslen og bedre luften over hovedstaden ikke bedre en hovsa løsninger. Det er nu engang dyrt at ændre ordningerne hele tiden.
Mht. løfter så var Strukturformen ikke tænkelig 1 måned før Fogh Rasmussen nedsatte sin Strukturkommission,, Da hans sundheds og indenrigsminister Løkke Rasmussen 1 måned tidligere bedyrede at ændringer i de kommunale strukturer skulle kom ved krav nede fra. Sådan skulle det ikke være, men kan vel sammen lignes med den nuværende regerings udtalelser.
Det her handler efter min opfattelse om et meget mere principielt problem, nemlig om hvorvidt det overhovedet er muligt i dag politisk at foretage indgreb og begrænse bilismen (inden den begrænser sig selv på grund af den tilstundende ressourcemangel). I dette aspekt indgår ikke blot trængselsproblematikken og miljøhensyn, men alle hensyn, der har et bæredygtigt samfund som sigtepunkt, spiller ind. Tilfældigt blandt disse kan nævnes bilismens pladskrav og placering af arbejdspladser, men der er mange flere. Det må efterhånden være ret klart for selv de mest tungnemme, at den nuværende form for bilisme ikke på sigt er en bæredygtig transportform. Nogle tror på elbilen eller brintbilen eller andre former for tekniske fix, men der mangler solid evidens for, at et sådant skift (lige over) overhovedet er muligt. Der er i fremtiden ikke kun manglen på brændstof til bilerne, der vil give problemer. Der vil også blive mangel på mange af de materialer, bilerne fremstilles af. Måske endda mangel på materialer til bygning af veje (også meget oilebaseret). Derfor må den del af bilismen, der er afgørende for opretholdelse af helt nødvendige samfundsfunktioner prioriteres (på bæredygtig vis), og resten af transportformen må nedgraderes og afvikles. Man kan planlægge dette og gennemføre det på en ordentlig måde eller man kan afvente det uundgåelige kollaps på grund af ressourcemangel, eller når muligheden for at betale for ressourcerne generelt tager en ende.
Disse ting vil ske, og det er derfor helt nødvendigt at iværksætte den nødvendige omstilling til bæredygtighed og i denne sammenhæng af samfundets transportformer, inden situationen udvikler sig på en måde, som samfundet vil få store vanskeligheder med at håndtere. Helt aktuelt kan nævnes placeringen af de nye supersygehuse. Alle placeres således, at transport til og fra stort set kun kan ske i form af brug af egen bil. Dette er allerede i et vist omfang sagen, hvilket jeg kan dokumentere ved besøg på 4 af den københavnske regions hospitaler uden brug af bil. Gentofte, Frederikssund, Hillerød og Herlev. Brug af offentlig transport kræver en ikke ringe planlægningsindsats og temmelig store mængder af fri tid, og det er heller ikke specielt billigt. Ingen offentlig institution, hvor tusindvis af mennesker er ansat, og som besøges af tusindvis af mennesker, må ligge isoleret i forhold til god, billig og effektiv offentlig transport. Det er et lille eksempel, men det er fremtidens supersygehuse, vi taler om, og fremtidens transportform vil ikke kunne tillade, at man skal benytte sin egen bil for at komme derhen.
Den slags eksempler er der rigtigt mange af i dagens Danmark, hvor især de store bilbegrundede infratrukturprojekter er bemærkelsesværdige. Disse forudsætter over en 100-årig horisont, at bilismen også i denne fremtid vil være en almindelig transportform. Hvis man tager fejl, vil de være aldeles storslåede monumenter over en tid, hvor man stadig (trods den tiltagende viden om det modsatte) var overbevist om ressourcernes uendelige og ustoppelige strøm op af jorden og ned i benzintanken.
Den holdning, der kommer til udtryk her, gennemsyrer resten af samfundet og er en grundlæggende præmis for al aktivitet i samfundet. Derfor kan begrænsinger af bilismen i større målestok nok ikke gennemføres politisk i dagens Danmark, og altså heller ikke en mindre ting som lidt regulering af storbyens trængsel og miljøproblemer. Også fordi man kommer til at modsige sit eget værdigrundlag om fortsat vækst. Politikerne bør indse dette, men alligevel kan man jo godt forlange, at de bruger hovedet, og i det mindste forsøger at planlægge bedre under hensyn til en bæredygtig fremtid og roligt og stille fremmer transportformer, der kan holde i fremtiden.
Lad os håbe, at dette er et af de resultater, der kommer ud af rædslen om ringen.
Det er en stor sejr for bilismen men et nederlag for alle andre.
Efter mange år havde jeg håbet på tiltag der kunne fjerne folk fra vejene eller i der mindste begrænse tiden på det. Men politikerne mangler mod til at skære igennem overfor det miljøsvineri som bilismen er.
Hvornår går det op for politikere og folk at vi på et eller andet tidspunkt løber tør for forsile brændstoffer.
Hvornår går det op for folk at metaller løber vi også tør for, og så kan folk glemme alt om deres elskede frihed som bilen gir dem.
En rigtig god løsning, lovede statsministeren i går. Men der kom ingen løsning. For hvad var løsningen og det tilhørende problem?
Problemet: regeringen ved at sprænges. Løsningen: flyt et par milliarder uspecificeret. Altså ingen trafikløsning og ikke mindre trafikforurening i København.
Og Villy Søvndal er stolt. For partiet Venstre må det være helt usædvanligt morsomt.
@Erik Rolfsen Nissen
Der er intet til hinder for at privat transport også i fremtiden vil være en fremherskende transportform. Om den så skal drives af elektricitet i en eller anden form (brændselsceller, solpaneler, batterier eller pedaler) eller olier (algediesel ser meget lovende ud samt vil være CO2 neutralt) eller noget helt fjerde.
Hvis vi skal væk fra privat transport skal vi samtidig tænke en fuldstændig anden bolig og erhvervs struktur.
Det nytter ikke noget at blive ved med at centrere alle arbejdspladser i København, når dette tilsyneladende medfører transport struktur problemer.
Så en erhvervs struktur hvor offentlige arbejdspladser ikke klumpes sammen (her tænkes ikke på kommunale arbejdspladser da de af naturen er bundet til det lokalsamfund de skal repræsentere) men spredes over et større område er en nødvendighed. For at denne process kan starte skal der en omstillingsparathed til i de offentlige forvaltninger som ikke eksisterer i dag.
Måske skal vi til at begynde en beskatning af offentlige virksomheder baseret på deres placering, således at en statslig virksomhed som placerer / er placeret på an attraktiv addresse får en mindre sum penge pr. medarbejder end en virksomhed som placerer sig i et transport mæssigt fornuftigt område.
Men en omlægning af transport strukturen eller beskatningerne på transportområdet er fuldstændigt vanvittigt uden samtidig at gennemgå de offentlige arbejdspladsers placering.
@Nils Bøjden
Jeg tror ikke, at jeg er uenig med dig. Privat transport vil også fremover være almindelig, men kravet om fuld bæredygtighed vil altså begrænse visse transportformer.
Hvad angår dette med de offentlige arbejdspladsers placering er jeg også enig, men du glemmer de private arbejdspladser. Jeg var forleden på besøg hos Widex, som har flyttet sig fra Værløse (10 minutters frisk gang fra S-toget) til Vassingerød, hvortil det nærmest er umuligt at komme uden at have egen bil. Det er et smukt byggeri i et smukt landskab. Egen vindmølle, gennemtænkt og funktionelt, men ikke i forhold til transport. Det betrragtes åbenbart ikke som en parameter. Hundrevis af private biler på enorme asfalterede arealer trækker fra i den samlede regning.
Det er blot én observation.
@Erik Rolfsen Nissen
Og det med placering kan sagtens gå hen og blive en faktor man skal regne med i fremtiden.
Måske i form at en skattebelastning som bliver mindre hvis man er placeret i nærheden af en station.
Men de private arbejdspladser skal man nok i øjeblikket (og i hvert fald de næste 10 år) da rationalet for dem kan være :Hvis vi skal tvinges til at flytte så kan vi lige så godt flytte endnu længere væk.
Desuden tror jeg mere på motivation som drivende faktor frem for straf. Båden når vi indretter vores samfund, i vores omgang med andre mennesker og i vores opfragelse af vores børn.
Villig Søvndahl
Man må sige at den nye regering vader fra møgsag til møgsag!
Årsagerne er ofte flere, men det virker nu som om at især én årsag ofte går igen i forbindelse med de dårlige resultater.
Den nye regering er tilsyneladende ikke grundig og tilbundsgående nok i sit arbejde.
Det virker som om, at flere af dens ministre stadig mentalt ligger i den oppositionelle hængekøje, hvor man kan nøjes med at lukke varm politisk luft ud, som der ikke nødvendigvis nogen substans i.
Det går altså ikke mere!
Den nye regering må i en fart til at forstå, at når man sidder i regering, så er opgaven altså at udforme konkret politk med konkret indhold.
Kompleksiteten i dette indhold er ofte meget høj og det kræver altså at man smøger ærmerne op så sætter sig ind i tingende.
Kompleksiteten af lovarbejde kræver ofte nøje analyse af forudsætningerne og påvirkningerne og det burde regeringen allerede have påbegyndt oppe i det sorte tårn på Amager.
Men der stod den givetvis mest på skåltaler.
Det virker især som om at SF er blevet fanget af den nye virkelighed.
Thorshavn kommune på Færøerne har i flere år haft en ordning, hvor det er gratis at køre med bybusserne, hvilket alle er glade og stolte af, men det høre med til historien, at der ikke er kommet flere brugere af busserne i perioden samt, at privatbilismen er steget alle årene.
Thorshavn er hovedstaden på Færøerne, meget mindre end København indrømmet, men det er hovedstaden. Helle kunne ringe til bogmesteren og parti kammeraten i Thorsavn kommune Hedin Mortensen og få mere at vide.
Erik Rolfsen Nissen. Jeg er enig i dine kommentarer generelt set, men den første skæmmes dog af, at du i hvert fald ikke har sat dig ind beliggenheden af det nye supersygehus i Hillerød.
Uden at skulle forsvare dette, har det fra dag et været en glasklar forudsætning og led i sygehusplanen, at sygehuset ikke måtte ligge længere end 600meter fra en togstation. Og det seneste jeg har hørt er, at denne nye station for både S-tog og lokaltog kommer til at ligge 300-500 meter fra det nye sygehus.
Nils
det er altsammen meget godt og smukt ideologisk utopi.
Men centralisering er billigere uanset om det medfølger trængsels problemer.
Decentralisering især i offentlig regi er meget dyrt, du kan altså spare millioner hvis ikke milliarder ved at klumpe det meste sammen.
Mon ikke trængselsproblemerne kan løses, det kræver bare en smule mere fantasi og opfindsomhed end der eksistere på borgen.
@Jørgen Garp
Således belært - og tak for det - glæder jeg mig på vegne af beboerne i regionen. Men måske bliver den slags sparet væk i sidste runde??
Nils Bøjden og Erik Rolfsen Nissen
I har vist indsigt i følgende :
Jeg ville gerne vide om der er undersøgelser, der viser planlovens virkninger på hjem-arbejdsplads strukturen.
Min fornemmelse er, at pendler afstandene er blevet konstant længere.
Der kan også være andre styrelsesfaktorer, der har påvirket forholdet.
Med de krav fremtiden stiller vedr. klima, nærmiljø og energiforbrug, samt af mange andre grunde, må det være sandsynligt at meget skal tænkes helt om.
Det virker jo vanvittigt at fortsætte med at øge trafikkapaciteten, og når så vejnettet forbavsende nok udnyttes, at skulle indføre restriktioner.
Det er som at købe en stor vandslange og derefter sætte vandbesparer på hanen.
Jeg er sikker på at Radikale sidder henne i den neo-liberale slyngelklub sammen med V og K og gnækker højlydt over de godtroende røde fjolser, som ikke har fundet ud af, hvem de har med at gøre.
@Leo Nygaard
Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Det kan måske være noget en af de utallige trafikforskere kan svare på.
@Mikkel Serup
Det var i gamle dage.
Siden dengang er der kommet projekt og organisationsmodeller for samarbejde over afstand, ligesom der er kommet værktøjer som instans messaging, videokonferencer (både lokalt og i storrum), mail, online data og dokumentdeling osv.
Og spørgsmålet er hvad centralisering betyder? At alle som arbejder i samme direktorat / styrelse / institution er placeret samme sted.
Og sundhedsstyrelsen, vejdirektoratets, Energistyrelsen, hovedstadsregionens It og projekt kontor, udlændingestyrelsen osv kan uden problemer flyttes ud. Selvfølgelig som hele afdelinger.
Man kunne jo overveje, at løse transportproblemet uden at gøre det til folks personlige problem, nemlig ved at handle modsat det man har gjort de sidste 20 år og i stedet se offentlig transport, som en samfundsmæssig investering og noget der først og fremmest skal virke, være billigt og trygt, istedet for en overskudsgivende forretning, hvor hver en øre skal suges ud af kunderne, til gengæld for en ydelse der bliver ringere og ringere.
Jeg finder det mærkeligt, at tilhængerne af en ring ikke kan se, hvorfor folk der skal bruge dobbelt så lang tid til transport om dagen eller betale 16 kg ekstra om året synes det er et problem. For det er det ville det da være.
Der synes at herske blandt "Cafe au lait" segmentet en besynderlig ide om, at folk synes biler er overfede, men det gør de færeste af os, men mange af os finder dem nødvendige, hvis vi skal få tingene til at hænge sammen for alternativet er der ikke!
Som overskriften på denne leder siger, er håndklædet kastet i ringen, i hvert fald er det grønne håndklæde kastet i ringen. Det er også udmærket, at venstrefløjen kaster det grønne og miljøet i ringen, for det er ikke kun venstrefløjen der har et ansvar for miljøet og bæredygtighed mm, det er et generelt samfundsproblem og ansvar, og ikke noget som venstrefløjen specielt behøver at pådrage sig. Regeringen arbejder også på et mere grønt energiforlig, hvor den tidligere gør alt for at sabotere fremtiden for danskerne når især olieressourcerne bliver knappe og priserne på olie tårnhøje. Igen et generelt samfunds problem og ikke noget venstrefløjen behøver at påtage, men alle der ansvarsfulde lag og sider i samfundet, som vil Danmark det godt.
Regeringen har opgivet ringen omkring København fordi især middelklassen har klynget og ikke vil påtage sig et ansvar. Middelklasse har haft et talerør gennem dele af pressen, der villigt har lagt spalteplads til. Regeringen har et flertal i folketinget, som regeringen kunne have brugt. Middelklassen i Danmark vil ikke give slip på nogle af middelklassens privilegier, som retten til køre i egen bil, hvor de vil. Forræderiske socialdemokratiske omegns borgmestre har hylet i kor og givet regeringen, socialdemokraterne og SF et stort sår.
Regeringen og især venstrefløjen bør stoppe med at være frontløber for en mere grøn og bæredygtig politik, for det er ikke specielt et venstrefløjs problem, og hvis venstrefløjen smider det grønne håndklæde i ringen, kan man håbe, at der er ansvarsfulde der indser folk på højrefløjen og i erhvervsorganisationer der påtager at tage stafetten op.
Men der findes vel også andre måder at begrænse trafikken, f. eks kunne meget højere parkeringsafgifter sænke lysten til at køre til København i egen bil. Kørselsfradraget bør differentieres, så dem der kan bevise de bruger offentlige transport, får højere fradrag og dem der bruger biler, et væsentlig lavere fradrag.
@Leo Nygaard
Og bla. derfor skal firmaer belønnes for at oprette hjemmearbejdspladser og ikke straffes ved at medarbejderne skal beskattes ekstra for at sidde hjemme og arbejde.
En ekstrem tåbelighed fra V-K regeringens side.
Men DST påstår at gennemsnits afstanden for en pendler er steget fra 17 til 20 km fra 2006 til 2010.
Nils Bøjden
Men vi skal bare have virksomhederne til at indberette hjemmearbejdsdage til skat, så der folk ikke får et uberettiget skattefradrag.
@Per Langholz
Ja selvfølgelig. Hvis det er muligt uden ekstra omkostninger for firmaerne. Eller er dit ønske at pålægge arbejdspladserne endnu et niveau af administration. For så vil firmaerne skide på trængsel og nægte at oprette hjemmearbejdspladser. Det må være op til den der skal angive sin skat, selv at indberette kørsel.
Ikke èn politiker er refereret for at sige at befordringsfradraget skal væk i forbindelse med påligning af nye kørselsudgifter. To modsat virkende ordninger.
Politikerne har brug for en "GPS" til at styre målrettet og rationelt gennem problemerne.
Uden et klart mål kan ingen rigtige løsninger findes.
Nils Bøjden
Hvis det er meget dyrt for mindre virksomheder at indberette hjemmearbejdsdage, så kan kørselsfradraget jo bare afskaffes, i hvert fald på Sjælland og andre områder tæt på storbyer. Jeg har egentlig aldrig forstået hvorfor, folk i storbyområdet skal betale skat til der er flyttet udenfor Københavns området hvor levestandarden er højere pga lavere boligpriser mm.
@peter langholz
Der er en del af den danske flex-Security model. Det betyder at man kan sende arbejdskraften ganske langt væk for at man stadig skal være berettiget til understøttelse.
Lige præcis transportfradragene tror jeg faktisk er en god ting for mobiliteten på arbejdsmarkedet, en mobilitet som vi skal værne om hvis vi skal generobre de 200.000 arbejdspladser i den private sektor som vi har mister over de sidste 5 år
Men for min skyld ingen alarm. Lad os fjerne transportfradrag, fagforeningsbidrag, arbejdstøjet,og andre ting som folk opfatter som værende udgifter forbundet med det at have et arbejde. Hvis altså pengene går til nedsættelse af skatten på arbejde.
Ringen blev bl.a imødegået med det sociale argument. Kørselsfradraget er ud fra samme vinkel asocialt. Den fattige Peter i den gamle Golf kører 25 km har intet fradrag. Den velhavende Class kører 100 km og har 75 km`s fradrag, og tilmed højere marginalskat.
Mobilitet på arbejdsmarkedet er motivet, ja, men det er jo en del af problemet med trængslen, energiforbruget og partikkelosen.
Pendlerafstanden i 1960 ??
Sådan kan man blive ved med at inddrage andre forhold i vores kære velfærdsstat.
@Leo Nygaard
Jeg tror faktisk at det er fattige Peter der har 100 km grundet de lavere boligomkostninger ved yderområderne.
Bøjden - Fint, så kan Peter få som trængende, mens Class kan som ikke trængende :)
Iøvrigt mente jeg principielt, at staten tager med den ene hånd og giver med den anden, og at det også indgår i trafik og miljøpolitikken for hele landet.
Det var, hvad jeg mente med, at politikerne skal gøre sig målet klart for at kunne tilrettelægge midlerne.
Trafikpolitik er uhyre kompliceret og forgrenet i flere retninger. Det fremgår vist tydeligt.