Leder

LEDER: Regering uden grundlag

23. februar 2012

Vi har en regering, der følger folkestemninger mere, end den tør gå forrest med sin egen politik.

Tirsdag lovede Helle Thorning-Schmidt (S) således en »rigtig god løsning« på den betalingsring, hele regering har stillet hovedstadsområdet i udsigt. Onsdag stod det klart, at løsningen primært havde til formål at få Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen bjærget fra det, statsministeren anså for at være et synkefærdigt projekt.

Fra morgenstunden lod hun venligt Villy Søvndal (SF) meddele den allerede gamle nyhed om, at regeringen som kompensation for den forkastede betalingsring har skrabet én milliard kroner sammen til forbedring af den kollektive trafik. »Vi må konstatere, at det aldrig blev en folkesag,« gav Villy Søvndal som begrundelse, men understregede samtidig, at SF principielt stadig er tilhænger af en betalingsring.

Det var mere, end Helle Thorning-Schmidt kunne svinge sig op til, da hun senere gik på tv og erklærede, at alt er i sin skønneste orden.

»Jeg har det rigtig godt med, at vi viser, at vi er en regering, der lytter. Jeg har det rigtig godt med, at vi erkender, at den løsning, vi har lagt frem, ikke var noget borgerne ønskede,« sagde hun og tilføjede, at kritikken fra blandt andre de socialdemokratiske vestegnsborgmestre også »har gjort indtryk«.

Hvis Helle Thorning-Schmidt virkelig har det godt med denne sag, er det vanskeligt at se, hvad der kan tage humøret fra hende. For regeringen har underløbet en bærende del af sit eget regeringsgrundlag alene på grund af kastevinde og folkestemninger. Ingen nye undersøgelser eller rationelle argumenter er fremlagt. Det er fortsat en kendsgerning, at Oslo, Stockholm og London har dokumenteret, at betalingszoner kan lette trængselsproblemerne og gøre godt for miljøet. Det var alt det, regeringen sagde, den ville, men som den altså ikke har modet til at gennemføre.

Nu skal ingen kritiseres for at lægge øre til kritik, og korrekt er det, at en række socialdemokratiske omegnsborgmestre i går drog et lettelsens suk.

Men vi må minde om, at der er tale om borgmestre fra kommuner, der for føje år siden selv arbejdede aktivt for en trængselsafgift. 16 omegnsborgmestre argumenterede i sammenslutningen Kommuneforum for en løsning, der havde samme formål, som den plan de nu har været med til at få forkastet. Borgmestrene fik blandt andet udarbejdet rapporter med følgende konklusion:

»Trængslen på vejnettet og i byerne er på vej til at udvikle sig til et samfundsmæssigt problem, der svækker landets vækst og ødelægger miljøet i byerne.«

Derfor tangerer det hykleri, når Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), sammen med en række kolleger i går erklærede sig »glad og lettet«:

»Enhver har ret til at blive klogere; det er regeringen blevet, og det glæder mig,« sagde han til Politiken.

Men ingen er blevet klogere i dag, og derfor står vi tilbage med en regering, der lader sig skræmme af et dramatiseret øjebliksbillede, oprørte borgmestre og partifæller, der selv møder kritik fra deres borgere. Men politik – lokal som national – handler vel netop om at stå op for sine holdninger, argumentere for sin sag og træffe beslutninger, der kan være upopulære i nutiden, men som de fleste i eftertiden kan se fornuften i. Det er den evne og det mod, vi bør vurdere vores politikere på, og det er den evne og det mod, statsministeren i denne sag ikke har haft.

Det turde ikke være en nyhed for nogen, at store trafikprojekter altid mødes med folkelig modstand. Indtil de er gennemført.

Det bedste eksempel er Storebæltsforbindelsen. Tre ud af fire danskere var et år før indvielsen enige om, at den bro aldrig ville gøre noget godt for landet, og 65 pct. erklærede, at de fortsat ville sejle over bæltet. Broen udløste en folkesygdom: Hver tredje dansker erklærede, at de led af »tunnelfobi« med fare for at blive ramt af panikangst i passagen under Storebælt. Folkepresset fik DSB til at indsætte særlige »tunnelskrækbusser« fra Nyborg til Korsør, men et dagligt passagertal på to afslørede hurtigt, at danskernes var mere forandrings- end tunnelangste. I dag elsker alle Storebæltsbroen. Den er for både trafikken og økonomien en succes, og den har bragt os tættere på hinanden.

Netop derfor var Villy Søvndals argument om den manglende »folkesag« nedslående. For det viser, at regeringen regerer efter folkestemninger snarere end politisk overbevisning. Tilbage står, at Villy Søvndal ikke kunne overbevise Helle Thorning-Schmidt om en nødvendigt holmgang med borgmestrene. Og hvor blev de Radikale af? Partiet pudser gerne sin grønne profil, men et forsvar for betalingsringen har det ikke rakt til, selv om det var en del af det fælles projekt.

Tilbage står, at vi har fået en regering, som endnu ikke har givet os grund til at tro, at den kan regere Danmark, som den har lovet i sit eget regeringsgrundlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det blev sagt temmelig rammende i dag:

De har opført sig som klaphatte.

Jeg håber de har lært noget af dette forløb - men kan talent læres?

Sagen er ude af proportioner, det burde aldrig have været en sag i hverken et valg- eller regeringsprogram, dertil er den simpelthen for ubetydelig. Og så er den kommunalpolitik. Hvis København vil opkræve bompenge, må de kunne gøre det indenfor kommunalfuldmagten - eller burde kunne.
Det vil imidlertid være både mere virkningsfuldt og billigere simpelthen at forbyde persontransport i i personbiler i visse dele af København på visse tidspunkter. Det kan andre lande godt finde ud af.

Tom W. Petersen

Det ser ud til,
enten at regeringens politik bestemmes sf nogle socialdemokratiske borgmestre i Københavns omegn, at de kan få regeringen til at opgive sit for få måneder siden møjsommeligt forhandlede grundlag - og at SF har accepteret dette formidable nederlag for én sølle milliard kroner.
Eller at socialdemokraterne og de radikale helt fra begyndelsen har vidst, at de ville droppe SFs betingelse for at være regeringsparti, men ventede og lod disse borgmestre føre kniven.

Inger Sundsvald

Ja, hvor blev de Radikale af? I stedet for et par linier til sidst i analysen, kunne hele lederen have drejet sig om, at når DRV er imod, og sågar foreslår en folkeafstemning om en betalingsring, så er slaget tabt, og buddingen blev heller ikke sømmet op på væggen denne gang. Havde DRV været for, kunne det uden videre have været vedtaget. Det har ganske rigtigt ikke noget med folkestemningen at gøre, men derimod med den Radikale stemning og det Radikale grundlag. I DRV skammer man sig ikke.

Heinrich R. Jørgensen

Pøbelen bestemmer. Ikke folket, ikke fællesskabet.

At være ignorant er blevet en dyd. Skarpe meninger er ignoranters narresut.

Enhver idiot ved, at den vigtigste person er én selv. Moderne fornuft og rationalitet måles på kriteriet -- gavner det?

Umenneskelig stupiditet er som universitet -- ekspanderende og utæmmeligt. De trodser begge naturkraften per se, massegravitationen, qua deres momentum. Stupiditen flyder ikke alene nedad, men flyver opad, og når til stadighed nye højder.

Kan det tænkes, at stupiditets fravær af tyngde er årsag til dennes himmelfart? Hvis stupiditet ikke har, eller burde have, nogen vægt, hvorfor synes den humane massegrav at blive at stadig mere plausibel resultat?

Tilbage står, at vi har fået en regering, som endnu ikke har givet os grund til at tro, at den tør regere Danmark udenom Venstre og Den fjerde statsmagt, som den har lovet i sit eget regeringsgrundlag.

Tom W. Petersen, konsekvensen af det, du skriver, er, at politkerne faktisk lytter til befokningen, ikke mindst - heldigvis - egne vælgere, hvilket er et stort fremskridt efter et tiår, hvor man bare behøvede at piske en stemning op, så var befolkningen splittet, og politikerne kunne handle efter deres eget hoved.
Vi har set det pragtfulde, at en regering faktisk har måttet erkende nederlag for sin egen politik, ikke til oppositionen, men vælgerne. Den socialdemokratiske vælger med egen bil er IGEN en magtfuld faktor, nu skal vi bare have ham til at skifte til en elbil i stedet.

Vibeke Svenningsen

SF ender med at trække sig fra regeringen, og vi vil få en regering med Soc. og de radikale, der vil holde perioden ud. Evt. genvalg vil være betinget af udefrakommende faktorer herunder konjunkturer, hvorfor det ikke vil være egen politik, mod og visioner, der evt. sikre genvalg - en dark horse kan være, hvis Løkke fedtes for meget ind i skattesagen, når undrsøgelseskommissionen begynder sit arbejde.

Der er intet, Vibeke Svenningsen, der tilsiger, at SF skulle forlade regeringen. Betalingsringen er simpelthen for ubetydelig en sag.
DRV vil formodentlig blive belært af virkeligheden, af småoprør her og der (som nu på universitetsområdet), så de med tiden retter mere ind og opgiver deres svæven i den blå luft.

Vibeke Svenningsen

Marie: Helle er ikke og har aldrig været speciel populær i partiet. Det skyldes primært hendes manglende fortid i partiet - hun har ikke arbejdet sig op ej heller i fagbevægelsen. Samtidig har en ledelsesstil, hvor hun er meget distanceret til baglandet og meninge folketingsmedlemmer. Hun nærmest bare kom, nogle fik hende kørt i stilling, og hun fik magten, men uden de erfaringer og den læring, som det ofte kræves for helt at forstå et parti, og hvordan det fungerer. Hun er mest af alt rundet af at være djøffer og teknokrat, og mangler derfor politisk tæft.

Peter Hansen.

Hverken de socialdemokratiske vælgere eller andre er blevet spurgt i denne sag - heldigvis, for det kunne sagen da vist ikke bære.
Medierne har viderebragt nogle opfattelser.

Vibeke Svenningsen

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Soc. ville have haft mere politisk pondus og saft med Frank Jensen, og en til at styre hans dameglæde. Men rent politisk ville han her på den lange bane, have haft langt mere politisk bund i det socialdemokratisk bagland, ideologi og selvforståelse. De traf et forkert valg, da de glemte politikken, og magten blev fokuspunktet.

Niels Engelsted

Hvis man har købt en vare for dyrt, kan man ifølge købeloven afbestille og få sin forudbetaling tilbage. Ærgeligt, at det ikke kan ske her. Socialdemokratiet og SF gav et betydeligt antal mandater i forudbetaling for betalingsringen, men får dem ikke tilbage, selv om de nu afbestiller varen. Surt show.

Vibeke Svenningsen

Isoleret set, ja så er betalingsringen kommet helt ud af proportioner, men det skyldes jo mest af alt Thornings håndteringen af sagen - flere gange har hun utvetydigt fastslået, at ringen kom, og det var ganske vist. Hun havde her muligheden for at vise, hun turde gennemføre en ved første øjekast upopulær beslutning ved dem, der kæftede op, men da bestemt ikke nogen løsning som på sigt ikke kunne vise sig at være fint til formålet med den teknologi, vi nu har til rådighed.

Hun satte sit eget lederskab ind på - og bøjede så af som et strå i vinden, og nu står Venstre med en sejr. Det er for svagt, det holder ikke og viste her, at hun i den grad skal til at kunne stå distancen langt mere, hvis hendes regering skal have nogen gang på jord iht at føre egen politik fremfor blot at være en marionetregering, der fører venstrepolitik, og blot har fået statsministeriet til låns, som Venstre nu har fået ekstra vind i sejlene til at have noget at have det, når de fastslår dette. Den der med at sælge det som at have lyttet osv - det holder ikke. Det skulle man have gjort, inden man utvetydigt flere gangs fastslog, at ringen kom no matter what.

"Hvis Helle Thorning-Schmidt virkelig har det godt med denne sag, er det vanskeligt at se, hvad der kan tage humøret fra hende."
En herlig formulering, men desværre et billede på politikernes virkelighedsfjerne forestilling om, hvad folk accepterer.
Og på det område er Villy jo nærmest patetisk.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Jeg tror, du har finger på pulsen i denne sag.

Det hele drejer sig om spind. Helle Thorning gav sine borgmestre frit løb til at kritisere forslag for at hun senere kunne komme at sige, at regeringen lytter efter folket.

Jeg tror, at Margrethe V og Helle T i den grad ahr udført dygtigt spin lang tid før, de sad i regering. Og Villy blev i den grad holdt for nar i dette spin. Helle indgik alliance med Margrethe lang tid før, S-SF samarbejdet blev en realitet. Der har været mange samtaler mellem de to kvinder om, hvordan Helle T skulle "samarbejde" med SF.

Hvis man tænker i de baner, falder rigtig mange tråde nemlig på plads.

Hvem har Helle T dybest set mest politisk tilfælles med? Villy eller Margrethe. Helle T befinder sig på socialdemokratiets yderste højrefløj. Hun kunne sgu ligeså godt melde sig ind i De Konservative.

Villy har givet vis godt kunnet se dette, men har troet i egen maskuline selvforståelse, flanket op af Ole Sohn og især af levebrødsSFeren, Tor Möger Pedersen, at de kunne styre de to kvinder.

Men hvor svært er det at tælle til 3? Eller 1 mod 2.

Den Radikale politik passer dybest set bedre end i Helle T egne politiske standpunkter end socialdemokraternes oprindelige ståsted. Særligt efter De Radikale har foretaget en kovending mod højre.

Helle-Margrethe projektet gik ud på at binde sig til De Konservatives politik (husk hvordan Margrethe blev blodsbrødre med De Konservative midt under valget). Tanken var atter at binde SF til at trækkes mod højre.

At De Konsevatives valg gik så dårligt, at de ikke kunne give flertallet, men Enhedslistens stemmer blev en nødvendighed, var i den grad en streg i tankespinnet.

Men Helle er en dygtig strateg. Bortset fra at hun måske er for dygtig.

Som person vinder hun nemlig ikke. Hun står ikke næste valg igennem. Befolknngen gennemskuer selvfølgelig, at den gennemførte politik i den grad mismatcher valggrundlaget. Og historien burde vise socialdemokraterne, at det koster.

Villy er den store taber, som den store logrende lille vuffehund, som solgte ud af alt for at komme op på Helles skød og et lille hop videre på en ministertaburet, som hunden selvfølgelig straks faldt nedaf igen. Villy har totalt mistet format. Personligt kan han selvfølgelig tage sin ministertid som prestigefyldt udenrigsminister og en plads i historiebøger med sig i graven. Men som formand for SF er han en nar.

Villy solgte totalt ud. Tilbage står et parti, der på genfinde eller måske ligefrem genføde sig selv.

Her står en anden "klog" strateg klar til at tage over. Nemlig familiedynastiet Möger-Pedersen. Fader Torben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark og tidligere bestyrelsesformand for Information, har sin indflydelse. (Selv i dag i Pollitiken blander han sig i førtidsreformen. En førtidsreform han jo tydeligvis går i bretchen for at fosvare.) I front står den unge Tor (Tor-bens ene ben). En analyse af, hvilken reelle politik der ligger i disse to mænds hoveder, kunne være særdeles interessant læsning.

Men mon ikke enhver kan se, at også Information rykkede politisk kraftigt mod højre under Torben Möger Pedersens formandskab? Nu har han trukket sig fra formandskabet, og ser man en lille opblødning - et lille ryk mod venstre igen?

Tor Möger Pedersen vil næppe genføde SF i sin oprindelighed, men derimod bruge partiet som springbræt til en helt ny politik. Måske et parti somd et gamle Radikale. Pladsen er jo ledig, nu De Radikale er rykket mod højre. Omvendt tyder dagens overskrift i Politiken, at det ikke er den humane tilgang, familiedynastiet Möger Pedersen ønsker i højsædet.

Såvel SFsom Socialdemokraterne står midt i en brydningstid, hvor man ikke rigtig kan se, hvad de egentligt står for. Det harmonerer ikke med tradtionelle socialdemokratiske eller SF'ske holdninger. Mest af alt kan vi skue en magtkamp. Men det er svært at se, hvor den fører hen.

Jeg kan kun se, at magtkampen konsekvens er, at venstrefløjen vil ligge underdrejet i mange, mange år. Med mindre vi får et ungdomsoprør.

Vinderen er nemlig umiddelbart den neoliberale politik. En politik, jeg dog mener, i sidste ende må føre til et oprør. Blandt unge, blandt ledige, blandt syge. Vi venter kun på, at de forener sig i et stort samlet opgør med den neoliberale politik.

Jeg spår, at oprøret vil komme sydfra. De sociale tilstande i Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Østlandene med voldsomme arbejdsløshedsprocenter blandt de unge må føre til opstand. Andet er nærmest utænkeligt. Og med den neoliberale politik der føres herhjemme, med en eklatant hetz mod ledige og syge og unge i det hele taget, ja, så er spørgsmålet om ikke også opstanden vil ramme Danmark.

Vi venter efter min vurdering kun på, at gnisten tændes. 50 % ungdomsarbejdsløshed i Spanien og Grækenlands situation, ja, det er nærmest utænkeligt, at det er muligt med den arrogante neoliberalistiske regeringsførelse i EU, at holde opstanden fra dørene.

Politikerne inviterer jo nærmest til opstand i al deres arrogance og ignorante måde at gribe ledigheds-, sygdoms- og miljøproblemer an på.

Det er dyb, dyb uansvarlig politik, den vi skuer hos Helle T som i hele Europa. Hvad det angår, er betalingsring jo nærmest en ligegyldighed ud over det symptomatiske, der ligger heri.

Vibeke Svenningsen

Det er faktisk en stor ynk at se, den rolle Thor Möger spiller i dansk politik. Han er end ikke folkevalgt. Det siger altså en del. Det burde slet ikke være muligt, at kunne komme ind fra kulissen og få sig tilsnusket sådan en position uden at kunne opnå valg. Det kunne finansministeren da trods alt.

Hanne Christensen

Vibeke Svenningsen,

Socialdemokraterne tabte sit ståsted den dag, Svend Auken blev stemt ude.

Siden da har Socialdemokraterne reelt skiftet ham og fremstår reelt i dag ikke længere med den ideologi, de historisk opbyggede deres politik på.

Poul Nyrup førte jo reelt ikke socialdemokratisk politik. Han gennemførte såvel en skatte- som en arbejdsmarkedreform, der jo var vand på de velstilledes og arbejdsgiveres mølle.

Poul Nyrup forstod ikke at samle de socialdemokratiske vælger, men spredte dem derimod givet vis i frustration over den førte politik, der på ingen måde var særlig "social". Jeg tror at de dårligst stillede i frustration begyndte at stemme på DF og "vinderne" skred til Venstre.

Svend Auken havde en helt anden kampgejst for "folket". Det var den gnist, Poul Nyrup slukkede - til trods for at deres baggrund.

Helle T er født ud af Poul Nyrups politik. Frank Jensen stod fast som støtte til Svend Auken. Men var problemet ikke også ved sidste formandsvalg, at Frank Jensen dybest set ikke er den fødte leder? Socialdemokraterne valgte måske Helle T som et fravalg af Frank Jensen.

Da Helle T må forventes at tabe næste valg, lurer jo et formandskifte i forgrunden. Hvem står klar med et ståsted i Socialdemokraternes oprindelige politik? Hvad med Dan Jørgensen? Jeg kender ikke fuldt ud til hans politiske standpunkter, men jeg tror han er et godt bud at holde øje med! Han har en helt anden karisma end Frank Jensen.

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Dan_J%C3%B8rgensen

Niels Engelsted

Hanne og Vibeke, Møger-gate er interessant, men svært at forstå for en udenforstående. Kan det være, at unge Møger bare er Villys illegitime søn?

Vibeke Svenningsen

Niels: Hahahah....

Hanne:

Jeg ville også langt hellere have haft Auken, men så ringe gjorde Nyrup det nu heller ikke, men han har faktisk været bedre i Eu - han så meget af finanskrisen og farerne inden andre ville se det.

Vibeke Svenningsen

Men jo Dan Jørgensen kunne være et godt bud. Han virker til at være en god mand - jeg er begyndt at følge hans virke i Eu via Facebook. Han var jo helt sikkert også Aukens protegé. De var gode venner - på den helt gode måde.

Hanne Christensen

Niels Engelsted,

Næppe ;-)

Unge Møger er vist som snydt ud af næsen på sin far. Også for så vidt udseende angår. Men jeg tror såmænd ogå det gælder adfærd, politisk tæft osv.

Men ja Møger-gate er interessant, og jeg er enig i at projektet er svært at gennemskue. Dermed ikke sagt, at journalister ikke bør interessere sig i langt højere grad herfor, end hvad de hidtil har præsteret.

Hvad går projektet ud på?

(Villy er bare en færdig mand! Ole Sohn er også færdig. SF er måske også færdig, men Thor Møger! Ham vil vi komme til at høre meget til.)

Hanne Christensen

Vibeke Svenningsen,

Enig. Nyrup har vist forandret sig. Jeg tror faktisk ikke, han i dag er stolt over situationen.

Men man kan ikke komme udenom, at han selv støbte kuglerne. Jeg har svært ved at se, at Nyrup-regeringen gjorde meget godt for fællesskab og social balance. Men du kan måske komme med nogle bud?

Omvendt var Nyrups politik ikke båret frem ad den hadske populisme, men oplever i dag. Men han støbte alligevel kuglerne hertil ved ikke dengang at sikre en større social balance. Mogens Lykketoft havde i øvrigt en væsentlig andel og ansvar for den manglende sociale balance. Jeg har altid ment, at Lykketoft var en politisk skandale.

Den manglende sociale balance har Nyrup dog i sidste ende ansvaret for. Men jeg er enig i, at Nyrup også på mange måder gør et godt stykke arbejde. (Altså lige bortset fra det væsentlige, at jeg mener han støbte kuglerne til vælgerflugten til den neoliberale linje!)

Torben Morten Lund

Det var hverken folkestemningen, vælgerne eller omegnskongerne, der bremsede for betalingsringen, men uhørt dårligt politisk håndværk i kombination med en borgerlig anti-kampagne, der fik sat et dybt hug ind i regeringsgrundlaget, der nu flagrer i vinden, ligesom et såret SF..

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Jeg mener, Nyrup var rigtig god til at skabe arbejdspladser først og fremmest - og her skal man indtænke de givne konjunkturer, det skete under - og ikke som VKO, der jo blot red på en global forbrugsbølge, inden krakket kom. Jeg er godt klar over, at den måde politik bliver tænkt på i dag med NPM osv langt hen af vejen tog sin begyndelse under Nyrup - skatteborgerne skulle se, hvad de fik for deres penge osv.
Og det er jo tankevækkende, at den politik mht. at skaffe arbejdspladser med den dertilhørende ekspansive finanspolitik vil vi ikke kunne føre i dag grundet finanspagten.

Samtidig skal Nyrup have stor ros og anerkendelse for det store arbejde, han sidenhen har lagt i at forbedre vilkårene for psykisk sårbare mennesker.

Vibeke Svenningsen

Og jo, Nyrup forkortede også dagpengeperioden osv. men samtidig så gjorde han altså noget for, at det rent faktisk var muligt for disse mennesker at få sig arbejde. Der er en væsensforskel for mig i forhold til i dag. Her overlades disse mennesker blot til markedet i netop bedste neo-liberale stil.

Hanne Christensen

Vibeke,

Jeg kan godt se din pointe.
Jeg mener imidlertid ikke at skabelsen af arbejdspladser nødvendigvis skulle funderes på, at det reelt var Nyrup der fødte "aktiveringstankegangen", at gennemførte en skattereform, der i den grad var social skæv.

Han gør en masse for psykiatrien, idet han taler for større bevillinger hertil. Men jeg har ikke en eneste gang hørt ham tale for, at psykisk syge skal fredes fra aktiveringscirkusset, at psykisk syge skal fastholdes på små ydelser osv.

Man hjælper jo ikke en psykisk syg, hvis man med den ene hånd giver større bevillinger til psykiatere/psykologer, men med den anden hånd skubber dem ud over skrænten ved at kommunale sagsbehandlere/jobcentre forfølger dem som jaget vildt og ydmyger, nedgør og fattiggør disse mennesker.

Og har vi hørt Nyrup i særlig stor grad tage opgøret med aktiveringen, med nedgørelsen og ydmygelsen og hetzen mod psykisk syge?

Hvor er Nyrups stemme i øjeblikket, hvor hetzen ingen ende vil tage?

Jeg er enig i, at Nyrup ikke var båret frem af hetzende tankegange som vi har set hos Hjort Frederiksen og nu også hos Frederiksen II.

Men han kan bede om nok så mange bevillinger til psykiatrien. Hvis ikke hetzen indstilles, og i særdeleshed tvangsarbejdet stoppes som middel i denne hetz, ja, så mener jeg, at man kan give nok så mange bevillinger til velstillede psykiatere - lige lidt hjælper det klienterne.

Hanne Christensen

Vibeke Svenningsen.

Ja, han forkortede også dagpengeperioden. Hvorfor var det nødvendigt? Hvad var det en tankegang, der førte til dette?

Karen Jespersen var først indenrigsminister og sidenhen i lang tid socialminister under Poul Nyrup. Ingen kan vel i dag være tvivl om, hvad Karen Jespersen stod for. Og Nyrup var jo hendes chef. Han har da ansvar for dette.

Jeg er jo enig i, at Nyrup ikke var neoliberal. Men han skabte vælgerflugten til DF, netop i sin manglende forståelse og hensyntagen til det nederste lag i samfundet.

Til gengæld forgyldte han det øverste lag - ja, og hvor strømmede de så hen. Jo, til Venstre.

Så jeg mener virkelig, at Nyrup i sidste ende har ansvaret for, at den neoliberalistiske linje, fik vinden i ryggen. Ikke forstået på den måde, at Nyrup ønskede dette, men det var konsekvensen af hans politik.

Nyrup rykkede socialdemokraterne mod højre. Så kan det være, at det lunede nogle få år med lav arbejdsløshed. Men det lunede jo også nogle få år med forbrugsfesten skabt af VKOs fiktive friværdier. Det er der vel ingen, der vil rose VKO for i dag?

Nyrup skabte i realiteten selv kuglerne for den neoliberalistiske fremgang netop ved at trække Socialdemokraterne mod højre.

Og Nyrup gør i realiten intet i dag for, at gøre op med dette fejltrin og støtte op om en bevægelsen, der kan trække Socialdemokraterne tilbage til et oprindeligt og meget sundere ståsted.

Læste hele artiklen og bladrede så op igen. De to første linier er:

"Vi har en regering, der følger folkestemninger mere, end den tør gå forrest med sin egen politik."

Er det sandt?

Har regeringen en politik? Eller er der kun folkestemning og nervøse regeringspolitikere?

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Er det fjolset der går forrest, eller fjolserne der følger efter, der er de dummeste?

Enhedslisten er støtteparti, men hvad er det egentlig de støtter - ved de selv det? Hun var ude og kalde regeringen for klaphatte, men alligevel støtter hun dem, måske hun skulle se sig i spejlet og overveje om de små hænder på hendes hat fortsat skal have tommelfingrene opaf, eller nedaf?

Helle og Villy´s logik om at folkestemningen afgør en sag burde betyde at de omgående gik af og udskrev nyvalg. De har intet flertal i meningsmålingerne og ingen gider høre på deres amatør sludder mere.

32 skattebetalte spindoktorer og særlige (partivalgte) rådgivere har bare gjort det hele værre - deres inkompetence er slående, men forventet,

Vi har ikke brug for "klaphatte" og fjolser til at regere vores land.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
“ "det eneste, der overgår universets uendelighed er menneskets dumhed” … ( frit efter E=mc2 ) …"

En eminent videnskabsmand, filosof og menneskekender, der altid tænkte klart...

Han ville dog have rystet på hovedet over de to sidste afsnits uklare tænkning. I bedste fald ville han have grint af det ;-)

Jeg synes I alle på denne tråd glemmer Den fjerde statsmagt, i analysen af regeringens fiasko.
Den fjerde statsmagt, som Venstre sidder tungt på, vil fortsætte sine angreb mod alt hvad regeringen kommer med, frem til næste valg, som ikke behager Venstre.

Hanne Christensen

Holger Madsen,

Jeg mener ikke det kan være blå presses skyld, at Helle T fører blå politik.

Blå presse kan ikke have ansvar for, at Helle T vælger at befinde sig i blå lejr og føre blå politik.

Helle T har sgu altid været temmelig blå, og man kan måske klandre blå presse for ikke at have afdækket dette tidligere - men det skyldes måske netop den blå pressefarve.

@ Hanne Christensen

Jeg mener heller ikke man kan tale om, at den blå papirpresse har skyld eller ansvar for Helles førte politik.
Den blå papirpresses vinkling og holdninger til den løbende politiske debat er kendte og forudsigelige.
Men der hvor jeg mener kæden hopper af i den politiske debat, det er når vi kommer til de store landsdækkende nyhedsredaktioner ( TV2 og DR1 ).
Disse nyhedsredaktioner beslutter og bestemmer hvilke spørgsmål og emner Helle skal svare på og konfronteres med.
Og her har det overvejende været Venstres mantra - Det skal ikke være dyrere for danskerne - der har været udgangspunktet i nyhedsredaktionernes væsentlighedskriterium.
Spørgsmål til Helle om trængsels- og forureningsproblemerne har nyhedsredaktionerne fundet mindre væsentlige.
At de også manipulerer med deres indslag, som Marie Splid Clausen gør opmærksom på i indlægget ovenover, bekræfter jo kun deres skævvridning af den politiske debat.

Jeg forstår ikke denne leder - det er da glædeligt, at et dårligt forslag er faldet til jorden med et brag. Ingen af argumenterne for en betalingsring kunne holde til en nærmere analyse - forslaget var fuld af selvmodsigelser og slet ikke gennemtænkt. Befolkningen var vågen og sagde stop - HTS skal have min tak for, at hun selv erkendte, at det var en dårlig løsning.

Hanne Christensen

Marie og Holger,
Jeg har ikke fulgt så meget med i debatten om selve betalingsringen, men som udgangspunkt mener jeg, at den socialt vender den tunge ende nedad. Det bliver jo ikke Mercedes-ejere,n man sender over i de overfyldte S-.tog. Nej, det bliver meget vel børneforældre, der nu får valget mellem at blive endnu mere tidspresset eller at få en meget stram økonomi.

Jeg mener, man sagtens fra starten kunne have skabt en win-win situation, hvor SF blot havde arbejdet for billig og attraktiv off. trafik. Så havde man opnået det samme, hvad forurening angår. Men som sagt, jeg har ikke fulgt så meget med i betalingsringen, så måske kunne jeg overbevises om noget andet. Men foreløbig ser jeg kun, at de egentlige vindere af en betalingsring, er de velstillede, der fremover ville kunne have fået et helt andet frit udsyn på motorvejene.

Hvad angår Helle, så viser hendes formandskab, at hun er en særdeles stærk kvinde. Hun har formået at bringe toptrænede, dygtige, kyndige socialdemokratiske politikere på partiets venstrefløj til tavshed. Helle har også formået at skabe et historisk samarbejde med SF, og tilmed bragt SF og De Radikale ind i samme stue, tilmed i en tid, hvor De Radikale er rykket kraftigt til højere. Det tyder på, at Helle er en person, der er strateg til fingerspidserne.

SÅ mon ikke denne person også kunne formå at styre blå presse. Hvis hun altså var interesseret heri? Eller hvad med hendes mange borgmestre på egen politiske fløj hos Socialdemokraterne. Kan hun, der i den grad har skabt ro og forstået at samle, kan hun pludselig ikke styre nogle borgmestre i omegnskommunerne?

Mon ikke. Hvis hun ville.

Mit gæt er, at de to stærke kvinder Helle og Margrethe har set tavse til, mens borgmestre og blå presse har klaret arbejdet for dem, nemlig at få SF til at acceptere endnu et nederlag. Villy er den store taber her. Han ligner en forvasket karkklud. Helle og Margrethe ser ikke ud til at lide stor personlig last ved at smide betalingsringen på møddingen.

Helle og Margrethe, to stærke kvinder med samme politiske ærinde. Nemlig at hakke De Radikales checkliste af punkt for punkt. Helle er godt nok socialdemokrat på papiret, og Margrethe leder for et parti, der historisk set blev betragtet som humant. Men de to kvinder er ikke desto mindre ude i et ærinde, hvor blå presse sagtens kan være med. De kan sagtens samspille. Der er næppe den store forskel på, hvad blå, eller rettere sort presse ønsker sig, og hvad Helle og Margrethe vil bruge de næste år på. Forskellen ligger kun i spinnet.

Der skal skabes skattelettelser, så Helle får råd til en orange lakfarvet Guccitaske og Margrethe kan få syet flere minkbesatte kjoler hos sin skrædder på Amager.

Partiet Venstre er jo bragt totalt til tavshed. Hvad skal de sige andet end, ja, Helle løber fra valgløfter og Helle fører Venstre-politik. Netop. Helle har aldrig været en solid Socialdemokrat og Margrethe aldrig en human Radikal. De to kvinder udstråler præcis, hvad de står for. Det handler om magt, guld og glimmer. Fuldstændig samme temaer, som blå presse står for. Og den sorte, neoliberale presse, kan da også glæde sig. For de to kvinder er et hundrede ligeglad med midlerne til at opnå dette. Om det koster på ledigheden, om de må sende syge unge ud på fattigmandsmøddingen i 20 år. Om de må bryde menneskerettigheder nok så mange gange, og sende de mange ledige og syge ud i tvangsarbejde for at fylde hullerne ud for de mange offentligt ansatte, der må fyres, når der skal spares. Don’t care. Helle og Margrethe skaber bare lidt spin om, at disse unge skam bare ikke gider at arbejde. Ja, faktisk er alle disse unge nogle forkælede snotunger. Det er essensen i Helles og Margrethes politik. Og det hverken kan eller bør bortforklares med, at vi har en blå presse.

Næh, havde vi en rød presse, så ville Helle og Co. stå i en helt anden svær situation, og Villy ville måske have set lidt mindre slidt ud.

Christian Jensen nævner, at Storebæltsbroen var meget folkelig upopulær, indtil den blev taget i brug, og det er rigtigt. Og derfor var Storebæltsbroen formentlig heller aldrig blevet til noget, hvis et af de store partier havde valgt at politisere sagen og gå imod den.

Storebæltsbroen blev derfor til noget, fordi både Venstre og Socialdemokraterne og Konservative kunne se de store samfundsmæssige fordele ved den, og dette blev vejet tungere end chancen for måske at kapre nogle billige stemmer fra hinanden ved at gå imod den.

Betalingsringen har Venstre og Konservative derimod ikke set en tilsvarende klar interesse i at få opført, og derfor valgte de selvfølgelig at gå imod den.

Et stykke hen ad vejen var dette måske et taktisk valg, men det er næppe sådan, at der nu sidder mange i de to partier, som inderst inde synes, at det er ærgerligt, at den ikke blev til noget.

Og endelig er det vel sagligt set heller ikke nær så indlysende, at betalingsringen er en god og samfundsgavnlig løsning, som at Storebæltsbroen er det.

Det virker altså noget gammeldags med vindebroer og porte på adgangsvejene til landets hovedstad, og bilister med bopæl både inden og uden for ringen ville have oplevet, at deres rejseaktivitet fremover ville blive styret lige så meget af et ønske om at undgå at passere ringen som af, hvad der er hensigtsmæssigt for dem og samfundet.

Hvis man vil køre 2 km. i bil til en destination på den anden side af ringen, skal man således betale, hvorimod en langt længere tur inden for ringen eller i dens omegn ville være gratis og dermed alt andet lige at foretrække.

Jeg bor selv i Københavns kommune og har tidligere haft bil. Og jeg må sige, at havde ringen eksisteret dengang, så ville jeg have oplevet det som rimeligt gakket, at jeg skulle betale, hver gang jeg brugte min bil til en tur ud af byen for f.eks. at besøge familie, der bor på landet. Hvorimod jeg gratis kunne futte rundt alt det, jeg ville, så længe jeg holdt mig inden for "muren". Og dermed netop bevægede mig i et område, hvor jeg måske snarere burde bruge min cykel eller evt. kollektiv trafik.

Sider