Leder

LEDER: Tillid og løgne

Debat
9. februar 2012

Danmarks højest placerede officer hedder generalløjtnant Poul Kiærskou, og han har angiveligt løjet Folketingets medlemmer lige op i ansigtet.

Poul Kiærskou sidder i dag i NATO’s centrale militære råd, der rådgiver alliancens politikere i militærpolitiske og strategiske anliggender. I 2007 var han chef for Hærens Operative Kommando (HOK), og i den egenskab skulle han oplyse Folketinget om antallet af fanger, de danske styrker på det tidspunkt havde pågrebet i Irak.

Af et udkast til et svar fremgik det, at der var tale om mindst 500 fanger. Det stemte dårligt overens med, hvad Forsvaret indtil da havde oplyst, og derfor beordrede Poul Kiærskou ifølge anklagerne antallet ændret til 198.

Anfægtet af den løgn skrev en ukendt medarbejder om sagens rette sammenhæng i et notat, der siden blev fundet i en papkasse i HOK’s hovedkvarter, og som i går blev omtalt i dagbladet Politiken.

Skiftende forsvarsministre har i fem år igen og igen henvist til Forsvarets løgnagtige tal. Det er selvsagt et alvorligt problem for såvel Forsvaret som for de tidligere forsvarsministre Søren Gade (V) og Gitte Lillelund Bech (V). Vi ved ikke, hvad de konkret har vidst. Det kan en kommende kommissionsundersøgelse forhåbentlig give svar på.

Ifølge Politiken blev det belastende notat allerede fundet i maj 2011. Hvorfor Forsvarets auditører skulle bruge et halvt år på at fastslå, at en straffesag mod Poul Kiærskou var faldet for forældelsesfristen, bør nu særskilt undersøges. Forældelse følger jo med tiden, og tid har Forsvaret i hvert fald taget sig nok af.

Tilbage står også spørgsmålet om, hvorfor Forsvaret og regeringen mener, at Poul Kiærskou fortsat skal repræsentere Danmark i NATO’s topledelse, når der skal træffes beslutning om f.eks. krigsindsatsen i Libyen. En beslutning, som blev truffet, efter notatet var afsløret.

Hvorfor suspenderer Forsvaret i det mindste ikke Poul Kiærskou, mens den nyligt anlagte disciplinærsag pågår? Hvorfor gør regeringen ikke? 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det gør regeringen ikke, for så sætter de NATOs generalsekretær i alvorlig troværdigheds knibe.

Og Helledusseda er på vej til højprofileret møde med Osama, - sorry Obama!

At Tænke Sig - det organ, der udgiver Politiken som dagligt tillæg - har en forklaring på sagsforløbet her:

http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/ECE1533229/saadan-blev-spoergsm...

Tom W. Petersen

Det går, som det går i enhver krig:
Oppustet idealistisk tale, løgne, fortrængning af historisk erfaring og viden, løgne, dæmonisering af fjenden, løgne, massedrab, løgne, mord, løgne, tortur, løgne, krigsprofitter, løgne, ansvarsforflygtigelse, løgne...
Intet nyt, al historisk viden glemt, intet lært.
Hver gang.

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være . Først kom Fogh Rasmussen til NATO efter hans bedrifter med kreativbogføring og vildledning af Folketinget og så kom Kiærskou efter også at have vildledt folketinget. Er vildledning blevet et kvalitetskrav for at få en betroet stilling i NATO.

Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) hade kendskab til notatet UDEN at orientere Folketinget eller forligskredsen ....

Ministeransvarsloven!?

Gitte Lillelund Bech har imidlertid svært ved at se, at hun kunne have handlet meget anderledes.

»Jeg bliver orienteret af departementschefen om, at man har fundet et notat, der indikerer, at der er givet forkerte oplysninger til Folketinget, og man har prøvet at skjule, hvor mange fanger der reelt set blev taget. Derfor er sagen overgivet til auditørerne. Og det noterer jeg mig, for det er det rigtige sted at få det efterforsket«, siger hun.

Hvad gør du konkret, med den information, du får?

»Jeg gemmer den inde i mit hoved«.

Ville det ikke have været logisk at orientere forligskredsen?

»Nej, det synes jeg ikke, for på det tidspunkt var sagen overgivet til auditørerne, og jeg ved ikke, hvor meget der er i sagen. Derfor syntes jeg, det var naturligt at vente, til vi fik en melding tilbage«.

http://politiken.dk/politik/ECE1533424/lillelund-bech-det-var-ikke-logis...

"Jeg gemmer den inde i mit hoved." - for Folketinget altså.
Er det strafbart!?