Leder

Økonomiske og moralske bundlinjer

Det er trættende gang på gang at høre medicinalvirksomheder forsvare deres etisk uholdbare gerninger med, at de bliver nødt til at beskytte deres investeringer
6. februar 2012

På Novo Nordisk følger man filosofien om en ’triple bottom line’. Man har altså ikke bare en økonomisk bundlinje at tage hensyn til, men også en miljømæssig og en social. På virksomhedens hjemmeside kan man se en reklamevideo, hvor en engageret Lars Rebien til et stykke blid underlægningsmusik fortæller om firmaets samfundsmæssige forpligtelser: Novo Nordisk skal ikke bare være en god forretning. Novo Nordisk skal være en god forretning på en social og miljømæssig ansvarlig måde, lyder budskabet.

Information kunne lørdag fortælle om i alt fire tilfælde, hvor medicinalvirksomheder ikke har villet udlevere placebomedicin til uafhængige danske forskere. Placebokontrol er altafgørende for forskningens kvalitet, og det er i mange tilfælde umuligt selv at fremstille placeboen. I to af sagerne satte Novo Nordisk en stopper for den uafhængige forskning. I et tilfælde blev placeboen aldrig udleveret. I et andet ville Novo Nordisk ændre i designet på et forskningsprojekt, før de ville udlevere placeboen.

De pågældende forskere ville finde ud af, om Novos kæmpesucces Victoza, som er godkendt til behandling af diabetes, også har effekt på overvægt. Novo Nordisk er imidlertid ved at undersøge det selv samme og var derfor ikke interesseret i at udlevere placeboen til forskerne.

Deres bevæggrund er åbenlys: tænk nu, hvis de uafhængige forskere fandt ud af, at Victoza ikke har nogen effekt mod overvægt. Eller endnu værre: Hvis de fandt hidtil uopdagede bivirkninger, som fremover ville klæbe sig til navnet Victoza.

Man ved fra internationale undersøgelser, at forskning finansieret og kontrolleret af industrien har en tendens til at falde mere positivt ud for virksomhederne end uafhængige forskeres forsøg. Derfor vil man ikke slippe kontrollen. En af de involverede forskere, Filip Krag Knop, sagde i lørdagens avis: »Lad os nu bare rent hypotetisk sige, at den frie og uafhængige forskning — mod forventning — viste, at en bestemt gruppe patienter ikke taber sig på Victoza, så er det jo sindssygt vigtigt at få det frem. Og jeg vil vove at påstå, at hvis man argumenterer imod det, så handler det om penge. Ikke om patienterne.«

Der er med andre ord noget, der tyder på, at nogle af Novos tre bundlinjer er vigtigere end andre.

Det er hel tindlysende, at jo mere viden, der er om en bestemt type medicin — og jo mere kvalificeret forskning, der bliver lavet på et område, jo bedre rustede er vi til at vurdere, hvilke lægemidler, vi skal tage for hvilke lidelser.

Vi tager mere og mere medicin, og der er netop brug for uafhængig forskning, som kan vise, hvad der rent faktisk virker — og hvilke bivirkninger der er forbundet med de enkelte præparater.

Det er med andre ord i samfundets og patienternes interesse, at uafhængige læger har mulighed for at udøve deres forskning på et felt, hvor medicinalvirksomhederne — som det fremgår af dagens avis — dominerer. Derfor skal de selvfølgelig have adgang til placebomedicin, så deres studier kan få mest mulig vægt. Patienter og læger hjælper ofte medicinalvirksomhederne, når de henholdsvis deltager i og udfører medicinske forsøg. Det ville klæde medicinalvirksomhederne, hvis de gav lidt igen ved at hjælpe forskerne med adgangen til placebo — og dermed også patienterne. Ikke mindst når man samtidig bryster sig af at være socialt ansvarlige.

Det er også trættende gang på gang at høre medicinalvirksomheder forsvare deres etisk uholdbare gerninger med, at de bliver nødt til at beskytte deres investeringer. Det er vitterligt dyrt at udvikle lægemidler, men erfaringen viser, at det vist akkurat løber rundt for medicinalindustrien. »You ain’t seen nothing yet,« sagde Lars Rebien, da Novo Nordisk i torsdags præsenterede et overskud for 2011 på 22,4 milliarder kroner.

Så bør der altså være råd til lidt mere storsind og lidt mindre smålig spekulation i egeninteresser. Hvis de pågældende forskere havde fundet ud af, at Victoza ikke har en slankende effekt, ja, så er det jo for pokker sådan, det er.

Skal man så slet og ret tvinge medicinalvirksomhederne til at udlevere placebo til uafhængige forskere. Ja, siger Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr er mere tøvende, og muligvis med god grund. For det er ikke verdens nemmeste lov at strikke sammen. Novo Nordisk kommer selv med det lidt tragikomiske forsvar, at de så vil risikere at blive nødt til at udlevere placebo til konkurrenter, som vil lave forsøg, som sætter deres produkter i et dårligt lys.

Alene det, at tanken opstår, siger noget om, hvor omgærdet af mystik branchen er. Men ikke desto mindre er det sådan set et meget godt argument imod et lovindgreb.

Så med mindre, man kan strikke en lov sammen, som er rimelig for alle parter, er der derfor ikke umiddelbart andet at gøre end at appellere til medicinalvirksomhedernes samvittighedsmæssige bundlinje. Hvis den altså findes andre steder end i reklamefilm på internettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med en hel åben debat eller oplistning af fordele og ulemper ved aftalen.

Ophavsretten er idag et noget broget mønster - når fx. et firma kan få ophavsretret til røde skosåler og intet andet firma må lave sko med røde såler eller når et amerikanske filmsselskaber kan få retten på fx. Peter Plys.

"Det er trættende gang på gang at høre medicinalvirksomheder forsvare deres etisk uholdbare gerninger med, at de bliver nødt til at beskytte deres investeringer"

Det er mindst lige så trættende at høre medicinalvirksomhederne blive hyllet i de særdeles ukritiske medier efter endnu et rekordregnkab!

Søren Rehhoff

@ Kirsten Lauritzen

"Man skal vist være mere end almindeligt naiv, hvis man ikke kan regne ud, at Novo Nordisk er en kommerciel virksomhed, hvor den bundlinie, som har med afkastet til aktionærene at gøre er den vigtigste."

Nu er det jo ikke sådan Novo Nordisk søger, at fremstille sig selv, når de postulerer, at de driver forretning på baggrund af en "triple bottom line" ifølge hvilken de skal være en god forretning på en social og miljømæssig ansvarlig måde

"Villesen småforargelse er derfor mere end søgt, og der kan sagtens være samfundsansvar ovenpå det primære mål, som er kommercielt."

Ja der kan der da sikkert, det vil Novo Nordisk sikkert også sige, problemet er mere hvis det kommercielle mål kommer til at overskygge det samfundsmæssige ansvar, så et firma som Novo Nordisk begynder at sende præparater på markedet der enten er virkningsløse eller ikke er ordentligt undersøgt for skadelige bivirkninger.

@Søren
Kirsten kan desværre ikke svare, da hun er blevet udrenset pga vantro holdninger ifølge den gode debatvært......sådan er virkeligheden i Informerens debatforum !

Vi har ikke fået nogen seriøs argumentation for, at placebomedicin leveret af medicinproducenten selv, er nødvendig for uafhængige forsøg med lægemidler.

Er det universitetsforskerne, der er lidt dovne?

Skulle det ikke være muligt at konstruere blindforsøg uden hjælp fra medicinproducenten?

Hvad med lidt forskning på området???

Anders Reinholdt

Det der er mest trættende ved debatten vedrørende medicinalindustrien er de ideologiske rygmarvsreaktioner, der bliver ytret af debattører uden indsigt i hvordan kliniske studier bliver gennemført, hvordan data bliver indrapporteret og behandlet, og hvordan virksomhederne er underlagt et gigantisk dokumentations- og kontrolkrav fra myndighedernes side.

At de fleste medikamenter ikke indgår i uafhængige studier ser jeg ikke som det store problem. Dels bliver data fra studierne vurderet af de regulatoriske myndigheder, og dels finder der i praksis en skrap kontrol sted: konkurrenternes. Det forholder sig således, at markedsførte produkter jævnligt bliver anvendt af konkurrerende virksomheder i sammenlignende studier. Hvis de statistiske data for et af konkurrenternes præparater skulle vise sig at give anderledes data end dem der allerede er kendte, vil dette i sig give anledning til omfattende undersøgelser. Og der skal ikke meget slinger til, ført det rammer virksomheden som en hammer.

Medicinalindustrien vil naturligvis tjene penge, og tolkningen af de kliniske data går nok også helt til stregen. De er langt fra engle, og man kan sikkert finde enkeltstående tilfælde på uetisk adfærd.
Men bag reagensglassene og skrivebordene sidder altså tusindvis af tænkende og følende mennesker, der sætter en ære i at udvikle medicin, der kommer andre mennesker til gode.

Man kan selvfølgelig vælge at tro, at disse mennesker er fulde af løgn eller selvbedrag. Men det ville dog kræve en uhørt grad af kynisk misantropi.