Leder

S-borgmesteroprør: Nu også i Jylland

15. februar 2012

Forsuringen af S-R-SF-regeringens tilværelse er ikke noget, som oppositionen har monopol på. Tværtimod. I den hidtil mest ætsende sag for regeringen — betalingsringen rundt om København — har de socialdemokratiske omegnsborgmestre fyret så gevaldigt op, at de og medierne tilsammen dagligt kan udsprede ny røg om Helle Thorning-Schmidts ’Projekt Trængselsafgift’.

Den borgerlige opposition behøver ikke andet end at puste lidt en gang imellem ved at kommentere: ’Det er værre, end vi troede.’

Bedst som finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i disse dage søger at finde en dæmper på hovedstadens røgskader, slår flammer nu ud i Jylland.

Dagbladet Politikens forside bragte i går overskriften: »Borgmestre vil stoppe omstridt miljøafgift.« Underoverskriften lød: »Jyske socialdemokratiske borgmestre vender sig imod regeringens kommende NOx-afgift.«

NOx-afgiften er en del af regeringens finanslov for 2012 og blev vedtaget med støtte fra Enhedslisten. Den er sat til at indbringe 600 millioner i statsindtægt om året. Oprindeligt var det meningen, at afgiften skulle være trådt i kraft ved nytår. Men i december valgte regeringen at imødekomme kritik ved at udsætte afgiftens ikrafttræden til 1. juli i år.

Men den frist er altså stadig alt for stram, mener de jyske borgmestre.

Rent miljøfagligt er NOx noget stads, der bør bekæmpes. NOx består af kvælstofilte, NO, og kvælstoftveilte, NO2. NOx er med til at fremme dannelse af partikler i luften, forværre luftvejssygdomme, bidrage til syreregn og overgødning af sårbar natur, der er i forvejen er truet af landbrugets orgier.

Kloge hoveder har opgjort den samfundsøkonomiske skade af et kilo NOx til 85 kroner. Den danske NOx-afgift er allerede fem kr. pr. kilo og skal altså efter aftalen mellem regeringen og Enhedslisten den 1. juli i år stige til 25 kr. pr. kilo. I Sverige er afgiften, hvad der svarer til 41 danske kr. pr. kilo.

Så, helt alvorligt, er borgmesteroprøret ikke en usaglig underløbelse af et godt miljøinitiativ?

Tjaeh og joeh ... NOx-forureningen er grænseoverskridende, og rent faktisk kommer mere end 90 procent af den NOx, der falder over Danmark, fra andre lande. En dansk indsats er mest til gavn for andre. Til gengæld må vi håbe, at de gennemfører NOx-tiltag, der mindsker deres skadelige eksport pr. luftvej.

Drilsk er det, at en betydelig del af den danske NOx-forurening kommer fra trafik og brændeovne. Men det er de danske fremstillingsvirksomheder, der kommer til at betale NOx-afgiften. Det Økologiske Råd har fremhævet, at det ville være miljømæssigt fornuftigere at tilbageføre til den afgiftsbetalende industri de 600 millioner, som afgiften anslås til at ville indbringe. Så bliver afgiften ikke oplevet som en ny skat, men kan bruges til investeringer i nedbringelse af forurening.

Kunne man ikke have indrettet NOx-afgiften på en anden måde — også sådan, at den rettede sig mod de stærkt forurenende brændeovne? Jo, det kunne man da. På samme måde som med betalingsringen er NOx-afgiften et — i princippet — godt initiativ, hvor djævlen ligger i udformningen af detaljerne.

I begge sager har regeringen svækket sig ved at blotte sig for fornuftige indvendinger.

Skæv politisk logik hæfter nu de to sager sammen. Hvis regeringen står fast i hovedstadsopgøret om betalingsringen, kan den så give sig over for det jyske oprør?

Skrækken for, at regeringen skal begynde at gå åbenlyst op i limningen, kan tilsige, at regeringspartierne i begge sager bare bider tænderne sammen og kører derudad. Måske med fuld fart ned i grøften.

Bag vanskelighederne ligger også, at der hos Socialdemokraterne kan være et betydeligt spænd mellem de Christiansborg-valgte, der gerne vil fremstå som spændstige og fremadskuende, og et bagland af borgmestre, kommunalbestyrelsesmedlemmer og tillidsfolk, der oplever sig som forvaltere af det bestående. Den sidstnævnte gruppe opfatter Socialdemokraterne som magtens parti og ønsker at fastholde partiet i den rolle — også for at fastholde egne lokale positioner.

Så længe der over Socialdemokraterne svævede en korpsånd og en forståelse af, at det indbyrdes sammenhold var en nødvendig forudsætning for partiets fremdrift, kunne de indre S-spændinger lempes og overvindes.

I en situation, hvor det ikke er indlysende, hvad der er Socialdemokraternes — og regeringens — samlende retning, er S-partitoppen sårbar over for oprør fra lokale S-magthavere, der føler sig udsat.

I mandagens Information opfordrede den radikale nestor Asger Baunsbak-Jensen regeringen til »ikke at havne i frygtens land«, men »turde tænde et håb«, der kan begejstre regeringspartiernes vælgere.

Det er en opfordring, som S-R-SF hurtigst muligt bør efterkomme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Socialdemokratiet fik et kanon kommunalvalg sidst, og fire ud af fem af de socialdemokratiske borgmestre, der brokker sig sidder på et yderst spinkelt parlamentarisk flertal i deres kommunalbestyrelser - og ja de slås da for deres politiske liv - hver især. Glemt er de Venstre-borgmestre der beskyldte partikollegerne i Folketinget for ikke at være kompromissøgende nok - og landbruget sagde det samme:

- "Jeg vil gerne sende en appel om, at vi skal have et brede forlig" formand for Landbo. Brede forlig tager tid, sådan er det. Men Venstre-ledelsen fik hurtigt banket det spirende demokrati Venstre på plads.

Regeringen derimod satser på et deltagende demokrati med sigte på sociale løsninger, og det er edder perk me svært, når de røde ikke har flertal, og danskerne tror at demokrati er at lette sugekoppen hvert fjerde år.