Læsetid 3 min.

Syriens venner

17. februar 2012

HVIS det ikke var, fordi Syrien-sagen er temmelig alvorlig ville SF-udenrigsminister Villy Søvndals begrundelser for at koble Danmark på koalitionen Syriens Venner være komiske — nu er de tragikomiske: »Jeg tror ikke, det er flere våben, der er brug for i Syrien. Jeg tror, der er brug for at få kontrol ikke mindst over regeringens anvendelse af våben,« sagde han til Ritzau.

»Det vigtige er at fastholde den brede koalition af både arabiske lande, Tyrkiet, EU-lande med flere, så vi fastholder et samlet pres på Syrien,« hedder det.

Her er der grund til at hæfte sig ved udtrykket: »EU-lande med flere«. Hvem er mon »med flere«? Jeps, rigtigt gættet: USA.

Endvidere lægger vi mærke til, at ministeren »ikke tror«, der er brug for flere våben i Syrien. I betragtning af at de arabiske lande, Søvndal henviser til — de stenrige sunni-fundamentalistiske Golf-stater — i søndags åbnede for våbenleverancer til de syriske oprørere via en resolution i Den Arabiske Liga, flytter Søvndals tro næppe de bjerge af våben, der medens dette læses smugles ind i Syrien. At bilde folk og Folketinget ind, at Syriens Venner, lanceret efter Ruslands og Kinas veto af en sikkerhedsrådsresolution, der fordrede syrisk regimeskifte, er »ønske om at forbedre situationen i Syrien«, er at gøre tykt nar af folks oplysningsniveau. At Folketingets ditto er på nulpunktet fremgår af, at selv Enhedslisten æder Søvndals søforklaringer råt. Kun Dansk Folkeparti, der, uanset hvad man måtte mene, altid er på tæerne udenrigspolitisk, afviser alliancen med »suspekte arabiske lande«.

DET ligeledes komiskeer, at Dansk Folkeparti måske ville være med, hvis Søvndal meldte klart ud om, hvad hans venneanmodning (der vel kommer på Facebook lige om lidt) går ud på: Nemlig at nakke det syriske regime efter modellen i Kosovo, Irak og senest Libyen, hvor Vesten og klienter gik til makronerne uden om FN og i strid med international lov. At ’vennerne’ henviser til den såkaldte RtoP-doktrin, der står for Responsibility to Protect, vedtaget på et FN-topmøde i 2005 og omhandlende krigsforbrydelser, folkemord etc., holder ikke, da den forudsætter Sikkerhedsrådets godkendelse af militær intervention i en suveræn stat.

Syriens Venner-projektet havde givet mening i april/maj sidste år, da oppositionen stadig var ikkevoldelig, og det syriske regimes brutale nedslagtning af demonstranter rystede verden.

Dengang vegVesten tilbage fra at presse præsident Bashar al-Assad ud over med mundtlige fordømmelser, hvormed man gav ham tid til at indlede den sekteriske borgerkrig, der nu er en kendsgerning, og som de »suspekte arabiske lande« (Qatar og Saudi-Arabien) også ønsker. Hvorfor? Fordi de satser på et vestligt militært eventyr, der fjerner al-Assad og erstatter ham med en sunni, der som første embedshandling dropper alliancen med det shiamuslimske Iran, med deraf følgende svækkelse af den såkaldte shia-halvmåne: Iran, Irak, Syrien og Hizbollah i Libanon.

Al-Assad vil have sin borgerkrig, da han mener, den kan vindes med hans stort set loyale hær, der er bevæbnet til tænderne med russisk isenkram.

Der vil således være to parter, der profiterer af venne-anmodningen: Bashar al-Assad og de wahabbi-fundamentalistiske monarkier på Den Arabiske Halvø. Tyrkiet, Jordan, Libanon, Irak, Israel og på sigt Europa, der vil få endnu et flygtningeproblem, er sikre tabere.

AT Danmark somaktuel EU-formand har en særlig forpligtelse til at tænke sig om, synes ikke at falde udenrigsministeren ind. Men denne position er vel årsagen til, at han ikke for længst har lukket ambassaden i Damaskus, hvor der i øvrigt også er et dansk videnskabeligt institut. Hidtil har ministeriet overladt det til ambassadøren at udforme den danske politik i det omfang, der har været en sådan. Med ministerens anglen efter anerkendelse i kredsen af storpolitiske mellemøstinteressenter, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet og altså de »suspekte arabiske lande«, vil det blive sværere at være dansk i Damaskus.

Men netop EU-formandskabet kunne befordre sund fornuft — Søvndal ville blive hørt, hvis han tog de russiske forbehold og forslag alvorligt. Russerne har jo ikke afvist at støtte en sikkerhedsresolution, der kunne stille Syrien over for et fait accompli, men har krævet, at parterne i konflikten sidestilles — at al-Assads legitimitet anerkendes (især nu, hvor en forfatning med indbygget pluralisme sendes til folkeafstemning) — og at alle nedlægger våbnene. Ellers giver det ikke mening at kræve den syriske hær tilbage på kasernerne, for det vil åbne for oprettelse af ’Benghazi-zoner’ i landet.

Det russiske krav er eneste realistisk bud på åbning af et forhandlingsvindue. At det forbliver lukket med den begrundelse, at parterne jo ikke er ligestillet militært, kan man fundere over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

At bilde folk og Folketinget ind, at Syriens Venner, lanceret efter Ruslands og Kinas veto af en sikkerhedsrådsresolution, der fordrede syrisk regimeskifte, er »ønske om at forbedre situationen i Syrien«, er at gøre tykt nar af folks oplysningsniveau.

At Folketingets ditto er på nulpunktet fremgår af, at selv Enhedslisten æder Søvndals søforklaringer råt.

Måtte Ellegaards kommentar blive læst de rette steder.

Og husk lige: Det gik jo mildest talt heller ikke så godt i Libyen:

http://news.antiwar.com/2012/02/15/35-percent-of-libyans-would-like-new-...

Brugerbillede for Steen Sohn

"... selv Enhedslisten æder Søvndals søforklaringer råt."

Ja, det ser jo ikke godt ud. Men ifølge en udtalelse i dag fra listens udenrigspolitiske ordfører, Christian Juhl, så vil man ikke støtte militære tiltag:

- Det er ikke ligegyldigt, hvilke midler Syriens Venner vil tage i brug for at bidrage til en løsning. Hvis initiativet er en forløber for en militær indsats på linje med Libyen-indsatsen, bør det ikke støttes.

http://www.enhedslisten.dk/artikel/syrien-har-brug-en-fredelig-l%C3%B8sn...

Nu må vi så se, om han bliver underkendt.

Brugerbillede for Mansour Heydari
Mansour Heydari

"Syriens Venner-projektet havde givet mening i april/maj sidste år, da oppositionen stadig var ikkevoldelig, og det syriske regimes brutale nedslagtning af demonstranter rystede verden."
Her fisker Lasse Ellegaard i røret vand. Den syriske regering har aldrig behandlet demonstranter og oppositionen brutalt. Alle historierne om regeringens "brutalitet" var medieløgne fra starten.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Jeg ser frem til, at Lasse Ellegaard fremover vil uddybe sin mere nuancerede skildring af hvad der foregår i Syriens regimeskifteproces. Vi har brug for journalister, som ikke giver efter for den næste offensiv fra Syriens 'venner'. Ind til videre har langt de fleste medier i Vesten og Danmark svigtet katastrofalt ved at undlade at forklare os hvorfor Ruslands og Kinas standpunkt er uantageligt. Måske kunne Lasse Ellegaard tage dette spm. op. Det vil jeg se frem til.

Brugerbillede for Michael Kristensen
Michael Kristensen

Dette er jo helt i tråd med det legendariske klip af MC Villy på engelsk hvor hans kommenter til global opvarmning "this is serious" nærmest bliver til "This is Syria"

Brugerbillede for Jakob Hede

Dette er et passende journalistisk niveau for 'Den mindst ringe'.

Bravo.

Mit næste bravo kommer når Information befrier sig selv fra de infame Ritzau-artikler.

Brugerbillede for Vigdis Jakupsdottir Mahfoud
Vigdis Jakupsdottir Mahfoud

Endelig en dansk artikel, som begynder at ligne seriøs journalistik. Er sikker på at når Ellegaard har undersøgt begivenhederne i foråret, så vil han ændre beskyldningerne om at der blevet slået hårdt ned på demonstranter. Allerhelst ville jeg ønske han gik helt tilbage til 2005/06, og følger pengestrømme fra US administrationen/Saudi Arabien via bizarre "organisationer" til det muslimske broderskab/salafisterne i bl.a. England. Desuden ville det være interessant, om han samtidig fulgte franskmanden Bernard Henry Levi's "blodige fodspor" baglæns. B.H.Levi er en gammel ven af Sarkozy. Der er flere ledetråde, men pengestrømmene og B.H. Levy avslører meget, og ikke at forglemme Bandar/Hariri/Khaddam trekanten. Hvis Ellegaard gik i gang med det måske lidt tidskrævende research, ville mange farlige hyklere blive afsløret, og det ville tjene meget til fred. At Villy pringer hovedkluns ind i Syriens (u)venner, viser at Villy ikke har forstået en brik. Syriens (u)venner er skabt af Sarkozy, men jeg vil æde min hat på, at Bernard Henry Levi står bag.

Brugerbillede for Lars Schou

Hvis Lasse Ellegård havde læst Chr. Juhls indlæg måtte han indse at der ikke er belæg for at sige at Enhedslisten øder Søvndals søforklaringer råt.
Læs det her:

Fredelig løsning i Syrien

16 feb 11:41

Oprøret og råbet om demokrati i Syrien har hidtil været den blodigste del af det arabiske forår.

FN måtte i sidste uge kapitulere i forsøget på at stramme linjen over for præsident Assad og hans myrderier på befolkningen. Kina og Rusland nedlagde veto i Sikkerhedsrådet mod en hårdere linje fra FNs side.

Nu prøver en række lande at tage et initiativ udenom FN, heriblandt Danmark. Syriens Venner vil prøve at finde de nødvendige svar på krisen i landet.

Syrerne har i sandhed brug for venner. Med regeringens voldelige undertrykkelse og mere end 6.000 døde er der brug for en indsats. Der skal skabes en våbenhvile og en fredelig løsning skal findes i landet.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke midler, Syriens Venner vil tage i brug for at bidrage til en løsning. Hvis initiativet er en forløber for en militær indsats på linje med Libyen-indsatsen, bør det ikke støttes.

EU har i de sidste måneder etableret sanktioner overfor Syrien. Formålet har været at ramme styret og de ledende kræfter i landet. De har bestået af økonomiske sanktioner og sanktioner overfor olieeksporten. Desuden er der etableret en våbenembargo. I første omgang var sanktionerne meget milde og er løbende strammet op. Det er uforståeligt, at sanktionerne ikke fra start blev stramme og effektive.

Den arabiske liga opfordrede Assad til at gå af og overdrage magten til sin vicepræsident for at bane vejen for en samlingsregering. Hensigten var at sikre en hurtig mulighed for valg. Opfordringen blev afvist, og ligaens forsøg på en fredsplan er løbet ud i sandet.

24. februar mødes Syriens venner for at lægge en strategi. Der er en overhængende risiko for at vennerne ender med den forudsigelige og en-dimentionelle løsning i form militær magt eller i form af våben til oppositionen. Den er blevet brugt i alt for mange kriser. Det er som om at politikere kun kan tænke i den slags magtmidler og kun lader sig rådgive af militæreksperter.

Det vil være en sprængfarlig løsning i Syrien, både på grund af di indre spændinger og på grund af spændingerne i regionen.

Jeg opfordrer til at Syriens Venner vælger en fredelig og ikkevoldelig strategi.

Stort set hver gang militæret er blevet brugt til at løse internationale kriser, har det skabt nye store problemer.

Stort set hver gang der har været en krise et sted på kloden, har omverdenen set undrende til og har først for alvor reageret i 11. time, på et tidspunkt hvor de fredelige midler ikke længere var mulige.

Overfor Syrien skal omverdenen etablere effektive økonomiske og politiske sanktioner mod landet og lukke effektivt af for våben til landet. Det gælder også Ruslands kyniske fortsatte eksport af våben til Assad-styret.

Og så er det på høje tid at bruge den store kapacitet af freds- og konflikteksperter, som arbejder rundt i landene. Det er mennesker, som har stor indsigt i landenes magtforhold og stor indsigt i hvordan man intervenerer i kriser, forhandler med stridende parter og får en krise nedtrappet i stedet for at optrappe den.

Som regel spørger medierne og politikerne først disse folk om, hvad der kunne være gjort, når løbet er kørt, og en militær indsats har skabt nye problemer.

Hvis Villy Søvndal som leder af EU's udenrigsminister og deltager i Syriens Venner vil gå nye og ubrugte veje, bør han hurtigst muligt indkalde verdens dygtigste freds- og konfliktforskere til en syrisk fredskonference. De mange ideer, der vil komme ud af en sådan konference skal straks omsættes til handling.

Traditionelt tænkende politikere vil hysterisk indvende, at det vil tage lang tid. Det er rigtigt, men uanset hvilken løsning, Syriens Venner vælger, vil det tage lang tid. Og indtil videre har omverdenen set til i 11 måneder stort set uden at handle. Der er efter min mening intet at tabe og alt at vinde ved at sætte de mest kompetente folk til at skabe en våbenhvile, og på længere sigt en fredsløsning.

Hvis der opnås våbenhvile, kan det blive nødvendigt at indsætte en FN fredsbevarende styrke for at holde parterne fra hinanden, indtil forholdene i landet er stabiliseret. Ja, måske kan en sådan løsning være en meget lang proces. Men når jeg tænker på det tidligere Jugoslavien, Irak, Afghanistan og Libyen, så foretrækker jeg 10 eller 20 år med forhandling og våbenhvile og en fredsbevarende styrke end endnu et ukendt antal års voldelig undertrykkelse og mord.

En ikke-voldelig løsning i Syrien kan blive et nødvendigt brud med årtiers militærstrategiske tankegang. Den vil kunne bringe Villy Søvndal og Danmark tilbage i front på den internationale scene, med vores bedste kendemærke i 40 år, nemlig den bløde sikkerhedspolitik. Den strategi som de sidste 20 "aktivistiske" år har lidt stor overlast.

En ikke-voldelig løsning vil sikre en autoritet, der kan bruges til at kræve reformer af FN og genskabe respekten om den uundværlige internationale organisation.

På længere sigt skal FN reorganiseres, så organisationen igen kan handle overfor kriser. Det forudsætter en ændring af magtforholdet i sikkerhedsrådet, en større regional indsats i FN og en global opbygning af den nødvendige kapacitet indenfor freds- og konfliktløsning.

Gå den vej Villy Søvndal. Det er den slags løsninger, der bør kendetegne Syriens Venner og fremtidens udenrigsministre.
.

Brugerbillede for Vigdis Jakupsdottir Mahfoud
Vigdis Jakupsdottir Mahfoud

Til Lars Schou
Historierne om Syrien i de danske medier det sidste år er et stort theater.
1) FN rapporten er det rene opspind. Den blev udført i Geneve ved at forhøre "ingen ved hvem", den indeholder navne på "ofre" som er levende, andre som døde i Gaza under et Israels angreb, navne på regeringssoldater myrdet af oprørerne, navne på regeringstilhængere myrdet af oprørerne etc etc - ER BEVIST
2) Aktører, som medierne entydigt har brugt som kilder, er indsat til at fortælle løgnehistorier: (a) Syrian Guy var er 40 årig amerikaner bosiddende i Skotland og har aldrig været i Syrien, (b) Danny samt nogle andre, som "raporterede" til BBC og CNN fra Bab Amro, er afsløret i rene fabrikationer og løgn om hvem de i virkeligheden er, CNN blev nødt til at vise dette til sidst (c) "Øjenvidnere" har i så at sige alle indslag ikke været på stedet, mange af disse arbejder med Al Jazeera (d) Syrian Observatory i London er rent falskneri, hvor personen som leverer løgne/YouTube-videoer ikke eksisterer, og hvor flere journalister o.a. som har undersøgt dette Observatory siger at det burde lukkes og bagmændene burde for længst sidde bag lås og slå --- dette er bare et lille udpluk af råddenskaben, det uhyggelige er at det er disse som vores politikere/embedsfolk/medier bruger blindt, samtidig med at de hemmeligholder alt det andre siger, som vitterlig er på stedet og som vitterlig har verificerede kilder. ----- For at gøre det kort, så er Syrien oppe imod terrorister som bakkes op af Vesten/Golfen, med det ene formål at fjerne den syriske præsident/regering, selv om den syriske præsident/regering støttes af langt størstedelen af syrerne. Den syriske præsident er hverken brutal eller magtbegærlig, snarere tværtimod, og den syriske hær opfører sig ikke som barbarer, fra alle Syriens hjørner hører man om soldaternes heltegerninger og de modtages jublende hvorend de kommer.
SYNES DET ER PÅ TIDE AT FOLK VÅGNER OP, OG OPDAGER AT MEDIERNE/POLITIKERNE FØRER FOLK GODT OG GRUNDIGT BAG LYSET - DE ONDE ER I DETTE TILFÆLDE VESTEN/GOLFEN og DE GODE ER SYRERNE (præsident, hær, folk) -
Synes som om Vesten slavisk bruger Goebbles og Orwel som forbillede, når Vestens kynikere ønsker at myrde og berøve andre - de vestlige ledere er nogle nederdrægtige pirater, og jo før folk får øjnene op for dette jo bedre, idet vi så kan få de hæderlige frem i ledelsen igen.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Vigdis,

Har du nogensinde overvejet om du burde være bare en *smule* kritisk overfor alt det Assad-propaganda du formidler?

Du finder det ikke mistænkeligt at den "håndfuld terrorister", der var Assad-regimets benævnelse af rebellerne, åbenbart har så godt fat i befolkningen at regimet er nødt til at bombe byer for at bekæmpe dem?

Du finder det ikke mistænkeligt at flere og flere officerer og andre højtstående syrere hopper af? Rebellerne er jo "kun terrorister" har du fået at vide, ikke sandt?

Brugerbillede for Hanne Cetkin

Lasse Ellegaard:

»HVIS det ikke var, fordi Syrien-sagen er temmelig alvorlig ville SF-udenrigsminister Villy Søvndals begrundelser for at koble Danmark på koalitionen Syriens Venner være komiske — nu er de tragikomiske«

Det er den barske sandhed.

Vi har en udenrigsminister, der er ufrivilligt komisk når han ikke lige er tragikomisk, og som er tragikomisk når han ikke er ufrivilligt komisk.

Sådan er det med Villy Søvndal.

Når man skal vælge mellem disse to onder, vil jeg sige, at jeg klart foretrækker Villy Vendekåbe Søvndal når han optræder ufrivilligt komisk som her:

http://www.youtube.com/watch?v=CTozrTpxldM

Eller her:

http://www.youtube.com/watch?v=NWUBksFWyPg&feature=fvwrel

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Der har indsneget sig en faktuel fejl i Lasse Ellegaards artikel. Han skriver, at Villy Søvndals anmodning i virkeligheden går ud på, at "...nakke det syriske regime efter modellen i Kosovo, Irak og senest Libyen, hvor Vesten og klienter gik til makronerne uden om FN og i strid med international lov".

Fejlen er, at Libyen ikke kan medtages i denne bunke af ulovligheder, for Libyenaktionen overholdt folkeretten, dvs. FN´s charter, og var baseret på et sikkerhedsrådsmandat, som der ikke var nedlagt veto imod, og som i øvrigt et enigt dansk folketing (inklusive EL) besluttede at bakke op om..