Leder

Teflonministeren

16. februar 2012

Listen over kritikere og kritikpunkter af handelsaftalen ACTA bliver blot længere og længere for hver dag, der går. Den omstridte aftale, der har til formål at sikre internationale standarder for håndhævelse af immaterielle rettigheder, er blevet kritiseret for alverdens ulykker: ACTA vil underminere det frie internet, kriminalisere almindelige internetbrugere, forhindre adgangen til billig kopimedicin og dermed koste liv i ulande. Dertil er aftalen forhandlet i en udemokratisk og ukontrollerbar proces… Og listen fortsætter.

Kritikerne bliver stadig flere. Nu lyder der ikke blot protester fra internetaktivister, hackergrupper og netpirater. Organisationer som Læger uden Grænser og Amnesty opfordrer til at sætte hensynet til menneskerettigheder over kommercielle særinteresser. Regeringer, bl.a. i Tyskland, Polen og Tjekkiet, har valgt at sætte ratificeringen af aftalen i bero. Europaparlametarikere, med den tyske parlamentsformand Martin Schultz i spidsen, raser over både indhold og beslutningsproces. Sågar flere af de kunstnere, som ACTA bl.a. har til formål at beskytte, beskylder handelsaftalen for at priviligere markedet frem for kunstnerne.

Som en teflonbelagt stegepande, preller al kritik af på den danske regering. Der er ingen negative konsekvenser af den omfattende aftale, fastholder regeringens ministre. Tydeligst illustreret ved handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyrhs (SF) udtalelser til Information i weekenden: »Nu skal man passe på ikke at køre det her op i et alt for dramatisk toneleje. Der er en tendens til, at jo højere, man kan råbe, jo mere tror man, at man har ret. Og der er behov for at tale hele den her sag lidt ned igen,« lød ministerens svar. Det er hun tilsyneladende efterhånden alene om at mene.

I stedet for krampagtigt at holde fast i, at der ingen negative konsekvenser er af ACTA, var det måske på tide at den danske regering begyndte at lytte. Til partifællerne. Til ngo’erne. Til kritikken. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I stedet for krampagtigt at holde fast i, at der ingen negative konsekvenser er af ACTA, var det måske på tide at den danske regering begyndte at lytte. Til partifællerne. Til ngo’erne. Til kritikken.".

Øøh ... og til de hundredetusinder af menige borgere, der gennem underskriftindsamlinger, debatindlæg i netfora og traditionelle medier samt demonstrationer i gaderne har protesteret mod denne fordækte aftale.

Michael Skaarup

Hvorfor er det at man som politikere ikke skal have erfaring/uddannelse og indsigt, i de resortområder som man er minister for?

Pia Olsen Dyhr, er netop den type politiker, der skaber mere politikerlede, da hun ikke evner at tage kritik til sig, og som en papegøje, blot gentager lobbyisternes falske sang.

Vi var mange der så frem til en ny regering, efter valget og nu ser at det kun er navnene der skiftet ud, imens at nederen-regimet forsætter med endnu en flok visionsløse karakturer af en politiker.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er sørgeligt så skidt SF er kommet af sted i denne regering, og hvor dårlige de er til at afkode hvad der rører sig internationalt og hvilke konsekvenser det kan få

Problemet er grundlæggende, at politikerne skiftede samfundets kurs engang i 80erne, uden at gøre befolkningen opmærksom på det.

"Organisationer som Læger uden Grænser og Amnesty opfordrer til at sætte hensynet til menneskerettigheder over kommercielle særinteresser."

Som om det nogensinde kommer til at ske.

Bjarne Bisgaard Jensen

MSF er et idealistisk projekt og hatten af for det - anytime. De ved godt hvilke kræfter de er oppe imog, men holder fanen højt. Det burde man lære af og ikke nedgøre

Pia Olsen Dyhr synes , at sagen er kørt op i et for "dramatisk toneleje" .

Hun har måske ret, men det er hendes egen skyld, at hun er i vanskeligheder og at SF har et forklaringsproblem..

Hvis hun havde været en ordentlig politiker/minister , så havde hun kunnet en så super vigtig sag på fingrene , så alle relevante spørgsmål var blevet besvaret til bunds .

Hun har ikke leveret ordentlige svar på en række af de stillede spørgsmål, og så stiger mistilliden selvfølgelig - og den bliver (helt berettiget) ved med at stige jo længere hun smøler og snakker uden om.

Har hun ikke svarene, så må hun vel i sidste ende skride som minister.

Robert Kroll, du peger på det værste problem med politikerne i dag: at de ikke fremsætter love, som de har gennemtænkt og står inde for som løsning på konkrete problemer. De sætter sig ikke ind i dem, de formulerer dem ikke selv - måske udstikker de ikke engang grundlaget for lovens formål og retning til de relevante embedsmænd. Det er et stort forfald i den politiske kultur, vi er vidner til.

På mig virker det som om Pia Olsen Dyhr er sendt i byen med det her. Danmark har EU-formandsskabet, og Helle Thorning vil formentlig gerne have at det kommer til at forløbe så lydefrit som muligt. Jeg kan ikke se at Danmark bliver foregangsland i denne sag og forkaster en aftale de har brugt år på at få på plads. Dertil er der for meget prestige på spil for Helle.

Heldigvis har MEP'erne formelt set deres autonomi, og det ser ikke ud til at i hvert fald SF'erne dernede har tænkt sig at følge den linie der er stukket ud af den hjemlige regering.

Jo men, Pia Olsen Dyhr har jo negligeret overhovedet at tage sin egen offentlighed i ed omkring ACTA. Eller sagt på jysk: at stikke fingeren i jorden. Og vil tilsyneladende hellere belære os om, at hendes indsigt i et suspekt forhandlingsforløb overstiger offentlighedens.

Jatak, men vi ér nu udmærket selv i stand til at danne os en iøvrigt fornuftig mening om anliggendet. Hvilket kritiken også viser. Uanset hun endog særdeles arrogant afviser samme fornuft og kalder den misforstået. Men mon ikke det er ministeren, som har misforstået oppositionen imod ACTA?

Og kommer offentligheden i vejen for et regeringsparti, som det er sket i denne sag, fortjener hun, at der falder brænde ned såvel over hende som over partiet. Så nu må SF se at få sig bragt mere i overensstemmelse med virkeligheden, end tilfældet foreløbigt er...

Med venlig hilsen

Jesper Frimann Ljungberg

Tja, man behøver jo bare et år som minister for at sikre ministerpensionen.
Og det er nu sådan med teflon, når det først er slit af, så sætter alt sig jo fast, og så smider man panden ud.

// Jesper

Jeppe Morgenthaler

Det mest tragikomiske var at IFPI i dag opfordrede til en rolig, velovervejet debat i demokratiets navn.

Som det kan læses her: http://www.techdirt.com/articles/20120215/04435217767/ifpi-other-lobbyis...

Tillad mig at citere:
"Over the past two weeks, we have seen coordinated attacks on democratic institutions such as the European Parliament and national governments over ACTA. The signatories to this letter and their members stand against such attempts to silence the democratic process. Instead, we call for a calm and reasoned assessment of the facts rather than the misinformation circulating."

Man aner jo ikke om man skal grine eller græde.

Et af kerneproblemerne ved ACTA er jo NETOP den lukkede proces (i årene 2007-2010, som Pia Olsen Dyhr ikke kommenterer) som IFPI sjovt nok har været en del af, uden at føle trang til at delagtiggøre andre i den. Demokratiet er åbenbart kun godt når det arbejder FOR en.

Tak for ACTA. Folk er begyndt at vågne op.
Proppen er røget af flasken, ånden er sluppet ud og nærmer sig skyen.
Det bliver spændende at se hvordan det hele ender.

Art Linkletter sagde engang noget i retning af:
Åndernes genier verden over står hånd i hånd og en elektrisk strøm af genkendelse løber hele kredsen rundt.

Jeppe Morgenthaler

Det er imponerende at Erik L kan skue i fremtiden og se de konsekvenser der vil komme af ACTA (eller ikke ville komme) når jurister fra Oxford University siger at aftalen er så uklart formuleret at den kan tolkes i alle vide retninger, og derfor er dårlig lovgivning helt grundlæggende.

Derudover er hele denne udemokratiske proces, der er aftalens tilblivelse, indhyllet i lyssky møder, fordækte aftaler og det hele købt og betalt af medicinallobbyen og Hollywoods rettighedslobby. Ingen af de $milliardvirksomheder der har en forretning på nettet er blevet hørt.

Nej tak til ACTA og den måde a lave love på.
Der findes alternative metoder. Erik L kan læse op på OPEN (keepthewebopen.com) og se hvordan man også kan gøre den slags.

Jeppe Morgenthaler

Det gør de to jurister som Den Grønne Gruppe i EU har fået til at læse ACTA-aftalen. Her uddrag fra en mail Emilie Turunen og Margrete Auken sendte mig:

"Den Grønne Gruppe har hele tiden været meget opmærksom på de bekymringer, som mange akademikere og civilsamfundsgrupper har givet udtryk for. Vi har derfor fået to af Europas bedste jurister fra Oxford Universitet til at undersøge, om indholdet af ACTA-aftalen er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt hvilke konsekvenser ACTA kan få for adgangen til medicin i udviklingslande. Begge jurister pegede på, at ACTA potentielt kan få store konsekvenser for frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, retten til en fair rettergang, retten til privatliv, samt adgangen til medicin i udviklingslande på grund af uklare definitioner og flertydige formuleringer i selve teksten. "

Hvis Erik L mener det er en fordel at lobbyister kan købe lovgivning, så ja, så er der fordele ved ACTA. For dem, altså Hollywood og Medicinalindustrien. Men husk på at de tal om (online-)pirateri som IFPI og resten af ophavsretlobbyen er kommet med er pure opspind. Det vil sige at den del af ACTA der har med onlinehandel at gøre simpelthen er en øvelse i at spille med musklerne.

Den største trussel imod musikindustrien er den selv: siden CD'en kom i 1980erne, har vi været vidne til, hvordan påståede tekniske forbedringer af indholdet har tvunget folk ud i anskaffelse af deres gamle plader et utal af gange.
Med internet adgang til musikken centralt, vil dette ikke kunne gentage sig - guldægget bliver oppe i rumpen på hønen, fordi hver streaming af lytteren vil blive krævet i bedst mulige kvalitet, noget som kun båndbredden lægger hindringer for.
Branchen burde juble over, at den begrænsning i kvalitet, som CD'en måtte have pga. mediets fysiske rammer - og som i parantes bemærket har ødelagt manges evne til at høre ukomprimeret lyd uden ubehag - nu overkommes, til gavn for autentisk gengivelse som i den elektroniske optagetekniks dage; men nej. Branchen er ligeglad med sit produkt, den tænker kun på sine penge.

Jeppe Morgenthaler

I forlængelse af Peter Hansens gode kommentar får jeg lyst til at minde om at den etablerede film- og musikbranche historisk set er en reaktionær samling strudse. I 1920'erne var det Edison der kørte patentkrig mod det/dem der senere skulle blive Hollywood (har Hollywood mon glemt den historie?)

I samme periode var det sammenslutningen af musikere i USA der demonstrerede mod grammofonen(!), fordi den ville dræbe al livemusik.

I 1980'erne var det filmbranchen der mente at videooptageren ville blive for filmindustrien hvad Boston-kvæleren var for kvinder alene hjemme.

Opsamling og gode links hos Jon Lund, formand for DONA:

http://jon-lund.com/main/bostonkvaeleren-og-andre-historier-fra-rettighe...

Jeppe Morgenthaler

@Erik L. Jeg er enig i at der selvfølgelig er nogen der mister penge ved pirateri. Jeg arbejder selv med at fjerne ophavsretkrænkende materiale fra nettet hver dag. Men vi skal have hevet tingene ned på jorden. Så længe rettighedshavere bare slynger tal ud (som viser sig at være vanvittigt overdrevne: http://www.itworld.com/security/242587/best-evidence-showing-we-need-sop...) må vi plædere for at få veldokumenterede undersøgelser på banen i debatten.

Jeg er faktisk også enig med dig i at OPEN sagtens kan blive en dårlig aftale, eller en aftale som nogen vil være modstander af. Det vil så blive på trods af den åbne proces, hvor ACTA er blevet en dårlig aftale på grund af den lukkede proces. (OPEN er i øvrigt sat i verden som en afløser for SOPA/PIPA)

Jeppe Morgenthaler

Jeg tror hun bliver kaldt teflon- fordi hun behændigt undlader at kommentere en række kritisable forhold. Fx at aftalen i mange år (2006-2010) var lukket land for åbenlyse interessenter og det faktum at aftalen, indtil 2008, hvor Wikileaks lækkede dele af den, rent faktisk indeholdt en række menneskerettighedsbrud. Men hun undlader også at forholde sig til hele grundlaget for aftalen, nemlig de overdrevne tal fra lobbyister, så hendes holdning i de centrale problemstillinger er -søreme især- et forklaringsproblem som ministeren og aftalens bagmænd står med.

Jeppe Morgenthaler

Så længe medlemmer af Folketinget selv kalder institutionen for en veritabel børnehave ser jeg ingen grund til at stole særligt på politikere - heller ikke dem i EU-kommisionen - mere end på andre mennesker. I øvrigt lægger du virkelig ord i munden på mig angående omverdenen. De ord står for din regning.

Jeppe Morgenthaler

Som da amerikanske musikere i 1920'erne sagde at grammofonen ville dræbe livemusik?

Som da den amerikanske filmbranche i 1980'erne mente at videooptageren ville lukke alle biografer?

Jeg mener ikke der er spor grund til at tillægge reaktionære strudse nogen seriøsitet og integritet.

Har I set denne artikel i Politiken:

"Lækkede papirer, som en hollandsk delegation skrev efter Acta-forhandlinger i slutningen 2009, fortæller nemlig, at Danmark modsat en række andre EU-lande ikke ønskede åbenhed om processen:

»Belgien, Portugal, Danmark og Tyskland er stadig ikke overbevist om, at komplet gennemsigtighed skal opnås. Det lod til at Tyskland, Belgien og Portugal kunne overtales, men Danmark er ikke ret fleksibel«, skriver delegationen."

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1543720/moerklagte-papirer-saar-...

Jeppe Morgenthaler

@Erik L så længe du ikke forholder dig til Danmarks rolle (jf Anne Albinus' kommentar), den latent udemokratiske proces eller de historiske eksempler på hvorfor man ikke skal lytte til bagstræberiske konglomerater, er det svært at tage dig seriøst.

@ Erik L. Hvad bygger du din påstand om, at informations læsere blot er naive og ikke aner, hvad ACTA traktaten indebærer. Hvis du havde fulgt diskussionen tidligere på måneden herinde, så finder du masser af velunderbyggede indlæg om, hvorfor processen og indholdet i aftalen er forkastelig!.

Skulle eksempelvis Kader Arif, EU Parlamentets rapporteur om ACTA, som har lavet udkastet til parlamentets rapport om ACTA og som har været med i processen igennem hele forløbet være uvidende om processen og indholdet?

Og hvad med de 75 amerikanske universitetsprofessorer som i oktober 2010, sendte et åbent brev til præsident Obama, hvori de opfordrede den amerikanske regering til at stoppe aftalen fra at træde i kraft af frygt for uoverskuelie konsekvenser for internetbrugere verden over. Og der findes jo mange andre organisationer m.v. som med lødige argumenter er bekymrede for aftalen. Læger Uden Grænser og Amnesty er blot to.

Jeg kan bl.a. anbefale dig at læse artiklen fra Pia Olsen Dyhr ”ACTA er en sejr for Danmark” , http://www.information.dk/292316#comments , hvor der kommer 124 kommentarer, heraf mange med velunderbygget argumentation, fra bekymrede borgere (vælgere). Hun deltager senere i denne debat med én enkelt kommentar, der slet ikke forholder sig til de mange bekymringer.

10. februar stiller hun op med to andre ministre i endnu et indlæg her, hvor hun under postulatoverskriften ”Fakta om ACTA” igen ikke forholder sig til fakta. http://www.information.dk/293226 Også her kommer der faktisk 76 kommentarer som hun igen slet ikke forholder sig til.

Samme dag bringes et interview med ministeren ”Der er behov for at tale denne aftale ned” http://www.information.dk/293240 . Pia Olsen Dyhr beviser helt selv, at hun glider af på alt hvad der rammer hende. Det kan bl.a. kaldes teflon.
Og hvis ikke ”Den mindst ringe” tilfredsstiller dig, så kan du snildt gå over i blå presse. Der er masser af samme skuffe.

Som jeg læser dig, så beskylder du (uberettiget) folk her i debatten for det, du det her selv praktiserer. Hvem er naiv her?

Erik L, du skulle tage at sætte dig ind i aftalens indhold. Så vllle det måske gå op for dig, at den ikke alene handler om retten til at producere en Arne Jacobsen stol. Der er langt mere dyrebare ting på spil, men det magter du måske ikke at forholde dig til?

@ Erik L. Hvis du har læst de artikler, som jeg linkede til, så vil du kunne se et slående eksempel på manglende demokratisk sans fra ministerens side, i interviewet, hvor hun erkender at hun ikke kender til Læger Uden Grænsers indvendinger, men i næste åndedrag fastslår det som et faktum, at aftalen ingen betydning har for fremstilling af kopimedicin.

Det er arrogant, og man kunne få den tanke, at det er for at skjule sin uvidenhed om emnett og ikke mindst at der kører en helt anden (skjult) agenda. Læger Uden Grænser har ikke nogen dagsorden andet end at ville hjælpe folk i nød. Hvorfor skulle de dog råbe vagt i gevær, hvis aftalen entydigt viser, at der ingen ændriger sker på kopimedicin området?

Erik L, der er ingen, der tror, at der er tale om uduelighed - tværtimod er der tale om meget kyndig manipulation på nogle private interessenters vegne.

Erik L, det går jo galt allerede dér, hvor man betragter NGO'er som politiske interesseorganisationer - eller tvinger dem til at være det!
Problemet, når det kommer til kopimedicin - hvad jeg fornemmer er din aktie i spørgsmålet - at der formodentlig ikke vil blive udviklet eller fremstillet ét medikanment mindre uden patentbeskyttelse, men at hele ideen med medicinudvikling altså ikke er at give milliardærer flere penge, men at helbrede eller lindre mennesker, der er syge.

Ikke at du ikke kan have en pointe, men jeg tror heller ikke udvikling af medicin til u-lande står højest på listen hos medicinalvirksomhederne.