Leder

Villige Villy

Debat
21. februar 2012

»Det er kun fire måneder siden, at krigen sluttede, og det er stærkt opmuntrende at se, hvad libyerne har opnået af fremskridt siden da«

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), mandag i Tripoli

Et land med regering, men uden ledelse, med masser af militsfolk, men uden sikkerhed, hvor alle hævder at bestemme, men ingen har magten.

Sådan beskriver en libysk forretningsmand den surrealistiske situation, som det befriede Libyen befinder sig i, et år efter oprøret mod oberst Muammar Gaddafi begyndte.

Mere end 40 års diktatur er slut, men hvad de seks millioner libyere har fået i stedet, er fortsat helt uafklaret. Det Libyske Overgangsråd har ganske vist besluttet at sende befolkningen til valgurnerne i juni, hvor de for første gang i fire årtier kan bestemme, hvem der skal sidde i landets parlament. Men hvordan vilkårene for valget bliver, har Overgangsrådet endnu ikke lagt sig fast på.

Som det ser ud p.t., vil politiske partier dog blive tilladt, hvilket vil gavne landets eneste velorganiserede bevægelse, Det Muslimske Broderskab, og kvindelige kandidater få op mod 20 procent af pladserne i den 200 mand store lovgivende Nationalforsamling.

Det var imidlertid en udelt begejstret dansk udenrigsminister, der i går var på lynvisit i den libyske hovedstad, Tripoli, for at mødes med Overgangs-rådets tre topfigurer, rådsformand Mustafa Abd all-Jalil, premierminister Abd al-Rahim al-Keeb og forsvarsminister Usama al-Juwayli, og åbne et dansk repræsentationskontor på et af byens bedste hoteller.

»Et stort øjeblik,« kaldte Villy Søvndal på forhånd sit besøg i det land, som danske F-16-fly var med til at befri fra Gaddafis jerngreb. Og fremme i Tripoli roste han den libyske regering for »godt samarbejde« med danske hjælpeorganisationer og beskrev Danmark som en fortsat »partner i den forvandling, som Libyen er i gang med«.

Ligesom de fleste andre NATO-allierede valgte Søvndal at tie om de alvorlige anklager, som både Amnesty International, Human Rights Watch, Internationalt Røde Kors og Læger uden Grænser har rettet mod det nye libyske styre. De fire organisationer beretter samstemmende om udbredt tortur og drab på Gaddafi-loyale fanger i landets mange militskontrollerede fængsler. Og de har i skarpe vendinger kritiseret Overgangsregeringen for at acceptere det totale fravær af et fungerende retssystem. Faktisk har der ikke været gennemført en eneste retssag siden Gaddafis fald i oktober sidste år.

Alligevel lød der ikke et kritisk ord fra den danske udenrigsminister.

Det er generelt svært at genkende det rosende billede af udviklingen i Libyen, som Søvndal og hans spindoktorer præsenterer.

Uafhængige medier rapporterer konstant fra Libyen om en regeringsadministration, der er ude af stand til at træffe beslutninger, som er præget af håbløs og ineffektiv bureaukratisering og ikke mindst for at være helt ude af stand til at kontrollere de mange militser, som nægter at lade sig af-væbne og indlemme i den nationale libyske hær. I det hele taget er Danmarks bistand til genopbygningen af det nye libyske demokrati mest af sym-bolsk karakter.

Med sig til Tripoli i går havde minister Søvndal fem millioner kroner til en dansk ngo, der fjerner miner og ueksploderet ammunition, men nogen bistand til opbygning af det retsvæsen, som er en helt essentiel hjørnesten i ethvert demokrati, blev det ikke til.

Årsagen til den minimale danske bistand til genopbygningen af den stat (i alt cirka 66 millioner kroner i 2012) er ifølge Søvndals ministerium, at Libyen jo har penge nok. Olieproduktionen er allerede oppe på samme niveau, som før revolutionen ramte den libyske kyst, så der er kun brug for »små nålestik« fra Danmarks side, lyder forklaringen fra Asiatisk Plads.

Hele vejen igennem Libyen-krigen har Danmark og resten af NATO-alliancen holdt fast i, at Libyens nye magthavere »siger det rigtige og gør det rigtige«, men hvor er de mekanismer, der skal holde Jalil og hans folk fast på de idealer, som var årsagen til, at et samlet dansk Folketing i sin tid kunne stemme for at sende de danske F-16 fly på vingerne mod Gaddafi?

At Overgangsregeringen roder rundt i en periode, er selvfølgelig forventeligt efter fire årtiers diktatur, men faresignalerne er mange.

Blandt andet må man ikke glemme, at det nye overgangsstyre i Tripoli både huser mange tidligere Gaddafi-tro politikere og embedsmænd og en pæn sjat overbeviste islamister, hvis demokratiske overbevisning er ukendt.

Respekten for demokratiet og menneskerettighederne burde under alle omstændigheder være ledetråden for det danske engagement i Libyen, men med Søvndals tandløse tribut til Tripolis nye regenter tyder meget på, at den danske udenrigsminister ligesom under sit besøg i Washington har la-det sig spænde for det konfliktsky diplomatiske maskineris — og måske især de danske erhvervsinteressers — vogn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skrækkeligt.
Denne gang enig med lederskribenten:

http://www.information.dk/telegram/293979#comment-518582

Nå, men de har i det mindste fået blåstemplet flerkoneriet ...

Det er desværre nok sådan, at en dansk udenrigsminister - uanset partifarve - ikke har noget som helst selvstændigt at sige.

Hvis det regner i Washington, går en dansk udenrigsminister rundt med paraply og gummistøvler i et solbeskinnet København.

One pill makes you larger
And one pill makes you small
And the ones that mother gives you
Don't do anything at all
Go ask Alice
When she's ten feet tall

And if you go chasing rabbits
And you know you're going to fall
Tell 'em a hookah smoking caterpillar
Has given you the call
Call Alice
When she was just small

When men on the chessboard
Get up and tell you where to go
And you've just had some kind of mushroom
And your mind is moving slow
Go ask Alice
I think she'll know

When logic and proportion
Have fallen sloppy dead
And the White Knight is talking backwards
And the Red Queen's "off with her head!"
Remember what the dormouse said;
"Feed YOUR HEAD

http://www.youtube.com/watch?v=R_raXzIRgsA

Carsten Hansen

Paste fra artiklen.

"At Overgangsregeringen roder rundt i en periode, er selvfølgelig forventeligt efter fire årtiers diktatur, men faresignalerne er mange." Citat slut.

Ja; Det mønster har vi set mange steder.

Næste trin bliver et religiøst baseret styre, hvor nye personer rager al magt til sig, uden at det gavner eller tilfredsstiller befolkningen.

Ad åre bliver disse religiøst baserede magthavere så forhåbentlig væltet af pinden og ægte demokrati kan opstå.

Om "det arabiske forår", med eller uden FN-indgriben, er en succes, er alt for tidligt at vurdere på.

Carsten Hansen

PS: Hvad havde man egentlig ventet at Villy Søvndal skulle gøre ?.

Kritisere Libyérne ned under gulvbrædderne ?.

Og mon ikke der snakkes lidt mere alvorligt omkring forventninger til en demokratisk udvikling, i samtaler i mindre kredse ?

"Og mon ikke der snakkes lidt mere alvorligt omkring forventninger til en demokratisk udvikling, i samtaler i mindre kredse"? siger @Carsten Hansen.

Men hvem skal Villy snakke med. Den libyske regering synes ikke at have nogen kontrol i landet. Rivaliserende militser samler sig jo til den kommende borgerkrig:

http://news.antiwar.com/2012/02/20/misrata-residents-force-local-election/

Carsten Hansen

Steen Sohn.

Det jeg reagerer mest på, er den latterlige overskrift på artiklen.

Hvad F..... havde man forventet af en samling uorganiserede oprører med vidt forskellige mål og forhåbninger ?.

Er det ikke en udenrigsministers opgave at reagere med positivitet og håb, i en den nuværende situation.

Mon ikke udenrigsministeren udemærket er klar over at det hele KAN ende grueligt galt ?.

Det tror jeg.

Lene Timmermann

For en borgerligt sindet journalist og/eller redaktør er det en mærkesag at genere SF generelt - og partilederen specielt - mest muligt.

Dansk Folkepartis parti-organ, BT, fører an i hetzen mod Villy Søvndal, og de øvrige borgerlige organer og journalister pipper med i koret.