Leder

Brug SU’en i vuggestuen

14. marts 2012

Ud med ulighed i uddannelse! Det kan politikere, økonomer og de fleste mennesker blive enige om er gavnligt for det danske samfund. I mange år har en tilstræbt folkeskole for alle og støtte til videreuddannelse i form af SU’en været de metoder, som skulle afskaffe uligheden. Børn og unge skulle have lige muligheder for at tage en uddannelse, hvilket beviseligt er den bedste måde at bryde en negativ social arv på.

Ny forskning og flere forskere fremhæver nu, hvor vigtigt det er at begynde at uddanne allerede før folkeskolen, hvis den sociale arv skal brydes. Det hjælper ikke at give SU til dem, der allerede har kurs mod eller er inde på en uddannelse. Det hjælper derimod at forsøge at hjælpe dem, der står til at falde uden for folkeskolens rammer og aldrig når SU-systemet. Det er virkningsfuldt at hjælpe socialt udsatte børn med helt almindelige ting som at lære at hilse på hinanden, vaske hænder og sidde stille, når der gives en fælles besked.

Det er naivt at tro, at alle har lige adgang til at tage en videregående uddannelse på grund af SU’en, hvis de aldrig har lært at læse. Det er netop små ting som at læse et kvarter med alle børn hver eneste dag, der kan gøre en forskel med hensyn itl den sociale arv, hvis det gøres systematisk i institutionerne og ikke kun hjemme hos de forældre, der er veluddannede og ressourcestærke.

Det ville gavne børnenes chancer i livet, samfundsøkonomien og institutionernes arbejde, hvis man flyttede midler fra uddannelsesstøtte for unge til opgaven med at uddanne børn, der slet ikke er begyndt i uddannelsessystemet, måle kvaliteten i institutionerne og sørge for at hvert eneste barn bliver klar til uddannelse, tage hånd om uligheden, før den har vokset sig så uoverstigelig, at den aldrig kan udlignes af hverken folkeskole eller SU-udbetalinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med Helhedsskolen. Vil den ikke kunne løse nogle af uligheds problemerne, når den giver mulighed til en sammenblandning af leg og læring - som flere undersøgelser har vist giver større indlæringsevne mv. - Ligeledes vil en Helhedsskole give lige mulighed til lektiehjælp osv.

Poul Eck Sørensen

"Det ville gavne børnenes chancer i livet, samfundsøkonomien og institutionernes arbejde, hvis man flyttede midler fra uddannelsesstøtte for unge til opgaven med at uddanne børn"

Nogle stifter familie medens de er på SU og så foreslår en leder i Information, at den kan man skære i. Ved man på Information, hvor stor SU'en er?
Vil Information til at deltage i fremmarchen af borgerlige synspunkter i Danmark sammen med Socialdemokratiet og SF.

Den rige del af samfundet friholdes i alt for stor udstrækning for at betale til krisen. Hvor er bankernes medansvar, A.P. Møllers oliepenge, de riges skatteindbetaling, virksomheder der ikke betaler skat m.m.

Paul Richardt Metelmann

Jeg troede ikke Information ville falde i den samme fælde som resten af det politiske establishment, nemlig altid at ville fodre hunden med sin egen hale! Hver gang der bliver talt og skrevet om SU-systemet, så handler det om at tage fra en del af kagen for at give til andre dele. Hvis politikere og lederskribenter virkelig synes at uddannelse er så vigtigt, hvorfor så ikke give mere til hele værdikæden – lige fra vuggestue til universitet!

Desuden kan det godt være, at SU-systemet ikke af sig selv gør at børn og unge kan bryde deres sociale arv. Men min egen erfaring er, at hvis SU’en havde været mindre eller ikke havde været var der, så ville jeg aldrig have været startet på en universitetsuddannelse. For os der ikke har haft rige forældre, der kunne købe os en lejlighed og støtte os økonomisk under studiet, ville en ringere SU være en uoverstigelig barriere. Og så er vi jo lige vidt.

Så kære Information vær mere analytiske, som I var en gang, frem for at lyde som et ekko af de andre medier og den politiske grød der går fra SF til De konservative.

Småbørnspædagoger har den 'fornøjelse' at de kan udpege vindere og tabere i opvækstkapløbet...

...og den forsmædelse at der aldrig er nogen der lytter til en småbørnspædagog.

Det, der efterspørges nu, er, hvad mange hjemmegående mødre gjorde med deres børn i min barndom - og som var med til at fremme deres sociale opstigning. Det er alletiders idé - og lidt skræmmende at iagttage, at det, der tidligere har givet gode erfaringer, stadig virker.

Arh, Information, come on - den her analyse er altså under jeres sædvanlige niveau.

Ja, indgangspræmissen er rigtig - forskningen peger på, at man får mest social mobilitet og chancelighed i uddannelsessystemet, hvis man gør en solid indsats tidligt i barndommen.

Hvis ikke den indsats er på plads, kan man kun i begrænset omfang lappe på ulighederne senere i uddannelsessystemet.

Men der, hvor I hopper på den populistiske, borgerlige limpind i denne analyse er, at I totalt vælger at ignorere, at der ikke findes lette snuptagsløsninger, hvis man vil bekæmpe chanceuligheden inden for uddannelse.

Hvis vi skal skabe chancelighed inden for uddannelse, skal vi gøre det KONSEKVENT gennem HELE uddannelsessystemet. Det vil sige både en tidlig indsats over for børnene OG et støttesystem, der ikke gør de unges mulighed for at studere for afhængigt af forældrenes opbakning, erhvervsarbejde eller studielån.

Hvad er det lige, vi helt konkret vinder ved at ruste mange flere børn til at kunne uddanne sig, hvis manglende SU senere gør, at de, der har det økonomisk svageste grundlag, ikke har råd til at tage en videregående uddannelse?

Eller er konsekvensen, at Information er blevet tilhænger af brugerbetalingsuddannelse og lånefinansiering, så vi kan få den gode gamle livslange studiegæld og alle dens velsignelser tilbage på banen?

Lennart Kampmann

Det er tilbage til Quintillians opskrift på en god retoriker. Først skal der være en amme der er uddannet og taler med barnet, siden skal pædagogen ligeledes tale sofistikeret og deraf følger resten.

I vores samfund falder det tilbage på forældrene. Det er ikke tilfældigt at musik og ballet findes som familebeskæftigelse - det kræver en målrettet indsats og et befordrende miljø at gennemføre. Snart vil læsning også være forbeholdt læsende familier og ikke-læsende familier vil blive hægtet af.

Men hvorfor ikke vende det lidt på hovedet? Hvorfor skal vejen til et lykkeligt liv absolut defineres ud fra en "one size fits all" dansk skoleoplevelse, der skal resultere i et konkret tal og en anbefaling til videre valg (gymnasie eller ikke egnet)?

Der er god grund til at vende tilbage til en mere håndværksbunden uddannelse med alle de sanselige oplevelser der er forbundet med det. Vi risikerer jo at ende med en skole, der kun handler om at træde ind i akademikerens rækker. Og akademikere er en lille minoritet - husk det.

Med venlig hilsen
Lennart