Leder

DONG's fald

Uden for landets grænser sidder DONG’s store kapitalstærke konkurrenter og godter sig over de kaotiske forhold i det hidtil så succesrige danske energiselskab
29. marts 2012

Fra 2008 til udgangen af 2011 faldt den danske energisektors udledning af CO2 ifølge Energistyrelsen med 13 pct. Det afspejler, at det danske kulforbrug i samme periode blev reduceret med 21 pct. Og det er igen i væsentlig grad udtryk for den opsigtsvækkende omstilling fra det ’sorte’ til det ’grønne’, som DONG Energy med direktør Anders Eldrup som ildsjæl har indledt og nu forfølger hurtigere end noget andet energiselskab. Fra at være miljøbelastende yndlingsaversion for grønne ngo’er er DONG nærmest blevet en darling og i hvert fald flagskib for en dansk vision om at skabe arbejdspladser, indtægter og bæredygtighed via ren teknologi i storformat.

Den position har DONG fortsat, men siden 12. marts er der blevet slået dybe skår i selskabets image og reelle styrkeposition. Med fyringen af Eldrup står DONG Energy uden den direktør, der som leder personificerede omstillingen indadtil og skabte goodwill og samarbejdsmuligheder udadtil. Man har mistet den i mere end én forstand kostbare, foreløbig suspenderede nøglemedarbejder Jakob Baruël Poulsen, der angiveligt var hjernen bag det succesfulde vindkraftkoncept, og man har antagelig ødelagt den kreative, strategiske afdeling, han sad i. Bestyrelsesformand Fritz Schur har fået dybe skår i troværdigheden efter en håndtering af sagen, der med en dramatisk iscenesat, offentlig udhængning af direktør og nøglemedarbejdere har skabt hovedrysten og panderynken i både politiker- og erhvervskredse.

Pensionskasser og private virksomheder er som potentielle investorer blevet forskrækkede over tilstandene i selskabet og tøver måske med at sætte nye milliarder på spil. Hos DONG’s medarbejdere er stemningen skiftet fra optimistisk stolthed til nedslået bekymring, og blandt danske elforbrugere væmmes mange ved den tilsyneladende grådighedskultur og søger leverandører med mindre belastet renommé. Og uden for landets grænser sidder DONG’s store kapitalstærke konkurrenter – E.ON, Vattenfall, RWE, SSE – og godter sig over de kaotiske forhold i det hidtil så succesrige danske energiselskab.

Den bedrøvelige tilstand har sin officielle, men kun delvise årsag i, at direktøren lod sig presse på pengepungen af nøglemedarbejdere, der på den ene side blot har forlangt markedsværdien for egne kvaliteter, men på den anden side afsløret en personlig griskhed, det er vanskeligt at finde forståelse for. Måske var betalingerne nødvendige i lyset af DONG’s konkurrencesituation, men det var en skæbnesvanger fejl at foretage dem uden om bestyrelsen. Især fordi bestyrelsen var – er – ledet af en person, der ikke har haft konduite til at håndtere sagen med den smidighed, der tjente selskabet bedst, men tværtimod lod sig friste til med bulder og brag at skille sig af med den direktør, han efter sigende har været på kant med fra starten.

Bag modsætningsforholdet ligger angiveligt strategisk uenighed om, hvor ihærdigt DONG fremover skal satse på at præge det internationale marked for offshore-vind. Anders Eldrup brændte for at skabe det visionære vindkraftselskab, som også ATP og PensionDanmark med deres milliarder var villige til at engagere sig i. Som det fremgår af dagens avis søgte han om lov til at præsentere projektet for DONG’s statslige ejer, repræsenteret ved finansministeren. Men Fritz Schur insisterede på at være ene om ejerkontakten, og med hans vurdering af vindkraftprojektet som for risikabelt kunne der ikke åbnes døre i Finansministeriet for direktørens idé.

Nu er Eldrup borte, og det er vanskeligt at se, hvorfra viljen og kompetencen til at realisere projektet skal komme. Hele affæren er et alvorligt tilbageslag for den siddende regering med dens høje grønne ambitioner. Som ejer risikerer man nu om tre uger – den 18. april – et mareridt af en generalforsamling i DONG Energy – uden direktør og med en dybt kompromitteret bestyrelsesformand, der fik stukket en kæp i hjulet på et løfterigt erhvervsmæssigt vindkraft- eventyr i de samme dage, som hans partifæller i Venstre fik barberet regeringens plan for vindkraftudbygning.

I går dannede politikerne vognborg om Fritz Schur som en slags misforstået damage control. I morgen må de leve op til deres ansvar som ejere og bane vej for, at DONG Energy under ny formand og ny direktør genfinder den smukke kurs mod bæredygtighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ejeren, regeringen, finansministeren, Corydon er svag.
Jeg kan ligesom mærke, hvordan energien siver ud af foretagenet. Alle medarbejderes tanker er beskæftiget med intrigen.
Vil man konkurrere på det store marked, bliver man nødt til at følge reglerne, som gælder der. Nu får Dong til opgave at levere samme vare for en mindre pris. Fint, lad det komme an på en prøve.
Hvis det glipper, går det ud over pensionsselskaberne (dig og mig), men tro mig, de skyldige vil erklære sig uskyldige til den tid.

Den tidligere socialdemokratiske energiminister Poul Nielson har jo ret: DONG bør være ambitiøs, og Fritz Schur bør gå

Sagen handler i høj grad om energipolitik. Når det er de givtige lønninger, der trækkes frem, er det et påskud og unægteligt et spøjst et. For Schur er jo en benhård kapitalist, der hylder markedet, herunder også dets griskhed, og at folk lønnes efter "fortjeneste". Men Schur mener måske ikke, at den kapitalistiske logik gælder i tilfældet DONG?

Et overset aspekt er NOVOS rolle. NOVO´'s chef Lars Rebien, har en åbenlys økonomisk interesse i at vindkraften ikke udbygges for stærkt. NOVO har nemlig stort investeret i produktion af bioethanol. Det skal bl.a. bruges som drivmiddel i bilerne, og her kommer Eldrups vindmøllestrategi på tværs.

For tænkt sig hvis det nu er elbilerne, der sætter sig på det hele - så bliver der ikke noget til NOVO's satsning på ethanol.

Bag NOVO's satsning står bl.a. landbruget = Venstre. Og Venstre kæmpede bl.a. under de nys overståede energiforhandlinger for en langt mindre andel af vindmølle energi, og en betydeligt større andel af biomasse, ethanol mv.

Måske er det ikke mere kompliceret?

Lars Jorgensen

Hvor svært kan det være...

Schur og andre liberalister ville - og vil gøre alt for at sørge for, at et statsejet selskab ikke får stor succes.

Det er simpelthen det værste, der kan ske ud fra deres ideologiske ståsted. Derfor skulle Dong og Eldrup bremses. Og blev det.

Man skal være ganske naiv for ikke - i hvert fald idag - at kunne se, at Schurs stort opblæste pressekonference med sin 'skandaløse' forklaring om 20 millioner til en selvvalgt fratræden var det rene cirkus. Eldrup forklarede tydeligt igår, at der kun var tale 8 millioner. Og som jeg tidligere har skrevet det i en kommentar - hvad er disse beløb målt ift. de 10.000 millioner som disse afgørende medarbejdere har tjent i løbet af de sidste tre år til Danmark?

Men det er en skandale - at et statsejet selskab kan gøre det så formidabelt. Og det er uhyre farligt for den (neo-) liberalistiske ideologi. For når statslige selskaber kan gøre det så godt - så er det jo ikke sikkert, at markedet er løsningen på alt. Herunder ikke engang sikkert, at markedet er den bedste løsning...

Det skulle med alle midler stoppes. Og det blev det.

Karsten Skyum Larsen

DONG's FALD.. Det er den bedste overskrift, jeg har læst i år. DONG skal afvikles og erstattes af nogle hæderlige og konkurrerende forsyningsselskaber.

Markedet skal være oligopolistisk og ikke monopolagtigt, som det er idag.

Max.-lønningerne skal reguleres, som man gør det i den offentlige sektor.

Johannes Nielsen

#Niels-Simon Larsen

"Jeg kan ligesom mærke, hvordan energien siver ud af foretagenet. Alle medarbejderes tanker er beskæftiget med intrigen."

Kan du også mærke hvor min energi siver hen og hvad mine tanker er beskæftiget med?

Johannes Nielsen

# Lars Jørgensen

"Schur og andre liberalister ville - og vil gøre alt for at sørge for, at et statsejet selskab ikke får stor succes. Det er simpelthen det værste, der kan ske ud fra deres ideologiske ståsted. Derfor skulle Dong og Eldrup bremses. Og blev det."

Hvorfor skal alt det her smøres ind i højre-venstre polemik? Det er jo sagen totalt uvedkommende.

Desuden har jeg voldsomt svært ved at se hvad der ligger til grund for venstrefløjens nyfundne kærlighed for Anders Eldrup og DONG.

Et selskab med kvasi-monopol på et kæmpe marked og med masser af subsidier i ryggen er enhver rigtig kapitalists vådeste drøm og bør på ingen måde være et forbillede på venstrefløjen - heller ikke selvom det er staten selv der sidder for bordenden...

Det er dig og mig, som over vores elregning har betalt Barylens og hans grådige kumpaners løn samt fodboldlandsholdets hovedsponsorat samt glitterreklamer med en smilende Anders Eldrup på forsiden. Den slags fråds er kun muligt når man har en cash-cow man kontinuerligt kan malke - de danske elforbrugere...ØV

Karsten Skyum Larsen

Til Niels-Simon, Det globale energimarked kan danskerne ikke regulere på - det er vi for små til. Jeg ved godt, at vi er tilkoblet et stort europæisk net, hvor man kan købe og sælge strøm til markedspriser, men det der er af særlig interesse for mig og mange andre, er hvad vi skal betale pr kWh leveret ved døren.

Selvom DONG har sagt, at de er grønne, så er de altså mere grådige. De går ikke efter optimalt overskud - de går efter max.-overskud uden hensyn til ressoucer og forbrugere, og så deler de tocifrede mio-beløb og villaer ol. ud til sig selv og synes, det er OK.

De energipriser de danske forbrugere betaler, afspejler slet ikke de globale energipriser. Du ved jo godt, hvad en tønde olie koster, og hvor meget energi, der er i den, men når vi tanker bilen op, så kan vi selv se forskellen.

Det er OK, at de store katte slås. Det holder prisen nede, men det er DONG og staten, der alt for længe hensynsløst har pelset de danske forbrugere.

Desuden vil de også bestemme, hvilken energiform, vi skal bruge: Kul, olie, gas, bio, vind, bølge osv. Afregningspriserne er latterlig lave, men kWh-prisen ved døren er stigende på et enormt højt plan.

FInt Information støtter Eldrup. Det virker oplagt.

Jeg er ikke tilhænger af Schur, men forståeligt at man i bestyrelsen ikke vil acceptere Eldrups håndtering af pengeafpresning. Man har haft tilllid til Eldrup og troet på ham, og Eldrup har ført bestyrelsen bag lyset. Det accepterer Information.

I dag siger Eldrup han ikke måtte tale med ejeren selv! Telefonen er da opfundet og med dine forbindelser han har til Borgen med Løkketoft i spidsen, så virker det lidt patetisk, at han ikke kunne kontakte ejeren. Hans pr-spin for at få sympati på sin side er overvældende. Og hans 4 guldfugle skal også have skylden nu.

Eldrup - har jo også tabt 2-3 milliarder i kul-projekter mm. Det glemmer Information. En fejlslagen børsnoterig til en halv milliard, hvor var Information henne med kritik der? Pludselig er Dong/Eldrup blevet grøn. Hvad med Vestas? Bare fordi staten svømmer i penge, kan Eldrup gøre hvad han ville eller hvad?

Personlig ser jeg gerne, hvad Dong har brugt af millioner af unødvendig reklame på Tv2 News fx. Kan Information bore lidt i det. Var det konen, der skulle støttes eller for at tækkes VKO?

http://mehmetozcelik.wordpress.com/2012/03/15/gyldne-handtryk-mediernes-...

Med baggrund i artiklens sidste 2 afsnit vil jeg lige drysse lidt malurt i bægeret.

Vi som forbrugere og borgere i Danmark, skal passe på ikke at forveksle grøn energi med, at der hører biogas og biobrændsel ind under.

At man kan løse et uomtvisteligt nuværende problem med gylle via biogasanlæg er en vigtig beslutning for fremtiden.

Men man skal ikke basere fremtidens primære suplerende energiforsyning, på landbrugets og Venstres syn på hvad der er grøn energi.

Det er ikke grønt at producere gylle eller energipil, for at erstatte forsile brændstoffer. Og slet ikke hvis man betragter den gratis og ikke ressourekrævende vedvarende vind, som jo blæser uanset om vi opstiller vindmøller eller biogasanlæg.

Forskellen ligge i, at biogas og energipil produktionsmæssigt kan sælges til en leverendør af energiforsyning, hvor vinden jo ikke kan/skal sælges, da den er gratis forekommende.

Men en god artikel, der desværre kommer mindst 14 dage for sent.

Karsten Skyum Larsen

DONG har en rådden kultur med Schur i spidsen. DONG skal afvikles og erstattes af nogle få store og en del små forsyningsselskaber, som kan konkurrere på anstændige vilkår. - Skuespilleren Schur har mange jern i ilden og skal holde sig fra energimarkedet - han er s'gu da ligeglad med forbrugerne.

Som rød er jeg sgu overrasket over den her falden for halen for Eldrup pludselig. Han var tvunget til at skifte ham. Jeg er ikke tilhænger af Schur, men måske skal man lige give manden en chance og ikke kun lytte til Eldrups "gylle" pt. Han har handlet forkert i forhold til sine gulddrenge. Det er fakta. That's it. Han har interesseret i at Schur går med i faldet naturligvis nu hvor han havde tilrettelagt det sådan at han kunne forlade Dong i 2013 med sin ven under armen med 2o mil. osv. Så uskyld er manden er altså ikke. Husk det nu.

mehmetozcelik.wordpress.com

@Mehmet

Det handler ikke om Eldrup, det handler om hvad der foregår i kulissen, og hvorfor det sker nu. Det handler heller ikke om, i DONG sammenhæng, lidt småpenge.
Det eneste argument som bestyrelsen er kommet op med er illoyalitet, men det er jo noget af et ikke argument, som man trækker når man er løbet tør for rigtige argumenter.

Karsten Skyum Larsen

Jeg har godt set, at der er nogle personer, der prøver på at bagatellisere sagen, men der er al god grund til at forholde sig til alle de TeraJoule, DONG hidtil har forvaltet, og som vi betaler overpris for.

Søren, den kulisse bør være nedlagt for længe siden.
Jeg er ikke tilhænger af Venstre osv. men dog har Eldrup været ret uprof i forhold til de der gulddrenge og afpresning.
Har skrevet en del om det nu. Jeg mener bestyrelsen lgesom mange andre danske bestyrelser har sovet i timen. Nok fordi de havde tiltro til Eldrup. Hvilket jo er godt, at han så har misbrugt deres tillid er noget andet.
Nu skal Dong være grøn og gøre det bedre end Vestas osv virker også mærkeligt uden samarbejde osv.

Thorsten Lind

Hvis man skal tage Fritz Schur´s kvababbelser over
lønniveauet for "Barylen & Co." for pålydende,
så har han været bestyrelsesformand
i en "Tantebestyrelse", og er ikke opgaven voksen.

Ejerne, dvs. staten bør tage konsekvensen,
få hånd i hanke med DONG,
og udpege en ny bestyrelseformand.
Det kunne f.eks være ........Eldrup! :-)
Mvh Th

Karsten Skyum Larsen

Th.: Jamen damerne i Tantebestyrelsen siger jo ikke et pip. Er det ikke meningen, at de sidder der for at bidrage med lidt etik i butikken ?

Iøvrigt mener jeg fortsat at ejerne bør udpege en midlertidig forretningsbestyrelse med den eneste opgave at afvikle DONG og danne en ny og effektiv selskabskonstruktion.

Michael Kongstad Nielsen

DONG er på ingen måde faldet, og artiklen overvurderer betydningen af Eldrups fyring. Ude i Europa opfattes det som en krusning på overfladen. DONG kører selvfølgelig videre med ny direktør, og snart ny bestyrelse. Folketingets nye energiforlig lægger linjen, som også DONG skal forfølge, og den går fortsat mod mere ikke-fossil energi

Om DONG skal vokse sig ud over alle grænser stor, eller blive inden for rammerne af, havd Danmarks befolkning som ejer kan lægge ryg til, er et spørgsmål, man kan diskutere.Vokseværk eller konsolidering. Eldrup og hans 4 underdirektører i udviklingsafdelingen havde åbenbart appetit på fortsat vækst ud i Europa efter pensionkassemodellen, uden risiko for pensionskasserne. Man skal bare huske, at det er DONG, der tager risikoen i den model, og dermed statskassen (igen, igen). Vækstmodellen minder uhyggeligt meget om om den vækstfilosofi, der førte verden ud i finanskrisen, og dermed alle de statlige bank- og hjælpepakker, nu suppleret med finanspagten. Jeg synes ikke, at DONG som statsejendom skal opføre sig lige som de multinationale selskaber, der er med til at forværre krisen fremfor at dæmpe den.

Inger Sundsvald

Uden at være den helt store konspirator, kunne man jo godt forestille sig, at der er mægtige kræfter i gang for at forhindre alle de vindmøller. Oliereserverne er muligvis en anelse større end som så, og hvad rager CO2-udslip Hr. Møller?

Karsten Skyum Larsen

Hr Møller er da ligeglad med danske vindmøller. Hvis han sælger mindre olie i DK, kan han blot eksportere. Prisen pr. tønde er jo den samme og efterspørgslen er umættelig.

Steffen Gliese

Karsten Skyum Larsen, prisen på energi afgøres plitisk. Hvis den bliver for billig, kommer der afgifter på for at adfærdsregulere et potentielt uendelig stort energiforbrug. Det har ikke noget med DONGs prispolitik at gøre.

Karsten Skyum Larsen

Peter, Hr Møller handler altid med olie til verdensmarkedsprisen. Den politisk besluttede energipris må vi acceptere, og det er OK, at provenuet bliver brugt til statens udgifter, men det er ikke OK, at DONG's andel bliver formøblet på den måde de har gjort gennem tiden. - DONG har jo ikke haft nogen som helst konkurrence, som kunne motivere dem til at stramme op på sig selv.

Niels-Holger Nielsen

Et stort til lykke til Information og Jørgen Steen Nielsen fordi det nu er lykkes totalt at afspore enhver diskussion af hvad en bæredygtig og grøn energipolitik består i, ved at gøre det til et spørgsmål om Eldrup eller Schur. Sagen (kampen mod den eskalerende klimakatastrofe) er i den grad forkludret, at man kan have sin tvivl om Information nogensinde bliver i stand til at indhente det forspring i forhold til andre medier, de indtil for nyligt har haft på klimaspørgsmålet og bæredygtighed. Det kommer ikke som den store overraskelse fordi det trods alt har været undervejs i nogen tid, hvor man hovedsageligt har ladet Ejvind Larsens frie ord stå for antydningerne om, at der kunne tænkes en anden vej. Moralen af Informations behandling af DONG-sagen er utvetydigt, at vi for at 'undgå' klimakatastrofen i fuld flor kun kan 'vælge' mellem forskellige megalomane monopolkapitalistiske strategier. Som alle fører direkte til helvedet. Det er ikke en påstand. Det er en kendsgerning at verdens CO2-udledninger fortsat er stigende, endda accelererende, på trods af tyve års intens opmærksomhed på problemet. Monopolkapitalismens højt besungne effektivitet er kommet aldeles til kort over for egne indre modsigelser, Det kan ikke være anderledes med en forkert (umulig) strategi: At bjærge det forlistruede forbrugersamfund ved hjælp af vedvarende energi.
Man kan roligt fastslå, at sol og vind styres af naturens dynamiske ligevægt og aldrig vil lade sig styre af til enhver tid på døgnet, ugen, året og evigheden kapitalistiske fordringer på optimale profitvilkår og evig vækst. At tilpasse det kapitalistiske forbrugersamfund dette naturens evige væsen ved hjælp af vedvarende energi, vil enten kræve at vores naturgrundlag destrueres af en umættelig efterspørgsel på biomaterialer til energi, eller at økonomien synker i knæ og sluttelig styrter under byrderne som den ekstremt dyre og meget komplicerede oplagringsteknik vil lægge på dens syndfulde skuldre. Det her er kendsgerninger, og de er aldrig blevet tilbagevist, tværtimod.
Vi sidder i fælden. Hvis vi vil omstille det kapitalistiske forbrugersamfund til vedvarende og bæredygtig energi ved at satse på gigantiske og uøkonomiske energiregimer må vi i en ikke særlig overskuelig fremtid forøge CO2-udslippet. Det har vi ikke tid tid til og resultatet ville i øvrigt være usselt under alle omstændigheder. CO2-udledningen skal ned nu, og det kan kun gå for langsomt. Lokalisering og forsimpling i samarbejde med ny teknologi er vejen frem. Thomas Meinert annoncerer møde med Anders Eldrup om vækstens begrænsninger. Det bliver da spændende, jeg troede ellers at han var på vej til Biscayen. Som jeg før har gjort opmærksom på, så har DONG fuld gang i eftersøgning og udvinding af fossile brændsler i det nu mere tilgængelige arktis, bla. sammen med Exxon. Der er flere sorte ting, men lad mig nøjes med at nævne dette vanvittige projekt, som de har gang i sammen med 'Better Place', som handler om noget så absurd som at bygge et Danmark med et par millioner batteridrevne biler. Ingen af alle koryfæerne har overvejet hvad dette betyder rent konkret med spidsbelastninger, reservekapacitet og langvarige udfald af vedvarende energikilder. Og prisen tør vi slet ikke tale om. Jo, her er guf for mere hovedløs vækst i profitterne og monopoliseringen på vej mod sammenbruddet. Vælg frit en hvilken som helst af disse fantaster til at forestå vores overgang til vedvarende energikilder.
Det er klart, at parlamentarikerne er sat på plads af situationens realiteter. De har ikke nogen alternativer. Ikke engang Enhedslisten. Det er de sørgelige kendsgerninger. Alle anerkender, at valget står mellem Eldrup eller Schur og de fleste har bundet sig til en privatisering ad åre. Er der mon nogen, som går ind for at DONG skal koncentrere sig om at skabe en virkelig bæredygtig energiinfrastruktur for Danmark, eller mener man, at svaret herpå findes i Biscayen og Nordatlanten?
Ja, spørgsmålene er mange og alt for mange, hvis man også skal svare på alle de forkerte.

Steffen Gliese

Nej, Karsten Skyum Larsen, DONG løser et problem for os allesammen, de gør det med ret stort overskud, og kursen fremadrettet er visionær på en måde, der vil være til udelt fordel for samfundet. Og så kan vi heldigvis indenfor overskuelig fremtid vinke farvel til fossile brændtoffer.

Steffen Gliese

I eftertanken må man jo egentlig spørge, om det har været en god idé at hente al olien op og eksportere den, eller om vi ikke hellere skulle have haft strakt den og alene brugt den til egen energiforsyning...

Karsten Skyum Larsen

Sagen med Schur og Eldrup er ny, men DONG har hen ad vejen flere gange opført sig irrationelt og uetisk. Eksempelvis de sager, der har været med el-målere. De er efterhånden glemte, men nu må det snart være nok.

Niels-Holger Nielsen

'I eftertanken må man jo egentlig spørge, om det har været en god idé at hente al olien op og eksportere den, eller om vi ikke hellere skulle have haft strakt den og alene brugt den til egen energiforsyning…'

Ville du også have rådet OPEC-landene til det før olieboomet i Nordsøen?

Er det ikke ligegyldigt for atmosfæren, hvem der udleder den skæbnesvangre CO2?

Niels-Holger Nielsen

I går, i den sene Deadline, forsikrede Per Clausen fra Enhedslisten os om, at valget stod mellem Schur og Eldrup. Hvad skal vi så med Enhedslisten? Kom nu på banen Jacob Lindblom o.a.

Er der overhovedet nogen, der har interesseret sig for at Schur og Eldrup synes at have to forskellige visioner hvor DONG skulle hen - i fremtiden?

Eldrup synes at ville udbygge DONGS førerskab i forbindelse med havvind-møller og dermed skabe vækst - grøn vækst - til Danmark. Og dermed arbejds-pladser til f.eks. Vestas, også i Danmark.

Overfor dette stod og står Schur, som ikke mente, at denne strategi var rigtig, god eller korrekt. Og dermed kastede Schur en meget stor kæp i et af ABF-regeringens hjul, som netop handler om grøn vækst og om hav-vind-møller. Og hvor meget er dette handler om at Schur også er medlem af Venstre - og sidder i hovedbestyrelsen for Venstre? Og hvor meget handler om at Schur mener det er alt for risikabelt at satse på havvind-møller så meget som Eldrup ville - ud fra en business og økonomisk tankegang?

Karsten Skyum Larsen

Jeg kan ikke forholde mig til udsagnet om klimakatastrofe, siden man besluttede at fyre Bjørn Lomborg. Den debat, der var igang, førte vistnok ikke til nogen konklusion, og der synes fortsat at være forskellige opfattelser.

Niels-Holger Nielsen

Karsten Skyum Larsen

Du har fuldstændig ret, der findes flere forskellige opfattelser, nemlig de 97,5% mod resten. Behøver jeg at sige hvilke tal der repræsenterer hvilken opfattelse?

Niels-Holger Nielsen

Er I alle lige så ubekymrede om klimaet som de tusindvis af motorcyklister, som just nu forpester luften i min domicil på deres rituelle tur til Dyrehavsbakken? S-toget går lige til døren. Og så behøver du ikke tælle genstande, når du skal hjem, ligesom du klarer dig uden politieskorte når du skal ud.
Jeg skulle ellers lige over i Superbest efter et par øl, men det når jeg nok ikke inden brølet er overstået. Skål.

Steffen Gliese

Uanset om klimakatastrofen er reel eller ej, er det en ubetinget god idé at udvikle energiforsyningen som om den var, så vi ikke skal hente fossile brændsler op fra jordens indre, men i stedet kan glæde os over, at vi aldrig løber tør for sol vind og temisk varme.

Niels-Holger Nielsen

Peter Hansen

'Uanset om klimakatastrofen er reel eller ej, er det en ubetinget god idé at udvikle energiforsyningen som om den var, så vi ikke skal hente fossile brændsler op fra jordens indre, men i stedet kan glæde os over, at vi aldrig løber tør for sol vind og temisk varme.'

Hvad mener du med 'Uanset om klimakatastrofen er reel eller ej'?

Niels-Holger Nielsen

Peter Hansen

Anser du det for troligt, at et kapitalistisk forbrugersamfund kan overleve på vedvarende energi?

Søren Nielsen-Man

Af mange kommentarer kunne man få det indtryk, at Anders Eldrup er de privatiseringsglade liberalisters stovte venstreorienterede modstander. Tja ..., lige til orientering:

I dagens Politiken spørges Eldrup om problemet er, ”at det kan være svært at drive et selskab af Dongs karakter med offentlig ejer, men på et konkurrencepræget marked?”
Hertil svarer Eldrup: ”Det er kernen, og derfor var det ærgerligt, at Dong ikke blev privatiseret i 2008.”
Og Eldrup broderer herefter videre på sit privatiseringsønske, som han bl.a. begrunder med, at et privatiseret Dong skam blot ville have givet ham (Eldrup) ”et hak i karakterbogen”, hvilket ville have været ”naturligt i stedet for den brutale måde, jeg er blevet fyret på.”

Næh, private selskaber går ikke sådan rundt og fyrer folk ... Og hvis de endelig gør, så giver de skam alle fyrede, høj som lav, en ordentlig fratrædelsessum – og ikke kun sølle 6 millioner kroner som Eldrups fratrædelsesgodtgørelse måske nu på "brutal" vis barberes ned til (fra de 17 millioner som Eldrup ønsker).
Inhabile Schur er ikke historiens helt.
Er Eldrup?

Karsten Skyum Larsen

Forbrugerne er inderst inde lige glade med, om energien frembringes af kul, olie, vind, bølger eller andet, når kWh-prisen er den samme. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke med sikkerhed ved, om CO2 er skyld i en hedetur for Jorden. Argumenterne for og imod er jo ikke uddebaterede og verificerede. Har Jordens kredsløb om Solen skylden ? Nedbrydes CO2 i den øvre atmosfære ? - Vi har ingen klare svar.

Karsten Skyum Larsen

Niels-Holger - Du har nok ret i, at troen og opfattelsen lurer i 97,5% af forbrugerne, men hvor stor en andel er overbeviste. - Miljø er efterhånden blevet mere til en religion og en pengemaskine, end en kendsgerning, som man kan mærke, betaler sig. Du kan blot se på, hvad der blev af Betalingsringen.

Thorsten Lind

."Eldrupkulten"
hæ hæ...er jeg sgu´tte medlem af.
Min pointe var først og fremmest,
at staten skal tage ejerskabet af DONG alvorligt,
ved at stille krav til bestyrelsen, om selskabets
strategi. Hvad vil man / vi med virksomheden?

For mig virker det som om, at disse statslige
selskaber ( DONG, DSB m.m.) er konstrueret
som de er, for at den ansvarlige minister, kan
fralægge sig ansvaret. "Jeg vidste ikke .bla.bla.."
Mvh Th

Sider