Leder

DONG's fald

Uden for landets grænser sidder DONG’s store kapitalstærke konkurrenter og godter sig over de kaotiske forhold i det hidtil så succesrige danske energiselskab
Debat
29. marts 2012

Fra 2008 til udgangen af 2011 faldt den danske energisektors udledning af CO2 ifølge Energistyrelsen med 13 pct. Det afspejler, at det danske kulforbrug i samme periode blev reduceret med 21 pct. Og det er igen i væsentlig grad udtryk for den opsigtsvækkende omstilling fra det ’sorte’ til det ’grønne’, som DONG Energy med direktør Anders Eldrup som ildsjæl har indledt og nu forfølger hurtigere end noget andet energiselskab. Fra at være miljøbelastende yndlingsaversion for grønne ngo’er er DONG nærmest blevet en darling og i hvert fald flagskib for en dansk vision om at skabe arbejdspladser, indtægter og bæredygtighed via ren teknologi i storformat.

Den position har DONG fortsat, men siden 12. marts er der blevet slået dybe skår i selskabets image og reelle styrkeposition. Med fyringen af Eldrup står DONG Energy uden den direktør, der som leder personificerede omstillingen indadtil og skabte goodwill og samarbejdsmuligheder udadtil. Man har mistet den i mere end én forstand kostbare, foreløbig suspenderede nøglemedarbejder Jakob Baruël Poulsen, der angiveligt var hjernen bag det succesfulde vindkraftkoncept, og man har antagelig ødelagt den kreative, strategiske afdeling, han sad i. Bestyrelsesformand Fritz Schur har fået dybe skår i troværdigheden efter en håndtering af sagen, der med en dramatisk iscenesat, offentlig udhængning af direktør og nøglemedarbejdere har skabt hovedrysten og panderynken i både politiker- og erhvervskredse.

Pensionskasser og private virksomheder er som potentielle investorer blevet forskrækkede over tilstandene i selskabet og tøver måske med at sætte nye milliarder på spil. Hos DONG’s medarbejdere er stemningen skiftet fra optimistisk stolthed til nedslået bekymring, og blandt danske elforbrugere væmmes mange ved den tilsyneladende grådighedskultur og søger leverandører med mindre belastet renommé. Og uden for landets grænser sidder DONG’s store kapitalstærke konkurrenter – E.ON, Vattenfall, RWE, SSE – og godter sig over de kaotiske forhold i det hidtil så succesrige danske energiselskab.

Den bedrøvelige tilstand har sin officielle, men kun delvise årsag i, at direktøren lod sig presse på pengepungen af nøglemedarbejdere, der på den ene side blot har forlangt markedsværdien for egne kvaliteter, men på den anden side afsløret en personlig griskhed, det er vanskeligt at finde forståelse for. Måske var betalingerne nødvendige i lyset af DONG’s konkurrencesituation, men det var en skæbnesvanger fejl at foretage dem uden om bestyrelsen. Især fordi bestyrelsen var – er – ledet af en person, der ikke har haft konduite til at håndtere sagen med den smidighed, der tjente selskabet bedst, men tværtimod lod sig friste til med bulder og brag at skille sig af med den direktør, han efter sigende har været på kant med fra starten.

Bag modsætningsforholdet ligger angiveligt strategisk uenighed om, hvor ihærdigt DONG fremover skal satse på at præge det internationale marked for offshore-vind. Anders Eldrup brændte for at skabe det visionære vindkraftselskab, som også ATP og PensionDanmark med deres milliarder var villige til at engagere sig i. Som det fremgår af dagens avis søgte han om lov til at præsentere projektet for DONG’s statslige ejer, repræsenteret ved finansministeren. Men Fritz Schur insisterede på at være ene om ejerkontakten, og med hans vurdering af vindkraftprojektet som for risikabelt kunne der ikke åbnes døre i Finansministeriet for direktørens idé.

Nu er Eldrup borte, og det er vanskeligt at se, hvorfra viljen og kompetencen til at realisere projektet skal komme. Hele affæren er et alvorligt tilbageslag for den siddende regering med dens høje grønne ambitioner. Som ejer risikerer man nu om tre uger – den 18. april – et mareridt af en generalforsamling i DONG Energy – uden direktør og med en dybt kompromitteret bestyrelsesformand, der fik stukket en kæp i hjulet på et løfterigt erhvervsmæssigt vindkraft- eventyr i de samme dage, som hans partifæller i Venstre fik barberet regeringens plan for vindkraftudbygning.

I går dannede politikerne vognborg om Fritz Schur som en slags misforstået damage control. I morgen må de leve op til deres ansvar som ejere og bane vej for, at DONG Energy under ny formand og ny direktør genfinder den smukke kurs mod bæredygtighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Undskyld mig; jeg er ikke stiv i de græske guder og helte, men jeg blev dog klar over, at jeg havde begået en fejl i ovenstående. Apollo skulle naturligvis have været Prometheus, som stjal ilden fra guderne for at give den tilbage til menneskene. Visse aggressive træk fra Apollo kunne dog også have været med i karakteristikken. Det er selvfølgeligt betænkeligt at bruge græsk mytologi i karakteristikker af moderne fænomener, men jeg faldt for fristelsen og fejlede, fordi min viden og hukommelse på dette punkt var for svag. Det er betænkeligt, fordi disse myter og sagn og de idelogier de repræsenterer ikke nødvendigvis har samme gyldighed i dag, som da de blev undfanget. Det er de fleste vist godt klar over, hvorfor de konkrete (?!) historier også mest bliver brugt som metaforer. Metaforer skal man tage sig i agt for, for de udtrykker ofte ideologiske konnotationer, som det er svært at gennemskue.

Så meget står fast: Prometheus er i nogle tider blevet tilbedt og i andre forbandet. Ad kanaler, som jeg ikke har helt nok paratviden til at uddybe er Prometheus imidlertid blevet symbolet på menneskets selvhævdelse: Vi kan hvad vi vil, uanset hvad det er vi vil. Naturen kan beherskes og føjes efter menneskenes ønsker og aspirationer. Her kommer Skyum Larsens Balder måske ind i billedet, idet man har glemt at tage misteltenen i ed. Under alle omstændigheder forsikrer den græske mytologi os om at det kan være farligt at udøve overmod (hybris), der som oftest straffes med nemesis. Det bør minde os om, at det aldrig er gratis at stjæle fra guderne, thi i den udstrækning vi gør det bliver vi selv til guder og dermed ansvarlig for ting, som vi enten ikke havde forudset, eller ikke er i stand til at kontrollere i længden. Det er her ingeniørvidenskaben kommer ind i billedet som det fag, som er kapabel til at slippe alle mulige kræfter løs, som bør holdes i stram snor, som guderne gjorde. Her kommer vi ind i en lang ende om hvem guderne er, men i min fortolkning er guderne visdom. Den visdom, som er nedlagt i naturen. Historisk set er denne visdom ofte blevet brugt som forsvar for konservatisme og reaktionære politikker, men den har dog altid haft den sandhed i sig, at mennesket ikke kan sætte sig ud over naturen uden at påkalde sig nemesis. Eksemplerne er legio. Eftersom menneskets stræben hverken anerkender stilstand eller naturens orden i samfundsmæssig forstand, er der kun en vej frem. Nemlig at lære af guderne (naturen) - ikke for at overvinde dem, men for at finde en udviklingsvej, som er i pagt med dem. Vi ved nu, at når vi forsøger at overtrumfe guderne (naturens orden), så bliver vi også ansvarlige for alting, og det er mere end vi kan overkomme. I den antropocæne tidsalder er naturen ved at dø, og alt afhænger af mennesket. Det har vi aldrig prøvet før, i den målestok. Ambitionerne forløber så meget mere katastrofalt, som vi aldrig har gjort et ansvarligt forsøg på, at forstå, hvad det vil sige at gøre mennesket til gud. Denne svipser er nu blevet skæbnesvanger fordi vores overmod og manglende sans for visionær klassekamp har ført os ud i et kapitalistisk samfund som til overmål er svangert med nemesis. Hvornår har vi sidst set besindelse på det basale og nødvendige optræde som en vægtig politisk parole? I stedet er det umulige og det fremmedgørende blevet vores ledetråd. Ikke nødvendigvis din og min ledetråd, men ledetråden for dem, som opfatter sig selv som gudernes ligemænd (samfundets herskere), og derfor skruppelløst har tiltaget sig magten over andre, som var de selv guden. Som gamle Ford sagde: Du kan vælge ethvert samfund du ønsker, når blot det er kapitalistisk. De lokker med velstand for evigt, når blot vi anerkende deres gud, Mammon. Den antropocentriske bevidsthed er intimt forbundet med hele den kapitalistiske samfundsformation, selv om den siges at stamme fra de gamle jøder. Det vil jeg ikke begive mig ud i, for jeg er ikke teolog. Jeg er mere historiker, og mener at have erkendt, at den dubiøse stræben mod guddommeliggørelse af mennesket først under kapitalismen har vist sig som en stræben, der uigenkaldeligt fører til varmedøden (termodynamikkens anden lov) for de menneskelige samfund. Ikke varmedøden som fravær af de energimæssige niveauforskelle som holder liv i vores samfund, men som den bogstavelige og skinbarlige varmedød, nu hvor vi er på vej mod de seks grader over førindustrielt niveau.

Det er tid til besindelse. Besindelse på, at vi ikke kan herske over naturen. Og besindelse på, at vi aldrig bliver lukket ind i borgerskabets verden, som er en fælde de forsøger at lokke os i ved at fremstille væksten som lighedens gud.

Niels-Holger Nielsen

Hvis der er nogen som undrer sig over hvor DONG blev af i mine sidste to indlæg, så er det nok fordi jeg har udtrykt mig for tåget.

Niels-Holger Nielsen

Ingen tvivl om, at vindmøller er bedre end trædemøller, men selv de vokser ikke ind i himlen. Om de så er forsynet med en Skt. Eldrup udspændt på vingerne.

Niels-Holger Nielsen

Undskyld mig igen. Mit indlæg af 01.15 dd er en kommentar og en delvis selvkritik til et tidligere indlæg, som jeg ikke ved hvor er blevet af. Tekniske fejl kan forekomme (evt. også fra min side?) lige som nogle kunne have fundet indlægget upassende eller fornærmende. Jeg beklager, at det hele nu bliver en smule mere dunkelt end det egentligt er tænkt. Lige nu orker jeg ikke at forsøge på at udrede trådene, især ikke som indlæg kan forsvinde op i den blå luft.

Niels-Holger Nielsen

I øvrigt er Information den eneste avis, jeg har kendskab til, hvor et indlæg kan forsvinde som en person på et gammelt sovjetfoto, uden at efterlade sig det mindste spor. Det er en rigtig skidt praksis. Jeg anerkender, at det kan være rigtigt at fjerne indlæg, men mener, at man i det mindste burde signalere at på dette sted i tråden stod et indlæg, som nu er blevet fjernet.

Karsten Skyum Larsen

Kære Niels-Holger,

Jeg havde ellers forladt debatten, men kan ikke lade være med at give udtryk for en beundring over den energi, du lægger i sagen.

Jeg holder også af at læse mytologi - både græsk og nordisk - og jeg synes også det er gevaldigt, hvilke kræfter og energier, de kunne håndtere. Også fra Erik den Rødes tid kan man læse om umenneskelige bedrifter.

Ingeniørernes arbejdsfelt nu om dage er imidlertid en del anderledes. Ingeniøren arbejder ikke ud i den blå luft. Der skal være være en opgave og en mening med opgaven/anlægget/produktet, som skal være nem forståelig, dernæst skal det være defineret, hvilke standarder, der skal gælde for opgaven, og endelig skal det specificeres, hvad anlægget/produktet skal kunne (kravspecifikationen). Denne del af opgaven har ledelsen inkl. markedsføringsfolkene ansvaret for, og de skal nikke ja til det.

Herefter overtager ingeniøren ansvaret for design, konstrukttion, beregninger og fremstillingspris. De angivne standarder og kravspecifikationen udgør under hele processen rammerne for ingeniørens arbejde. Standardene kan ikke ændres, men justeringer af kravspecifikationerne kan føre til forskellige fremstillingspriser. Det må ingeniøren naturligvis fremlægge for ledelsens valg.

Det ser umiddelbart nemt ud, men er det ikke. Der skal foretages statiske beregninger, og der skal foretages dynamiske styrkeberegninger af alle komponenter frem og tilbage. Der skal omberegnes for anvendelse af alternative materialer. Der skal tages hensyn til levetidskrav, funktionen og styringen af anlægget skal gennemgås igen og igen. Der skal foretages forsøg, indtil det kan verificeres, om alægget opfylder kravene.

Herefter kan der foretages en jomfrupræsentation, hvor hele skidtet kører måske for halv kraft, og hvor alt bliver afprøvet og målinger bliver gennemført. Det kan godt være, at der efterfølgende skal foretages justeringer, før anlægget kan meldes helt klart til salg og brug.

Doktrinen, standarderne og kravspecifikationen er altså ledelsens oplæg til ingeniørerne, som derefter sammen med underleverandørerne og håndværkerne klarer resten. Herefter kan salgsafdelingen tage over.

Marketingfolkene, som er en del af ledelsen fremstiller sideløbende med ingeniørarbejdet salgsmateriale, som er klart, når anlægget/produktet er klart, så salgsindsatsen umiddelbart kan sættes igang på de forudbestemte markeder.

Dette er i store træk sådan, at ingeniørerne arbejder. Hvis ledelsen vælger forkerte standarder eller stiller forkerte kravspecifikationer, kan det da godt være, at ingeniørerne brokker sig, men ofte til ingen nytte. Ingeniørerne er ikke Guder, men det er medlemmerne af ledelsen.

Karsten Skyum Larsen

Niels-Holger,

Jeg går ud fra, at du er klar over, at lovgivning, standarder og kravspecifikationer også definerer emmission, energieffektivitet, kvalitetsstyring mmm.

Lovgivning og standarder ændres gennem tiden, og ingeniørerne retter sig løbende ind efter dem.

Niels-Simon Larsen

@Karsten: Hovedsigtet, altså, spørgsmålet til sig selv om, hvad det er vi diskuterer, er det vigtigste her.
Især religions- og klimadebatterne har det med at ryge ud over kanten som den lastbil i Norge, jeg lige så i tv-avisen.
Klimadebatten: Er der noget galt eller kører det uden problemer? Jeg kan ikke finde ud af, hvad du mener, og gennem læsning af dine indlæg, kan jeg se, at du har stor tiltro til tekniske løsninger på almenmenneskelige problemer så som forbrugerisme og den følgende naturødelæggelse.
Du ser ud til at være optimist. Bliv endelig ved med det. I den grad jeg er pessimist har det noget at gøre med de udsigter, der hele tiden indløber for klodens fremtidige tilstand, og det ser sort ud.

Niels-Simon Larsen

Jeg må lige støtte Niels Holgers kritik af, at indlæg bliver fjernet uden anmærkninger. Det minder for meget om begrebet 'forsvindinger'. Det er klart, at indlæg der går på tværs af reglerne skal fjernes, men der ligger en opdragende effekt i, at man får en påmindelse.

Karsten Skyum Larsen

Til Niels-Simon,

Du har nok ret i, at jeg ser optimistisk på min omverden, og jeg tror hver dag på, at der også kommer en ny dag i morgen.

Det med at gå og være paranoid over, at Syrien/Iran-konflikten om kort tid udløser 3. Verdenskrig med brug af atomvåben, at en meteor ramler sammen med Jordkloden, at CO2-overhedning af Jorden medfører massedød for en stor del af menneskeheden ol., det er altså ikke lige mig.

Atombomber er blevet umoderne som militært våben, sandsynligheden for meteornedslag er næsten lig 0, og CO2-katastrofen debaterer vi så her.

Jeg har selv et minimalt forbrug, jeg har valgt bilen fra og bruger gerne cykel og bus, og jeg bor i en almennyttig lejlighed, hvor jeg er engageret i et renoveringsprojekt, der bl.a. omfatter bedre isolering. Jeg taler ofte med familien og alle mine venner om, hvordan man kan spare på budgettet.

Politikerne gør, hvad de kan for at optimere forbrugerrisme og vækst samtidigt, og jeg er temmelig sikker på, at der findes tekniske løsninger på mange af vores forureningsproblemer. Det jeg mener med min deltagelse i debatten er, at disse tekniske løsninger bedst udvikles på et konkurrencemarked og ikke på et marked, hvor DONG er altdominerende. Det hæmmer kreativiteten og mulighederne for at starte nyt op.

Niels-Holger Nielsen

Tak for svar, støtte, modsigelser og udfordringer. Jeg er overbevist om, at vi tørner sammen en anden gang, det varer nok ikke længe, men lige nu orker jeg ikke mere.

God påske!

PS. ægget kom ikke før hønen og lammet skal aldrig græsse sammen med ulven.

Karsten Skyum Larsen

Selv tak Niels-Holger,

Man tager ikke skade af at få vent op og ned på argumenterne i en god debat. Jeg holder øje med, om du dukker op på siden en anden god gang.

Også god påske til dig...

Niels-Holger Nielsen

Jeg henviste tidligere til 'the Planet Under Pressure meeting in London', her er en artikel om samme, med en mindre slem nyhed (?):

Methane cuts could delay climate change by 15 years

Niels-Holger Nielsen

Og så den helt dårlige nyhed fra samme tidsskrift:

Arctic sea ice may have passed crucial tipping point

Karsten Skyum Larsen

Hvor står Danmark inkl. DONG for tiden i forhold til Kyoto-aftalen og aftalerne indgået på Københavnermødet ?

Se her:

http://www.informationisbeautiful.net/2009/kyoto-whos-on-target/

Karsten Skyum Larsen

Efter at have set på reduktionsmålene for CO2 i Kyota-aftalen og sammenlignet dem med de resultater, der hidtil er opnået

https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0AmCeWwNKr6FmdGZLWGotWGNfcUt...

så har jeg på fornemmelsen, at hele DONG-showet er røgslør for, at Danmark, som skulle have været forgangsland langt fra kan nå de ambitioner, som blev lagt frem ved CUP-mødet i Danmark.

Det er lidt for tydeligt, at fokus forsøges flyttet fra CO2-reduktionsresultater til person/løn-forhold. Det ses tydeligt, at Danmark/DONG har fejlet i forhold til de ambitioner, der blev råbt højt om internationalt, og at man nu mod betaling får sat nogle få navne på fiaskoen.

Det var vist godt, at der ikke blev indgået nogle juridisk bindende aftaler på Københavnermødet, hvilket egentlig var de danske arrangørers målsætning.

Man kan undre sig over, at MEGA-projektekterne i de statsejede virksomheder fejler den ene gang efter den anden, og at vi ikke lærer noget af det.

Bare t.o. Den franske regering har dd valgt EDF's, Dong's og Alstom's bud på 3 offshore vindmølleparker:

http://www.4-traders.com/EDF-4998/news/EDF-French-Government-Picks-EDF-D...

Michael Kongstad Nielsen

Tillykke til DONG. Det ser spændende ud, der er tale om tilsammen mere end tre gange Anholdt Vindmøllepark.

Anholdt er forresten en mærkelig historie i forhold til dette. Den blev besluttet i 2008, gik i udbud, men der kom kun ét eneste bud, og det var fra DONG.
http://ing.dk/artikel/107859-kun-en-byder-paa-dansk-havvindmoellepark-ud...

Buddet var så til gengæld enorm dyrt. DONG vil i en årrække være sikret en indtjening på 14 mia. kr., som danskerne selvfølgelig skal betale. Men hvordan? Det er mystisk? Måske Information en dag får tid til at bore i den sag.
http://ing.dk/artikel/107871-lykke-friis-vi-boer-laere-af-anholt-udbuddet

Indlæg fra en radikal, august 2011
http://www.radikale.net/stig-libori/indlaeg/2011/08/19/den-katastrofale-...

Sider