Leder

Den, som har, skal mere gives

20. marts 2012

Jesus burde have forhandlet direktørlønninger. Til sine disciple erklærer Jesus i Matthæusevangeliets kapitel 13, vers 12: »Den, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.«

At balancekræfterne i samfundsøkonomien indebærer, at der til gengæld må skæres et andet sted, synes Jesus fuldt på det rene med. Han fortsætter med ordene: »Men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han ikke har.«

Nogle teologer vil givetvis søge at bortforklare Jesu klare ord om fordeling med, at Jesus underfundigt sigter til dem, der har indsigt i Himmeriges hemmeligheder, og dem, der ikke har. Men nix. Sådan kan teksten ikke læses nu om stunder. Nu er det global god latin at tage for pålydende ethvert udsagn, om at de rige skal have mere og de fattige mindre.

Ydmygt affinder fagbevægelsen sig i disse uger med nye overenskomster, der reelt betyder lønnedgang. S-R-SF regeringen tiljubler denne ydmyghed som »ansvarlighed«.

I weekenden præsenterede forligsmand Asbjørn Jensen en minimumslønstigning på årligt 1,25 procent for 500.000 privatansatte. Inflationen kan forventes at rulle med godt tre procent om året. Samtidig oplyser dagbladet Politiken, at direktørlønningerne i 25 større danske industrivirksomheder fra 2009 til 2010 steg med 14,5 procent. Af fire selskabers tal for 2011 fremgår forhøjelser på 17,7 procent.

Chefernes lønfest foregår ikke bare i det private erhvervsliv. Politiken kan også henvise til en rapport fra tre forskere ved Aarhus Universitet, der konstaterer, at statens styrelser udbetaler millioner af kroner i bonus til chefer, uden at det kan konstateres, om cheferne har opfyldt betingelserne for at få bonus. Rapporten omfatter 124 statslige direktører, der gennemsnitligt har en årsløn på 1,3 millioner og får en bonus oveni på 95.000. Den ansvarlige myndighed for statslønninger skiftede sidste efterår navn fra ’Personalestyrelsen’ til det orwell’ske ’Moderniseringsstyrelsen’ – som vel mere tidssvarende kunne hedde ’Postmoderniseringsstyrelsen’. En kontorchef fra denne styrelse indrømmer – ligeledes på orwell’sk – at noget er skævt. Hun siger: »Det er vores vurdering, at vi i staten generelt kan blive bedre til at sætte styringsrelevante mål for kerneydelserne, til at følge op på målene og til at skabe en klarere kobling mellem resultater og eksempelvis direktørernes løn.«

Kort sagt: Chefer får bonus udbetalt ved selvtægt.

Chefers selvtægt er blevet en global grovhed. Denne grovhed søger sit påskud i globaliseringen: At chefer befinder sig på et verdensomspændende jobmarked, hvor de kan vælge og vrage mellem overdådige tilbud, hvorfor de, der lønner dem, gør klogt i at flotte sig. Men hvor stort er egentlig jobmarkedet for danske direktører, inkl. dem i ’Moderniseringsstyrelsen’? Kan de skaffe sig endnu flere millioner kroner andetsteds?

Forestillingen om, at direktører skulle være deres egen vægt værd i guld, mindst, er et af temaerne i det igangværende drama omkring DONG Energy. De pornografiske chefaflønninger har deres ophav i USA, hvor direktører sidder i hinandens bestyrelser og udviser kollegial solidaritet. Hvor amerikanske direktører før tjente 40-50 gange så meget som deres ansatte, skovler de nu over 260 gange så meget. Til gengæld skrumper den amerikanske middelklasse. Og er middelklassen bærepille for demokratiet, betyder det, at demokratiet har mindre at stå på. Som det også er tilfældet i lande som Grækenland, hvor de velbjergedes bjergsomhed har undergravet mellemlagene.

Uligheden truer også med at undergrave vækst og demokratisk fremgang i de ’nye og voksende’ økonomier. I et indlæg i New York Times rettede den asiatiske forskningschef for den britiske multinationale bank, HSBC, Frederic Neumann for nyligt denne advarsel: »Historien viser, at længerevarende perioder med hurtig vækst ofte ender, når ulighed i indkomst stiger brat.«

Årsag ifølge Neumann: At de udstødte ikke kan bidrage med deres talent til udviklingen. Endvidere, at uligheden driver skræmte politikere til populistiske plasterløsninger: Almisser, der undergraver en rationel økonomi, også fordi de hyppigt er finansieret ved gældsstiftelse.

Som kur anviser HSBC-forskningschefen tre greb:

• Et skattesystem, der udligner ulighederne,

• En kvalitetsuddannelse og -sygesikring til alle,

• En tæmning af inflationen, der udpiner fattige.

Mon det har slået bankforskningschef Neumann, at de to første af de råd, han giver de nye vækstlande, ville blive mødt med fjendtlighed i et ’gammelt’ vækstland som USA? Og vel også i Storbritannien.

Så længe kommunismen var en konkurrent til kapitalismen, fik skrækken kapitalister til at afstå fra de vildeste udskejelser. Nu er der ingen hæmninger. Hverken i gamle kapitalistlande – eller i gamle kommunistlande, der har skiftet ideologi. Og det skønt selv en bankforskningschef kan se, at det hurtigt går galt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe kommunismen var en konkurrent til kapitalismen, fik skrækken kapitalister til at afstå fra de vildeste udskejelser. Nu er der ingen hæmninger.

Så præcist kan det udtrykkes.

Aksel Gasbjerg

Danske chefer legitimerer deres høje lønninger ved henvisning til det globale marked, hvor de kan få mere i posen.

Danske lønmodtagere må til gengæld se en reduktion i reallønnen paradoksalt nok også under henvisning til det globale marked (konkurrence fra billig østeuropæisk arbejdskraft).

Når det gælder almindelige lønmodtagere er udenlandsk arbejdskraft altså løntrykkere, men når det gælder chefer, ja så er det de danske chefer, der åbenbart er løntrykkere på den globale scene.

Fint. Så lad endelig de danske chefer rejse udenlands, hvilket vil bidrage til, at uligheden (forskellen mellem chefers og medarbejderes løn) i verden mindskes. Og hvis cheferne tilmed er deres vægt værd i guld, ja så ligger der her en hidtil upåagtet kilde til dansk global udviklingsbistand.

Niels Engelsted

Da Dansk erhvervsliv som bekendt er temmeligt provinsielt og den samme kreds af hjemmefødinge sidder tungt på de fleste ledelsesposter, kunne man i nationens og internationaliseringens interesse vedtage en lov, der hvert andet år sænker alle private og offentlige cheflønninger (inklusive bonuser og optioner) med 20 procent. Det vil, hvis alle toppens trusler har noget på sig, få nogle til at rejse til bedre jobs udenlands, men derved etablerer Danmark også meget nyttige udenlandske kontakter. Desuden vil det efterlade tomme stole til unge ambitiøse kræfter med nye ideer nedefra, og måske kan ledige topjob måske ligefrem lokke nogen til fra udlandet. Formentlig vil de allerfleste vælge at beholde deres job, hvilket så vil resultere i, at både det offentlige og det private slipper for at betale mindst 20 pct over markedsprisen for denne arbejdskraft.

Aksel Gasbjerg

Danske lønmodtageres overenskomster medfører en reallønsnedgang. Samtidigt stiger aktiemarkedet (C20-indexet) kraftigt.

Lønmodtagernes reallønsnedgang er altså havnet i aktionærernes lommer.

Når fagbevægelsen gennem reallønsnedgang sikrer virksomhedernes konkurrenceevne og dermed overskud, burde fagbevægelsen i overenskomsterne have sikret sig en andel af virksomhedernes overskud.

Det ville have givet symmetri. Men i stedet har man opnået en øget ulighed, hvor lønmodtagerne viser ensidig tilbageholdenhed og aktieejerne løber med gevinsten.

Lise Lotte Rahbek

Det kan nok være,
at begreber som ansvarlighed og solidaritet,
for tiden er ude for en kraftig udvaskning.

Jeg så en hvalp fra DONG stå i mit tv forleden og proklamere, at han da bestemt var 10 millioner værd, fordi han havde passet sit job og arbejdet hårdt både nat og dag for at opnå løsninger ...

...

Og slagteriarbejderen som har arbejdet i 25 år og arbejdet hårdt for opfylde akkorderne på sit job hver dag, er knap en lønforhøjelse værd, selvom hvalpen da gerne vil spise den oksesteg, som slagteriarbejderen har skåret ud

Det er svært ikke at blusse op og blive meget rød af kursen, som Danmark og verden er slået ind på.
Medmindre altså, at man er en af dem, de som er DET HELE værd. :-|
Vor herre bevars
(når nu ingen andre vil)

"Jeg håber at Davd Rehling tilgiver mig, en anden fortolkning af Jesus ord."

»Den, som har bylder, til ham skal der gives bylder, og han skal have overflod.«

»Men den, der ikke har bylden, fra ham skal selv den tages, som han ikke har.«

Altså :

Har du, så dø i al elendighed, og har du ikke, skal dit liv i sundhed leves.

"Lister forsigtigt ud af tråden."

Niels Engelsted

Måske er det faktisk på tide, at overlade det her tag-selv-bord for indspiste topfolk til de markedskræfter, som man taler så kønt om, og lade udbud og efterspørgsel bestemme prisen. Send alle topjobbene i åben licitation, så man man rammer priskurvens rigtige balancepunkt. Luk for engang skyld den økonomiske teori ud i virkeligheden, der er millioner at tjene for aktieejere og skatteborgere.

Lise Lotte Rahbek

@ Niels Engelsted

Glimrende ide.
Men hvordan skal det udmøntes i praksis?
Det er jo stadig Rip, Rap og Rup som sidder og ansætter og belønner hinanden.

Niels Engelsted

Lise Lotte
Man begynder med toppen og foretager ansættelsessamtalerne i fuld offentlighed i TV 2 og DR gerne over flere dage, med deltagende eksperter og publikum, og mulighed for at seerne kan sms'e og ringe ind og blande sig i, hvem der bliver stemt ud, og der vil selvfølgelig også blive pressedækning, som vi kender det fra x-faktor. Når man har lagt niveauet, kan man fortsætte i radioen med de lavere rangerende.

Lise Lotte Rahbek

@ Niels E.

hahahahaha, fantastisk godt tv-koncept. :D
Jeg er overbevist om det nytænkende i det koncept, og at vi ville opleve en ny realtity-bølge.

Michael Kongstad Nielsen

100 % enig med David Rehling.

Det er iøvrigt en mærkelig lignelse, den med de betroede talenter. Tjeneren, der graver sin ene talent ned, gør det faktisk af frygt for sin herre, han siger: »Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede og samler, hvor du ikke spredte og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er«

Man den kan måske reddes ved at kalde herren for superkapitalist og tjeneren for socialist. Så gør socialisten det rigtige ved at forhindre kapitalisten i at tjene flere penge på den betroede ralent. En slags show-stopper. Hvis topfolk i halvoffentlige virksomheder holdt op med at kræve flere og flere talenter til sig selv, ville de stoppe fråsekulturen og de eskalerende lønninger. Hvis de egyndte at opføre sig som den uduelige tjener i lignelsen, ville deres virksomhed begynde at vokse i omverdenens anseelse, og i evne til at koncentrere sig om arbejdet og resultatet, fremfor afkastet og lønnen.
En lidt anstrengt fortolkning, men lignelsen er sgu mærkelig.

I Rehlings Matthæus-citat har der sneget sig et 'ikke' for meget ind:

v12 For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.

Nu er der jo lige den detalje at hr. Jesus talte i lignelser, for det var jo det eneste som dem der ikke havde Gud i sig kunne forstår. Så historien handler altså ikke om det den siger, altså handler den ikke om penge, men om Guds nåde. Og vi kender jo Jesus syn på rige mænd, kamler og nåleøjne.

Michael Kongstad Nielsen

Derfor kan man måske tillade sig at kalde lignelsen om talenterne for en af de mindre heldige. Selv mestre kan have en dårlig dag. Jeg giver den kun to stjerner.

det er jo bare essensen i kapitalismens væsen, som vorHerre havde regnet ud lidt tidligt i verdens-historien....men er det så ikke bedre at opfinde en hel anden ideologi...!
hvor de der har lidt skal gives lidt mere.....?