Leder

Fra personalesag til ledelsesproblem

Debat
15. marts 2012

»Jeg tror ikke, man kan gøre meget andet end at tale om problemerne. Det er vi nu begyndt på meget åbent. Jeg kan tale med Uddannelsesministeriet og Finansministeriet, og jeg kan også tale om den managementkultur, der er kommet ind på universiteterne, og sige, at jeg synes, vi er gået for langt.«

Bestyrelsesformand på Aarhus Universitet, Michael Christiansen

Medietumulten om Aarhus Universitet (AU) fik i starten af marts bestyrelsesformand på AU Michael Christiansen til at konstatere, at managementledelsen på universiteterne har taget overhånd. De forfriskende nye toner fra formanden for de øvrige bestyrelsesformænd i Danske Universiteter kom klogt kritikken af universitetsledelsen i møde. Samtidig fik Michael Christiansen behændigt børstet formandsjakkesættet rent for ansvar ved at gøre kritikken til et generelt problem på universiteterne. Men flere af de andre bestyrelsesformænd genkender ikke beskrivelsen og udstiller dermed Aarhus Universitets problem: Ledelsen.

Som formand for Aalborg Universitetsbestyrelse Lars Bonderup Bjørn udtrykker det, så »slås Aarhus Universitet med nogle ledelsesproblemer«. Steen Scheibye, der er bestyrelsesformand på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at universitetsloven giver mulighed for at ignorere universitetsbefolkningens holdninger: »…men det er bare ikke god ledelse.«

Og ledelsen på Aarhus Universitet (AU) har problemer. Først var det bare en person, der var et problem: Linda Koldau. Den tyske musikprofessor, der efter kritik af faget og universitetet i pressen, afstedkom så store samarbejdsproblemer, at hun har fået en skriftlig advarsel og står til fyring. Her hed det sig, at der blot var tale om en personalesag, der intet havde med manglende ytringsfrihed eller dårlig ledelse at gøre. Problemet Koldau viste sig dog at være større end som så. Forskere og studerende reagerede ved at beskylde AU’s ledelse for at have skabt en spytslikkerkultur, hvor de ansatte ikke tør udtale sig kritisk om forholdene på universitetet. Ledelsens svar var en henvisning til en podcast af rektors juletale, hvor udvalgte medarbejdere var inviteret til at diskutere med rektor.

»Jeg kan ikke se, at der er længere fra top til bund end de 20 centimeter fra rektor til medarbejderne,« lød det kækt fra dekan på Det Humanvidenskabelige Fakultet Mette Thunø.

Lidt mere end tyve centimeter er der nok fra top til bund på AU. I hvert fald er det siden myldret frem med for ledelsen åbenbart helt ukendte problemer: Kaotiske tilstande ved eksamen, ikke-betalte lønninger og regninger, manglende økonomistyring og it-systemer, der ikke fungerer. Her var det de omfattende sammenlægninger af fakulteter, institutter og administration, der var skyld i problemerne – stadig ikke ledelsen. Mediedebatten har fået AU til oprette et debatsite for studerende og ansatte. Og med Michael Christiansen melding om, at managementkulturen er gået for vidt, og universiteterne må blive mere »empatiske« og »lyttende«, kunne det se ud som om, at det sidste ord var sagt i den sag.

Men når flere af de ellers så fåmælte bestyrelsesformænd på universiteterne undsiger deres egen formand, burde det få ledelsen på AU til at se sig selv i øjnene og erkende, at den har et problem, som ikke kun handler om en personsag eller universitetsloven. Flere af de andre universiteter har arbejdet i årevis med at tilpasse en effektiv ledelse af universitetet med kravet om inddragelse fra studerende og ansatte. Ikke med lige stort held, og på Roskilde Universitet og Copenhagen Business School har den manglende tillid til ledelsen blandt ansatte og studerende ligefrem ført til udskiftning i toppen. Og selv om Michael Christiansen imellem linjerne giver en uhørt opsang til universitetets rektor og direktør, så har Michael Christiansen som medlem af AU’s bestyrelse i tre år og formand i over et år et medansvar for situationen på AU, som ikke bare kan tørres af på New Public Management.

Managementkulturen er ikke skrevet ind i universitetsloven, men er et resultat af de ansatte ledere og eksterne bestyrelsesmedlemmer, der fik magten på universiteterne fra 2003. Michael Christiansen har sammen med universitetets daglige ledelse været med til at videreføre en topstyret ledelse, der har ignoreret kritik og kørt sit eget løb. At Michael Christiansen vil gå til politikerne med problemet er såre sympatisk, men dårlig ledelse kan desværre ikke afskaffes ved lov. At få skabt en ny ledelseskultur på universiteterne, som formår at bygge bro mellem den stigende strømlining og DJØF’isering af universiteterne og den akademiske kultur, er svært, men første skridt må være at erkende egne problemer. Og turen er nu kommet til Aarhus Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her