Leder

Råderetten røg – med et pennestrøg

Med Helle Thornings underskrift på finanspagten er det blevet Danmarks pligt over for EU at aflevere endnu mere magt til regnedrengene og -pigerne, i indland og udland
3. marts 2012

UPS! Hvad var det, der skete, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går på Danmarks vegne underskrev EU’s såkaldte ’finanspagt’? Selv erklærede Thorning-Schmidt, før hun lod pennen stryge over papiret:

»Vi vil gerne leve op til den nye disciplin, som skal være i hele Europa.«

Hvad den nye disciplin nærmere går ud på, forklarede EU-kommissionsformand José Manuel Barroso med ordene: »Vi udvikler os nu fra en valutaunion til en ægte økonomisk union.«

Denne ægte økonomiske union går ud på, at landene skal forpligte sig til, at deres årlige offentlige underskud højst må være tre procent af brutto-nationalproduktet (BNP) og statsgælden højst 60 procent. Endvidere at landenes såkaldte ’strukturelle underskud’ – budgetunderskud renset for konjunkturudsving – højst må udgøre 0,5 procent, i særlige tilfælde dog én procent.

EU-domstolen skal kontrollere, at landene pålægger sig disse mål, og domstolen kan pålægge straf på 0,1 procent af BNP, hvis de ikke gør. Helst ser EU, at landene forpligter sig ved at skrive kravene ind i deres grundlove, sådan som Tyskland har gjort ved sin forfatningsmæssige Schuldbremse – gældsbremse. Men da nu Danmark har så bøvlet en procedure ved grundlovsændringer – og krav om folkelig opbakning fra mindst 40 procent af alle vælgere – kan vort lille land nøjes med at vedtage EU’s krav i den budgetlov, som regeringen allerede har bebudet.

Nå ja, vi viser de emsige internationale finansmarkeder, at vi har styr på eget hus, og at vi er villige til at efterleve alle krav til eurozonen, selv om vi ikke er med i den. Er det ikke bare ansvarlig politik, som også SF nu er voksen nok til at stå bag? Lad Dansk Folkeparti og Enhedslisten glamme i ansvarsløshedens fritbjæffende kobbel!

Nej, så enkelt er det ikke. I Nyhedsmagasinet RÆSON lyder en advarende røst fra universitetsprofessor, dr.scient.pol. Palle Svensson. Han skriver om Helle Thornings underskrift på EU’s finanspagt:

»Det er det seneste eksempel på, at vores generation af danske politikere er ved at sætte samfundets hårdt erhvervede demokratiske principper over styr. Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik. I fremtiden skal alle større samfundsøkonomiske reformer godkendes af og eventuelt koordineres med de andre lande i en kommende finansunion. Folketinget kan ikke længere varetage befolkningens interesser eller imødegå dens forventninger.«

Narres skal man ikke af, at Danmark kun i en lov binder sig til EU’s økonomiske strammerkrav – og ikke i grundloven. For en lov, som intet lovgiverflertal tør ændre i, gælder fuldt så fast som en grundlov. Med Palle Svenssons ord:

»Det vil få helt uoverskuelige konsekvenser at skulle skrive sig ud af de én gang vedtagne juridiske forpligtelser. Alene overvejelserne vil sætte spørgsmålstegn ved vort aftalte forhold til euroen, og vi ville miste opbakningen fra Den Europæiske Centralbank.«

EU-finanspagtkravene betyder, at Danmark ikke længere kan føre den form for finanspolitik, der har hjulpet os i krisetider. Kravene ville senest have forhindret Nyrup/Jelveds 1994-kickstart og spændt ben for vækstpakkerne 2009/2010 samt den netop igangsatte S-R-SF-kickstart, påpeger Palle Svensson.

Dansk indordning under vækstpakken vil yderligere skubbe Finans- og Økonomiministerierne ind i rollen som superüberstyrere af dansk politik. I gårsdagens Information beklagede bestyrelsesformanden for Aarhus Universitet, fhv. departementschef og Kgl. teaterdirektør Michael Christiansen, at managementkulturen nu også er blevet styrende på universiteterne.

I går kom det også frem, at de danske kommuner er blevet så kuet af statens økonomiske styring, at kommunerne i 2011 brugte godt fem milliarder mindre end budgetteret.

KL oplyser, at kommunerne på ét år har vinket farvel til 11.000 ansatte. Hver syvende folkeskole er lukket eller lukker inden næste skoleår. Er det fortjenstfuldt? For nylig fastslog tidligere undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen her i avisen:

»Der er ingen dokumentation for, at skoler med 1.000 elever opfylder folkeskolelovens krav bedre end skoler med 300 elever. Og nu vil man gøre djøf’ere til ledere af de nye mastodont-skoler.«

Baunsbak-Jensen sagde også: »Embedsmændene i Finansministeriet, djøf’erne i de nye storkommuner, de har samme uddannelse, de forstår hinandens sprog. Det er den nye herskerklasse. De bliver aldrig draget til ansvar. Hvorimod de, der udadtil står med ansvaret – ministre, borgmestre, byrådsmedlemmer – reelt bliver magtesløse.«

Denne afdemokratisering er siden Fogh-regeringen gået hærgende over universiteter og kommuner. Med Helle Thornings underskrift på finanspagten er det blevet Danmarks pligt over for EU at aflevere endnu mere magt til regnedrengene og -pigerne, i indland og udland.

Hvem – andre end den nye herskerklasse – synes, det er en god idé? Hvad mener S-R-SF – oprigtigt? dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Olesen

Hvis billede - spurgte Jesus - er der på mønten?

- Kejserens - svarede de.

Hvis billede er der da på de danske pengesedler ?

På danske 100-kr-sedler er der et billede af Lillebæltsbroen.

Andre lande har konger og monumenter - vi har et billede af den krisebekæmpende økonomiske politik.

Den krisebekæmpende investeringspolitik er altså så vigtig, at den er blevet afbildet på pengesedlerne.

Den har siden 1930erne - ( hvor Danmark reddede sig, mens Tyskland faldt i hullet ) - været en del af sikringen af kroneværdien.

Ved at omsætte arbejdskraften i ledighedsperioder - til noget der kan bruges for eftertiden - opretholdes selve pengeværdien

Formålet er således ikke blot en "aktivering" - i sig selv.

Formålet er at skabe et eller andet, der har brugsværdi i de følgende år.

Denne nytteværdi - som også kan bestå i en uddannelse - er i de efterfølgende år et input i til økonomiens materielle indhold.

Derfor burde denne værdiskabelse være prioriteret langt højere end budgetregler og nedskæringsprocenter.

Lyder lidt som den samme dumhed, der plager USA, hvor mere end 1000 politikere har underskrevet en Taxpayer Protection Pledge: "Any net reduction or elimination of deductions and credits, unless matched dollar for dollar by further reducing tax rates". Et fint teoretisk princip, der blot mangler at vise sin værdi i virkeligheden, hvor den slags ikke rigtigt fungerer i krisetider.

Noget tyder på at partiprogrammerne også bliver skrevet i Brüssel, de er lov for regeringspartierne, de må gerne bruge deres egne under evt. valgkampe.