Leder

Tid til at så lidt optimisme

2. marts 2012

I DAG UNDERSKRIVER statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og 24 af EU’s øvrige stats- og regeringschefer den meget omdiskuterede finanspagt. Pagten er ifølge statsministeren et »absolut nødvendigt redskab at have i vores europæiske værktøjskasse« til at sikre »større finanspolitisk disciplin i fremtiden«. Dette skal – sammen med andre redskaber med navne som ’det europæiske semester’, ’six-pack’ og ’two-pack’ – ifølge de europæiske politikere genskabe markedernes tillid til Europa.

Tilsammen vil redskaberne danne grundlag for øget integration af især eurolandenes finanspolitikker, hvilket muligvis har haft en vis beroligende effekt på markederne. I hvert fald hvis redskaberne ses i sammenhæng med den anden græske hjælpepakke.

Imidlertid er det hverken redningspakke eller værktøjskasse, der for alvor har været drivkraften bag de positive tegn, der nu kan spores i Europa. Det er tegn som, at prisen, Italien og Spanien skal betale for at finansiere deres gæld, er faldet til omkring fem procent, og at tilliden i både finansmarkederne og private hushold er steget.

Årsagen til den voksende tillid har nemlig kun lidt at gøre med de forskellige pagter og pack’er og alt at gøre med Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om i december og senest i onsdags at tilbyde europæiske banker treårige lån til en rente på én procent. I december tog 523 banker imod tilbuddet og lånte i alt 489 mia. euro. Onsdag sagde 800 banker ja tak til lånene, hvilket betød, at yderligere 529 mia. euro blev pumpet ud i systemet.

Resultatet kan ikke overvurderes. To ud af tre af de overhængende farer, der truede eurozonen med kollaps sidste år, er nu om ikke manet i jorden så i hvert fald skudt til hjørne for en tid. Den første af disse var faren for, at en større europæisk bank ville løbe tør for penge og kollapse i Lehman Brothers-stil og dermed igangsætte et såkaldt credit crunch i Europa – og i værste fald på globalt plan, som det skete i 2008. Lånene fra ECB har nu så godt som neutraliseret denne risiko.

Den anden var faren for, at et større euroland som Italien eller Spanien skulle finde det umuligt at finansiere sin gæld og få brug for en redningspakke. Denne fare er ligeledes blevet væsentligt mindre i den seneste måneds tid, efter at spanske og italienske banker har brugt ECB-lånene til at opkøbe spanske og italienske statsobligationer.

Den tredje fare har ECB-pengene imidlertid ikke kunnet fjerne. Det er faren for, at nedskæringer og manglen på kapital vil gøre det umuligt for kontinentet på ny at komme ind i en vækstfase.

Trods de mange milliarder, som de europæiske banker nu er i besiddelse af, er der endnu ikke noget, der tyder på, at de i større stil er begyndt at låne pengene videre til de små og mellemstore virksomheder, som har fået stadig sværere ved at rejse kapital.

Situationen ville givetvis have været endnu værre for disse virksomheder, hvis ikke ECB havde frigivet de 500 mia. euro i december, og onsdagens udlån giver anledning til en smule optimisme. Denne gang er der nemlig flere mindre banker blandt modtagerne af lånene – netop de banker, der har et tættere forhold til virksomhederne.

Imidlertid vil det i bedste fald tage tid, før midlerne når frem til virksomhederne og skaber den vækst, som er altafgørende for, at Europa kommer ud af krisen. For selv om stemningen er vendt blandt investorerne, der nu i højere grad stoler på, at ECB ikke vil lade eurozonen falde fra hinanden, så er forudsætningen for genrejsning – nemlig vækst – endnu ikke til stede. Og før den er til stede, vil bankerne holde på deres penge frem for at låne til hinanden og til virksomhederne.

Det er her, politikerne kommer ind. Det er godt og nødvendigt at se fremad og sikre, at en krise som den nuværende ikke opstår igen. Om de vedtagne redskaber er de rette, kan diskuteres, men nødvendigheden af handling som sådan kan ikke. Den forsinkede og utilstrækkelige fokus på vækst – og på at skabe bedre vilkår for den – bør nu rykke op øverst på dagsordnen frem for at være et appendiks til strammerpolitikken. Lige meget hvor meget politikerne taler finanspagten op som en betingelse for vækst, så er det en kendsgerning, at der skal langt mere til end 25 underskrifter på et stykke papir om noget, de vil gøre i fremtiden.

EU-Kommissionen har foreslået at bruge de ubrugte 80 mia. euro i strukturfondene samt at udstede projektobligationer, der skal rejse private penge til infrastrukturprojekter. Begge forslag har været diskuteret i måneds- om ikke årevis. Midlerne vil ikke i sig selv være tilstrækkelige, men kan være med til at skabe en mere optimistisk stemning, uden hvilken det er svært at forestille sig et iværksætterboom eller viljen til at sluge de planlagte nedskæringer.

Lad dette forårstopmøde blive det, hvor politikerne endelig træffer de beslutninger, der kan så frøene til Europas genopblomstring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

@Mette Rodgers: Det kunne være interessant at høre, om ”Europas opblomstring” skal bestå i endnu flere motorveje og naturødelæggelse, altså materialisme. Tilsyneladende har du ikke andre forslag end den materielle vækst.
Det kan godt være, at det hele styrter sammen uden vækst, men det gør det jo også med vækst, så hvad er dit løsningsforslag?
Hvis du ikke har et forslag, hvad er så dit sigte med lederen?

Niels-Simon Larsen

Ole Sohn stråler som en lille sol over forliget om øget vækst - en vækst der skaber højere varmegrader :-(

Egentlig utroligt så lidt opmærksomhed der er på underskrivelsen af finanspagten her på sitet. Det er da en anelse vigtigere end den sidste vælgermåling:

Godt andre holder øje. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten siger:

- Som det ser ud, vil Finanspagten betyde budgetkaos i stedet for budgetdisciplin. Jeg kan ikke forstå, at Statsministeren med åbne øjne vil underskrive aftalen, når der ikke er styr på konsekvenserne for vores økonomi og velfærd.

http://www.enhedslisten.dk/artikel/finanspagten-vil-give-budgetkaos-69697