Leder

Den bedste kandidat

Debat
19. april 2012

»Det faktum, at jeg er antropolog, betyder, at jeg altid ser efter specifikke løsninger tilpasset den specifikke virkelighed. Det er ingen one-size-fits-all, og der findes ingen stor model, der automatisk fører til økonomisk vækst for alle. Jeg mener, at vi skal basere os på evidens, og for alt i verden tilpasse os den lokale kontekst.«Jim Yong Kim, ny præsident for Verdensbanken i New York Times

At valget til ny præsident for Verdensbanken faldt på den 52-årige amerikansk-koreaner Jim Yong Kim er alt andet end overraskende. Det er 12. gang af 12 mulige, at Verdensbankens præsident hentes i USA, og netop den kendsgerning synes allerede nu at overskygge alt andet i debatten om Jim Yong Kim.

Det skyldes ikke mindst, at der for første gang var opstillet modkandidater til posten, der ikke blot må regnes som yderst kompetente – men som også netop kommer fra de udviklingslande, som Verdensbanken har til formål at støtte. Det drejer sig om henholdsvis Ngozi Okonjo-Iweale, der er fungerende finansminister i Nigeria, og José Antonio Ocampo, der er tidligere finansminister i Colombia. Begge er økonomi-uddannede, og nigerianske Ngozi Okonjo-Iweale er sågar tidligere vicepræsident i Verdensbanken. Begge er derfor også langt mere traditionelle kandidater til posten end Jim Yong Kim.

Alligevel – eller netop derfor – er valget af Jim Yong Kim mere kontroversielt og traditionsbrydende, end det umiddelbart kunne se ud til. Det er der mindst to grunde til. 

For det første er Jim Yong Kim hverken økonom, jurist eller tidligere politiker – i modsætning til samtlige sine forgængere. Han er derimod uddannet i medicin og antropologi, grundlægger af den verdensomspændende ngo og sundhedsorganisation Partners in Health, tidligere rådgiver i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og indtil sin udnævnelse fungerende præsident for Dartmouth College. Det er dermed første gang i Verdensbankens historie, at bankens præsident findes uden for Washing-tons traditionelle magtkredse.

Dernæst er det første gang, at Verdensbanken får en præsident, der tidligere i skarpe vendinger har kritiseret bankens politik og kurs over for verdens fattige lande. Og det er netop det mest bemærkelsesværdige ved Jim Yong Kim, der også har fået medier som The Economist og Washington Times – der begge udtalte deres støtte til nigerianske Ngozi Okonjo-Iweale – til at bekymre sig om bankens fremtid. Eller som Washing-ton Times skriver i avisens leder, så frygte man, at »Obamas kandidat tager banken mod en hård venstre-drejning.«

Men selv om Jim Yong Kim synes at være garant for, at Verdensbanken fremover vil have et skarpt fokus på de fattigste af de fattige, så kan hans baggrund uden for de traditionelle magtkredse alligevel i sidste ende vise sig at være den nye præsidents akilleshæl. Som præsident i Verdensbanken skal Jim Yong Kim kunne læse, forstå og tale magtens sprog. Han skal kunne binde de mange interesser sammen og være et kompromis, som særligt Verdensbankens største aktionærer har tillid til. Og så skal han være en god fundraiser.

Verdensbanken stod engang som den ubestridt største udviklingsinstitution på globalt plan og derfor med en meget stor magt til at gøre både godt og skidt. Sådan er det ikke længere. De regionale udviklingsbanker og seriøse tanker om at skabe en udviklingsbank alene drevet af de nye BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), betyder, at Verdensbanken i dag kun er et blandt flere bud på billige lån til projekter i verdens fattige lande.

Verdensbankens magt er derfor hastigt for nedadgående, og konkurrencen fra nye og planlagte udviklings- og investeringsbanker vil tvinge Verdensbanken til at finde en ny og selvstændig rolle.

Så selv om det havde været forfriskende, hvis USA og Europa havde valgt at bryde med den tradition, der dikterer, at Verdensbankens præsident altid skal komme fra USA og IMF-præsidenten fra Europa, så er det langtwfra sikkert, at Verdensbanken fra nu af er business as usual. Og skal Verdensbanken slås ind på en ny kurs, så er Jim Yong Kim sandsynligvis det bedste valg blandt de tre kandidater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Madsen

Ja bare Kinas Exim Bank, skulle efter Martin Jacques, udstede flere lån til udviklingslandene end Verdensbanken.