Leder

Billederne fra Afghanistan

21. april 2012

Jo længere krigen i Afghanistan varer, desto større er risikoen for, at etiske normer og intern disciplin blandt udstationerede soldater bryder sammen.

Det synes at være en bredt accepteret antagelse i USA efter onsdagens offentliggørelse af endnu nogle frastødende og makabre fotos af amerikanske og afghanske soldater, som med profane gestikulationer udstiller kropsdele af talebanselvmordsbombere.

Det er ikke første gang, Pentagon må rykke ud med en dyb beklagelse over amerikanske soldaters adfærd i krigene, der blev lanceret mod de to islamiske lande, Irak og Afghanistan, efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Man husker chokket over billederne fra Iraks Abu Ghraib-fængsel, hvor menige amerikanske soldater udsatte tilfangetagne irakiske oprørere for tortur og i det hele taget bestræbte sig på at ydmyge dem som mennesker og som muslimer.

Disse groteske billeder blev taget i 2004 af soldaterne selv.

Nu otte år senere sker det samme i Afghanistan. I januar kom fotos af soldater, der tisser på ligene af afghanske oprørere, for dagen. I februar kom historien om afbrændingen af talebanfangers koraner frem. I marts myrdede en sergent 17 afghanske civile i koldt blod.

Og nu i april har The Los Angeles Times offentliggjort to af 18 billeder, som avisens krigskorrespondent, David Zucchino, har modtaget via e-mail fra en udsendt soldat. Den anonyme soldat mener, at vanhelligelsen af selvmordsbombernes kropsdele er udtryk for mangel på disciplin og lederskab blandt underofficerer i små kampenheder. På det ene billede ser man nogle triumferende og smilende afghanske og amerikanske soldater holde en lemlæstet krop af en selvmordsbomber oppe ved anklerne, som var det et trofæ af en nedskudt antilope fra en safari i Afrika, man udstillede.

På det andet billede er en død selvmordbombers hånd blevet lagt over skulderen på en smilende amerikansk soldat – en makaber gestus, hvis sigte kunne være at signalere til omverdenen, at oprørerens forehavende mislykkedes. Soldaten er i live. Terroristen død.

Men det er de to mindst grufulde billeder, anfører Zucchino. De 16 andre er så anstødelige og grufulde, at avisen har valgt at udøve selvcensur. I Pentagon har reaktionen været ganske forudsigelig. Her anser man praktisk talt offentliggørelsen af billederne for en større synd end selve de handlinger, de illustrerer.

Burde vi være chokeret over de makabre lege, soldater engagerer sig i i krige, som de personligt ikke har villet? Egentlig ikke. Lige fra antikken ved vi, at krig skaber vedvarende psykiske ar hos soldater. Første gang, at sindslidelser forbundet med krig blev omtalt i litteraturen og bragt ind i den offentlige debat, var under og efter Første Verdenskrig.

Måske det nye er, at befolkningen – der ikke kæmper i krige – i dag får syn for sagn i kraft af en teknologisk fornyelse, som har gjort kameraet allestedsnærværende og billederne let tilgængelige via sociale medier. I gamle dage hørte man om denne type abnormal adfærd på første eller anden hånd, og det kunne hurtigt blive afvist som en røverhistorie.

Den omstændghed ændrer imidlertid intet ved, at den militære øvrighed i USA og NATO har storsvigtet deres soldater og deres befolkninger. Posttraumatisk stresssyndrom, traumatiske hjerneskader og krigstræthed bliver den dag i dag endnu ikke taget tilstrækkelig alvorligt af de øverstbefalende. Otte år efter Abu Ghraib.

Fra amerikanske baser vrimler det med eksempler på officerers nedladende behandling af psykisk udmattede soldater, som rager uklar med ægtefællen, som lider af mareridt, søvnløshed eller letargi, og som ofte ikke vil sendes tilbage til slagmarken for fjerde eller femte gang. Et foruroligende højt antal begår selvmord.

Ifølge officielle tal lider op mod 200.000 amerikanske soldater af PTSD eller også har de fået hjerneskader. Mange af dem er stadig i tjeneste, nogle af dem finder man i små enheder i afghanske landsbyer, hvor de lever en ekstrem farlig tilværelse.

På den baggrund undrer det ikke, at en krig – som ingen ende synes at ville have – kan fremkalde depraverede handlinger fra ellers normale og moralsk rustede soldater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Der er et andet problem som Burcharth ikke nævner: selvmordsraten blandt de hjemvendte. Der er flere som tager deres eget liv end dør på slagmarken. Det skønnes at et selvmord finder sted hver 80. minut.
http://www.huffingtonpost.com/2011/11/02/suicide_n_1070491.html

I øvrigt er det kendt at amerikanske soldater også brugte fjendens kropsdele som trofæer under krigen mod Japan og under Vietnamkrigen. Det er lettere at dræbe folk man har dehumaniseret, og det er lettere at dehumanisere folk der er eller er blevet gjort forskellige fra en selv. Amerikanere er i så henseende ikke værre end andre.

"På den baggrund undrer det ikke, at en krig – som ingen ende synes at ville have – kan fremkalde depraverede handlinger fra ellers normale og moralsk rustede soldater."

Enhver krig indeholder depraverede handlinger. Handlinger som ville være uantagelige indenfor rammen af ethvert samfund er en del af krigens væsen.

Aksel Gasbjerg

"Måske det nye er, at befolkningen – der ikke kæmper i krige – i dag får syn for sagn i kraft af en teknologisk fornyelse, som har gjort kameraet allestedsnærværende".

Nej, det nye er, at billederne nu kommer fra soldaterne og ikke fra journalisterne.

Alle de gruopvækkende billeder, vi har set fra Irak og Afghanistan er fotograferet af menige soldater. I tidligere krige, f.eks. Vietnam, blev der bragt mange journalistiske billeder af krigens gru.

Men NATO og USA er efter Vietnam blevet bevidst om, at folkeopinionen og opbakningen til krigen kan flyttes af få afslørende billeder. Derfor har den militære top bevidst lagt et censur-filter ind mellem krigen og den hjemlige befolkning. Dermed kan der manipuleres og misinformeres både i tekst og billeder - og det bliver der i stor skala.

F.eks. husker vi alle den unge afghanske kvinde med det vansirede ansigt, angiveligt udført af Taleban. Dette billede blev bevidst (mis)brugt af invasionslandene til at dæmonisere fjenden. Og Information, der på linje med main-stream medierne anlagde en ukritisk pro-afghanistan linje, fulgte trop, og gjorde som NATO-toppen ønskede, nemlig at bringe billede og historie på forsiden og samtidig undlade at vise billeder, der udstillede krigens rædsler udført af NATO.

Så trods "en teknologisk fornyelse, som har gjort kameraet allestedsnærværende" har journalistikken ikke formået at bringe afslørende billeder af krigens uhyrligheder.

Tværtimod har main-stream journalistikken (herunder desværre også Information vedrørende Afghanistan-krigen) været stik-i-rend dreng for NATO's synspunkter, og villigt ladet sig underkaste NATO-toppens censur, dvs undlade krigskritiske billeder, dog undtaget billeder, der dæmoniserer fjenden.

Niels-Holger Nielsen

Som Philip skriver: 18 amerikanske krigsveteraner gør selvmord hver dag.
Det er i allerhøjeste grad at 'gøre en forskel', især for deres familier.

Dagbladet Informations leder medvirker til at normalisere kriminelle krigshandlinger i Afghanistan
&
”Dansk lutheransk officer forsvarer krigen i Afghanistan og den professionelle menige soldat som agerer selvstændig og ansvarlig” – klik på:
http://youtu.be/BqGN6V0yFPA

Informations bagsideleder:
1) ”I januar kom fotos af soldater, der tisser på ligene af afghanske oprørere …”, men disse fotos viste purunge drenge ved siden af en trillebør. Der var intet bevis på at de dræbte var fjendtlige talebankrigere – altså ikke oprørere, ifølge George Galloway, britisk parlamentsmedlem.

2) ”I marts myrdede en sergent 17 afghanske civile i koldt blod.”, men ifølge utallige vidneudsagn deltog mange flere soldater i massakren. Ifølge politiske kommentatorer og ”fagfolk” er det simpelthen usandsynligt at kun 1 person var involveret, da de 17 civile angiveligt blev mishandlet, og at man for at skjule hvad der var sket bl.a. stablede alle ligene sammen og afbrændte dem. Muligvis var der tillige flere voldtægtsofre iblandt ofrene. Desværre æder Information tilsyneladende USA's version ukritisk råt.

3) ”Burde vi være chokeret over de makabre lege, soldater engagerer sig i i krige, som de personligt ikke har villet? Egentlig ikke.”, men hvad berettiger lederskribenten til, uden videre, at skrive: ”som de personligt ikke har villet” ?
Ifølge min egen, indtil videre overbevisning, har al krig i sig selv en iboende logik: For at dræbe skal ethvert menneske først dæmonisere fjenden. Eller dræberen skal afhumanisere dem som skal dræbes.

4) ”Den omstændighed ændrer imidlertid intet ved, at den militære øvrighed i USA og NATO har storsvigtet deres soldater og deres befolkninger.”
Jeg mener avisens eksempler viser at ”Information” nedtoner krigens gru, og ikke mindst ”fritager” den enkelte soldat sit fulde ansvar for egne handlinger. Vil Information opgive læren fra Nürnberg processerne og krigskonventionerne, som pålægger enhver deltager ansvar for sine handlinger?
Nej …. hele ansvaret for kriminelle krigshandlinger kan ikke og skal ikke alene tilskrives overordnedes handlinger, ordre og manglende handlinger. Som bekendt findes der love om krigsførelse. Uanset hvor gerningspersonerne befinder sig i hierarkiet kan ingen slippe totalt for ansvaret for deres handlinger. Og hvis det er rigtigt at den kausale årsag til drab/mord ligger iboende i krigen selv er det i sidste instans selveste krigen, som skal dømmes og forbydes, hvis problemet skal løses.

Indtil da må vi leve med dilemmaet ved at drage alle de kriminelle krigsforbrydere til ansvar - også den enkelte soldat.

Jeg har netop deltaget i en debat om:
”Krigen i Afghanistan - set fra frontlinjen”,
19. april 2012, Vesper og salon, Hellig Kors Kirke,
Kapelvej, Nørrebro, København. Se gerne optagelserne herfra - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=BqGN6V0yFPA

Oplægsholder var Anders Larsen, uddannet sprogofficer i arabisk og afghansk farsi, udsendt til Helmandprovinsen, i det sydlige Afghanistan
fra august 2010-februar 2011. Anders Larsen havde rollen som tolk og rådgiver der arbejdede tæt
sammen med den afghanske hær. Nu læser Anders teologi.

Anders Larsen forsvarede bl.a. at en kristen lutheraner, som ham selv, godt kan deltage i krig og dræbe fjenden og stadig være en god kristen. For drab er soldatens hovedopgave. Det er ikke at bygge pigeskoler, hospitaler, brønde osv. som nogle politikere fortæller os, men primært at dræbe krigsførende talebanere.

Men hvis det er sandt at forudsætningen for drab er dæmonisering / afhumanisering, så kan en kristen der ”skal elske sin fjende som sig selv” ikke, efter min mening, føre dræbende krig. Den debat vi havde i Hellig Kors Kirke på Nørrebro var en nødvendig, konstruktiv og yderst aktuel debat. Det var godt for os alle at deltage heri og mange flere vil kunne få glæde heraf, hvis debatten breder sig.

Anders Larsen, sagde bl.a. at det bedste argument for Danmark at blive i Afghanistan er at gøre det afghanske militær i stand til at bekæmpe taleban uden fremmede troppers hjælp, som tilfældet er i dag. Jeg tror at også han mener at enhver menig soldat er ansvarlig for sine krigshandlinger og kan ikke bare skyde hele skylden over på dem som giver ordren eller iscenesætter krigsforbrydelserne når krigsforbrydelser finder sted.

Se Anders Larsens oplæg nu på YouTube – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=BqGN6V0yFPA

Troels Schmidt, US Army Anti War Veteran, TV journalist, forfatter