Leder

Får Frankrig en normal præsident?

Debat
23. april 2012

Anden runde ved præsidentvalget i Frankrig om to uger bliver det ventede opgør mellem Nicolas Sarkozy og François Hollande.

Sarkozy vil i valgkampens slutspurt forsøge at overbevise vælgerne om, at Frankrig risikerer at lide samme skæbne som Grækenland, hvis hans embede bliver overtaget af en socialist. Det bliver en svær opgave, for et blik på de økonomiske nøgletal viser, at krisen allerede kradser i Frankrig: 10 pct. af franskmændene i den arbejdsdygtige alder står uden job, ungdomsarbejdsløsheden er på 22,5 pct., statsgælden er på 85,9 pct. af BNP, budgetunderskuddet er på 5,3 pct., væksten er på blot 0,4 pct., mens underskuddet på handelsbalancen for længst har passeret fem mia. euro. Valget er således også en afgørende test af den politisk-økonomiske konsensus, der har hersket i Europa i det seneste årti og determineret håndteringen af den værste økonomiske krise siden 1930’erne.

»Vi har et presserende behov for en nyorientering af den europæiske konstruktion, så den sættes i vækstens og de europæiske borgeres tjeneste,« skrev en række franske universitetsøkonomer i den forløbne uge i en støtteerklæring til François Hollande i Le Monde.

»Krisen, som vi gennemlever, er især en krise i troen på os selv,« skrev Sarkozy i bogen Ensemble (Sammen), som han udgav inden sin valgsejr i 2007, og understregede, at det ikke blot var tale om »en moralsk krise«, men derimod om »en ægte identitetskrise«.

I Sarkozys præsidentperiode har den offentlige debat således været præget af en konstant fokus på temaer, som vedrører en ikke nærmere defineret fransk nationalidentitet: »Nationens tilbagekomst er udtryk for et behov for identitet,« hed det i manifestet fra 2007. Dermed har Sarkozy muligvis banet vejen for, at Marine Le Pen fra det højreradikale parti Front National, som endte på tredjepladsen i første valgrunde, kan blive en seriøs kandidat til præsidentposten om fem år.

Denne fokus på nationen afspejler også Frankrigs ambivalens i forhold til det europæiske projekt: På den ene side kæmper franskmændene for et stærkt EU, men stiller sig på den anden side tilfreds med svage europæiske institutioner.

Derfor nærer politikere i andre EU-lande håb om, at en ny præsident i Elysée-palæet kan få positiv betydning for det europæiske samarbejde. »Hvis det europæiske samarbejde skal fungere, er der brug for at udvikle EU’s politiske dimension,« udtalte den tidligere italienske finansminister Vincenzo Visco i lørdagens udgave af Information. En socialistisk præsident i Frankrig kan give den borgerlige regering i Tyskland modspil, så EU kan udvikle sig til at blive mere end »en økonomisk spændetrøje«, håber Visco.

Indenrigspolitisk har Sarkozys fokus på fransk identitet udmøntet sig i en afgrænsning i forhold til marginaliserede grupper i samfundet og en afvikling af det solidaritetsprincip, som er en del af republikkens fundament. Ifølge økonomen Jacques Attali er den franske stats skatteindtægter i løbet af de seneste 10 år faldet med omkring 20 pct., hvilket har udhulet grundlaget for social omfordeling. Beregninger på de to kandidaters økonomiske politik viser, at Hollande vil opkræve skatter for yderligere 9,7 mia. euro om året fra de rigeste franskmænd, mens den samme befolkningsgruppe vil kunne nøjes med at lægge yderligere 3,5 mia. euro, hvis Sarkozy bliver genvalgt.

Mens Sarkozy hævder, at »livet er konkurrence«, har Hollande rettet fokus mod finanskapitalismens konsekvenser for borgerne i det franske samfund: »Finanskapitalismen har overtaget kontrollen over økonomien og vores liv. Republikkens suverænitet er truet af markedet,« hævder socialisternes kandidat.

Tvekampen mellem Sarkozy og Hollande kommer også til at handle om, hvordan det magtfulde præsidentembede skal fortolkes. Hollande fremhæver, at han vil være »en normal præsident«. Sarkozys præsidentperiode har derimod været karakteriseret af manglende respekt for de begrænsninger, som demokratiske samfund pålægger den udøvende magt, mener journalisten Edwy Plenel: »Denne præsident har vænnet os til en udemokratisk måde at tænke på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her