Leder

En farlig nordkoreansk fuser

14. april 2012

Det nordkoreanske lederskab skulle ifølge egen fortælling være ufejlbarligt, men landets missilteknologi er det tydeligvis ikke. På trods af advarsler fra adskillige lande – anført af USA, Sydkorea og Japan – affyrede Nordkorea i går morges en langdistanceraket. Men opsendelsen blev en fiasko. Mindre end to minutter efter affyringen brækkede raketten i flere stykker og styrtede i havet.

Den mislykkede opsendelse kan måske nok berolige om, at Nordkoreas militærtekniske evner ikke er forbedret siden tidligere fejlslagne raketaffyringer. Fuseren kan dog meget vel være startskuddet på endnu en omgang farligt spil på den koreanske halvø med provokationer og modreaktioner, der med høj sandsynlighed vil ende med en nordkoreansk atomprøvesprængning.

Det vil fuldstændig pulverisere enhver forhåbning om, at Nordkorea vil opgive sine nukleare ambitioner, og vil samtidig begrave illusioner om, at Kim Jong-uns magtovertagelse efter sin far, Kim Jong-ils død i december skulle kunne bane vejen for en normalisering af Nordkoreas forhold til omverdenen.

Nordkorea har insisteret på, at rakettens formål blot var at sende en satellit i kredsløb om jorden. Flere lande mener dog, at det i virkeligheden drejede sig om en skjult test af en langdistanceraket, som senere kan udstyres med atomsprænghoveder. Og USA, Japan og Sydkorea vil nu igen tage skridt til at få FN til at fordømme og sanktionere Nordkorea yderligere. Det vil ikke komme som en overraskelse, hvis Kim Jong-un vil reagere på det med en handling, der yderligere kan skærpe konflikten. Det er set før. Efter FN’s Sikkerhedsråd i 2009 fordømte Nordkorea for en raketaffyring, smed Pyongyang de internationale våbeninspektører ud af landet og gennemførte sin anden atomprøvesprængning.

Raketfuseren er en kæmpe fiasko for Nordkorea. Affyringen var del af regimets fejring af 100-året for fødslen af nationens grundlægger, Kim Il-sung. En begivenhed, som ifølge styret skulle indvarsle, at Nordkorea var blevet en ’stærk og velstående’ nation. Nordkorea vedbliver dog med at være en af verdens fattigste nationer, men samtidig har regimet brugt en stor del af landets ressourcer på at udvikle atomvåben og missilteknologi. Ud over at udnytte sin nukleare formåen til at presse indrømmelser ud af omverdenen har styret også forsøgt at bruge det til at opbygge stolthed og støtte i befolkningen. Og en vellykket affyring ville kunne have styrket respekten for den nye, unge og uprøvede leder Kim Jong-un, der i statspropagandaen har været stærkt associeret med landets missilprogram og militære teknologi. I stedet lider han nu et betydeligt ansigtstab.

For ganske få uger siden så der ellers ud til at være tegn på, at spillet ville blive anderledes under Kim Jong-un. Den 29. februar opnåede USA og Nordkorea et overraskende gennembrud med en aftale, der indebar, at Pyongyang ville suspendere sine atomprøvesprængninger og uranberigelse til gengæld for 240.000 ton amerikansk fødevarehjælp. Efter gårsdagens raketfuser erklærede USA dog, at planerne om madforsendelser til Nordkorea var suspenderet.

Det virker nu tydeligt, at Kim Jong-un er på vej ind på den samme løbebane som sin far. En tur i Kim Jong-ils nukleare rutsjebane betød voldsomme op- og nedture, hvor Nordkorea forsøgte at bringe sig i en så gunstig forhandlingsposition som mulig ved voldsom sabelraslen for derefter at tilbyde forsoning til gengæld for økonomisk støtte og anerkendelse fra omverdenen.

Problemet for omverdenen er dengang som nu, at der ikke lader til at være nogen ligefremme løsninger på den nordkoreanske udfordring. Nordkorea reagerer aggressivt på sanktioner og international fordømmelse. Og når Sydkorea og USA leverer politiske og økonomiske indrømmelser til gengæld for nordkoreansk nedrustning, så bryder Pyongyang aftalerne.

Samtidig er Kina, Nordkoreas største støtte, på trods af irritation over nabolandets atomprogram, ikke villig til at presse Pyongyang for hårdt af frygt for et nordkoreansk kollaps. Den sørgelige kendsgerning er derfor, at verden skal vænne sig til, at den nordkoreanske rutsjebane vil køre i mange år endnu, og dermed vil højspændt krise forblive en permanent tilstand på den koreanske halvø.mago

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Det kommunistiske Nordkorea med sin uhyggelige totalitære politiske enhed under tvang gennem snart 60 år, er på alle måder et dødsensfarligt land for stabiliteten i den asiatiske region, fordi vi står med 23 millioner ”hjernevaskede” nordkoreanske indbyggere, der som vilde primitive flokdyr på den afrikanske slette er parate til at gå i krig med hele verden, hvis deres nye leder Kim Jong-un beordrer dem til det.

Men nu er Kim Jong-un og hans inderkreds af kommunistiske politikere og militærfolk trods alt ikke potentielle idiotiske selvmordere, der for enhver pris vil true kloden med deres atomvåbenprogram, og det virker hamrende ulogisk på enhver pragmatisk tænkende sjæl, at Kim Jong-un pludselig sætter 240.000 ton amerikansk fødevarehjælp til sin ødelagte og sultne befolkning over styr, hvis ikke den aktuelle missilaffyring er blevet politisk ”clearet” af den kinesiske regering i Beijing.

Den realpolitiske sandhed er desværre nok, at det mægtige Kina som hovedleverandør af Nordkoreas militære isenkram – og økonomiske mentor i øvrigt – løbende bruger den lille fattige nation som ”prøveklud” over for omverdenen til at måle, hvordan specielt USA og Sydkorea samt Japan reagerer politisk og militært på de problematiske missilaffyringer og annoncerede prøvesprængninger med atombomber.

Måske bruger Kina bare slet og ret Nordkoreas opbyggede faciliteter til at afprøve deres egne nye missilsystemer – hvilket meget vel kan være tilfældet med gårdsdagens raketfuser – eller også er det lykkedes USA at ødelægge missilet efter affyringen ved brug af højteknologisk udstyr.

Under alle omstændigheder har Kina ikke tabt ansigt.