Leder

Gode tider for højrepopulister

Debat
24. april 2012

Ironien er til at tage at føle på i en tid, hvor Europas ledere slår knuder på sig selv for at demonstrere politisk beslutningskraft og stabilitet.

I går måtte Hollands borgerlige mindretalsregering højst overraskende træde tilbage efter kuldsejlede budgetforhandlinger med højrepopulisten Geert Wilders. Som formand for Frihedspartiet har Wilders nægtet at acceptere planer om offentlige besparelser for 16 mia. euro.

Udadtil har Hollands mindretalsregering markeret sig som en af de stærkeste støtter af den tyske kansler Angela Merkels stabilitetspolitiske linje, der i bekæmpelsen af eurokrisen har stået fast på finanspolitisk disciplin som den primære kur mod eurokrisen. Indadtil har regeringen, ledet af den liberale Mark Rutte, altså ikke formået at samle den folkelige opbakning til EU’s sparediktater. Ifølge Wilders vil spareplanerne hæmme den økonomiske vækst i Holland.

Ved at trække tæppet væk under den hollandske regering har Wilders både ydmyget EU og sin regering og har samtidig efterladt kontinentet med udsigt til adskillige måneders politisk vakuum. Om Merkel efter et hollandsk nyvalg vil regne med fornyet opbakning til sin sparepolitiske kurs, er på nuværende tidspunkt umuligt at gisne om, men faktum er, at støtten til Merkels finanspagt i sin nuværende form i øjeblikket ser ud til at smuldre dag for dag.

Det blev ikke mindst tydeligt ved søndagens franske valg, hvor den egentlige sensation hverken var valgsejren til den socialistiske præsidentkandidat Francois Hollande, der gik til valg på et opgør med sin modkandat Sarkozys nære alliance med Angela Merkel, ej heller ydmygelsen af den siddende præsident Sarkozy, der i sin voksende desperation har forsøgt at angle efter højrefløjens stemmer.

Den reelle sensation består i den overvældende stemmeandel på 20 pct. til højrepopulisten Marine Le Pen, lederen af Front National. Opbakningen til Le Pen vidner om den ulmende utilfredshed blandt almindelige franskmænd, der nægter at lade sig diktere fra regeringskontorer i Bruxelles og Berlin, hvad enten det gælder flygtningestrømme fra Nordafrika eller konkrete sparediktater og krav om offentlige nedskæringer.

Netop derfor har Francois Hollande truet med at ville genforhandle finanspagten, der efter hans overbevisning underkender behovet for at stimulere væksten i eurozonen. Ifølge nye tal oplever eurozonen fornyet recession. Især udviklingen i Sydeuropa har som det seneste fået IMF, der ledes af den tidligere franske finansminister Christine Lagarde, til at lufte bekymring for finanspagtens ensidige fokus på finansiel disciplin. Hvor den tyske kansler og hendes franske andenviolin, Nicholas Sarkozy, i løbet af krisen har gjort sig til talsmand for et såkaldt ’markedskonformt demokrati’, profiterer Hollande med sine 28 pct. af stemmerne nu på vreden over finansmarkedernes jerngreb om de offentlige budgetter.

Udviklingen i Holland og Frankrig kan dog langt fra udlægges som oprejsning for venstrefløjskritikere af Merkels sparelinje. Snarere viser den, at det i højere grad er højrepopulisterne, der styrkes, når europæiske regeringschefer ikke ønsker at inddrage folket. Deri ligger også en vigtig lektie til Europas borgerlige regeringschefer om konsekvenserne af det manglende mod til at gøre op med de sociale konsekvenser af et ureguleret finansmarked og et EU, der på betænkelig vis har søgt at gøre en bestemt type borgerlig finanspolitik til en uophævelig paragraf i medlemslandenes nationale forfatninger.

Ansporet af Le Pens fremgang vil Europas højrepopulistiske kræfter fremover skærpe den antieuropæiske retorik for at vinde indflydelse i en grad, der kan ende med at stikke en kæp i hjulet på de europæiske regeringsledere, der gør sig afhængige af dem. Det er den erfaring, som Hollands borgerlige politikere i øjeblikket gør sig.

Udviklingen i Frankrig og Holland lægger således alvorligt pres på Angela Merkel, der også har indenrigspolitiske bekymringer at rydde af vejen, før den tyske forbundsdag som planlagt kan vedtage finanspagten. Senest har formanden for de tyske socialdemokrater, Sigmar Gabriel, signaleret, at han i tilfælde af sejr til Hollande ved anden runde af det franske valg vil slutte sig til Hollandes krav om en genforhandling af finanspagten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her