Leder

Katastrofalt tysk benspænd

Debat
28. april 2012

Når politikerne kommer derud, hvor de tvinges til at afvise, at tanken om en økonomisk hjælpepakke er blevet diskuteret, så ved vi – desværre af erfaring – at det står rigtig skidt til. Og kun få timer efter økonomiminister de Guindos afvisning, blev landet skubbet endnu tættere mod afgrunden, da kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s meddelte, at det nedjusterede Spaniens kreditværdighed for anden gang i 2012.

S&P begrunder nedgraderingen med en »voksende sandsynlighed for, at regeringen vil blive nødt til at yde yderligere finansiel støtte til banksektoren« samt udsigten til faldende vækst på grund af »faldende disponible indkomster, nedjusteringer i den private sektor« og »implementeringen af regeringens (…) konsolideringsplan«.

Som om den melding ikke var slem nok, så kunne landets statistiske bureau meddele, at arbejdsløsheden i årets første kvartal steg til 24,4 procent.

Nyhederne fra Spanien har formentlig fældet de sidste stædige optimister, der et kort øjeblik tillod sig at tro på, at alt var godt, efter Den Europæiske Centralbanks (ECB)kreditindsprøjtning på 1.000 mia. euro til Europas banksektor i december og februar i form af billige lån. For en stund så det ud til, at markederne faldt til ro, og der var spæde tegn på spirende optimisme, der er så nødvendig for at få gang i investeringerne, i nye projekter, nyansættelser, forbruget – kort og godt væksten.

Imidlertid blev ECB-lånenes effekt kortvarig, og de har desuden ikke ført til det øgede udlån til små og mellemstore virksomheder, som banken havde håbet. Tværtimod viser en evalueringsrapport, at de europæiske virksomheder i stedet rapporterer om »en forværring i rådigheden af banklån«.

De spanske banker, der var blandt de ivrigste modtagere af ECB-lånene, står snart igen med et finansieringsproblem, og med ECB’s afvisning af at pumpe endnu en omgang billige lån ud i systemet er det unægtelig svært at se, hvordan Spanien kan få brudt den onde cirkel og undgå samme skæbne som Grækenland, Irland og Portugal.

Som Europas femtestørste økonomi er Spanien imidlertid i en helt anden boldgade, og netop af den grund bliver der i disse dage tænkt så det knager for at finde en måde at bryde det mønster, vi hidtil har set: En spredning af krisen til et nyt land, så snart en hjælpepakke er underskrevet.

Et løsningsforslag, der ifølge medierapporter bliver overvejet blandt eurozone-lederne og ECB, er at lade den permanente stabiliseringsmekanisme yde lån direkte til banker frem for EU-landenes regeringer. Det vil have den fordel, at man derved undgår at den spanske stat bliver nødt til at nationalisere sine banker og derved ender med en endnu større offentlig gældsbyrde end den, der i øjeblikket tvinger regeringen til at gennemføre pinefulde nedskæringer. Tilhængere af ideen tæller bl.a. Den Internationale Valutafond.

Med et Spanien sendt til tælling af de seneste dårlige nyheder skulle man synes, at ’nu’ er et rigtig godt tidspunkt, at i det mindste diskutere nye veje. Imidlertid har den tyske kansler, Angela Merkel, – og hendes støtter i og uden for Tyskland – allerede gjort det klart, at de på ingen måde vil acceptere en udvidelse af redningsmekanismens mandat, fordi banker ikke som stater kan gennemføre de reform- og nedskæringsplaner, der normalt følger med en hjælpepakke.

Ligesom i diskussionen om euroobligationer, hvor alle lande garanterer hinandens gæld, og debatten om, hvorvidt ECB’s mandat bør udvides, så den kan forsvare møntunionens medlemmer. Merkel har dog igen blokeret for det, mange økonomer ser som en nødvendighed snarere end et valg, hvis man vil de systemiske fejl i eurozonens konstruktion til livs en gang for alle. Resultatet af denne stædighed og den nuværende stramme økonomiske politik bliver i disse dage tydeligere og tydeligere. I denne uge faldt også det konservative Storbritannien tilbage i recession. Med S&P’s ord: »Strategien for at håndtere den europæiske gældskrise har endnu ikke været effektiv«.

Hvis ikke Europas ledere snart indser, at de må ændre kurs, så vil S&P få ret i, at »den langsigtede udsigt er negativ« – ikke kun for Spanien, men for hele Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Interview med Joseph Stiglitz. Nogle uddrag:

Academic economists played a big role in causing the crisis. Their models were overly simplified, distorted, and left out the most important aspects. Those faulty models then encouraged policy-makers to believe that the markets would solve all the problems...You would have expected that after all the wrong predictions of the past, politics would have demanded from academics a rethinking of their theories. I am broadly disappointed on all accounts.

Austerity itself will almost surely be disastrous. It is leading to a double-dip recession that could be quite serious. It will probably make the Euro crisis worse. The short-term consequences are going to be very bad for Europe. But the broader issue is about the “German model.” ...Germany is an export economy, but that cannot be true for all countries. If some countries have export surpluses, they are forcing other countries to have export deficits. Germany has taken a policy that other countries cannot imitate and tried to apply it to Europe in a way that contributes to Europe’s problems.

The countries that are doing very well in Europe are the Scandinavian countries. Denmark is different from Sweden, Sweden is different from Norway – but they all have strong social protection and they are all growing. The argument that the response to the current crisis has to be a lessening of social protection is really an argument by the 1% to say: “We have to grab a bigger share of the pie.” But if the majority of people don’t benefit from the economic pie, the system is a failure. I don’t want to talk about GDP anymore, I want to talk about what is happening to most citizens.

If my forecast about the consequences of austerity is correct, you will see a new round of protest movements. We had a crisis in 2008. We are now in the fifth year of crisis, and we haven’t solved it. There’s not even a light at the end of the tunnel. When we come to that conclusion, the discourse will change.
The European: The situation needs to be really bad before it will get better?
Stiglitz: Yes, I fear.
http://theeuropean-magazine.com/633-stiglitz-joseph/634-austerity-and-a-...

Ja et smukt bevis for át velfærdssamfundene er de bedste ...

@Maya Nielsen, Når nu arbejdsløsheden har opbrugt al statslig lånekapacitet i Syd- og Østeuropa og madkuponer erstatter fattighjælp, så er folk i Vest- og Nordeuropas parat til at acceptere at velfærdsmodellen ændres til en arbejdslejermodel.

Steffen Gliese

Eliminër fjenden! Dvs. nationalisér bankerne.

Peter, at få kapitalismen til at opgive deres samfundsmetastaser er på niveau med at få US-army til at nedlægge deres hangarskibsflåder fordi de er for dyre.

Leksikalt
Karate er japansk og betyder "tom hånd" kunsten at kæmpe med den tomme hånd.

Et moderne velfærdssamfund kræver en finansiel sektor, der kan matche behovene, og med en hastig forandringsproces er det kun et konkurrencebaseret model, der kan matche.

Problemet i Danmark er ikke ejerskab, men dårligt håndværk i bestyrelserne, direktionerne, kreditafdelingerne og hos tilsynsmyndighederne.

Det store problem er at der ikke ER nogen løsning på det fundamentale problem i euro'en...

http://www.forbes.com/sites/timworstall/2012/04/28/eurozone-there-might-...

Selvfølgelig siger Merkel 'Nein!', for det alle de andre kræver er, omend de siger det med andre ord, 'Tyskland skal betale for os!'...