Leder

Kokkens datter deja-vu

Debat
1. maj 2012

Så er den gal igen henne i Jørgen Leths sexliv. Og vi vil alle blande os – selv ministre.

»Hvis Jørgen Leth tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde fra begge sider handler om en ’kærlighedsakt og lykke’, så er han for naiv,« skrev udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i weekenden på sin Facebook-profil. En udmelding, som har skabt postyr omkring den 74-årige filminstruktørs aktuelle fotoudstilling Mit navn er Jørgen Leth.

Et af fotografierne viser en intim situation mellem Jørgen Leth og en ung, mørk kvinde, som ligger nøgen på hans seng i the master bedroom på Haiti. Der er i situationen ikke tale om gensidig erotisk leg, men om afhængighed og udnyttelse. Det mener udviklingsminister – og nu også parforholdsekspert – Christian Friis Bach.

Debatten har rullet i medierne henover weekenden og ligner et deja-vu af furoren om kokkens datter tilbage i 2005, hvor Leth blev udnævnt Danmarks Liderbasse no. 1.

Det erotiske forhold til den haitianske koks 17-årige datter kostede Leth sin kommentatorstilling på TV 2 og tvang ham til at trække sig som dansk konsul i Haiti. Det var den konkrete ulovlighed, at kokkens datter ifølge haitiansk lov var mindreårig, som dengang kickstartede debatten.

Denne gang har Christian Friis Bach startet kritikken på et langt mere vagt grundlag, nemlig en forestilling om at to elskere skal se ens ud for at kunne have fri sex sammen. Men hvis gensidig erotisk tiltrækning er forbeholdt to mennesker af samme socioøkonomiske rang, så havde skønheden og udyret da vist heller aldrig fået hinanden. Eller Vivian og Edward i Pretty Woman, hvor vi råt sluger præmissen om, at en sexarbejder og en kunde kan forelske sig.

Der er ulige forhold, urimelige forhold og udnyttelse i hele verden. Også i Danmark. I stedet for at male fanden på væggen, hvor det er nemmest, skulle udviklingsministeren snarere bruge sine kræfter på at sikre kvinder en tilværelse, hvor de selv kan vælge, hvem de går i seng med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

At Jørgen Leth højlydt publicerer sit sexliv og så forlanger, at folk IKKE forholder sig til den sociale kontekst, er naivt og urimeligt. Eller også er det bare trolling. Jeg hælder til at tro det sidste.

Henning Kjær

Hvorfra ved skribenten egentlig, at der er tale om gensidig erotisk tiltrækning mellem Jørgen Leth og den unge dame. Hvorfor proklamerer den unge dame og Jørgen Leth ikke sammen deres deres gensidige kærlighed/erotiske tiltrækning, når den nu alligevel skal udstilles for verden.
Når noget er for godt til at være sand, er det fordi det ikke er sandt. På samme måde med den venlighed/imødekommenhed kvinderne på Halmtorvet udviser. Kun en dybt naiv person tror det er erotisk tiltrækning der motiverer kvinderne.

Maya Nielsen

Ja og om han med denne udstilling bliver rig på hendes krop uden át dele er der jo også et element af pseudo-alfonseri over affæren/trofæet .... ;-) det er ikke let át være en halvgammel støder....

"se alle andre handyr se hvad jeg har scoret ...se !"

Inger Sundsvald

"Men det er jo fuldkommen knald i låget! Hvad med den krænkelse, der ligger i, at Jørgen Leth som tilfældet jo er, i interview efter interview allerede i årene før selvbiografien, åbent erklærede at han var fuldkommen færdig med det ligestillede parforhold og med jævnaldrende, danske kvinder. Simpelthen. Ikke om han gad!

Sandheden er, at den første til at underkende kvinder som Pia Friis Laneth og Tanja Ørums seksuelle værdi er netop Jørgen Leth!

Uf. Det er så rædsomt pinligt, synes jeg, at kvinder (som f.eks. Pia Friis Laneth og Tanja Ørum) lægger sig fuldstændig fladt ned på maven for Jørgen Leths seksualitet, imens han selv annoncerer vidt og bredt, at han aldrig med en ildtang ville røre nogle som dem."
Jette Hansen blogger: Lethfejden: Løgnen om sex, aldersforskel og mænd på 75

Toke Andersen

Det er meget simpelt:
For så vidt begge(eller alle) parter indgår frivilligt i affæren/forholdet kan den ikke kritiseres sagligt.

Hvis vi ønsker en verden hvor mennesker ikke træffer valg pga nød, er det der vi skal sætte ind - altså ift nøden. Ikke ift til de trufne valg.

Vi kan sige vi ikke bryder os om gamle mænd med unge kvinder(eller omvendt), eller vi ikke bryder os om betaling for seksuelle tjenester.
Men når det kommer til stykket er det vores egne arbitrære idiosynkrasier vi giver udtryk for.
Hvilket naturligvis står enhver frit, men som uanset hvor vigtigt eller rigtigt vi selv opfatter disse, absolut INTET er værd for dem der synes noget andet.

Maya Nielsen

Nu ed den g...... vist barberet hvad ?

Inger Sundsvald

Jeg kan ikke gætte mig til hvad du mener, Maya.

Maya Nielsen

Jo jamen man må da gerne have en kæreste der er meget yngre eller meget ældre, men når man begynder at føre sig frem på det synes jg det begynder at være lidt som støtte sokker om et gammelt maskulint ego, og når man så ydermere vil prale med trofæet ,ja så får det jo netop karakter af et trofæ og at ungpige-kroppen er smuk og nogle gange utroligt smuk er jo ikke en kunst den gamle mand har skabt og at forherlige sin liderlighed på en underskøn kvinde øh hvilken kunst er det, det er jo ligefør alle kvinder også ku tænde på en smuk ung kvinde krop...der jo er designet til at være offer for begær om det ønskes eller ej og nuhar han så delt det med Danmark, og hvad har hun fået ud af at være genstand

Toke Andersen

Men unge piger er jo trofæer for gamle mænd.
Og rige eller magtfulde gamle mænd tiltrækker unge piger.
Sådan har det altid været, sådan vil det altid være.

Og hvis affæren foregår frivilligt for alle parters vedkommende, så har den gode Leth da også noget at blære sig med..

Det er vist i øvrigt ikke første gang at en ung pige (gamle kunstnere ynder at kalde dem muser) er blevet gjort til genstand en ældre kunstners lidenskab og kunst.
Det vel egentlig ret smukt.

Maya Nielsen

Ja penge er ikke alt og at være lænket til sin mands kørestol som 35 årig er ikke noget jeg vil anbefale nogen ... og de fleste smutter også igen længe før og stakkels børn også med en gammel demant far man intet kan dele med... det er ikke det optimale, men i forhold til begæret er det jo nok optimalt for manden.... hvis man tænder alene på atributter og egen omni-potens

Maya Nielsen

;-) sjovt man ser ikke ret mange kvinder der skriver lange længselsfuld beretninger om det smukke de havde med deres gamle man !

Men det er måske også så let at gøre det så der ingen fjer kan sættes i hatten i den anledning...

Jeg er en ung pige og jeg er bestemt ikke tiltrukket af gamle rige mænd. Men den pige Leth har fat i er en anden ung pige end mig. Hun er en af de unge piger der kommer fra lavere kår, som måske ikke har nogle rettigheder, ingen penge, ingen uddannelse, ingen muligheder, ingen udsigter, ingen penge til uddannelse, dårlige forsørgelsesmuligheder osv.

Det er et totalt uligeværdigt forhold, og jeg er sikker på det ikke er gensidigt. Hvis hun havde muligheder som kvinder har i DK, så ville hun da hellere klare sig selv end være under Leths skuldre og skulle lægge krop til sådan en gammel mand...

Toke Andersen

@Ann

Du har helt ret, men så kommer vi tilbage til det med nød.
Nød udelukker ikke det frie valg(i den udstrækning frit valg overhovedet eksisterer for mennesker).

Men mennesker i nød vil ofte foretage valg de ellers ikke ville have taget under "normale" forhold.
Jeg skriver normal i citationstegn fordi Haiti er det absolut fattigste og mest nødlidende land i den vestlige hemisfære, og har været det i generationer.

Min pointe er så, at hvis vi virkeligt vil gøre noget for andre mennesker, så skal vi rette vores opmærksomhed mod de vilkår der skaber så mange nødlidende, i stedet for at harmes over de valg de foretager i desperation.

Det er den samme logik der gør at vi ikke bare kan boykotte os ud af problematikken omkring børnearbejde, for så sulter børnene på gaden i stedet.
Eller forbyde prostitution eller sexkøb fordi alt for mange prostituerede lever et kummerligt liv, de har jo med stor sandsynlighed taget et valg væk fra noget endnu mere kummerligt.

Toke Andersen

Ps. Jorden har kun to hemisfærer. En nordlig og en sydlig. Lad os sige den vestlige verden ;)

Lars Villumsen

Hvergang jeg googler "Information" kommer jeg ind på Se & Hør!

Næee, vent lidt...

Sorry!