Leder

Kurens første offer

Debat
26. april 2012

Når Folketingets medlemmer i dag skal førstebehandle Danmarks deltagelse i EU’s finanspagt, skylder de vælgerne at kaste et blik mod Spanien. Med kurs mod en samlet gældsbyrde på 100 pct. af BNP, en ungdomsarbejdsløshed på over 50 pct. og faretruende mistillid fra lånemarkedet kan Spaniens knibe ved første øjekast ligne en gentagelse af den græske statslige uansvarlighed, der udløste Europas gældskrise.

Men Spaniens depression og gældsproblemer er næppe endnu en årsag til Europas krise; den er snarere en virkning af det, der nu bliver præsenteret som kuren: Finanspagten med dens benhårde fokus på nedskæringer i de offentlige budgetter.

Den spanske stat led før finanskrisen ikke af de sygdomme, som pagten nu vil kurere. Den havde lav gæld og overskud på de offentlige budgetter. Desværre havde Spanien også en kæmpe boligboble, ikke mindst pga. de lave renter på lån i tyske banker, som Finanspagten ikke gør noget ved. Finanskrisen førte til en bankkrise. Og på grund af den økonomiske recession, som krisen ganske vist igangsatte, men finanspagtens krav nu eskalerer (i Spanien som i øvrige europæiske lande), krymper Spaniens muligheder for at skabe vækst og dermed tilbagebetale sine lån konstant.

Den konsekvens af finanspagten kaldte den amerikanske økonom Paul Krugman i sidste uge »Europas økonomiske selvmord«. Han vil have bemærket, at Storbritannien i går atter trådte ind i recession.

Den evindeligt gentagne påstand om, at finanspagten »simpelthen var det som markedet krævede«, er en løgn. Som to markedsinsidere påpegede i gårsdagens Information, er mange investorer langt mere bange for, at finanspagten gennemføres i Spanien, end at den brydes. Dens brutale nedskæringer vil nemlig ødelægge landets chancer for at komme på ret køl igen.

Det burde give stof til eftertanke andre steder i Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Krugman er en af dem der har været på forkant med udviklingen. Her er hvad han skrev for tre måneder siden:

Last week the National Institute of Economic and Social Research, a British think tank, released a startling chart comparing the current slump with past recessions and recoveries. It turns out that by one important measure — changes in real G.D.P. since the recession began — Britain is doing worse this time than it did during the Great Depression. Four years into the Depression, British G.D.P. had regained its previous peak; four years after the Great Recession began, Britain is nowhere close to regaining its lost ground.

Nor is Britain unique. Italy is also doing worse than it did in the 1930s — and with Spain clearly headed for a double-dip recession, that makes three of Europe’s big five economies members of the worse-than club. Yes, there are some caveats and complications. But this nonetheless represents a stunning failure of policy.

And it’s a failure, in particular, of the austerity doctrine that has dominated elite policy discussion both in Europe and, to a large extent, in the United States for the past two years...

The infuriating thing about this tragedy is that it was completely unnecessary. Half a century ago, any economist — or for that matter any undergraduate who had read Paul Samuelson’s textbook “Economics” — could have told you that austerity in the face of depression was a very bad idea. But policy makers, pundits and, I’m sorry to say, many economists decided, largely for political reasons, to forget what they used to know. And millions of workers are paying the price for their willful amnesia.
https://www.nytimes.com/2012/01/30/opinion/krugman-the-austerity-debacle...

Krugmans klumme kan læses i The New York Times hver mandag og fredag. Den er ofte (altid?) genoptrykt i Common Dreams.