Leder

Uretten i Landsretten

23. april 2012

Enten har dommerne i Østre Landsret ikke forstået loven, eller også kan de ikke forklare den.

Det gælder i hvert fald i sagen mod Lars Hedegaard, som fredag blev frifundet af Højesteret, efter han i 2011 var blevet dømt i Østre Landsret for overtrædelse af paragraf 266b, kendt som racismeparagraffen.

Det kræver ikke meget juridisk indsigt at forstå denne paragraf: Det er ikke ulovligt i Danmark at udtale sig racistisk, men det er ulovligt at udbrede eller ville udbrede racistiske udtalelser »i en videre kreds«. Vi straffer ikke racismen, men udbredelsen eller viljen til at udbrede den.

Det forstod tre dommere i Østre Landsret tilsyneladende ikke. De dømte Lars Hedegaard for udtalelser, han under en julefrokost var kommet med i en samtale med en journalist. Han tog ikke selv iniativ til at udbrede synspunkterne offentligt, men det gjorde journalisten efter samtalen.

Østre Landsret dømte Hedegaard med den begrundelse, at han »burde have indset«, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds. Den indlysende konklusion er naturligvis, at noget, ’man burde have vidst’, har man ikke gjort med forsæt.

Da Information i 2011 forklarede kontaktdommer Michael Lerche ved Østre Landsret, at man havde dømt en mand med en begrundelse, som burde have ført til frifindelse, afviste han hele problematikken. Dommerens opfattelse var tilsyneladende, at Østre Landsret er hævet over kritik og sund fornuft.

Højesteret er Østre Landsret dog ikke hævet over. Og som Højesteret nu har slået fast: Landsretten har om tiltaltes subjektive forhold »udtrykkeligt fastslået, at han har handlet uagtsomt, ikke forsætligt«. Det utrolige er ikke, at lærde dommere i Østre Landsret har gjort noget dumt – det er sket før. Det utrolige er, at de tilsyneladende ikke kan skelne mellem forsætlige og uforsætlige handlinger. Det er måske den vigtigste skelnen i straffeloven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

rl. skriver - "Østre Landsret dømte Hedegaard med den begrundelse, at han »burde have indset«, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds. Den indlysende konklusion er naturligvis, at noget, ’man burde have vidst’, har man ikke gjort med forsæt." -

Med de indførte Terorlov mv. hvor folk kan forebyggende tilbageholdes ol. er det vel naturligt at Øster Landsret mener, at en historiker, som Lars Hedegaard burde have vist at hans uhyrlige udtalelse om, at muslimer voldtager og dræber deres døtre ville blive videre bragt.

Min bøn er, at Terrorlovene får en kritisk gennemgang og Lømmelpakken helt afskaffes,. Det er uhyrligt at faglige blokadevagter kan dømmes til 40 dages fængsel for at vise, at en arbejdsgiver ikke overholder de aftalte løn og arbejdsforhold.

Søren Kristensen

Burde henviser ofte til et ideal som ikke bliver indfriet i praksis. Livet er praktisk, ikke teoretisk. Det er det landsretten har indset og som byretsdommerne har til gode at implementere i deres retspraksis. Jeg burde fx. holde op med at udtale mig om ting jeg ikke har forstand på. Men jeg gør det ikke.

Curt Sørensen

Det vigtige er ikke disse juridiske spidsfindigheder, hvorefter Lars Hedegaards helt klare racistiske udtalelse alligevel ikke skal 'dømmes' som 'racisme' fordi de ikke er fremsat med det beviseligt bevidste forsæt at finde udbredelse i offentligheden. Lars Hedegaards afskyelige meninger har han ellers selv genem de sidste mange år ikke selv lagt skjul på. Det interessante og urovækkende er selve det forhold, at en sådan højreekstremist overhovedet får så megen gehør, 'forståelse' og sympati i offentligheden. Men vi må desværre erkende, at i dag er højreradikalismen i fremmarch over hele Europa, jfr som det sidste eksempel Marin Le Pens valgsejr i Frankrig.

Diskussionen bør slet ikke stå om Lars Hedegaards, denne afskyelige persons, 'rettigheder', men om den neo-fascistiske trussel som i disse år vokser sig stærkere og stærkere under dække af en demokratisk retorik og under stadig appel til retspraksis i det samfund som højre radikalisterne ellers selv angriber (jfr Breivik sagen). Der er noget helt galt her.

Emil Edelgart

Så hele miseren beror på, at Landsretten og anklagemyndigheden er inkompetente. Der foreligger masser af beviser på, at Lars Hedegaard handlede forsætligt - interviewet foregår på engelsk og videooptages til en offentligt tilgængelig internetblog, der findes mailkorrespondence, hvor interviewet aftales, og intervieweren har hele tiden forklaret, at interviewet var aftalt til offentliggørelse. I virkeligheden burde han dømmes for racisme og mened.

Hans Jørgen Lassen

Jo, det er temmeligt vigtigt med disse juridiske spidsfindigheder.

Det skal stadig være sådan, at man i venners lag kan fyre de værste grovheder, dumheder og tåbeligheder af.

Ellers ender vi med Stasi-tilstande.

For mig ligger problemet et helt andet sted.
Statens udbredte brug af anker når byretten går dem imod.
Det burde ganske enkelt ikke være muligt for staten at dobbeltanklage folk. Hvis de taber i byretten er det fordi de ikke har en god nok sag, eller ikke har ført den ordentlig.
Det virker som om de tænker, går den så går den, ellers kan vi jo altid anke og kører den en gang til.
Det er ikke en retsstat værdig.

Jette Abildgaard

Hm...her gaar det jo ''godt'' kan jeg hoere...

Jeg har lige i et andet indlaeg skrevet foelgende, som vist ogsaa passer meget godt her...

Det Danske Retssystem…..hm!!

Er der nogen der har set det overhovedet?

Jeg har nu ledt efter det i nogle aar, men det eneste jeg har kunnet finde, er korrupte mennesker….!

Derfor - hvis nogen skulle loebe ind i noget der ligner et retssystem i Danmark, saa vil jeg da gerne vide det….

Til forklaring for de, som ikke skulle vaere bekendt med det….saa er et rigtigt retssystem, et system der handler, tiltaler og behandler mennesker indenfor baade den skrevne Danske lovgivning samt indenfor den Internationael lovgivning!!!

Ovenstaaende gaelder uanset hvad man hedder, hvem man er og, hvem man kender......men altsaa..det synes at vaere blevet vaek i Danmark....hvilket jo desvaerre ogsaa denne artikel, indikerer....

Grethe Preisler

Næ, man skal ikke drikke sig fuld i selskab med en bladsmører, hvis man ikke vil risikere at få sine øllede bemærkninger tværet ud over forsiderne dagen derpå og efterfølgende blive slæbt i retten for overtrædelse af racismeparagraffen.

Så meget lader det da til, at linselusen Lars Hedegaard har lært af den historie, eftersom han fremtidigt forbeholder sig retten til at censurere alle referater af, hvad den skallesmækkende mimose og formand for trykkefrihedsselskabet ytrer, før det offentliggøres.

Landsrettens dom var ganske rigtig en slem misforståelse, men det afgørende er trods alt at Lars Hedegaard fra sagens første dag erkendte at være et kvaj, og derfor undlod at kæmpe for fuld ytringsfrihed. I stedet stak han omgående halen mellem benene.

Hans "sejr" blev derfor retten til at bralre frit omkring kaffebordet, sammen med accepten af, at den slags mundlort ikke er velset i fuld offentlighed. De fleste medier valgte at tale ham efter munden, og har derfor markedsført manden kujonagtige flugt som "Frikendt for racisme", hvad Højesteret på ingen måde har gjort.

Jens Lindgaard

Politikerbørn frikendt for narko. Ulovlig krig. Dsb ansvar frihed. Lækagesag osv osv osv.

Og nu spørges der til retssikkerhed, Jesus.

Er der ingen der ved hvad korrupt nepotisme er ?