Leder

Målet er blevet midlet

16. maj 2012

»Men jeg kan godt understrege, at det er ikke en proces, der er drevet af en kalender – det er en proces, der først og fremmest er drevet af, at afghanerne rent faktisk er i stand til at tage ansvar selv.«

Anders Fogh Rasmussen, NATO-generalsekretær, om planerne om en 2014-exit fra Afghanistan, d. 31. august 2010

Det er aftalen om en exit fra Afghanistan ved udgangen af 2014, der er årsagen til den nye NATO-strategi, som Information løftede sløret for i går. Uden den bagkant havde det ikke været nødvendigt for NATO-styrken nu helt at opgive sin plan om generelt at få kontrol over landdistrikter som f.eks. det, den danske Armadillo-lejr kæmpede for. Anders Fogh Rasmussen understregede tankegangen i august 2010:

»Det er jo netop det centrale i vores strategi at tilvejebringe forudsætningerne for en gradvis overførsel af ansvar til afghanerne selv – provins for provins, distrikt for distrikt.«

Rensningen af Afghanistan for Talebans herredømme »provins for provins, distrikt for distrikt« er i dag et opgivet mål. I den nye strategi har NATO atter indskrænket den andel af landet, som man forestiller sig at kunne »sikre« inden styrkernes exit.

Undervejs i udformningen af den nye tankegang er der sket et andet skred. Mens militære ledere og politikere fra Fogh over Lene Espersen til Nick Hækkerup helt frem til november sidste år fastholdt, at en exit kun kunne finde sted det øjeblik, den afghanske regeringshær var klar til at overtage NATO’s opgaver, er exitdatoen i stedet i dag blevet til en fast bagkant og udgangspunktet for al strategi.

For at nå den skal regeringshæren nu forsøge at kontrollere områder i bl. a. Helmand, som NATO-styrkerne på ingen måde har kontrol over.

Det kan den næppe.

Den får ikke opgaven, fordi den er klar, men fordi de vestlige politikere vil ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Gullev

Allerede i år 2013 vil vestmagterne stå afklædte og til islamisk latterliggørelse som Sovjetmagten og engelsk imperialisme stod tilbage med hovedet under armen. Amen.

Niels-Holger Nielsen

Man kom ind under dække af støtte til og fra Nordalliancen og andre lokale krigsherrer, og man efterlader et styrket magtapparat til disse allierede og alle deres korrupte venner. Det store spørgsmål er om disse har en selvstændig strategi, eller om hele magtapparatet glider over i de mere strategisk tænkende 'talebaneres' hænder. Dernæst er spørgsmålet: Hvem har de pashtunske guerillaer tænkt at orientere sig efter i det internationale spil, hvis de overtager magten. Kunne det gå hen og blive Vesten, eller er SCO en mere nærliggende mulighed? Det ser i hvert fald ikke ud til, at man helt kan slippe for inderne, ligesom det ser ud til at man nok vælger 'det mindste onde' og allierer sig med SCO forudsat at kineserne, pakistanerne og inderne kan finde et vist modus vivendi.

Nå, det er spekulationer. Nu skal vi lige se, om vagtafløsningen bliver til noget, og/eller om Karzai fortsat skal sidde på USAs bajonetter.