Leder

Det mangfoldige liv

Debat
25. maj 2012

Der er få steder, hvor man som hvid middelklasse-nordeuropæer med hang til amerikanske film så godt og grundigt bliver konfronteret med sit snæversyn og sine fordomme som på filmfestivalen i Cannes. Det være sig selvfølgelig filmisk, idet mange verdensfilminstruktører virkelig tager sig tid til at fortælle en historie og kræver tålmodighed af publikum. Men det gælder også ens livssyn og opfattelse af den verden, vi alle bebor, men har så forskelligt syn på og plads i.

Som beskrevet i gårsdagens Information handler adskillige af filmene i årets hovedkonkurrence i Cannes om kærlighed: kærligheden som forløsende, opbyggelig og destruktiv kraft. Men selv om følelserne er genkendelige, bruges de i sammenhænge og på måder, der sjældent ses i danske biografer. I virkelighedens verden er kærlighed en kompleks, uhåndterlig og mangfoldig størrelse, der gerne strømlines og simplificeres, når den tages under behandling af f.eks. Hollywoods ordsmede og håndværkere, der skal have det hele til at følge et skema og en nøje tilrettelagt udvikling i en film, der stryger publikum med hårene så meget som muligt.

Verdensfilmen, som den kan opleves i Cannes – og på mange andre filmfestivaler verden over, heldigvis også i Danmark takket være CPH PIX – har en anderledes eksperimenterende og ofte provokerende måde at fortælle om livet og store følelser på. Hvem andre end østrigeren Ulrich Seidl kan f.eks. finde på at pakke et samfundskritisk drama om sexturisme og det betændte forhold mellem Europa og Afrika ind i historien om en midaldrende og ikke videre sympatisk kvindes jagt på kærlighed? Og hvem andre end hans landsmand Michael Haneke forstår at lave en ubønhørlig, usentimental skildring af et menneskes langsomme død pga. sygdom og den efterladte ægtefælles grænseløse, men også hjælpeløse kærlighed?

Film er et magtfuldt massemedium, som bruger lyd og billede til at forføre, men indimellem også til at prikke til vores dårlige samvittighed. Det er ikke kønt, når først Seidl og Haneke folder sig ud, det gør ofte ondt, og indimellem har man ikke lyst til at kigge med længere. Men man gør det alligevel, bliver anfægtet og forlader biografen som om ikke et nyt og bedre menneske, så i hvert fald en smule klogere på livet, kærligheden og omverdenen. Det gør sig i det hele taget gældende for de fleste af de film, der bevæger sig uden for mainstream, og som på mærkelige, rablende vanvittige, morsomme, originale, intelligente og overraskende måder handler om livet, som det tager sig ud set fra eksotiske ender af verden.

Tag nu f.eks. mexicaneren Carlos Reygadas, der med Post Tenebras Lux har lavet en smuk, fascinerende og samtidig svært gennemskuelig film om det brutale sammenstød mellem land og by, gammelt og nyt og tradition og modernitet. Ligesom sin thailandske kollega Apichatpong Weerasethakul, der for et par år siden vandt Guldpalmen med Onkel Bonmee, der kan huske sine tidligere liv, er Reygadas en drømmemager, der blander fantasi og virkelighed og kræver af sit publikum, at det giver sig hen og sanser snarere end intellektuelt forstår hans film. Hvilket kan være svært for en også i filmiske sammenhænge traditionelt skolet og tænkende vesterlænding. Og det handler naturligvis ikke kun om teknik og dramaturgi, men om at få sat sin egen privilegerede eksistens i relief og erkende, at verden og det liv, der leves i den verden, er lige så mangfoldigt og varieret og rigtigt som de mennesker, der lever i den.

Selv om der fysisk og spirituelt er langt fra København og Danmark til Mexico eller den thailandske jungle, og både miljøet og menneskene tager sig fremmedartede ud, så er følelserne netop de samme. Alle veksler vi mellem at være bange, glade, lykkelige, triste, vrede, skuffede og forelskede, hvilket knytter os mere sammen på tværs af racemæssige, religiøse og geografiske skel, end det skiller os ad. Og det er i sidste ende, hvad de bedste film fra fjerne afkroge af verden formår: At lade os udvikle os som mennesker, konfrontere os med det ukendte og fjerne vores frygt ved at lade os lære det at kende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Hvad er det Information har gang i?Hvor er begrundelsen for at en boganmeldese er en forside
værdig?

+