Leder

Et mønster af undladelser og fortielser

31. maj 2012

CIA har i flere år anvendt dansk luftrum og grønlandske lufthavne som led i sit omfattende fangeprogram. Det har vi vidst med sikkerhed, siden en DR-dokumentar i januar 2008 afslørede, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste systematisk havde mellemlandet med små passagerfly i den sydgrønlandske lufthavn Narsarsuaq. Dokumentaren vakte opsigt og tvang den daværende Fogh-regering til at iværksætte en undersøgelse af Danmarks rolle i det amerikanske fangeprogram, hvor op mod 3.000 terrormistænkte er blevet fragtet til tortur i venligtsindede tredjelande – eller direkte til Guantánamo-basen på Cuba.

Ikke overraskende frikendte et tværministerielt embedsmandsudvalg pure de danske myndigheder for at have haft kendskab til det udskældte fangeprogram. Og ikke overraskende kunne embedsmændene hverken af- eller bekræfte, at CIA havde brugt dansk luftrum og danske lufthavne til sine fangetransporter.

Tirsdag offentliggjort Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) så en såkaldt uafhængig rapport om sagen, udarbejdet på opdrag fra den nye regering. Igen er meldingen, at det ikke har været muligt at af- eller bekræfte brugen af dansk territorium, og at det ikke har været muligt at påvise danske myndigheders kendskab til CIA’s fangeprogram. Undersøgelsen frikender desuden Fogh-regeringen for beskyldningen om dobbeltspil, selv om lækkede indberetninger fra den amerikanske ambassade i København fortsat fortæller, at danske embedsmænd i 2008 lovede USA at gøre, hvad der stod i deres magt for at dysse balladen om CIA-flyvningerne ned – samtidig med, at regeringen udadtil lovede at komme til bunds i sagen.

Den nye undersøgelse fra DIIS rejser generelt langt flere spørgsmål, end den besvarer. Men på ét punkt er vi alligevel blevet en del klogere efter offentliggørelsen af de blot 65 sider, rapporten fylder. Der tegner sig nemlig et interessant – og yderst forstemmende – mønster i den måde, som vekslende danske regeringer har valgt at tackle spørgsmålet om Danmarks rolle i det uhyggelige fangeprogram på. Et mønster af undladelser og fortielser.

Det mest oplagte eksempel er Fogh-regeringens beslutning om at undlade at fortælle Folketinget, hvordan Justitsministeriet vurderede Danmarks juridiske muligheder for at kontrollere dansk luftrum. Ifølge DIIS-rapporten fandt justitsministrene Lene Espersen (K) og Brian Mikkelsen (K) det i 2008 fuldt lovligt, hvis CIA skulle vælge at anvende dansk luftrum til transport af torturfanger. Så længe flyene bare holdt sig i luften og ikke smækkede landingshjulene ned i en dansk, grønlandsk eller færøsk lufthavn, krævede det ikke tilladelse fra de danske myndigheders side. Selv om Danmarks manglende mulighed for reelt at kontrollere sit eget luftrum burde være yderst relevant, besluttede Fogh-regeringen at undlade al omtale af det spørgsmål i sin redegørelse fra 2008. En undladelse, der i dag ligner ren vildledning.

Ifølge DIIS deler den nye socialdemokratiske justitsminister, Morten Bødskov, desværre opfattelsen, at fangeflyvningerne er lovlige, bare flyene ikke lander. Og desværre tyder alt på, at hverken han eller resten af Folketinget har til sinds at gøre noget for at ændre det. I praksis betyder det, at Danmark også i fremtiden er villig til at stille sit luftrum til rådighed for USA – eller andre nationer med et udansk syn på menneskerettighederne.

Manglen på politisk vilje til at komme til bunds i, hvad der er foregået og sikre, at det ikke sker igen bliver ekstra tydelig, når man tager i betragtning, at den første kidnapning af en terrormistænkt fandt sted for hele 17 år siden – og oven i købet involverede Danmark. Den kidnappede var den herboende egyptiske islamist Talat Fouad Qassim, der forsvandt under en rejse til Kroatien og endte sine dage i hænderne på egyptiske torturbødler.

Med gennemførelsen af den begrænsede undersøgelse har regeringen gjort sit til, at vi formentlig aldrig får en ordentlig kommissionsundersøgelse, der kan skabe klarhed over, hvilken rolle Danmark reelt har spillet i det amerikanske fangeprogram. Det er trist for et land, der ser sig selv som forsvarer for civilisation og menneskerettigheder. Set i det lys burde DIIS have sagt nej til at lave en så begrænset undersøgelse. Men hvilken hund bider den hånd, der fodrer den?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Albinus

Det kan godt være, at evt. fangeoverflyvninger er lovlige, hvis der er en bilateral aftale, men så skal vilkårene for aftalen revurderes:

Venedig-Kommissionen er kommet med en række konklusioner bl.a. vedr. overflyvning, efter at Europarådets Udvalg for juridiske og menneskeretslige spørgsmål stillede en række præcise spørgsmål:

k. Hvis et fly har præsenteret sig som et Statsfly og har fået tilladelse til overflyvning uden dog at have oplyst om sin opgave, kan Territorialstaten ikke inspicere det uden kaptajnens tilladelse. Imidlertid kan Territorialstaten afvise andre overflyvningstilladelser for Flagstaten eller påtvinge Flagstaten kravet om at underlægge sig inspektioner. Hvis overflyvningstilladelsen stammer fra en bilateral aftale eller en aftale vedrørende deres styrker eller en aftale med hensyn til militærbaser, så skal vilkårene for en sådan aftale revurderes, hvis, og i det omfang at, de ikke tillader kontrolforanstaltninger, der tager sigte på at sikre respekten for menneskerettigheder.

Link til bogen "CIA above Law? Secret detentions and unlawful inter-state transfers of detainees in Europe”, 2008 i min tidl. kommentar:

http://www.information.dk/302147#comment-582486

Steffen Gliese

Hvis man havde fuld transparens, ville disse forhold slet ikke være nødvendige. Hemmelighedskræmmeri føre til hemmelighedskræmmeri,vi skal den modsatte vej.

Wilhelm May

"med et udansk syn på menneskerettighederne" - De danske politikers ageren viser i al tydelighed at i hvert fald deres syn på menneskerettigheder har ændret sig til det udanske.

Claus Sønderkøge

Hvis man ikke vil drage politiske konsekvenser er flere undersøgelser uden mening.

Vi ved udmærket hvordan programmet virkede og at de vigtigste krænkelser ikke skete i Danmark men derimod i Sverige. Bromma Flyveplads fungerede som amerikansk basestation og mange kidnapninger blev foretaget.

I Tyskland var det en mindre plads i nærheden af Frankfurt. Også fra Tyskland skete bortførelser til Ægypten.

Det er ikke undersøgelser men politisk handling der skal til. USA skal stilles til ansvar for sine notoriske løgne og dobbeltmoral vedr. menneskerettigheder.

Niels Engelsted

Den schweiziske forfatter Max Frisch fortæller i romanen Kald mig Gantenbein om en mand, der er gift med en meget letlevende blondine men klarer problemet ved at foregive, at han er blind. Han går med armbind, mørke briller og stok og formår på den måde at leve "i lykkelig uvidenhed" om sit ægteskab mindre heldige sider.

Værd at tænke over. Og så meget desto mere som "nationens tilstand" bliver tydeligere og tydeligere

Ole Chemnitz Larsen

Hunden bider ikke den hånd, der fodrer den.

Betyder bl.a., at det ikke er loven, men den der fodrer, der hersker i retsstaten.

Stor humor, at vi hverken kan af- eller bekræfte, hvad Bush allerede har tilstået offentligt.

Når torturprogrammet er velkendt, og flyene er observeret, og ruterne dokumenteret, så kan vi stadig ikke af- eller bekræfte noget i Danmark.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvilken pression der øves mod den til enhver tid siddende regering, men jeg går ud fra, at det er grimt, når samtlige regeringer af enhver farve har benægtet de ulovlige atomvåben i Grønland og tortur-transport-programmet i Danmark og Grønland.

Stor humor, hvis man kan se den lyse side af ofre, der skriger eller dør under falske eller sande anklager.

Det er derimod ikke humor, men bare kvalmende, når torturtilhængerne arbejder imod klar tale i dansk lov. Vi kan for fanden da vel godt få lov til at lave lokale love i klart sprog, som fx.

"I henhold til menneskerettighederne er tortur og medvirken forbudt overalt på planeten.

"Tortur omfatter bl.a. enhver påførelse af smerte, dødstrusler, seksuelt misbrug af forsvarsløse mennesker.

"Personer, der medvirker til tortur, kan også retsforfølges in absentia, uanset hvor forseelsen finder sted, og kan forlanges udleveret, og kan pågribes, hvis de på noget tidspunkt befinder sig på dansk territorium.

"Mennesker er ikke begrænset til krigsfanger og civile og soldater og politikere og forbrydere, men omfatter alle mennesker, uanset race, religion, familieforhold, politisk og militær observans, mental tilstand, og tidligere forbrydelser.

"Forbuddet mod tortur gælder på alle tidspunkter, fx.i fredstid, krigstid, under terrorhandlinger, om dagen, og om natten.

"Der findes ikke undtagelser fra forbudet. Fx. gælder der ikke immunitet for diplomater, soldater, præsidenter, mænd, kvinder, præster, kunstnere eller kongelige.

"Medvirken til udøvelse af tortur eller hemmeligholdelse af tortur, fx. transport af tortur-ofre eller hemmeligholdelse af transport, regnes for forbrydelser imod menneskeheden, og der er således ikke nogen formel forældelse for at rejse sag i Danmark.

"Medvirken i udlandet kan straffes på ethvert tidspunkt, hvor personen befinder sig på dansk jord, fx. i forbindelse med gennemrejse eller ved offentlige arrangementer.

"Da udøveren ofte er fysisk utilgængelig, og navnene kan være utilgængelige, kan retssager føres in absentia, og uden at kende de konkrete navne på udøvere, fx hvis der kan skaffes dna-materiale.

"Efter en dom in absentia kan udøveren efterlyses og umiddelbart pågribes ved indrejse til eller transit gennem ethvert land, der ønsker at overholde geneve-konventionen.

"Da tortur-frihed er en national kerneværdi, er nationens øvrige interesser ikke relevante, og stathemmeligheder tillægges ingen vægt ved vidneafhøring, offentliggørelse af domme, krav om udlevering af udøvere.

"Staters og religioners tidligere anerkendte suveræne ret til fx. drab, tortur, koporlig afstraffelse eller dødsstraf på egne medborgere eller andre personer anerkendes ikke længere i dansk civil og militær ret, men henregnes under hhv. tortur og drab, ganske uanset religiøse eller etniske eller politiske sær-opfattelser.

Ved koordinerede aktioner under fx. militær, politimæssig, nødhjælp eller religiøs, hvor personer organiseres under fremmede organisationer fx. NATO, FN, CIA, eller andre organisationer, der nårmalt ikke underlægges dansk lov, der gælder samme regler for medhvirken og hemmeligholdelse af tortur, for både danske og ikke-danske personer, på både dansk og ikke-dansk territorium.

"Den konkrete straf for medvirken til tortur fastsættes ved lov.