Leder

Et skridt frem for ægteskabet

Debat
11. maj 2012

Tidspunktet var næppe velvalgt. Ikke desto mindre havde præsident Barack Obamas tilsagn onsdag i et tv-interview om hans ’personlige’ støtte til ægteskab for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner stor historisk betydning – ikke alene i USA, men verden over, hvor en amerikansk præsidents holdning kan vinde genklang.

Kommentatorer drog i går paralleller til andre befolkningsgruppers kamp for deres borgerrettigheder i amerikansk historie, eksempelvis de sortes i 1960’erne og senere handicappede amerikanere.

»Ingen forbedring af borgerrettighederne er blevet bakket op af den amerikanske befolkning, uden at en præsident først har udtrykt sin støtte, og jeg har ingen grund til at tro, at denne sag vil blive en undtagelse,« bemærkede New Yorks partiuafhængige borgmester, Michael Bloomberg.

Præsident Obamas beslutning kommer efter mange års tøven. Da en ung Obama stillede op som kandidat til Senatet i Illinois i 1996, støttede han homoseksuelt ægteskab, et på det tidspunkt modigt standpunkt at indtage for en politiker. Men som senatskandidat i 2004 og præsidentkandidat i 2008, tog han et skridt tilbage ved kun at støtte registreret partnerskab.

Som præsident har Obama dog taget afstand fra det republikanske lovinitiativ The Defense of Marriage Act, som vil forbyde homoseksuelt ægteskab i alle 50 delstater. Obama ligger på linje med de fleste juraeksperter i det synspunkt, at initiativet er i strid med USA’s forfatning, som kræver, at delstaterne sikrer borgernes lige ret for loven, hvilket er synonymt med at forbyde forskelsbehandling.

Måske noget uoprigtigt hævdede Obama i tv-interviewet, at hans synspunkt på homoseksuelt ægteskab har »udviklet sig« gennem årene, og at han havde anset registreret partnerskab som løsningen. Men den forklaring holder ikke vand, fordi registrerede partnere i USA ikke nyder de samme rettigheder i det offentlige rum som heteroseksuelle ægtefæller.

Obama sagde videre, at hans og hans families holdning er blevet påvirket af de mennesker, de omgiver sig med – altså homoseksuelle par. Det er en erfaring, som flere og flere amerikanere gør sig, hvilket utvivlsomt har bidraget til en øget opbakning til homoægteskab fra 32 pct. i 1996 til 50 pct. i 2012. At være vidne til forskelsbehandling af ens egne venner og bekendte gør en betydelig forskel. Men denne oplevelse af dyb uretfærdighed er ikke en pludselig åbenbaring i Det Hvide Hus. Den iagttagelse havde Obama allerede gjort i 1996.

Der er åbenlyse politiske grunde til, at præsidenten valgte side i det kontroversielle spørgsmål midt i en valgkamp. Ifølge hans rådgivere ville han i alle tilfælde have meldt ud inden partikongressen i september i North Carolina, som ved et pudsigt tilfælde netop har vedtaget et forbud mod homoseksuelle vielser. Det skyldes, at toneangivende kræfter i det udvalg, der har til opgave at udforme partiets politiske base, presser på for at inkludere et punkt om legalisering af homoægteskab. Hertil skal lægges, at vicepræsident Joe Biden – måske ved en fortalelse – i sidste uge erklærede sin støtte.

Og som rosinen i pølseenden stod Obama i går aftes til at indsamle 15 mio. dollar under en middag i Hollywood-skuespilleren George Clooneys hjem i Los Angeles, hvor han utvivlsomt ville være blevet udspurgt om hans holdning. Alt det malede ham op i et hjørne.

Umiddelbart skulle man tro, at Obamas udspil er politisk risikabelt. Det er næppe tilfældet. I valgkampen har præsidenten brug for at appellere til to grupper: de unge, hvor op mod 70 pct. støtter homoægteskab, og USA’s velstående gay community, hvis øgede pengebidrag forventes at ville opveje lavere donationer fra et Wall Street, som har set sig sur på Obama. Mitt Romney, der under senatsvalget i Massachusetts i 1994 var større tilhænger af homoseksuelles rettigheder end hans rival Edward Kennedy, kan omvendt bruge sin modstand mod homovielser og registreret partnerskab til at fyre op under sin partibase. Facit kan blive et nulsumspil. Hvis Obama havde været virkelig modig og fremsat et lovinitiativ til lovliggørelse af det i alle delstater – kun seks tillader homovielser – ville det have gjort en reel forskel for de diskriminerede. Nu må de stille sig tilfredse med en symbolsk anerkendelse og langmodigt vente på en virkeliggørelse af deres drøm om lige ret for loven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

I et par af mine (alt for mange og alt for lange) kommentarer til artiklen Besat af occupy bragte jeg nogle af de amerikanske reaktioner på Obamas udtalelse.
http://www.information.dk/300370#comment-570172

Følgende er fra lederen i The New York Times, og kan bidrage til en forståelse af den føderale regerings betydning i borgerretssager:

We have one major point of disagreement with Mr. Obama: his support for the concept of states deciding this issue on their own. That position effectively restricts the right to marry to the 20 states that have not adopted the kind of constitutional prohibitions North Carolina voters approved on Tuesday.

Mr. Obama should remember that, in 1967, the Supreme Court said no state could prohibit mixed-race marriages because “marriage is one of the ‘basic civil rights of man.’ ” Those rights are too precious and too fragile to be left up to the whim of states and the tearing winds of modern partisan politics.

A federal judge in California, supported by an appellate court panel, has ruled that a ban on same-sex marriage violates the 14th Amendment right to equal protection. That decision will probably reach the Supreme Court, and, when it does, we expect Mr. Obama, if he is still president, will take the final step in his evolutionary process and direct the Justice Department to support that ruling and urge the court to uphold equality in every state.
https://www.nytimes.com/2012/05/10/opinion/president-obamas-moment.html?...

Philip C Stone

For et mere udtømmende billede af hvad Obama-regeringen har betydet for de homoseksuelles rettigheder i USA se The Rachel Maddow Show fra 9. 5., især fra ca. 14:00 til ca. 15:40. Videoen giver også et indblik i hvad det Republikanske parti har udviklet sig til.

Maddow er ikke så sikker som Burcharth på at udspillet ikke er politisk risikabelt:

Maddow called Obama's endorsement "political bravery" as she was unclear what the electoral impact will be.

Maddow added, "I think that symbolic value is hard to see in the moment. I think this is something we will know more in retrospect, in terms of what this milestone...means. But this is not a given that this would happen."

Although Curry showed poll numbers that demonstrated the country's growing support for gay marriage, Maddow pointed out that same-sex marriage has continuously lost when put at a state-wide vote. "Minority rights put up to a majority vote—they don't fare well," she said.
http://www.huffingtonpost.com/2012/05/10/rachel-maddow-obama-gay-marriag...

(Samme link til videoen og artiklen.)

Det er vel egentligt et større problem at ægteskabet som institution giver visse borgerlige rettigheder og pligter, som man enten gerne vil have eller gerne vil være fri for.
Derfor ville det være godt om man kunne adskille begrebet om anerkendelsen af ægteskabet under Guds aasyn fra de mere borgerlige aspekter.
Ugifte par er sådan set lige så gifte som de rigtig gifte, og får alligevel ikke de rettigheder som man fér ved at være gift, og det er ofte fordi de ikke vil have de byrder pålagt som andre forhold bidrager med, f.eks. i relation til forskellige offentlige støtteordninger som enlige får. Nogen gange er der skattemæssige fordele ved at være gift, andre gange ved at være enlig.
Måske skulle man overveje at gøre det muligt for enlige at gifte sig, så vi alle kunne være gift eller enlig som vi helst ville, og ugifte par kunne være gift hver for sig, med sig selv. Ja man behøver vel ikke at være gift med nogen? Kan man ikke bare være gift?
Eller man kunne måske ophæve al forskelsbehandling mellem enlige og gifte på det verdslige område, og behandle alle som enkeltpersoner eller partnerskaber uanset hvilken type, og så lade ægteskabet udelukkende være en religiøs foreteelse

Torben Knudsen

Det er og forbliver til alle tider et Uægteskab.