Leder

23.940 ord

21. juni 2012

Repræsentanter fra verdens lande enedes tirsdag i Rio Centros store konferencehaller om et dokument på 23.940 ord med den ærgerrige titel The future we want. »Sigende, at ingen i rummet var glade, da Rio-teksten blev vedtaget. Så svag er den,« lød den lakoniske twitter-kommentar fra EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, da aftalen var i hus.

»Den fremtid, vi vil have, er rykket lidt længere væk i dag. Rio+20 er endt som en historisk fiasko. Dette er den sidste vilje og testamente for det 20. århundredes destruktive udviklingsmodel,« sagde Greenpeaces leder Kumi Naidoo. Kort beskrevet kan man sige, at samtlige nye initiativer i den voluminøse tekst enten er frivillige, uden tidsfrist eller beskrevet som noget, der nu skal indledes en ny, flerårig forhandlingsproces om.

Imens den globale fornægtelse af udfordringens presserende karakter således blev stillet til skue i Rio Centro, holdt den canadiske professor i økologi William Rees i den anden ende af Rio de Janeiro en fremragende forelæsning om, hvorfor pokker vi tilsyneladende målrettet insisterer på at køre planeten i sænk. Rees påpegede, hvordan homo sapiens er en art med fire egenskaber, som ingen anden art besidder: evnen til at ræsonnere og analysere, til at planlægge fremadrettet, til at tænke moralsk og til at vise medfølelse. Hvordan kan det så være, at vi ikke magter at forholde os formålstjenligt og ansvarligt til den økologiske krise, den voksende ulighed og tabet af biologisk mangfoldighed, spurgte Rees og mindede om, at det ikke er denne verdens uvidende mennesker, der er skyld i miseren. Den miljøødelæggende, ulighedsforstærkende eksponentielle vækst er især veluddannede menneskers værk.

Når det er ved at gå så galt, er det, fordi mennesket grundlæggende er en ikke-bæredygtig, ekspansiv art, der breder sig og forbruger, hvad den kan komme i nærheden af, forklarede Rees. Vi er i over 99 pct. af artens historie blevet holdt i skak af negative feedback-mekanismer – sygdom, sult etc. – der har sikret balance og hindret mærkbar vækst. Med fundet for et par hundrede år siden af de fossile brændsler har vi imidlertid formået at neutralisere feedback-mekanismerne, og derfor har vi fået den eksponentielle vækst, der nu truer med at bringe det hele til fald. Samtidig har vi nemlig forenet menneskets naturlige tilbøjelighed til at brede sig med en kulturel prægning, der siger os, at vi har ret til det. Kald det neoliberal ideologi, vækstparadigme eller noget tredje.

»Det er kun de seneste seks-otte generationer ud af tusinder i menneskets historie, der har oplevet eksponentiel vækst. Så hvad vi anser for naturligt, er historisk set en anomali,« sagde Rees, der understregede, at vi gør det hele med vilje: Trods vor kollektive indsigt om, at det ikke går, forfølger vi bevidst og målrettet den fortsatte vækst.

Når det er sådan, handler det ifølge forskeren om vor hjernes evolutionære udvikling. Vi tænker rationelt med den senest tilkomne del af hjernen, neocortex, men styres i høj grad af den gamle hjerne, det limbiske system, der har med lidenskaber at gøre. Enhver, der har stået ved et buffetbord og taget tredje gang, selv om man er mæt, ved, hvad det handler om. Vi er tilbøjelige til at ’rydde bordet’ og til at ’rydde planeten’. Vi bevæger os mod undergang, men vejen dertil er fyldt med vækst, profit og fede oplevelser. »For at opretholde den gældende livsform, må vi lyve om det, vi godt ved,« sagde William Rees.

Og det er måske derfor, Rio-deklarationen er på 23.940 ord. Så meget camouflage skal der til at skjule selvbedraget. Adspurgt, hvad pokker vi stiller op med en sådan indsigt, forklarede Rees, at hjernen også er resultatet af en social og kulturel prægning. Synapserne knyttes vitterlig også som resultat af denne type ydre påvirkninger. Og dermed er det muligt at komme til indsigt om vor egen situation. Det er ifølge Rees det eneste håb: At vi faktisk ser i øjnene, hvad vi er i færd med, og derigennem evner at sætte os ud over selvbedraget og agere rationelt.

I Rio Centro har statslederne nu tre dage, hvor de ikke skal forhandle, fordi brasilianerne har tvunget det hele igennem på forhånd. Gad vide, om de vil bruge overskuddet af tid til at reflektere og for en gangs skyld tale sandt til vore påvirkede hjerner om den situation, vi befinder os i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Farvel Jørgen Steen Nielsen. Det er dog det ringeste du til dato har præsteret i dit amokløb med magtens tolkninger af miseren. Endnu engang: Farvel.

Niels-Holger Nielsen

Hvad stiller vi op mod den stadig voksende mængde af journalistik, som mere består af statements end af fakta?

Niels-Simon Larsen

Tak til jsn for alle ordene. Jeg synes, at W.R. taler helt klart om situationen. En opridsning af, hvor vi befinder os. Fornuftens klare tale.

Om jeg begriber de foranstående kommentarer. Jo, det gør jeg nok, for der mangler vist et par ord om arbejderklassen og revolutionen.

Man kan også sige, at der mangler ’vejen ad hvilken’, altså den ud af problemet. Det vil jeg godt vedgå, men hvem har den? Lad høre!!!

John Fredsted

@Søren Lom: "Jørgen det er ikke den biologiske art mennesket, der er problemet, det er kapitalisme som er problemet."

Det lyder som selvmodsigende vrøvl i mine ører, for er kapitalisme ikke menneskeværk?

Steen Ole Rasmussen

JSN viderebringer en form for essensmystificerende betragtning over menneskets adfærd, forklarende "som om" at det lå i naturen, at vi er som vi er og til sidst at det også ligger i forudsætningerne, at vi er modtagelige for læring, at vi kan kodes om, lære!

Han slutter dermed af med at bekræfte på sin egen funktion, den funktion som han ser hos sig selv, oplysning, sandhed, selverkendelse.

Det er udtryk for det jeg kalder modernisme. En del af problematikken.

JSN er naiv, og underligt bekvem. Det er stadig som om, at man tror på at det store lys skulle gå op, som om at man tror på, at konflikten kan undgås.

Det er dumt. Man foretrækker på den måde at blive i ideologiens verden, med dens bekvemme problemstillinger, og undgår på den måde at træde ind i realitetens konflikt, selv om den allerede er der, omfattende og bærende det hele. Modernistisk, dumt og patetisk.

Kapitalismen betragtes af det store flertal som en naturtilstand, og derfor svarer det, ureflekteret, at 'give kapitalismen skylden', til at Karl Marx havde skrevet Das kapital med fire ord: "Det er Kapitalismens skyld" ...og det gjorde han som bekendt ikke.

Selv om kaptalismekritik kan udlægges som revisionisme kommer man ikke uden om den.

John Fredsted

Tak til JSN.

Skriv gerne flere af denne slags artikler, der beskæftiger sig med den psykologiske og (hjerne)anatomiske oprindelse til vores arts adfærd.

Lennart Kampmann

I en nærmere fremtid vil multiresistente bakterier hjælpe os med at stabilisere væksten.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Kongstad Nielsen

Altså, det er én stor badeferie, vi er vidne til.. 55.000 mennesker er rejst med fly til Rio. Ikke for at forhandle, for teksten foreligger allerede færdig. Deltagerne har nu tre dage til ingenting. Jo, til at bade.

Fred være med dem, bare de ikke er alt for hellige. Hvad skulle professor William Rees derned efter? Jo, han skulle forklare alle de andre, hvorfor de er sådan nogle store idioter, at jorden er ved at gå til, mens de står foran buffeen og ikke kan holde igen, men propper sig med alle herlighederne. Professoren siger: "Vi bevæger os mod undergang, men vejen dertil er fyldt med vækst, profit og fede oplevelser". Ja, som f.eks. en tur til Rio.

Men, men, så slemt er det heller ikke. Hemmeligheden ligger det lille sted, hvor professoren siger, at vi har forenet vores ødelæggende adfærd med en " ...kulturel prægning, der siger os, at vi har ret til det..."

Det er hjernens kulturelle prægning, vi skal have fat i. Og ændre på. Man tager ikke mere fra buffeten, end man har godt af. Vi skal have gang i den prægning gennem gode eksempler, argumentation og agitation. Og faktisk må man godt opdrage børnene også - det er ikke forbudt.

Når badeferien er slut og de sidste fotos taget, kan de 55.000 rejse hjem med de 23.940 ord om "The future we want" og håbe det bedste. Og jeg tror helt sikkert, at det vil ske en masse aktive tiltag overalt for at sikre kloden. Man ville bare ikke spændes for juridisk bindende aftaler, derfor den uforpligtende tekst.

Fremragende skriv, JSN!
Måtte det blive læst (med reflektion) af utallige af denne verdens såkaldte 'superior beings'....

Niels-Simon Larsen

@Steen: Jeg forstår dig ikke helt. Er vi fastlåst i/af vores natur eller kan vi lære noget? Du mener, at Jørgen er i ideologernes verden og burde træde ind i realitetens konflikt. Det sidste, hvad er det? Har vi en, der er mere i realiteternes konflikt end netop Jørgen?

@Mikael: Du har en interessant pointe i at mene, at vi kan opdrages til ikke at tage mere fra buffeen, end vi har godt af. Det er der, hele problemet ligger. Kunne vi bare … inkl. de syv dødssynder.
Der vil nok hele tiden være et problem, hvis Marie hellere vil være kæreste med min rival end med mig, men alene det at holde balancen foran buffeen, er et stort skridt i den rigtige retning.

Allerede de tidlige bibelforfattere, og sikkert mange før dem, vidste at menneskene ikke er gode til at håndtere det snigende og det lokkende - slangen i paradiset. Siden har det været opgaven at konstruere samfundssystemer der begrænser den umådeholdende appetit på livet...

"Alt med måde" - som oraklet i Delfi videregav...

Michael Kongstad Nielsen

Ja Niels-Simon, at holde balancen foran buffeen. Det er kunsten. Ikke være grådig, og dog heller ikke spartansk.

Og Bill Atkins, alt med måde, det har buddhisterne vist også noget med, og Aristoteles, Den Gyldne Middelvej (mellem f. eks. vild luksus og askese). Eller man kunne kombinere med at lade der være fest en gang i mellem, og andre gange holde igen.

Selvfølgelig er mennesket ikke bare styret af begær, lidenskab, appetit osv., men også af overlevelsestrang, klogskab og kultur. Det er gammelkendt at man skal holde hus, d.v.s gemme til i morgen, hvad der ikke kan spises lige nu, bruge tøjet fra sidste år igen, osv. Og det lå dybt i jægeren, at man ikke skulle skyde flere dyr, end bestanden kunne tåle og vi selv kunne fortære eller gemme. Fiskeren lærte hurtigt at gemme ved at tørre eller salte, og bonden viste jo, at laden og loen skulle være fuld til vinteren.

Dog gemmer den herlige strofe fra en gammel dansk sang lidt frivol ødselhed, på den gode måde:

"rev vi marken let, det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt" .

Men det har vi "glemt". Nu går man ud og køber nyt døgnet rundt og året rundt nyt, nyt, nyt, smidet det gamle ud osv.

Professor Rees er flere steder inde på, at det er den kulturelle påvirkning, der kan være med til at bringe os på rette vej. F. eks siger han. :
"...at hjernen også er resultatet af en social og kulturel prægning. Synapserne knyttes vitterlig også som resultat af denne type ydre påvirkninger. Og dermed er det muligt at komme til indsigt om vor egen situation. Det er ifølge Rees det eneste håb: At vi faktisk ser i øjnene, hvad vi er i færd med, og derigennem evner at sætte os ud over selvbedraget og agere rationelt."

Den kultur, den uregulerede, ureflekterede kapitalisme og liberalisme har bragt med sig, bringer os ikke i rigtig retning (for at sige det mildt).

John Fredsted

"Rees påpegede, hvordan homo sapiens er en art med fire egenskaber, som ingen anden art besidder: evnen til at ræsonnere og analysere, til at planlægge fremadrettet, til at tænke moralsk og til at vise medfølelse. Hvordan kan det så være, at vi ikke magter at forholde os formålstjenligt og ansvarligt til den økologiske krise, den voksende ulighed og tabet af biologisk mangfoldighed ..."

Mit bud er det (for dem, der kender mig) velkendte: eksistentiel angst, der uundgåeligt følger med det at være et selvreflekterende væsen. Såvidt jeg har indsigt i dette emne, så udløses frygt i/af det limbiske system, mens angst næres i de senere tilkomne dele af hjernen (i neocortex'en, som nævnt i artiklen).

Som jeg tilsvarende har givet udtryk ved andre lejligheder, så er det min opfattelse, at det materielle overforbrug og det i mine øjne fatalt overdrevne forbrug af psykofarmaka i de udviklede lande, hvor langt, langt de fleste mennesker har deres fysiologiske behov så rigeligt dækket ind allerede, altovervejende drives af ønsket om at uddrive eksistentiel angst, sorg, etc. fra midten af den/sin menneskelige eksistens.

Ikke alene er dette fatalt for planeten, det er også en fatal amputation af det menneskelige følelsesliv: ved at ønske sig et liv fri for psykisk ubehag, bliver vi som kultur inautentisk. Læg engang mærke til, hvad der altovervejende snakkes om, når vi er sammen: ting frem for følelser. Jeg foretrækker personligt ensomheden, hvor jeg ikke behøver lade som om, at det, der snakkes om, er interessant.

I mine øjne kan vi grundlæggende intet gøre ved de indeværende vanskeligheder, hvis ikke vi som kultur besinder os ved at finde modet til at være mere autentiske i vort samvær om det at være et menneske - og det vil for eksempel sige noget så 'banalt' som at finde modet til at indrømme, at man er bange (for jeg vil vove den påstand, at vi alle, uden undtagelse, er bange, for et eller andet).

@John Fredsted

60% af jordens mennesker lever i en slags balance med naturen, så det er altså ikke arten som sådan der er problemet. Så nej der er ingen modsigelse.

Michael Kongstad Nielsen

Men det er vel ikke selvmodsigende, at det er kapitalisme, der er problemet, selvom kapitalisme er menneskeværk. Og netop fordi det er menneskeværk, kan menneskene også lave det om, korrigere, regulere, smide ud, og erstatte med noget, det ikke leder til klodens og vores eget fordærv.

Niels-Simon Larsen

Når vi (som her) er kravlet ud i de metafysiske hjørner og bruger ordet ’kapitalisme’, synes jeg, at man skal passe på ikke at gøre begrebet til en metafysisk størrelse, dvs. give den et selvstændigt liv. Man kan ikke hænge kapitalismen ud, uden at hænge kapitalisterne ud – og hvem er de? Det kunne fx være mig, for i en fattigeres øjne, ser jeg da ud som en kapitalist, pænt tøj, nydelig klippet, en god pensionskasse (man ikke spørge mig om, hvorhenne pengene ligger og yngler).

På samme måde med arbejderklassen, som består af arbejdere. I dag er det vel mere en følelsesag, om man er arbejder eller ikke. Da jeg var ung lærer og rød, spurgte jeg engang min far, der havde været arbejdsmand siden 1920, om han ikke så på mig som arbejder. Han rystede på hovedet: ”Jeg ved godt, hvordan en arbejder ser ud”, sagde han. Det kunne han se på kroppen. Sproget røber også. De hedengangne Møller og Møller (Mærsk og Preben), ryger ned i hver deres skuffe.

Hvis vi skal afskaffe kapitalismen, skal vi afskaffe kapitalisterne, antagelig dig og mig. Fint, lad os komme i gang! Skal de overforbrugende arbejdere gå fri? Det synes jeg ikke. Man skal via den enkeltes dybe forståelse af sammenhængene afskaffe kapitalismen. Ingen brutale ledere med kasket. Ingen bureaukrater. Vi nedlægger X-faktor, ugebladene og de dumme spørgsmål i nyhederne og teflon-politikerne får et spark ved næste valg osv. osv.
Der er nok nogle, der er bedre end mig til at angive vejen, men nu er der da gjort en begyndelse.

Thomas Meinert Larsen

Desværre en meget præcis analyse af udfaldet af Rio+20 mødet, og en meget fin analyse af William Rees. Tak til JSN

Michael Kongstad Nielsen

I det omfang jeg forstår Niels-Simon Larsens indlæg 20.30 vil jeg gerne sige, at kapitalister, det er dem, der betaler topskat. Og som handler on-line på børsen hjemme fra dagligstuen. Og som stemmer på Lars Løkke, og holdt VKO ved magten i 10 år. Alle de, der svulmede i deres indre sammen med deres friværdier, og som allierede sig med bankfuldmægtigen, der foreslog nogle snedige derivatinvesteringer. Alle de, der lod grådighed gå over forstand, bl. a. fordi kulturen tillod det. Det er jo det, Rees siger et sted: "... en kulturel prægning, der siger os, at vi har ret til det. Kald det neoliberal ideologi, vækstparadigme eller noget tredje" Ja, dette tredje vil jeg kalde "kapitalisme".

Der går en anekdote om, at da Joseph Kennedy i 1929 spurgte en skopudser om, hvordan det gik, begyndte skopudseren at tale om sine aktier. Da blev Kennedy klar over, at han måtte sælge alt, og det var en god forretning.

Idag er der også kapitalflugt overalt. Den private kapital er væk. Gemmer sig de mærkeligste steder såsom i danske kroner, så Nationalbanken har været nødt til at lave minusrente. Ingen vil i hvert fald købe spanske statsobligationer.

Hvad kom vi fra? - jo, kapitalisme. Det er den mentalitet, kapitalismen er spundet ind i, der fører til miseren, at vi retfærdiggør vores adfærd, selvom den ødelægger kloden og os selv. Den mentalitet kan ramme selv små folk, der leger kapitalister. Og så griber det om sig som smitten fra en frygtelig sygdom. Kapitalismen bemægtiger sig folks tankegang og dømmekraft, indtager skopudserens drømmeverden, og bidrager til et totalt kollaps.

Så kapitalismen er synderen over dem alle. Ned med kapitalismen.

Steffen Gliese

Kapitalismen lever af utryghed, mennesket efterspørger til gengæld tryghed. Hvis man ved, at man ikke behøver at rage til sig, fordi der også er noget at få imorgen, lader man lettere være med at overforbruge. Man lader også være, når der ikke er så meget at overforbruge. Selvom jeg synes, jeg forbruger meget, må jeg stadig chokeres over de yngre generationer, der ikke særlig godt kan stå imod. Der er en decideret omprogrammering muligvis nødvendig.

Niels-Simon Larsen

@Mikael: Jeg er enig med dig i det hele, men ikke i den sidste linje, for hvad var så ’spielverderberen’ før der var noget, der hed kapitalisme - den rige købmand, gnieren, pantelåneren?

Er ondets rod inde i os eller udenfor? Jeg synes, at vi skal sige begge steder. Hvis vi tænkte os, at vi fik held til at afskaffe kapitalismen og lavede en helt ny samfundsform, ville vi jo stadig have de forskellige karaktertyper på den daglige scene: den introverte, den ekstroverte, rodehovedet, den pertentlige, livsnyderen, misantropen osv.

Måske vil den smalle medicin kunne afskaffe nag og misundelse, generthed og vrede, men hvilke barske realiteter, skal så gøre os til voksne og medfølende mennesker?
Kapitalismen ser jeg mere som noget, vi skal lære at veje og finde for let. Jeg kan dog godt se, at en masse vægte står og ruster. Man vil ikke bruge dem, og slet ikke når man går hjem fra buffeen.

To retninger:
1. Enhver skal begynde at arbejde med sig selv.
2. Vi skal have en langsigtet, politisk strategi.

Kommunismen var vel det sidste seriøse bud på en strategi. Kommunisterne har møget sig gevaldigt, må man sige, så nu kan man godt komme frem med et nyt bud. Jeg synes bare ikke rigtigt, at det, man bliver budt på, er noget særligt. Min linje er det der med, at enhver osv., så det gør jeg.

Det kan være at Niels-Holger er på vej op og vil deltage?

Niels-Holger Nielsen

'@Søren Lom: Vil det sige, at de 40% af mennesker ikke tilhører arten?'

Forkert spørgsmål John. Det kommer sig af, at du med djævelens vold og magt vil forankre problemets sidste instans i den menneskelige psyke. Personligt tror jeg, der er al mulig forskel på psyken hos en gennemsnitlig velfærdsdansker og så den milliard mennesker, der lever for under en dollar om dagen. Lad os bare tage den halvdel af menneskeheden med, som lever for under 2,5 dollar om dagen. Det spørgsmål kommer artiklens 'filosof' heller ikke ind på. Er det ikke en reduktionisme af rang? Det må du som atomfysiker også have en opfattelse af - eller tager jeg fejl?

Niels-Holger Nielsen

Michael Kongstad Nielsen

Det kan godt være, at jeg må fremture med et vist forbehold angående nogle af mine mange anbefalinger af dine indlæg igennem tiden. Det forekommer mig, at din kapitalismedefinition er ganske vilkårlig, vakkelvorn og vildledende - ikke helt fri for selvmodsigelser.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon

Jeg er altid på vej, og kan ikke lade være med at deltage. Der udveksles mange interessante tanker her, men der er ikke nogen jernvilje til at adskille skæg og snot. Det skal man heller ikke altid. Der findes jo også brainstormfaser og følelsesforankrede tilgange. Men lad det nu ikke tage overhånd.

Niels-Holger Nielsen

Man bliver jo lidt handicappet i sin deltagelse i debatterne, når man også gerne vil se Christiano Ronaldo diske op med lækkerier på stribe.

Niels-Holger Nielsen

Lad endelig ikke jeres disputter distrahere af facts. Dem kender vi jo alle (og derfor er de uinteressante, som John Fredsted plejer van at sige).

John Fredsted

@Niels-Holger: "Det kommer sig af, at du med djævelens vold og magt vil forankre problemets sidste instans i den menneskelige psyke."

Hvad mener du med "problemets sidste instans"?

"Personligt tror jeg, der er al mulig forskel på psyken hos en gennemsnitlig velfærdsdansker og så den milliard mennesker, der lever for under en dollar om dagen."

Jeg er såmænd ganske enig.

Niels-Simon Larsen

Herligt med den spændvidde, der er i debatten, som ikke mindst skyldes Niels-Holger med sin
”…jernvilje til at adskille skæg og snot.”, men som tilføjer
”… men det skal man heller ikke altid.” Nej, ikke altid, men så sandelig da engang imellem, gerne ofte. Hvis ingen gør det, fader alt ud. Vi har altid delt os op i strammere og slappere, DKP-hovedkvarteret og Thylejren fx .

Professionel fodbold og Niels-Holger? Niks! Han får omgående det gule kort fra mig. Han sidder sgu nok samtidig og drikker 1½ liter Coca Cola.

Hvor var det nu vi kom fra? Jo, hjemtur er nedtur, og det gælder også fra Rio. Sikke en vandgang eller gang vand (ud af ørerne). Vi er forrådte - redde sig hvo der kan. Det må være konklusionen med den tilføjelse, at det kan man ikke, når der er tale om globale problemer. Hvis vi tænkte os, at vi gjorde Danmark til grøn mønsterstat, ville vi alligevel blive ramt i nakken af temperaturstigningen. Djævlen hedder temperaturstigning, og det er ikke en detalje, hvad der er mange beviser på.

I Triers ’Melancolia’ bygger de en magisk hule. Det er værd at tænke på.

Michael Kongstad Nielsen siger (12:09): Selvfølgelig er mennesket ikke bare styret af begær, lidenskab, appetit osv., men også af overlevelsestrang, klogskab og kultur.

og

William Rees skriver i artiklen: mennesket ejer evnen til at ræsonnere og analysere, til at planlægge fremadrettet, til at tænke moralsk og til at vise medfølelse.

Enhver bør overveje hvilket samfundssytsem, der underbygger at disse positive menneskelige egenskaber skaleres op til samfundsvidenskab - socialismen eller kapitalismen?

... er det begæret eller fornuften der driver kapitalismen?

...med hensyn til spørgsmålet om den menneskelige psyke og system må jeg citere Satre:

"Mennesket skaber mennesket"

Niels-Simon Larsen 22:45 Kommunisterne har møget sig gevaldigt, må man sige, så nu kan man godt komme frem med et nyt bud. Jeg synes bare ikke rigtigt, at det, man bliver budt på, er noget særligt.

Ok, men så må du vel tage kommunismen op til revision - min egen konklussion er at der blandt os mennesker er en større minoritet som for alt i verden vil have magt, men som ikke besidder nogen socialsolidarisk plan. Vi kan kalde dem systemets 'kapoer' - og vi døjer med dem både i det ene og det andet system. Så jeg hælder nok til den antagelse at problemerne også har en psykologisk årsag.

Ole Falstoft

De gamle kommunistiske stater er ikke noget forbillede hvad angår ansvarlig miljøpolitik.
Der foregik et ukontrolabelt svineri og spild af ressourcer

Niels-Simon Larsen

Kapitalisme i fuldt flor:
Så sent i går aftes på DR2 en betagende udsendelse om falkejagt. En amerikaner brugte sit liv på fuglene og havde samtidig et stort hjerte for dem, hvad der gav ham mange problemer. En falk omsættes nemt til en million kr.
På den arabiske halvø er der 5000 fedteprinser, der alle ønsker sig en falk i fødselsdagsgave, elsker at bo et par dage i teltlejr og foretage alle mulige lyssky (kontante) handler der. Bin Laden en hyppig gæst i sin tid. Bush-regeringen med på en kigger og villig til at række en hånd frem fra mørket. Falken i dag en truet art.

Jeg ser kapitalismen som en karakterbrist, noget man skal udvikle sig bort fra. De gamle, rige calvinister levede spartansk. Flere havde en meditationshytte i deres have. Direkte fra skrivebordet (skrivebordsmyrderierne) til den stille bøn til gud. I dag fråser kapitalisterne og støtter sig til kirken eller moskeen. De ser ingen modsætning mellem mord og bøn, og vi ser jo heller ingen modsætning mellem den måde, vi lever på og vores religion. Det er det, der er den dybeste brist.

tjah og alligevel blev Europas storkebestand forøget med 140.000 ynglende par ved Østeuropas 'indlemmelse' ...

Falstoft jeg tro en dybere miljø- socioøkonomisk analyse er påkrævet hvis ikke diskussionerne skal foregå på de gamle inddoktrineringer. Come on.

Ole Falstoft

@Bill: Ja ok lad os ikke blive hængende i fortiden men lære af den.
Det er et næsten uløseligt dilemma at finde den rette balance mellem behovet for politiske institutioner der er effektive og har magt til at gennemgføre den nødvendige politik og det demokratiske hensyn der fordeler ansvar og pligter ud til så mange så muligt
Får det første hensyn overvægt kan vi ende i et korrupt samfund som f.eks. de gammelkommunistiske
Får det andet hensyn overvægt kan vi ende med et samfund hvor det er umuligt at gennemført effektive tiltag

@Ole, Ja, korruption er en samfundsforvridende svøbe som er alt for dårligt kortlagt - med de elektroniske muligheder der er for at følge pengestrømmene burde vi kunne afsløre langt mere om de samfundsforvridende akkumuleringer. Afsættelsen af de tidligere Vest-venlige diktatorer har jo vist at de har samlet enorme formuer. Grotesk er det eksv. at Mubaraks formue ikke er blevet antastet ved den nylig afsluttede sag.

Michael Kongstad Nielsen

Niels Holger Nielsen ( 22. juni kl. 00.22):
Du må gerne tage forbehold for dine anbefalinger af mine indlæg gennem tiden. Man kender ikke andre tilbunds før efter lang tid.