Leder

Bureaukraterne boltrer sig

5. juni 2012

Hurra! Det er dansk folkestyres fødselsdag. Den bør fejres med erkendelse af, hvor omsorgskrævende fødselaren er. Det er ikke nok, at befolkningen sætter krydser på valgdage.

De, der optræder på folkestyrets vegne, skal gøre det med respekt for grundloven, lovene og for borgernes ret og værdighed. Det er krav, som vi konstant skal holde de folkevalgte op imod. Ikke nok med det. Den demokratiske kontrol skal i lige så høj grad rettes mod embedsværket. Det er embedsværket, der bestemmer, hvordan de politiske beslutninger skal udføres – og dermed, hvilken virkelighed de skal blive til. Og dansk embedsværk er i krise. Det fremgik af en reportage, som denne avis i fredags bragte fra en konference om ledelse i den offentlige sektor, afholdt af Copenhagen Business School, CBS.

Konferencens hovedtaler, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), lovede, at hun »vil udøve konkret regelhæmmende adfærd«.

Dermed sigtede hun til, at den offentlige sektor i VKO-årene er indsnøret i en kvælende detailstyring: Regler, kontrol, indberetning.

Vestager er klar over, at en befrielse fra reglerne vil møde modstand. Når nogen peger på en uhensigtsmæssig regelstyring af offentligt ansatte, er der hurtigt – med Vestagers ord – »nogen, der siger: ’Åh, den kære lille regel. Den er måske ikke nødvendig nu, men den kan blive det’.«

Regeldillen er kun ét af onderne i dansk forvaltning. Den herskende ideologi for offentlig styring er slået fejl. I 1980’erne rådede under de ærkekonservative regimer i Storbritannien og USA en forestilling om, at det offentlige bedst kunne ledes, som om det var en privat virksomhed. »New Public Management (NPM)« blev navnet på denne ledelsesform, der gik hånd i hånd med privatisering, udlicitering og outsourcing. Andre lande – heriblandt Danmark – der oplevede sig som kørt død i velfærdsstaten, importerede efterhånden NPM og dens følgesvende.

Dermed importerede Danmark ikke bare et styresystem, men også et værdisystem. Som CBS-professor Torben Beck Jørgensen fastslog på ledelseskonferencen: »NPM betyder også import af angelsaksiske værdier: ’De maskuline’ på bekostning af ’de feminine’. Altså import af værdier som selvhævdelse, ambition, konkurrencementalitet, materialisme, præstationsræs.«

Til grund for konferencen lå bogen ’Lederskabsreformationen – Kampen for et demokratisk samfund som modspil til det globale samfund’. Den er skrevet af CBS-ledelsesprofessor Preben Melander, efter at han har indhentet synspunkter fra 70 centralt placerede personer i det administrative og politiske system.

Nådesløst fastslår bogen, at NPM har spillet fallit. Det fremgår af de elendige tilstande inden for offentlig transport, folkeskole, ældrepleje, sygdomsbehandling, kriminalitetsbekæmpelse og infrastruktur. Men, lyder bogens tekst: »Alligevel har man fra centralt hold videreført NPM’s lukkede, enstrengede og stive økonomistyringslogik i endnu mere krampagtige kontrolformer.« Hvilke følger har det haft for ledelsen af den offentlige sektor? Bogen svarer ubarmhjertigt: »Bureaukraterne boltrer sig i deres egen magtbase i ly af det politiske systems afmagt og producerer en fiktiv orden og indbildt rationalitet uden blik for de reelle sociale og menneskelige konsekvenser.« Det er nogenlunde så hård en kritik, som tænkes kan. Og den er ikke fremsat af revolutionsromantikere, men inde fra det administrative system. I tidligere tider var ledelsen af dansk forvaltning bygget på respekt for faglighed, borgernes retssikkerhed og almindelig snusfornuft. Lidt kringlet kunne det gå, og mange smarte engelske ord var der ikke i det.

I nyere tider er det føget med floskler som: ’Performance measurement’, ’lean-rationalisering’, ’benchmarking’ og ’beyond strategic vision’. Alt mens offentlige lederlønninger er skudt i vejret, ofte trukket af resultatkontrakter med så dunkelt formulerede mål, at bonusløn er en given sag. Blandt dem, der rent faktisk leverer ydelserne til borgerne – pædagoger, lærere og sundhedspersonale – er faglighed nu blevet et forlangende. På de offentlige direktionsgange er den forsvundet.

Bureaukraterne har for travlt med at boltre sig. Måske også for travlt til eftertanke på grundlovsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niklas Monrad

Performance measurement - det at måle, om man har nået de mål man har sat sig - og Lean, - det at reducere spild - hvis det er blevet floskler, så er det ikke fordi der er noget i vejen med begreberne og principperne.

Ofte er problemet bare, at folk ikke bryder sig om at se, sort på hvidt, hvilke specifikke arbejdsområder der ikke fungerer ordentligt, fordi det falder tilbage på dem selv.

Fremragende leder af David Rehling. De ødelæggende virkninger af New Public Management er omfattende og deprimenrende.
Hvis man skal finde årsager til lav produktivitet og ringe innovation i den offentlige sektor - netop det, som NPM i sin tid skulle ændre på - ligger en væsentlig forklaring i perverteringen af de oprindelige intentioner bag NPM.
Der er ikke andet at gøre end at begynde at systematisk afvikling af dette misfoster, hvilket bl.a. indebærer afskedigelser og omskoling af horder af kontrol-bureaukrater.
Tak, Rehling.

Niklas, det kunne vel også tænkes at værdier som selvhævdelse, ambition, konkurrencementalitet, materialisme, og præstationsræs ikke rigtig fremmer den kultur der passer til en offentlig sektor baseret på humanisme og gensidig respekt mellem ansatte og borgere.