Leder

Da Danmark glemte pointen

22. juni 2012

Det kinesiske statsbesøg i Danmark og Danmarks Udenrigspolitiske Nævns besøg i Kina har været en kæmpe succes. Den danske befolkning var »nysgerrig og optimistisk« i forbindelse med Hu Jintaos besøg. De danske medier reagerede med »entusiasme«. Og danske politikere kaldte besøget en »historisk begivenhed«. Fra Nævnets besøg i Kina så udenrigspolitisk ordfører fra det socialdemokratiske regeringsparti Jeppe Kofod et »enormt« potentiale for forholdet de to lande imellem.

Altsammen ifølge de statsstyrede kinesiske propagandamedier, som med hele tre interview med dronning Margrethe som glasuren på kransekagen i de seneste par uger har haft optimale betingelser for at spinne de dansk-kinesiske relationer til styrets fordel.

Mindre let har det været for danske eller bare kritiske medier at få adgang til den kulturelle udveksling. Præcis hvorfor, er der fra dansk hold blevet givet mange forskelligartede forklaringer på. Spørgsmål til den kinesiske præsident var ikke en mulighed, fordi præsidenten ikke ønskede det.

En kinesisk-amerikansk tv-station kunne ikke akkrediteres, fordi den efter Udenrigsministeriets opfattelse var kinesisk og derfor måtte spørge den kinesiske ambassade. Der som bekendt ikke accepterer kritisk eller uafhængig presse.

Og danske journalister måtte i modsætning til deres kinesiske kolleger ikke deltage på Udenrigspolitisk Nævns tur – ifølge Jeppe Kofod for ikke at ødelægge møderne undervejs.

Tilbage står et forstemmende billede af et dansk politisk apparat, der ikke har fattet, at man godt kan lave forretninger med Kina uden at ofre sine demokratiske grundværdier undervejs. Som på trods af, at balancen mellem økonomiske og demokratiske hensyn har været central i relationen til Kina i årtier, ikke har gjort sig umage med at sikre, at det ene hensyn ikke ofres på det andets alter.

Det er ikke svipsere. Det er amatøragtig udenrigspolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Politikerne i dag har ingen sans for demokrati og menneskerettigheder. Det hele overlades trygt til bankerne. Og for en gangs skyld til en enkelt journalist forargelse....

Hanne Gregersen

Med hvilken faglig vægt kan frk Kaarsholm udtale sig om dansk udenrigspolitik ? det lugter af en ren lægmands betragtning (kan muligvis have været et enkelt semester med udenrigsjournalistik på bladsmørerskolen i Århus).... Det forekommer derfor helt absurd, at frk Kaarsholm opløfter sig selv til autoritet på området for, hvordan man bedriver udenrigspolitik.
Det lugter derimod af, at man er blevet tøsefornærmet over at blive forsmået til en tur til de varme lande med Udenrigspolitisk Nævn.

Det er ikke nogen svipser, politikerne foretrækker bare den kinesiske model frem for den danske. Nu ved I hvad fremtiden vil bringe.

Olav Bo Hessellund

Helt enig med Lotte Kaarsholm.

Regeringen står tilbage med et forklaringsproblem, når man betænker dens uforbeholdne kritik af Kinas menneskerettighedspolitik m.m., dengang den var i opposition - og så nu den ligeså uforbeholdne falden på halen for det officielle Kina, hvor den er i regering.

I min ordbog hedder det holdningsløshed og renlivet opportunisme. Ingen respekt for det!

Michael Kongstad Nielsen

Enig i, at den danske håndtering af besøgene har været både svipset og amatøragtig på mange måder.

Men pressen og den almindelige offentlige danske mening bør også tø lidt op. Hvorfor skal man holde betonagtigt fast i en relation til Kina, man har haft i årtier? Skal relationen ikke udvikles? Hvis man overhovedet vil snakke med Kina, må man og se at komme ud af den kolde krig og se nyt og fordomsfrit på det kæmpe land. Tiden er gået, og alting forandrer sig, også Kina.

Kasper Hviid

Indlægget hævder at udenrigspolitikken er 'amatøragtig' og at det dansk politisk apparat ikke har 'fattet' at man godt kan lave forretninger med Kina uden at ofre sine demokratiske grundværdier. Ligeledes bekræfter en kommentator at den danske håndtering har været 'svipset' og 'amatøragtig'.

Mon ikke besøget har været ret godt planlagt? Er det ikke muligt at håndteringen faktisk var i fuld overenstemmelse med politikernes ønsker?

Jeg syntes det er en uheldig tendens, at antidemokratiske beslutninger i toppen af systemet får lov at blive undskyldt med at at de hyggelige, ejegode danske toppolitikere bare opførte sig svipset og amatøragtigt.