Leder

Halløj i tonekunsten

4. juni 2012

Inhabilitet, nepotisme, kammerateri. Beskyldningerne har lydt i aviser, gennem sociale medier og i kommentarfelter, efter at Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik under Statens Kunstfond tildelte 80.000 kr. i arbejdslegat til Nikolaj Nørlund.

Problemet? At der i det 3 m/k høje udvalg sidder en musikerkollega ved navn Jens Unmack, der så sent som i oktober 2011 havde en arbejdsrelation til Nørlund, da dennes selskab Auditorium udgav Unmacks Over Byen, Under Himlen – En Samling. En problematik, der er blevet forstærket yderligere, da det blev bemærket, at Nørlund modtog et lignende arbejdslegat sidste år, hvor Unmack også sad i udvalget. Forvaltningsekspert og professor ved Københavns Universitet Michael Gøtze har ifølge flere medier vurderet, at Unmack burde været gået uden for døren under behandlingen af Nørlunds ansøgning. Samt at udvalget i det hele taget kan befinde sig på kant med reglerne om inhabilitet i forvaltningsloven. Og nu har Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, stillet et paragraf 20-spørgsmål til Uffe Elbæk, hvilket tvinger kulturministeren ind i en sag, han endnu ikke har kommenteret.

Det virker ikke forkert at give en velrenommeret musiker som Nørlund et arbejdslegat. Slet ikke. Men der opereres med en uholdbar fortolkning af inhabilitet i Statens Kunstfond. Den lyder sådan her: Hvis ikke man har en aktuel arbejdsrelation med ansøger, er der grønt lys. Det er for nemt og ignorerer alle de gråzoner, der kan findes i et forhold mellem to musikere. I Nørlunds og Unmacks tilfælde er der tale om en årelang relation. De to herrer var på turné sammen i 2008 og havde altså for lidt over et halvt år siden atter et samarbejde.

Udvalget har altså handlet i overensstemmelse med retningslinjerne og er derfor i god tro havnet i den aktuelle misere. Men lignende sager bør fremover afværges med en mere nuanceret og stram fortolkning af habilitetsspørgsmålet. Ellers risikerer støtteordningen at miste troværdighed og legitimitet. Det er skatteborgernes penge, der uddeles, og et udvalg, der kan opfattes som en venneklub, er alt for nemt at udfordre, beklikke, ja, minimere.

Den verserende debat synes således stort set at ignorere, hvor broget et felt af musikere der har fået penge i år. Blandt de over 100 arbejdslegater finder man unge navne som When Saints Go Machine, Rangleklods og Oh Land, indvandrere som Dalia Faitelson med israelsk-bulgarske rødder og Mizgin Özdemir med kurdisktyrkiske rødder og veteraner som Elisabeth Gjerluff Nielsen og Nanna Lüders. Der er gedigen spredning – dog med en vægt på den håndspillede og sungne musik – og det virker i hvert fald meningsløst at rase over en klub for de udvalgte få.

Nørlund er kun én af over 100 modtagere. Men det udelukker ikke strukturelle problemer i Tonekunstudvalget. For eksempel ville der med Unmack uden for døren kun have siddet to medlemmer tilbage med Nørlunds ansøgning. Det ville være udvalgets formand, Bent Sørensen, der har en baggrund i kompositionsmusik og Pernille Bévort, der har en baggrund i jazz. Sørensen – der er udpeget af Elbæk – har til gaffa.dk fortalt, at alle tre medlemmer har »stor indsigt i rytmisk musik, både rock, jazz, electronica, crossover og andet«. Det lyder godt nok imponerende, når man påtænker, hvor vild en vækst nutidens danske musikscene befinder sig i.

Faktum er, at det bliver sværere og sværere at følge med i moderne musik. Computernes frisættelse af teknologiske løsninger, der tidligere var dyre, har avlet en enorm underskov af talenter og en stærkt eskalerende udgivelsesstrøm. Genrer og subkulturer stortrives side om side i vores andedam. Hvor der før var grøde i én genre, kan man i disse dage tale om, at hiphop, indie, dansksproget singersongwriter, punk, dancehall, bass music og black metal alle på hver deres niveau oplever kreativ vækst.

Og en anden udfordring er, at den eskalerende networking i vores kultur gør, at habilitetsspørgsmål bliver stadig hyppigere.

Løsning? Udvid udvalget til mindst fem personer – gerne med i hvert fald én person med afsæt i hiphop og/eller elektronisk musik. Som udvalget foretager sine uddelinger nu, er der en vis forkærlighed for den håndspillede musik – det kan også blive en form for nepotisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu