Læsetid 3 min.

Hvor meget er for meget?

8. juni 2012

Fremgangsmåden var næsten identitisk med den ved massakren i Houla for to uger siden ifølge de vidneudsagn, der indtil videre er kommet ud. Den syriske regeringshær slog ring om en landsbyen Mazzar al-Qubayr og beskød den med tungt artilleri. Da hæren på afstand havde gjort sit arbejde, rykkede lokale Shabiha-militsmedlemmer ind og gjorde arbejdet færdigt med knive og skydevåben. Resultatet var op mod 78 lig; mænd, kvinder og børn.

Udåden i al-Qubayr er den fjerde massakre på to uger. Stadig ubekræftet ganske vist, som det må være, når udenlandske journalister og menneskerettighedsobservatører nægtes adgang, og FN’s observatører – som det var tilfældet i går – stoppes ved militærets checkpoints eller ligefrem beskydes.

Herfra er det usandsynligt, at man vil se nogen form for afspænding i konflikten i Syrien. Uanset om det syriske regime planlægger massakrerne, eller det reelt har mistet kontrollen med situationen, vil flere massakrer finde sted – begået af regeringens støtter, men givetvis også af styrets modstandere – i takt med at de sekteriske brudlinjer bliver stadig voldsommere, hadet stærkere, og anarkiet tager til.

For verden udenfor er det stadig sværere at se passivt til og blot betragte overgrebene i Syrien. 45 dræbte krævede det i den kosovo-albanske landsby Raçak i 1999, før det internationale samfund greb ind imod den serbiske overmagt. Den massakre er for længst overgået i bestialitet i Syrien, og på det bizarre og stærkt fluktuerende barometer for, hvornår et land kvalificerer sig til international intervention, har Syrien for længst passeret både Kosovo og Libyen som et land, hvor regimet myrder sine borgere uden blusel eller hæmninger.

Alligevel er det internationale samfund lige så rådvildt i dag, som det var før Annans fredsinitiativ.

I Istanbul, hvor Hillary Clinton holdt møde med europæiske kolleger, lød der skarpe fordømmelser og opfordringer til at danne en overgangsregering og vage formuleringer om at tage »yderligere skridt«, mens Kofi Annan taler om at danne en »kontaktgruppe« med lande med engagement i konflikten på den ene eller anden side og en vag idé om en slags ’yemenitisk’ exit for Assad: et frivilligt og forhandlet exit. Måske til Rusland, måske til Iran. Kritikere sagde før Kofi Annans fredsforsøg, at det kun ville give Assad mulighed for at trække tiden, mens han prøvede at kvæle modstanden, og det synspunkt er i store træk blevet bekræftet af begivenhederne. Selv de mest optimistiske iagttagere kan ikke se meget liv i Annans fredsforhandlinger, og illusionen er svær at opretholde, når massakrer som de nævnte i Houla og Mazzar al-Qubayr finder sted. Men hvad er alternativet?

I de kommende uger vil sanktionerne blive strammet først og fremmest fra amerikansk side, mens et møde i Syriens Venner-gruppen 6. juli skal udstikke en kurs for den gruppe af lande, der har valgt side til fordel for den syriske opposition. Udtalelser fra USA’s FN-ambassadør, Susan Rice, og senest finansminister Timothy Geithner indikerer, at sanktionerne kun er første skridt, og at det næste er at benytte sig af FN’s charters kapitel syv, som i sidste ende legitimerer fremmed intervention, hvis landets regering ikke retter sig efter FN’s Sikkerhedsråds krav. Om USA og dets allierede kan få opbakning fra Rusland og Kina til at tage kapitel syv i brug er tvivlsomt, men alternativet er ikke særlig indbydende. Det er en aktion uden om Sikkerhedsrådet med deltagelse af USA, Tyrkiet, golflandene og en række europæiske lande, og den vil lande midt i en polariseret konflikt, hvor hverken USA eller golflandenes langsigtede mål om at svække Iran og Hizbollah er nogen hemmelighed, og hvor fremmede tropper på syrisk jord vil blive mødt som besættere.

Der er ikke stor vilje til at indlade sig på det scenarie fra nogen af de pågældende landes side, uanset hvor meget man ønsker regimeskifte. Og fra det FN, der ville være langt at foretrække som storebror i Syrien, er der endnu mere stille. Denne kattepine har folkene omkring Bashar al-Assad for længst gennemskuet.

Så længe der ikke er vilje til at sætte handling bag en trussel, er den som regel tom, og når man ikke engang tør formulere en trussel mod styret i Damaskus, har regimet ret beset ikke så meget at være bange for udover risikoen for økonomisk kollaps. Spørgsmålet er, om man undgår krigen ved ikke at tale om den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Artiklens overskrift er igen misvisende og ensidig. "Hvor meget er for meget" er jo netop det man kunne kalde sloganet for de fjender af Syrien som ønsker at fremkalde en emotionel reaktion fra udlandet og - som ved tidligere lejligheder i Irak og Iran - få folk til at tro på at "der er noget om snakken".

Jeg vil henvise til Syrien UN missionens hjemmeside, hvor man får et helt andet indtryk end det den tendentiøse artikel efterløader. Her er der ikke noget ubekræftet eller tilsyneladende om massakrerne men de kontante udtalelser fra chefen for UNobservatørerne fra missionen i Syrien. Samt den UTube side der henvises til - her er der førstehååndsoptagelser med film og kommentarer af UNobservatørerne. De giver et helt andet billede end den krigsoppiskende vinkel man typisk ser i Informations artikler.

http://www.un.org/en/peacekeeping/missions/unsmis/

F. eks. er der her et statement fra chefen angående “beskydningen” af observatørerne da de ville nå frem til åstedet for den nye massakre. Det er ikke tilfældet, se nedenfor kopi af pressemedelelse fra chefen for missionen. Her omtales det at lokale flere gange standser og advarer UN observatører mod at tage til områderne da de vil blive beskudt -af “oprørere” tilsyneladende!. Observatørerne er også kun i “nogle tilfælde” blevet standset af soldater og har fået besked på at vende om. Ellers ikke. Velsagtens fordi det er farligt at nærme sig området!.
Citat fra hjemmesiden - et af flere dokumenter, som refereres forkert i artikler man normalt ser.

Statement attributable to the Head of the UN Supervision Mission in Syria,
General Robert Mood
UNSMIS dispatched UN Observers to Mazraat al-Qubeir, early Thursday morning, to
verify reports of large-scale killings in the village. The observers have not yet been able
to reach the village. Their mission is being obstructed by three factors:
1. They are being stopped at Syrian Army checkpoints and in some cases turned
back.
2. Some of our patrols are being stopped by civilians in the area.
3. We are receiving information from residents of the area that the safety of our
observers is at risk if we enter village of Mazraat al-Qubeir.
Despite these challenges, the observers are still working to get into the village to try to
establish the facts on the ground.
UNSMIS is concerned about the restriction imposed on its movement as it will impede
our ability to monitor, observe and report.
Damascus, 7 June 2012

Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

Det er forlængst bekræftet at massakren i Houla blev begået af de USA-Saudisk styrede rebeller.

De dræbte var pro-regeringsfamilier, en familie til et parlamentsmedlem, og en familie der havde skiftet tro fra sunni til sia.

De russiske journalisters rapporter med landsbybeboerne findes på:

http://anna-news.info/

(brug Google translate)

Et interview er oversat på:

http://friendsofsyria.wordpress.com/2012/05/31/a-testimony-of-what-reall...

Opsummering af Marat Musin 31.5

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=31184

Senest har Frankfurter Allgemeine bragt et uafhængigt vidneudsagn om Houla-massakren, der bekræfter anna-news og regeringssidens version:

http://networkedblogs.com/ytNNh

"Das Massaker von Hula hatte sich nach dem Freitagsgebet ereignet.

Die Kämpfe setzten ein, als sunnitische Rebellen die drei Straßenkontrollen der syrischen Armee um Hula herum angriffen.

Die Kontrollpunkte haben die Aufgabe, die alawitischen Dörfer um das überwiegend sunnitische Hula vor Anschlägen zu schützen.

Eine angegriffene Straßenkontrolle rief Einheiten der syrischen Armee zu Hilfe, die 1500 Meter entfernt eine Kaserne unterhält und umgehend Verstärkung schickte.

Bei den Kämpfen um Hula, die 90 Minuten gedauert haben sollen, wurden Dutzende Soldaten und Rebellen getötet.

Während der Kämpfe waren die drei Dörfer von Hula von der Außenwelt abgeriegelt.

Nach Angaben der Augenzeugen habe sich das Massaker in dieser Zeit ereignet.

Getötet worden seien nahezu ausschließlich Familien der alawitischen und schiitischen Minderheit Hulas, dessen Bevölkerung zu mehr als neunzig Prozent Sunniten sind.

So wurden mehrere Dutzend Mitglieder einer Familie abgeschlachtet, die in den vergangenen Jahren vom sunnitischen zum schiitischen Islam übergetreten sei.

Getötet wurden ferner Mitglieder der alawitischen Familie Shomaliya und die Familie eines sunnitischen Parlamentsabgeordneten, weil dieser als Kollaborateur galt. Unmittelbar nach dem Massaker hätten die Täter ihre Opfer gefilmt, sie als sunnitische Opfer ausgegeben und die Videos über Internet verbreitet."

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Her er sidste melding fra UNs observatørkorps i Syrien - se UN missionens hjemmeside
http://www.un.org/en/peacekeeping/missions/unsmis/
der opdateres regelmæssigt - og suppleres af videoer fra observaørerne - som man også finder mange af på observatørernes UTube hjemmeside.

8 June 2012 – After earlier obstructions, UN observers today reached the Syrian village of Mazraat al-Qubeir, where a massacre of civilians reportedly took place on Wednesday.
“We found the village empty of its local inhabitants, bmp [tank] tracks on the road, a house damaged from shelling, with a wide range of calibre types and grenades,” said the spokesperson for the UN Supervision in Syria (UNSMIS), Sausan Ghosheh. We found burned homes, and at least one burnt with bodies inside – there was a heavy stench of burned flesh.”

According to media reports, Syrian activists claim that Government troops and militiamen massacred at least 78 villagers in Mazraat al-Qubeir, located near the city of Hama, on Wednesday. The Syrian Government has said the accusations are false.

A group of 25 UNSMIS observers reached the village mid-afternoon on Friday, after having been obstructed in earlier attempts.

While trying to reach the location yesterday, UNSMIS observers were held up at Syrian Army checkpoints, and in some cases turned back; they were also stopped by civilians in the area, and received information from residents of the area that their safety was at risk if they entered the village. In addition, they were shot at with small arms.

“Residents from neighbouring villages came to speak to us, but none of them were witness to the killings on Wednesday,” Ms. Ghosheh said. “The circumstances surrounding this incident are yet not clear and we have not yet been able to verify the numbers.”

The spokesperson added that a team of experts from UNSMIS is in the village trying to ascertain the facts of what occurred.

The UN estimates that more than 10,000 people, mostly civilians, have been killed in Syria and tens of thousands displaced since the uprising against President Bashar al-Assad began some 15 months ago.

Brugerbillede for Thorsten Lind
Thorsten Lind

Det Arabiske Forår,
er desværre blevet inficeret
af en døbringende virus,
der går under navnet R2P.

R2P har desuden lammet
de vestlige mediers objektivitet
i faretruende grad.
Også Information er hårdt ramt af `sygdommen´.

Det er for ringe,
at `Den mindst ringe´
incl Ritzau-telegrammerne,
er NATO´s talerør.

Jeg kommer ikke til at forny mit abonnement
når det udløber om føje tid....
Mvh Th

Brugerbillede for Jakob Hede

I det hele taget omkring vestlig mediedækning - men i særdeleshed i relation til Informations ubegribeligt uhæderlige dækning af 'konflikten' i Syrien, er her et skoleeksempel på hvordan rigtig journalistik ser ud, i modsætning til ensidigt forvrænget, fortiet og forløjet krigspropaganda for NATO-imperiet.

Dette er nuanceret analyse af kilder.
Hvad er det faktisk FNs observatører har rapporteret fra Syrien?
Hvem er det rent faktisk, som BBC og Guardian og DR og Information og alle de andre vestlige krigs-medier citerer når de uden grundlag konkluderer at Assad står bag massakrerne i Syrien?

Hvad er fakta, og hvordan forholder man sig journalistisk hæderligt til fakta - når man ikke lige er blevet betalt for at narre samtlige vestlige 'bleedin' hearts' med på det næste bombetogt - ups jeg mente 'NoFlyZone'...

http://www.jeremyrhammond.com/2012/06/09/propaganda-is-the-name-of-the-g...

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Der er også lige et par sobre artikler her:

Syria: Media Lies, Hidden Agendas and Strange Alliances

'Shades Of Grey'- Rethinking The Houla Massacre

Tobias Havmand er da noget af det værste, der er hændt Information, selvom han ikke er en enlig svale.

Det mest uhyggelige er, at Information ikke har fundet det for godt, at følge op på hvad der sidenhen er skrevet rundt omkring i pressen. Det eneste vi har fået er dette opkog på dubiøs journalistik: Intervention eller ej?

Kom nu ud af flyverskjulet frk. Kaarsholm!