Leder

Indvandrere vinder et slag

27. juni 2012

Siden indførelsen af statsborgerskab og udstedelse af pas i forbindelse med nationalstaternes opståen i Europa har myndigheders kontrol af grænser været et omstridt spørgsmål. De seneste års økonomiske krise har vist, at Schengen-ordningen ikke er skrevet i runer, og at EU’s indvandrerpolitik kan blive offer for de herskende politiske vinde.

Gårsdagens højesteretskendelse bekræfter endnu engang, hvor kontroversielt et spørgsmål en stats kontrol med dets nationale grænser kan være – også i et land som USA, der pryder sig med at være et mekka for emigranter. Domstolen skulle tage stilling til, hvorvidt Obama-regeringen havde ret i, at en regressiv og – nogle ville mene – racistisk indvandringslov allerede vedtaget i den vestlige grænsestat Arizona var i strid med forfatningen. Justitsministeriet hævdede, at det er forbundsstatens ansvar at føre landets indvandringspolitik, ikke delstaternes.

I den aktuelle sag mente regeringen, at Arizonas påbud om, at indvandrere skal melde sig til delstatens myndigheder, ville være i strid med den nationale lovgivning. Det samme gjaldt for en paragraf i loven, som gjorde det til en forbrydelse for en ulovlig indvandrer at tage arbejde (forbundsstaten forbyder kun arbejdsgivere at ansætte ulovlige indvandrere). Og det tredje punkt, der ville lade politiet anholde personer uden en dommerkendelse ene og alene på baggrund af en mistanke om, at de opholdt sig illegalt i USA.

Alle tre paragraffer i Arizonas lov blev underkendt af et flertal i Højesteret. Det overrasker ikke, fordi den amerikanske forbundsstats love altid har haft forrang over delstaters. Hvad, der kan undre, er, at to konservative dommere – Antonin Scalia og Clarence Thomas – i en mindretalsudtalelse hævdede, at de enkelte stater nyder suverænitet over deres grænser, når forbundsstaten ikke efterlever sin pligt til at håndhæve eksisterende nationale love. Det indlysende spørgsmål, man kunne stille de to dommere, er, hvorvidt delstaterne skal have myndighed til at afgøre, om den siddende regering tolker indvandrerloven korrekt, og om afståelse af suverænitet til delstaterne på dette område ikke vil skabe en uigennemskuelig situation langs den canadiske og mexicanske grænse.

I alle tilfælde er det interessant, at konservative dommere og republikanere synes villige til at undergrave forbundsstatens suverænitet over landets grænser med henblik på at stoppe den ulovlige indvandring af overvejende spansktalende latinamerikanere. Deres ærinde er mangesidigt. Dels frygter de, at den voksende latino-befolkning gradvist vil udslette USA’s angelsaksiske karakter, bedst formuleret i den afdøde politiske teoretiker Samuel Huntingtons sidste bog Who Are We? Dels anser de Demokraternes popularitet blandt spansktalende indvandrere for en trussel mod det Republikanske Partis mulighed for at vinde valg i fremtiden, herunder præsidentvalg. Mitt Romneys sejrschance i dette års valg står og falder med hans evne til at tiltrække latino-stemmer.

Der er dog en streg i regningen for Obama-regeringen. Arizona fik af et flertal i Højesteret medhold i en fjerde lovparagraf, som bemyndiger politiet i grænsestaten til at anmode en person – der er blevet stoppet for en trafikforseelse eller arresteret for en forbrydelse – om gyldige opholdspapirer. Det er af amerikansk presse og lovens modstandere blevet tolket som et nederlag, hvilket det langtfra er.

Faktisk skal delstater ifølge gældende lovgivning rapportere en persons indvandrerstatus til forbundsmyndighederne. Det springende punkt er, hvilke kriterier politiet anvender, når de beder om at se papirer. Udspringer deres mistanke af personens hudfarve eller accent? Det ville nemlig være i strid med love mod diskriminering. Domstolen afstod fra at underkende denne paragraf, førend den bliver omsat i praksis. Dommerne vil gerne se, om politiet rent faktisk kan håndhæve reglen uden at diskriminere mod lovlige indvandrere og borgere.

Det er strengt taget forståeligt. Men så snart et eksempel på diskriminering dukker op, vil sagen ende i Højesteret. Problemet er, at folk i Arizona i mellemtiden vil leve i frygt for at blive stoppet og stemplet som illegale indvandrere, fordi de ikke går rundt med deres pas eller deres greencard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu