Leder

Kunsten at gøre ingenting

Debat
23. juni 2012

Fire års arbejde og så et stort ingenting. Det var sådan de danske kulturproducenter oplevede kulturminister Uffe Elbæks (R) udspil om internettet, somlandede i denne uge efter fire års forberedende arbejde i kulturministeriet. Film- og musikproducenterne havde forventet et håndfast udspil og nye muligheder for at bekæmpe pirateri på internettet,men fik i stedet en buket af gode intentioner og en opfordring til at udvikle sig. Den opfordring var de i sagens natur ikke helt tilfredse med. I går meldte grammofonselskaberne ud, at de ikke ønskede at bidrage til Elbæks plan og deltage i den foreslåede task force.

Grammofonselskaberne var skuffede i almindelighed, men i særdeleshed over to ting: At der ikke blev etableret en særligpolitienhed til at overvåge fildeling på internettet og at brevmodellen ikke blev til noget.

Da Uffe Elbæk onsdagaften skulle forklare sig på TV2 News, fremstod han sært handlingslammet. Han ville ikke tage ansvar for sit eget udspil. Når brevmodellen blev lagt i graven, forklarede han, var det ikke fordi brevmodellen var en dårlig løsning, men fordi der ikke var »politisk opbakning« – det var en anden måde at sige, at det i virkeligheden var Venstre, der havde truffet den beslutning. Når der ikke blev oprettet en særlig politienhed, var det heller ikke, fordi Elbæk synes, det var en dårlig idé. Det var fordi justitsministeriet allerede for et par år siden havde rokeret rundt på politienheder og ikke havde lyst til at rokere igen, fortalte han. Sjældent har en minister fået magten til at fremstå helt så magtesløs.

Man kunne let muntre sig ved at påpege, at kunsten at gøre ingenting, er en af de kunstarter, kulturministeren mestrer. Men sandheden er, at det nogle gange er en kunst at gøre ingenting. Det nemmeste for Elbæk havde været at give kulturproducenternes stærke interesseorganisationer det, de bad om: håndfaste midler til opretholde lov og orden på internettet. Det sikreste politiske håndværk er løftet om nye regler – uanset om reglerne virker eller ej. Brevmodellen ville have mistænkeliggjort en lang række mennesker uden at have bidraget til en løsning på den grundlæggende udfordring: At skabe en økonomi, der gør det både muligt og attraktivt at producere musik, film og bøger. Man kunne godt have ønsket sig, at ministeren havde haft mod til at sige det højt og tydeligt i stedet for at snøvle sig igennem. Men det ændrer ikke på, at retningen er den rigtige.

Det er ikke kun, fordi de ikke fik det, de ønskede,at kulturproducenterne er vrede og vender ryggen til ministeren. Det er også, fordi udspillet tydeligt angiver en ny retning og er et umisforståeligt signal om, at de ikke længere er de eneste, der bliver lyttet til i kulturministeriet. Den store protestbevægelse mod ACTA gjorde indtryk – og der bliver lyttet til en ny generation af såvel kulturforbrugere som kulturproducenter. Det skal blive spændende at se, hvem der kommer til at sidde i ministerens innovationsforum – mon ikke der kommer flere af dem, der forsøger at arbejde med nye forretningsmodeller, og færre af dem, der gør hvad de kan for at opretholde en forretningsmodel, som åbenlyst er forsvundet.

Hverken et innovationsforum eller den oplysningskampagne, ministeren har sat lidt håndøre af til, kommer til at gøre den store forskel. Men det grundlæggende skifte i fokus fra kriminalisering af en hel generation af kulturforbrugere til udvikling af nye forretningsmodeller er vigtig og afgørende. Det spørgsmål, alt for mange kulturproducenter stiller kulturministeren, lyder: Hvordan kan vi sikre samme indtjening, som vi havde i de fede år?

Og svaret er formentligt, at det er der intet, der kan. Der er ting, som kunne lade sig gøre førhen, som ikke længere er mulige eller meningsfulde at opretholde, men der er heldigvis også en masse ting, der kan lade sig gøre netop nu. Hvis ministeren ville fuldende kursskiftet og støtte dem, der forsøger sig med det sidste, kræver det et stort og ambitiøst lovarbejde. Og viljen til at sige det højt og tydeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarke Larsen

Hvis du går ind i en boghandel og stjæler en bog, bliver du meldt til politiet og får en bøde. Hvis tyverierne er systematiske, kommer du i fængsel.
Hvorfor skal det samme ikke gælde, når det gælder en digital bog? Det helt fundamentale spørgsmål svarer lederen ikke på.
I stedet stiller den en række postulater op - bl.a. at kunsterne kun er ude på at sikre sig den indtjening de havde i "de fede år". Hvilke fede år? Kunstnere tjener generelt meget lidt og skriver f.eks. bøger, fordi de ikke kan lade være - ikke fordi de tror, de kommer til at tjene lige så meget som Jussi. Og deres indtjening bliver mindre med internettet - og især med piratkopiering.
Det problem forholder lederen sig heller ikke til.

Anders Norgaard

Bjarke, det er fordi din sammeligning er løgn. En kopiering har ikke noget med tyveri at gøre. Ingen mister en bog, når man laver en ny kopi, digitalt.

Verden har ændret sig, og den sammenkædning af tvungen betaling og kopiering som gav mening tidligere er nu problematisk. De bagstræberiske grammofonselskaber mener tydeligvis at løsningen er at opretholde fortiden ved at censurere internettet og sørge for at sabotere nye muligheder for billigere at skabe kultur og interagere på nettet.

Jeg er uenig. Som kulturministeren, mener jeg at pladeselskaberne må tænke nyt. At indføre censurregler for at holde hånden under deres forældede og ineffektive forretningsmodeller kan de glemme.

http://www.mybroadband.co.za/photos/data/500/2254_6775_ashx.jpg

At man i fremtiden kun kan være kunstner hvis man har "1000 true fans" lyder på mig ganske rimeligt.

http://www.kk.org/thetechnium/archives/2008/03/1000_true_fans.php

Bjarke Larsen

Jo - en kopiering er et tyveri. ET tyveri af den indtægt, kunstneren (og som regel også producenten og distributøren) skulle have haft - kunstneren til at leve af, producenten til at skabe mere kunst).
Man må tænke nyt, siger du. Men hvad? Hvorfor må en kunstner ikke tjene penge på sit produkt, men skal lave alle mulige andre krumspring for at kunne leve: sælge merchandise, snyde med dagspenge.
Ingen kunne drømme om at sige til en blikkenslager eller en akademiker, at de skal arbejde gratis for at vi andre kan nyde det, de producerer - og så må de bagstræberiske blikkenslagere squ lære at tænke nyt.
Det værste ved tilhængerne af at legalisere digitalt tyveri er den intellektuelle dovenskab i argumenterne. Inclusive Nicolai Thyssen.

Anders Norgaard

Ah, ligesom det er tyveri at se på en CD og så lade være med at købe den? Er det dobbet tyveri at kopiere en sang to gange oven i hinanden? At der lige nu er lovgivet en kunstig kobling mellem kopi og betaling kan vi godt blive enige om, men eftersom en kopiering ikke efterlader nogen uden noget de havde før, er det kun løgnere der kalder kopiering for tyveri.

Og det er fint du nævner blikkenslagere, hvis pladeselskaberne droppede deres forældede og ineffektive forretningsmodel og gik over til at gøre som blikkenslagerne - koble arbejde og betaling, i stedet for krampagtigt at ville holde fast i en forældet kobling af kopi og betaling, så ville det være skønt. Så ville pladeselskaberne heller ikke have brug for særregler og censur af internettet.

Så igen, pladeselkaberne er velkomne til at opføre sig på alle mulige andre måder end at kræve censur af internettet. De kunne prøve moderne forretningsmodeller - eller de kunne gøre som blikkenslagerne.