Leder

Den private velfærd

Debat
16. juni 2012

De fleste er enige om, at vi ikke har råd til det velfærdssystem, vi kender i dag. De færreste er derimod enige om, hvordan vi så skal indrette os. Men ikke mange kan efterhånden være i tvivl om, at svarene ikke alene kommer fra Christiansborg. Hverken når det gælder velfærd, klima eller den evige jagt på den evige vækst.

Glædeligt er det derfor, når der fra uventet kant kommer nye svar på gammelkendte udfordringer. Det så vi senest onsdag i denne uge, hvor en privat virksomhed og et fagforbund indgik en helt ny type aftale, der anviser alternative løsninger på nogle af de velfærdsydelser, politikerne er i færd med at afmontere.

Hvad er det nye? En fagforening indgår en aftale med et privat rederi om at etablere en såkaldt ’social fond’. Opskriften er simpel: Rederiet skyder en startkapital i fonden og betaler derudover 160 kroner om måneden pr. medarbejder, når ordningen er fuldt implementeret. Af egen lomme betaler medarbejderne til gengæld 15 kroner om måneden. Fonden kompenserer så for løntabet for de medarbejdere, der tvinges på nedsat tid på grund af nedslidning eller anden sygdom.

Den ’sociale fond’ udgør altså reelt et privat alternativ til både efterlønsordning og de forringelser af førtidspension og fleksjob, regeringen lægger op til i de standende reformforhandlinger.

Hvad der kan synes som en lille aftale mellem et rederi og en fagforening, kan meget vel tegne omridset af en nyindretning af den danske velfærdsmodel.

For når virksomheder og medarbejdere overtager opgaver, det offentlige tidligere tog sig af, er det ifølge professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, Bent Greve, et udtryk for, at »den klassiske velfærdsstat ikke længere har råd til at gøre de ting, der tidligere blev gjort«.

»Med dette initiativ ser vi i virkeligheden en glidende privatisering af velfærdsstatens opgaver,« sagde Bent Greve onsdag til Information.

Påfaldende er det, at den ’sociale fond’ er rejst i et samarbejde mellem rederiet DFDS og Dansk Metal. Dansk Metal var den reelle årsag til sammenbruddet i trepartsforhandlingerne.

For Dansk Metal – og resten af fagbevægelsen – kan en sådan aftale være svaret på det spørgsmål, stadig flere stiller sig: Hvorfor skal vi være medlem af en fagforening? »Hvis man laver lignende ordninger på andre områder, kan det lokke flere medlemmer til,« vurderede Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Alle – både arbejdsgivere og arbejdstagere – er godt tilfredse. Så er alt vel godt? Ja, for dem, der har et arbejde! For alle andre – i alt 800.000 – er der ingen alternativer i sigte til de bortskaffede eller reducerede velfærdsydelser.

Det bør beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) huske på i de forhandlinger om førtidspension og fleksjob, hun indledte tirsdag aften. Regeringen har bebudet flere i arbejde med de såkaldte ’rehabiliteringsteam’, hvor de ledige kommer igennem et intensivt og enstrenget uddannelses- og jobtræningsforløb på tværs de kommunale forvaltninger. Det er rigtigt tænkt og skal nok lykkes. I hvert fald for en del ledige, men langtfra alle.

For de mange tusind, der kommer til at stå tilbage, vil en hård virkelighed kun blive endnu hårdere. Regeringen har nemlig på sigt sat sig for at spare 3,5 milliarder på førtidspension og fleksjob.

Regeringen vil således gøre det langt vanskeligere for især unge at få bevilget førtidspension. Og det offentlige tilskud til fleksjob skal efter planen reduceres betragteligt, fordi ordningen ifølge regeringen er alt for lukrativ for både virksomheder og ansatte.

Det er muligt, men et land skal altså også i fremtiden måles på dets evne til at behandle de, der har mindst, med størst mulig anstændighed.

Mette Frederiksen forsøgte onsdag på forsiden af Information at berolige:

»Det er vigtigt, at det er en opgave for velfærdssamfundet at tage vare på mennesker, som er nedslidte, forhindre nedslidning og passe ordentligt på mennesker, som har svært ved at være på arbejdsmarkedet.«

Vi tror gerne på Mette Frederiksens intentioner, men foreløbig har hun ikke lagt en politik frem, der giver os ret meget at have vores tillid i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Paul Gram-Hansen

Endnu en tabersag for regeringen - reform på syge mennesker er da nærmest grundlovsstridigt.
cj omtaler ledige, men det er altså langtidssyge, der nu skal kastes i ledighedskøen. Under dække fra et flertal i Folketinget, at det er til gavn for de langtidssyge - de skal ikke " parkeres " ( yndlingsudtryk blandt mange politikere) på overførselsindkomst. Det egentlige budskab er som med skattereformen, at også langtidssyge
skal bidrage til statens finanser.
Endnu engang fører regeringen borgerlig politik

De fleste er enige om, at vi ikke har råd til det velfærdssystem ...

Siden hvornår er vi blevet enige om det, vi har ikke en gang diskurteret det.

Måske det er på tide at vi diskurterer hvor mange milliardærer vi har råd til.

Henning Kjær

Privat velfærd er ikke velfærd, det er privat betalte forsikringsordninger for dem der har råd.

Hvis vi ikke har råd til statsfinancieret velfærd i fremtiden, så får vi ikke bedre råd fordi det financieret privat, med mindre det går ud på at holde nogen udenfor.
Aldrig har Danmark været rigere, og så taler man om vi ikke har råd. Staten ser et problem med at finaciere velfærden i fremtiden og så vil man tørre det af på de enkelte borgere, uden at kunne reducere skatten til svarende. Samtidig skal vi arbejde flere timer og yde en større frivilligt (gratis) indsats. Problemt er i høj grad vores forventninger til stigningen i vores luksusforbrug.
Hvad skal jeg med skattelettelser, hvis pengene blot skal betales andetsteds til private ordninger.