Leder

Tilbageskridt

25. juni 2012

Fredag nat dansk tid sluttede FN-topmødet Rio+20, der samtidig markerede 20-året for det første topmøde for bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Og resultatet blev – som forventet – en stor skuffelse, der bedst kan beskrives som et lille step på stedet og så to skridt tilbage.

For selv om processen fortsat lever, og de mere eller mindre folkevalgte politiske ledere stadig taler om en fælles fremtid, så bød topmødet i Rio de Janeiro på mindst to store tilbageskridt.

Det første, når vi ser tilbage og evaluerer 20 års indsats for en bæredygtig verden. I 1992 blev verdens ledere enige om blandt andet en klimakonvention og en biodiversitetskonvention. I dag står det klart, at målt op mod den virkelige verdens udfordringer har de stort set ingen effekt haft.

Det andet tilbageskridt er selve resultatet af Rio+20 mødet, der endnu en gang endte med et dokument fyldt af hensigtserklæringer, men uden pejlemærker og politisk binding.

For et par år siden var fokus skift rettet mod 2030 som en slags komfortabel milepæl. Det gjaldt om at reagere og få vendt klodens udvikling – og særligt forbruget af fossile brændsler– inden da.

Frem mod klimatopmødet i Sydafrika sidste år kom beregninger fra Det Internationale Energiagentur, IEA, der advarede om, at vi er nødt til at trække i håndbremsen og omlægge vores produktions- og forbrugsmønstre allerede inden 2017. Ellers er det for sent.

Men intet sker – tværtimod forbruger vi mere, men mindre bæredygtigt for hvert år – og IEA har netop justeret sine beregninger, som nu viser, at 2015 er sidste mulighed for at undgå den to graders stigning i klodens temperatur, som videnskaben advarer om.

Vores fælles deadline er ved at indhente os, men som cheføkonom i Det Internationale Energiagentur, Faith Birol, sagde inden FN-topmødet: »Vi bevæger os baglæns.«

Snart klapper fælden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak til Jesper Løvenbalk for denne alvorlige påmindelse, 2015. Problemet her er, at det for almindelige mennesker ikke er til at holde ud at tænke på. Det er ikke et emne, jeg tør tage op i familiens kreds, mens de små leger på gulvet. Vi er derhenne, hvor nær sagt ingen tør tænke på, at det er vores egen livsform, der er noget i vejen med, og at det er vores ansvar at lave om på den. Det er så stor en byrde, at … ja, at vi må lade den ligge. På det globale plan kunne man ikke løfte opgaven, og på samfundsplanet tager forhandlinger af forskellig slags (her skatten) al opmærksomhed. Nu afhænger Jordens redning så af de enkelte byers styrelser, og de redder sig selv og ikke det globale klima. I bunden er de enkelte familier, der har nok at gøre med at tackle de daglige problemer. Helt nede er singlerne, der har problemer nok med at finde en kæreste og finde sig selv.
Vi har to år til at finde ud af, hvordan vi redder Jorden og dermed os selv --- .