Leder

Angivercentralen

Virksomheder bør ikke have retssikkerhed på bekostning af den anonymitet, der er afgørende for, at samvittighedsfulde ansatte tør bryde tavsheden i sagen om fusk og magtmisbrug
Debat
20. juli 2012

Vi elsker den danske fortælling om retfærdigheden, der hverken afhænger af magt eller penge. I Danmark behandles alle – høj som lav – lige ved domstolene såvel som i den offentlige forvaltning.

Denne grundantagelse drages imidlertid i tvivl af en aktuel sag om Miljøstyrelsens behandling af en laborant ansat hos Mærsk. Gentagne gange følte laboranten et pres for at fuske med opgørelser over olieudslip fra Mærsks boreplatforme i Nordsøen. Til sidst valgte den laboranten ifølge Politiken at gå til Miljøstyrelsen med sin viden.

Det burde alle – og Miljøstyrelsen først og fremmest – straks have takket hende for. Laboranten gjorde, hvad alle vi andre forhåbentlig også vil gøre, hvis vi møder snyd på vores vej: melde det.

Men nej! Miljøstyrelsen valgte i stedet at fortælle Mærsk om ’borgerhenvendelsen’, og med en aktindsigt hos selvsamme styrelse fik Mærsk hurtigt kendskab til laborantens identitet.

Men skal alle og enhver kunne anklage hvem som helst for hvad som helst uden bagefter at kunne drages til ansvar for det? Nej, selvfølgelig ikke.

Miljøstyrelsen burde selv have tjekket, om der er hold i oplysningerne, så den efterfølgende kunne afgøre sagen på grundlag af egne undersøgelser og ikke laborantens udsagn.

Dermed have Miljøstyrelsen levet op til sit ansvar som tilsyns- og kontrolmyndighed. I dag står styrelsen nærmere tilbage som en angivercentral.

Miljøstyrelsens kritisable håndtering dækker imidlertid over et langt større overordnet problem. Med den nuværende lovgivning er offentlige myndigheder forpligtet til at oplyse virksomheder om den slags anklager. Det er galt. For virksomheden bør ikke have sin retssikkerhed på bekostning af den anonymitet, der er afgørende for, at samvittighedsfulde ansatte tør bryde tavsheden i sagen om fusk og magtmisbrug.

Virksomhedernes retssikkerhed bringes jo alene i fare, hvis myndigheder ikke evner at udøve den kontrol, de er ansvarlig for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jeg unrede mig i går, da P1 bragte sagen. Hvorfor giver lovgivningen en virksomhed større retssikkerhed end andre borgere i det danske samfund.
Fx med den nye bølge af anonyme angivelser om socialbedrageri mv. får den anmeldte ingen oplysninger om angiverne og kan derfor ikke forsvare sig , som det er argumentet for at give arbejdsgiverne oplysninger om angiverne. Ligeledes giver de "nye" Terrorlovene heller ikke den sigtede sin retssikkerhed.

Inger Sundsvald

Det er intet mindre end rystende.

Henrik Darlie

"Virksomhedernes retssikkerhed"
Hvad er det andet end vrøvl?

Bjarne Bisgaard Jensen

Åh vi vil så gerne have Whistleblowers eller vil vi. Magtens arrogance viser sit ulidelige fjæs godt understøttet af kapitalen

Karsten Aaen

Mon ikke det er fordi det er Mærsk, dette her. Hvis det nu havde været en helt almindelig landmand eller en helt almindelig borger som drev en forretning, f.eks. en slagter eller en juicebar, så skulle I så Fødevarestyrelsen, MIljøstyrelsen mv. tage affære pr. omgående, thi er der en gylden regel i Danmark, så er det denne:

Man forstyrrer ikke, fornærmer ikke, eller generer ikke Mærsk....

Uanset hvordan denne virksomhed opfører sig....

I et kapitalistisk samfund må virksomhederne sikres samfundsmæssigt på bekostning af borgerne - eller skatteyderne, som konkret må betale for bankernes og finansverdenes kriminalitet, humbug og spekulation.

Esben Maaløe

"I Danmark behandles alle – høj som lav – lige ved domstolene såvel som i den offentlige forvaltning."

Jo flere penge du har, des kortere hæftestraf får du