Leder

Farvel til unge drømme?

Færre studenter søger ind på de humanistiske uddannelser. Det er tegn på at krisebevidstheden har sat sig hos de unge
16. juli 2012

Krisebevidstheden har sat sig i ungdommen, der har forladt 00’ernes selvrealisering og nu søger studieretninger, som samfundet efterspørger. De humanistiske uddannelser er stadig trækplastre. Men søgningen er faldende, og de store højdespringere er natur og teknik, viser universiteternes opgørelse over dette års ansøgertal, som i øvrigt også i år er rekordhøjt.

De unge har tilmed lyttet til formaningerne om at søge væk fra de store universitetsbyer. Og selvom DJØF-ledigheden er høj for nyuddannede, udlægges den store søgning til jura, statskundskab og økonomi også som et udslag af de kommende studerendes målrettethed, da denne type job er solide og klart definerede.

Men tøv en kende. Det kunne jo også være, at ungdommens uddannelsesmønstre ikke udelukkende er udtryk for, at de retter ind. Måske er vi vidne til en ungdom, der er ved at slippe selvrealiseringen som primær rettesnor, og som endegyldigt har sagt farvel til ironiens evige punktering af forsøg på at skabe nyt. I mange år har ironien stået i vejen for normbrud, fordi latterliggørelsen altid var et muligt udfald, når man satte sig selv på spil.

Man kan se ungdommen som mere end præstationsorienteret og stræbsom. At den rent faktisk ønsker at skabe og få indflydelse på det samfund, den skal overtage. For eksempel er danske unge trætte af, at politik handler for meget om spin og taktik, viser en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). De politiske ungdomsorganisationeroplever ligeledes medlemsfremgang, mens de ifølge en anden DUF-undersøgelse leverer de foreningsaktive, der bidrager med flest frivillige timer i samfundet.

Der er grund til at hæfte sig ved udviklingen, selvom den selvfølgelig ikke er entydig. For et samfund er for alvor ilde stedt, hvis ungdommen blindt følger autoriteter og holder op med at drømme i stedet for at vise nye veje via dens egne, selvstændige valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Der er ved at ske et skift her i landet. Man nøjes ikke længere med at drømme og tro at det hele kommer af sig selv. Især drenge er ved at komme med, og adskiller sig ikke længere så meget fra drenge i andre lande, som godt kan sidde stille i mere end 5 min. ad gangen og lære noget.

De begynder at tage sig sammen, tror jeg, og det skulle ikke undre mig, om de i løbet af få år kunne indhente pigerne i uddannelsessystemet, når det går op for dem, at hvis man skal være med i samfundet og ikke overlade det til kineserne og kvinderne, så kræver det lidt mere end at være macho og imod alle autoriteter.

Eksperter og rundkredssamtaler bliver måske helt respekteret igen her i landet, og det ville jo ikke være så galt.

Gorm Petersen

Alle mennesker stræber efter en balance mellem det psykedeliske og det karseklippede.

Fordi de problemer man kæmper mod som ingeniør er så totalt farvestrålende og kaotiske, må man som kompensation selv kunne repræsentere det karseklippede - det meste af tiden - og så engang imellem flippe totalt ud, fordi det er den eneste måde at løse et totalt uløseligt problem på.

Humanisme er grundlæggende så røvkedeligt, at man må "tale det op", og man tvinges derfor til at udvikle en (lidt for) farvestrålende personlighed, der kan underholde et helt selskab.

Ulempen ved den fantasi man udvikler som humanist er, at den alene skal kunne forføre tilhørerne. Den bliver aldrig rigtigt korrigeret.

Ingeniørens fantasi bliver konstand korrigeret af "Den Almægtige" (når lortet ikke virker). Det giver en særlig ydmyghed, jeg tror mange humanister (i det mindste deres koner) ind imellem misunder os denne ydmyghed (som dog let kan drikkes under bordet).

Vores alkoholforbrug er typisk en smule mindre end humanisternes - til gengæld bæller vi kaffe (og den yngre generation Cola) til den helt store guldmedalje.

Jacob Knudsen

Inger: "Der er ved at ske et skift her i landet. Man nøjes ikke længere med at drømme og tro at det hele kommer af sig selv."

Hvad er det for noget vrøvl, det er da kun det allermest disillusionerede segment af reality-generationen der har den tilgang til livet. Unge mennesker i dag er langt mere arbejdsomme og højtstræbende end tidligere generationer - det nytter bare ikke noget noget, når samfundet konsekvent bliver ved med stramme skruen og presse flere unge hurtigere og hurtigere igennem.

Har du overvejet om det måske er skolesystemet der er noget i vejen med og ikke drengene? Du får det til at lyde som en konkurrence der helst skal ende uafgjort for at alle kan blive glade. Hvis vi vil have et holdbart uddannelsessystem i vores individualiserede samfund, må vi også give plads til individuelle uddannelser og/eller måder at uddanne sig på - som det er nu går der tonsvis af potentiale til spilde fordi der bliver spildt kræfter på at presse nye runde brikker (mennesker) igennem forældede firkantede huller.

Men det er bare endnu en sørgeligt symptom på det økonomiske vækstparadigmes menneskelige konsekvenser, og det bliver ikke det sidste..

Jacob Knudsen

Gorm - dine holdninger er tidstypiske og ignorante, vi har aldrig før haft en større mangel på fremtrædende humanister i det danske samfund end lige nu - men de bliver jo nok skræmt væk af din karseklippede ydmyghed...

Inger Sundsvald

Det er da muligt at det er skolen der er noget galt med, men som jeg har forstået det, så er der mange folkeskolelærere der er ved at opgive, fordi eleverne er ”umulige”.

I øvrigt mener jeg IKKE at der er smart at presse de unge gennem uddannelsen hurtigst muligt.

Gorm Petersen

JK:
Gorm - dine holdninger er tidstypiske og ignorante, vi har aldrig før haft en større mangel på fremtrædende humanister i det danske samfund end lige nu - men de bliver jo nok skræmt væk af din karseklippede ydmyghed…

GP: Jeg er lydhør overfor eksempler. Du er velkommen med 2-3 konkrete eksempler på, hvad humanister kan bruges til.

Den med at oversætte salgsmateriale til kinesisk må du ikke bruge. Den har jeg allerede taget.

Den med filosofi dur ikke, når hjerneforskningen har gjort op med begreber som "eksistens" og "fri vilje".

Karsten Aaen

Måske kunne en humanist have været brugt i DSB's indkøb af italienske tog? Eller måske kunne en humanist have fortalt Pia Olsen Dyrh, en vis handels-minister, at især i Kina, men så sandelig også i Rusland respekterer de altså ikke ungdom, men alderdom - derfor var det en dum og dårlig at afskedige Ritt Bjerregaard...som ambassadør for Kina...

Jacob Knudsen

@GP:
1. Større forståelse for herboende kulturers diversitet og de problemer den skaber for integrationen.
Højrefløjens voksende popularitet skyldes primært fordomme og uvidenhed viderebragt af inkompetente medier - ethnologer, antropologer og sociologer har et perspektiv der kan hjælpe os med bedre at forstå forskellene i mellem de kulturer som bor i landet - de kunne få mere tid på DR f.eks i danskernes akademi.

2. Større forståelse for ens medmennesker generelt, opdragelse er efterhånden en opgave kun et fåtal af forældre kan magte, humanister kunne f.eks ansættes i folkeskolen eller gymnasiet og give undervisning i socialpsykologi, selvpsykologi og udviklingspsykologi osv. Unge mennesker idag har et enormt behov for at definere dem selv ud fra mængden og det bliver sværere og sværere fordi valgene bliver flere og flere. (Thomas Ziehe har en masse fornuftigt at sige om lige præcis dette) Så hvorfor ikke tage fat i eleverne tidligt og gøre dem bedre til at træffe gode valg?

3. Filosofien har en masse fornuftige ting at sige om udformningen af det bæredygtige samfund vi prøver at skabe, nye filosoffer bringer nye perspektiver på de idealer og giver dem videre til os, hvis vi da vil lytte. Serge Latouche er, i mine øjne, et godt bud på hvad filosofien kan afføde af idéer til vores liv.

Jeg ved ikke hvor konkret du vil have at jeg skal være, jeg kan komme på flere steder i samfundet hvor humanister kunne bruges, men det kræver ligesom også at vi anerkender at der er brug for dem.

@Inger:
Det er nok mere komplekst end som så, foruden de umulige elever er flere lærere også underkvalificerede, der er for mange elever i klasserne og autoritet er noget man skal råbe, svede og hakke sig til takket være 68'ernes anti-autoritære reformpædagogiske kampagne.

Ikke desto mindre er det det der sker, senest i form af en begrænsning på SU-perioden og i form af en karakterbonus hvis man tager en videregående uddannelse senest 2 år efter endt STX. Småting, ja, men de hober sig op.

Gorm Petersen

Kendskab til fremmede kulturer lyder meget fornuftigt. Der har Danmark så sandelig haltet bagefter længe.

Er der også arbejde til de humanister, der ikke er antropologer ?

Er kravene til viden om f.ex. biologi ikke for høje til at man kan kalde antropologer for humanister ?

Jeg håber ikke nogen humanist tager disse drillerier alvorligt. Jeg har bare siden gymnasietiden moret mig over to paradokser:

1) Hvis man vil vide mest muligt om mennesket - altså læse medicin - er man ikke humanist.

2) Hvis man skulle gå matematisk linie i gymnasiet, var der 2 grene: Fysisk og Biologisk. Hvis man ville læse medicin eller biologi på højt niveau, var det vigtigt, at man IKKE valgte den biologiske gren.

Det er som om, at hvad der starter med at fremstå som sideordnede valg, ender som et hieraki.