Læsetid 1.9257142857143 min.

Fed i hovedet

28. juli 2012

De seneste uger har Information rettet blikket mod de svært overvægtige. De fede. Det samme gjorde en specialestuderende, da han i et halvt år granskede de landsdækkende aviser for artikler, der handlede om fedme. Han konkluderede, at vi medier har to standardreaktioner, når emnet er de svært overvægtige. Enten vender vi blikket væk, eller også peger vi fingre.

Med undtagelse af to artikler blev den overvægtige borger i samtlige 200 artikler fremstillet som svag, dårlig, en byrde for samfundet, uuddannet og bosat i Udkantsdanmark. Et offer fanget i sin egen store krop. I en af de artikler, specialeskribenten fremhæver, påstår en ekspert, at manglende uddannelse skaber fedme. Ekspertens konklusion er, at lavtuddannede ikke formår at udsætte deres behov, fordi de ikke har været gennem et uddannelsessystem, som belønner behovsudsættelse.

Forklaringer som disse kan have en snert af sandhed i sig, men de medvirker snarere til stigmatisering end oplysning. ’Så kan de fede jo bare uddanne sig og blive kloge og flytte fra Udkantsdanmark,’ synes ekkoet af ekspertens forklaring næsten at lyde.

Stigmatisering bunder som regel i uvidenhed. Og det er ikke så underligt, at stigmatisering af de svært overvægtige er et reelt problem, for der er megen uvidenhed på området. 86 procent af danskerne mener ifølge en Megafonundersøgelse fra 2011, at det er de svært overvægtiges eget ansvar at tabe sig. Fire procent mener, at ansvaret er de pårørendes, fire procent mener, det er samfundets ansvar, og fem procent kan ikke placere svaret. Ikke at en sådan undersøgelse kan bruges som meget andet end en løs rettesnor, for hvad skulle man selv lige svare, hvis man blev spurgt om, hvem der har ansvaret? Men ikke desto mindre er det interessant, og i trit med vores individualistiske tidsalder, at så mange føler sig i stand til at placere et ansvar.

At fedme er selvforskyldt – og at man kan komme ud af det ved ’bare’ at tage sig sammen – har 50-årige Kim Poulsen hørt en del. Han vejer 177 kilo, og i gårsdagens Information fortalte han, hvordan han føler sig misforstået af samfundet. »Holdningen blandt danskerne er, at jeg bare skal tage mig sammen. Lukke kæften, spise nogle gulerødder og komme op på kondicyklen,« sagde han.

Den omtalte undersøgelse viser interessant nok, at de svært overvægtige også selv mener, at de er skyld i fedmen. Det er de naturligvis også – til dels. Men meget tyder på, at den svære overvægt ikke udelukkende er et spørgsmål om overspisning og dovenskab. Som fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen sagde i artikelserien, er fedme en reaktion på usikkerhed af social eller psykologisk karakter. Når mange ikke bliver tykke, selv om de spiser fed og dårlig mad uden at bevæge sig, kan det forklares med, at de befinder sig i social og psykologisk sikkerhed. Andre mennesker lever i en slags usikkerhed, som kroppen læser som tvivl om, hvorvidt der er energi nok til fremtiden. Det resulterer i fedme.

Et skifte i måden, hvorpå vi omtaler de svært overvægtige, er sket: Opfattelsen er, at det er blevet et personlighedstræk at være svært overvægtig; man har næsten en karakterbrist, som fedmehistoriker Anne Løkke påpegede i artikelserien.

Det er denne forestilling, vi hurtigst muligt må væk fra. For de svært overvægtige er overspisning et psykisk problem, som skal behandles på lige fod med andre psykiske lidelser som for eksempel anoreksi. Der ligger stadig en opgave i at finde ud af, hvordan processen fra utryghed til fedme bremses eller blokeres, men forskningen viser, at kost- og motionsprogrammer har ringe virkning på de svært overvægtige. Fedme opstår i hjernen, og det er også i hjernen, det skal bearbejdes.

Men den diskrimination og stigmatisering, de svært overvægtige udsættes for, og som samfundet i sit syn på dem er med til at opdyrke, gør kun ondt værre. Det skaber et større element af usikkerhed blandt de svært overvægtige, som får deres kroppe til at tro, at de mangler energi, og som derfor kun gør dem endnu større.

Hos befolkningen, forskningen og medierne ligger et ansvar. Vi må erkende, at den svære overvægt hos mange er et psykisk problem – og at den skal behandles derefter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Birgitte Hansen
Birgitte Hansen

Gode tekster i Information de seneste dage. De åbner op for nye vinkler på et voksende folkesundhedsproblem.
Desværre er situationen den, at politikerne tror, at der findes en hel række behandlingsmuligheder til overvægtige og svært overvægtige.
I Adipositasforeningen oplever vi, hvor fastlåst situationen er.
Når den praktiserende læge opsøges af en svært overvægtig, som beder om hjælp, er der i realiteten intet han kan stille op fraset den dyre (og dybt problematiske) gastric bypass.
Politikerne tror, at lægen kan gøre en hel masse som f.eks. at ordinere psykolog-behandling. Men det kan kun gennemføres, hvis den overvægtige selv betaler hele regningen. Behandling af svær overvægt er nemlig ikke på lægens liste over diagnoser som udløser betalt psykolog-behandling.
Det er på høje tid, at der tages seriøst fat på dette
område.
venlig hilsen
Birgitte Hansen, Landsformand for Adipositasforeningen.