Leder

Harmoni

7. juli 2012

Det seneste EU-topmøde i Bruxelles er blevet skildret som et afgørende slag i eurokrisen. Ratingagenturet Standard & Poor’s, hvis skånselsløse vurderinger af eurozonens svækkede økonomier tidligere har skabt irritation hos ledende EU-politikere, betragter endda topmødets resultater som et muligt vendepunkt i eurokrisen. Som en afgørende forudsætning for krisestrategiens langfristede succes peger markedsanalytikere imidlertid på de enkelte medlemslandes vilje til at implementere de indgåede aftaler på harmonisk vis. Og netop her ligger hunden begravet.

Selv om finansmarkederne indtil videre synes at reagere positivt på topmødets signaler, er der imidlertid flere overvældende tegn på, at den krisestrategi, som hidtil er blevet praktiseret af Tysklands kansler, Angela Merkel, befinder sig under voksende pres. På trods af officielle forsikringer om det modsatte er harmoni og vilje til fælles handling nemlig fortsat en udpræget mangelvare i Europa.

Politiske uenigheder i eurozonens nationale parlamenter har flere end få gange i løbet af krisen truet med at spænde ben for politiske bestræbelser på koordineret handling. En stor del af uenighederne vedrører de finere detaljer i anvendelsen af EU’s permanente krisefond, ESM. I mandags meddelte den finske regering eksempelvis, at eventuelle forsøg på at lade ESM stå for opkøb af statsobligationer vil blive mødt med et finsk veto.

Samtidig kan Merkel se frem til fornyet uro om ESM på den indenrigspolitiske bane. Den 10. juli træder den tyske forfatningsdomstol sammen for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt den tyske grundlov kan forenes med EU’s kurs på vej mod en fuldblodet finansunion. Afgørende paragraffer i grundloven tillader ikke den tyske regering at afhænde finansiel suverænitet. Ifølge flere kritikere er det netop, hvad ESM gør. Ud af den samlede krisefond på 80 milliarder euro stiller Tyskland 23 milliarder euro til rådighed. I løbet af fem år skal fondens kapacitet udvides til 700 milliarder euro, hvoraf 500 milliarder skal kunne gives som kredit.

Den tyske præsident, Joachim Gauck, har erklæret, at han vil afvente domstolens afgørelse, før han underskriver ratificeringen af finanspagten, der med oppositionens hjælp for nylig blev vedtaget med det påkrævede flertal på to tredjedele i de to tyske kamre, forbundsdagen og forbundsrådet. Umiddelbart efter indbragte venstrefløjspartiet Die Linke en klage til forfatningsdomstolen. Også på den borgerlige fløj i Tyskland betragter et voksende antal kritikere tysk til-slutning til ESM som et afgørende skridt på vejen mod afgivelse af tysk suverænitet over egne finansielle budgetter.

Vender domstolen tommelfingeren nedad til en tysk ratificering af finanspagten, skal den tyske grundlov med al sandsylighed reformeres, hvilket vil kræve en folkeafstemning. Efterfølgende vil private investorer, der ikke har tiltro til kansler Angela Merkels evne til at indføre rigid budgetdisciplin, konsekvente sparetiltag og strukturelle reformer, med al sandsynlighed straffe eurozonen med stigende renter.

Forud for domstolens afgørelse er 160 af Tysklands førende økonomer gået sammen om at protestere mod topmødets centrale idé om en europæisk bankunion. Efter økonomernes opfattelse vil ESM være ensbetydende med en kollektivisering af enkelte medlemslandes gæld. Økonomerne er særlig utilfredse med EU’s planer om at anvende ESM til at forsyne nødstedte banker med direkte kapitalindsprøjtninger. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble bebrejder de kritiske økonomer for at føre en uansvarlig skræmmekampagne, men har med enslydende begrundelser konsekvent modsat sig ideen om fælleseuropæiske statsobligationer. Med en afventende krisestrategi og en række af foreløbig virkningsløse hjælpepakker bærer Wolfgang Schäuble og Angela Merkel således en stor del af ansvaret for skræmmebilledets mest gruopvækkende scenarier.

Når eurozonen i øjeblikket lider under en miserabel konjunkturudvikling, kan det ikke blot tilbageføres til skyhøje renter på statsobligationer, men i højere grad til den grundlæggende og bestandige tvivl om det kriseramte valutafællesskabs fortsatte beståen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu