Leder

Når demokratiet står i vejen

Debat
12. juli 2012

Egentlig er det ironisk, at det er en tysk domstol, der – i hvert fald midlertidigt – slår bremserne i over for EU’s krisepolitik, der som bekendt er undfanget i Berlin. Ikke desto mindre besluttede den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe i tirsdags at udskyde afgørelsen om, hvorvidt den tyske præsident ifølge den tyske grundlov er i sin gode ret til at underskrive forbundsdagens nylige vedtagelse af finanspagten og EU’s krisefond ESM.

Ikke overraskende er domstolens insisteren på mere tid til en grundig behandling stødt på arg modstand hos den tyske finansminister Wolfgang Schäuble. Spørgsmålet er imidlertid både for kompliceret og vigtigt til forhastede konklusioner, svarer domstolen, der regner med at afsige en foreløbig kendelse inden for de næste par uger.

Dermed har Karlsruhe – og det er ikke første gang - ignoreret Berlins politiske ønsker om en hurtig afgørelse for i stedet at følge den særligt tyske tradition for at beskytte ånden i den tyske grundlov, der garanterer tysk kontrol med det nationale budget. Karlsruhe beskytter imidlertid også sin egen integritet. Udsigten til yderligere europæisk integration vil nemlig med al sandsynlighed indsnævre domstolens traditionelt vidtgående kompetencer.

Skærmydslerne mellem Karlsruhe og Berlin er således symptomatiske for en underliggende konflikt mellem det konstitutionelle demokrati, der beskytter forfatningen mod folket, og det parlamentariske demokrati, der vægter flertallets afgørelse og i skikkelse af forbundsdagen for nylig vedtog finanspagten. Det er en konflikt, der siden krisens begyndelse kun er taget til i styrke. Delvist som en konsekvens af EU’s provisoriske krisestrategi, der fortsat har karakter af både midlertidig og modvillig brandslukning. Delvist som en konsekvens af fraværet af de nødvendige politiske forudsætninger ved indgåelsen af eurosamarbejdet.

I Berlin ønsker man at opløse konflikten ved at styrke eksekutivkræfterne i en politisk union, der ret beset skal eliminere forstyrrende holdningsafvigelser fra medlemslandendes nationale parlamenter. Schäubles irritation over at skulle vente på Karlsruhe er et naturligt led i denne proces, og der er tale om en oprigtig irritation, men finansministerens udfald mod Karlsruhe er først og fremmest tænkt som et signal til især investorer og finansmarkeder om, at den tyske regering vil gøre alt for at få vedtaget finanspagten i sin nuværende form.

Makker Karlsruhe i sidste ende ikke ret, kan det komme på tale med en grundlovsændring, lyder advarslen fra Schäuble. »Indtil videre har medlemsstaterne i Europa næsten altid det sidste ord. Det kan ikke forblive på den måde. På vigtige politikområder flyttes flere kompetencer til Bruxelles uden at enhver stat kan blokere for beslutninger,« siger Schäuble til Spiegel.

Ved at lade forfatningen indrette sig efter finanspagten sætter Berlin sig både ud over domstolen i Karlsruhe, såvel som muligheden for en senere demokratisk flertalsbeslutning, der går imod den tyske krisepolitik. Og når hensynet til øjeblikkelige – og midlertidige – konjunkturudviklinger på den måde medfører grundlovsændringer for at gennemtvinge uopsigelige aftaler som finanspagten, optræder Berlin med et minimum af demokratisk legitimitet.I Tyskland er den tværpolistike modstand mod finanspagten og ESM derfor i stigning. Modstanderne tæller venstrefløjspartiet Die Linke, repræsentanter for de konservative partier CSU og CDU, samt ikke mindst borgersammenslutningen »Mehr Demokratie«, der repræsenterer flere end 20.000 tyskere. Nogle vægter hensynet til unionens udemokratiske udvikling, andre bekymrer sig om tyske skatteyderes rolle i refinansieringen af det kriseramte kontinent. Alle håber de på Karlsruhes guddommelige indgriben.

Modstandere af finanspagten og ESM skal imidlertid ikke fejre Karlsruhes tøven som et forvarsel om sejr. Som forfatningsdomstolens præsident Andreas Voßkuhle har bebudet, er der ringe sandsynlighed for, at klagerne i sidste ende vil få medhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, som overskriften lød forleden i et interview med den tyske venstre-politiker Sahra Wagenknecht:

Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed

http://www.information.dk/305579

Man kan vel sige, at kapitalismen ikke alene står i vejen for, men er uforenelig med demokrati.

Når demokratiet ikke længere tjener kapitalens interesser vender man tilbage til den foretrukne styreform, fascismen.

Niels-Holger Nielsen

Kapitalismen er ved at blive et mareridt. Den tager kværken på alt og alle, inklusive biosfæren. Knald lortet ned og lad os komme videre.

Torben Lindegaard

Søren Lom, spis nu brød til.
Intil videre er alle tyske delstatsvalg blevet afholdt, og lad os nu se om ikke også det tyske forbundsdagsvalg bliver afholdt planmæssigt, inden du begynder at bruger stygge ord som fascisme.