Leder

Ølhunden glammer

17. juli 2012

Vi drikker til familiefesten, til fodboldkampen, til parmiddagen. Alkoholen er en del af fællesskabet og en del af danskheden: »Årh, du kan vel nok lige drikke en enkelt,« siger vi, hvis nogen afslår tilbuddet om alkohol og dermed sætter spørgsmålstegn ved det fællesskab, som netop alkoholen er med til at definere.

Sådan forklarer alkoholforskeren Mette Grønkjær den danske alkoholkultur i Informations artikelserie om emnet: Vi har det bedst, hvis vi holder fast i traditionen – og traditionen inkluderer alkohol, og dermed opstår der reelt et drikkepres.

Sidste vers af den berømte drukvise »Ølhunden glammer«, som Poul Henningsen skrev, og Osvald Helmuth sang – mere dansk bliver det ikke – begynder sådan her: »Der er folk, der går rundt med en afholdshund / som der hverken gør til eller fra / lad os samle os i denne alvorsstund / og hylde vor grand danois«.

Budskabet er klart: Den ægte dansker drikker. De afholdende truer denne forestilling, så lad os samle os imod dem og bekræfte vores fællesskab med endnu en øl. Umiddelbart betragtet er det en syg kultur – alkoholen er en gift, som man kan købe overalt. Som man drikker overalt. Og som temmelig mange bliver syge og dør af.

Det ville være oplagt at mene, at man skulle – om ikke forbyde alkohol – så i hvert fald regulere kraftigt på området, ligesom man med succes har gjort med tobakken. Men alkoholen er mere end bare en gift. Verset fra »Ølhunden glammer« fortsætter sådan her: »Ølhunden glammer / og den fylder mit liv med musik / tænk, om den ble’ tammere / eller hvis den gak hen og så gek!«

Alkoholen har en dobbelthed i sig – den er en gift, men den er også en stimulans, som forskeren og filosoffen Lars-Henrik Schmidt påpegede i artikelserien. Rigtigt dosseret kan den fjerne censuren og få dig ud på kanten.

Så når Sundhedsstyrelsen – med en lang hale af alkoholfjendtlige organisationer løbende efter sig – laver endimensionelle kampagner om alkoholens skyggesider, fjerner man også fokus fra alkoholens funktion som stimulans. En stimulans som i al sin enkelthed kan være behagelig, velsmagende, farverig og sjov – det har de fleste danskere formentlig erfaret. Men også en stimulans, der kan hjælpe os med at sænke censuren.

Når man drikker, ændrer verden sig. Og bagefter er man måske blevet klogere. Det er som med karnevallet – man klæder sig ud og opfører sig fjollet for at lægge distance til hverdagen. Man går til yderligheder for at blive ventileret.

Det er imidlertid ikke sjovt, når karnevallet bliver hverdagsrutine. Lige som de fleste danskere har moret sig med alkohol, kender mange også nogle, der drikker for meget. Som alkoholforsker Karen Elmeland påpeger, så har vi i Danmark kombineret den sydlandske alkoholkultur, hvor man drikker lidt, men ofte, med den nordiske, hvor man drikker sjældent, men meget. Mange danskere drikker både meget og ofte.

I en reportage fra Behandlingscenter Sjælland fortalte alkoholikeren Claus sin historie, som kulminerede, da han sad alene i en lænestol og drak halvanden kasse øl om dagen. Han og de andre patienter på behandlingscentret har lovet sig selv og hinanden, at de ikke vil drikke mere, og her er vi så fremme ved de sidste linjer af »Ølhunden glammer«: »Lige fra vuggen / har jeg lyttet til ølhundens sukken / tænk, når man får trukken / allersidste øl op og har drukken – den«.

Der kan være gode grunde til at drikke mindre, men hvad skal vi egentlig erstatte alkoholen med – til familiefesten, til fodboldkampen, til parmiddagen? Det er den egentlige udfordring. Ikke bare for patienter på landets mange behandlingscentre, men også for mange af os andre – ikke mindst Informations læsere, som drikker mere end den gennemsnitlige dansker.

Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.

Det ville være rart, hvis man kunne komme drikkepresset til livs, og mange kunne med fordel skrue ned for blusset. Men slukker man helt, går gryden af kog. Det er alkoholens dobbelthed: Den er både en stimulans og en gift. Der er gode grunde til at fordømme den. Men der også gode grunde til at hylde den og – af og til – synge med på »Ølhunden glammer«.

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Tag dit glas, min ven’

    14. juli 2012
    Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
  • ’Nu sidder de fleste og drikker mælk’

    13. juli 2012
    Alkohol er så godt som forsvundet fra de fleste arbejdspladser. Ikke engang på bryggerierne drikker man i dag en øl til frokost. Alligevel er vores alkoholforbrug stadig det samme – for i takt med at arbejdslivet er blevet tørlagt, er vores festkultur blevet mere våd
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu