Leder

Revolution!

Radikale forandringer af økonomien, samfundet og livsformen trænger sig på
19. juli 2012

En herre med hang til magtanvendelse proklamerer:

»Mine damer og herrer, noget opsigtsvækkende har sat sig i bevægelse, noget revolutionerende, noget historisk og omvæltende...«

Og nej, det er ikke Enhedslistens farlige mand Per Clausen, der truer og lover. Hvem det er, vender vi tilbage til.

Pointen her er, at en revolutionær proces er i gang. Og at der over en ret bred kam er enighed om nødvendigheden af en sådan ’gennemgribende omvæltning’ eller ’gennemgribende forandring’, som er de udtryk, Den Danske Ordbog bruger til at forklare, hvad ’revolution’ er. Hele menneskehedens nyere historie har været præget af revolutioner, de færreste af hvilke vi formentlig ville have været foruden: Den agrare revolution med start for 10.000 år siden, den industrielle revolution fra sidst i 1700-tallet, den amerikanske revolution fra 1775, den franske revolution i 1789, landbrugets grønne revolution fra 1950’erne, it-revolutionen med start i 1970’erne, Portugals nellike-revolution i 1974, Murens fald i 1989, Det arabiske forår fra 2010...

En revolution er en radikal samfundsforandring, nogle gange gennemført over århundreder, andre gange på dage, nogle gange med magtanvendelse, andre gange helt uden, nogle gange drevet af teknologi, andre gange af folkelige kræfter.

I disse år befinder vi os efter mange kloge hoveders opfattelse i en revolutionær eller prærevolutionær situation. Som den ærkekapitalistiske amerikanske forretningsmand, CEO for den internationale Interface-koncern, nu afdøde Ray Anderson, formulerede det i 2008:

»Enhver detalje i det traditionelle økonomiske paradigme er forkert. Dødhamrende forkert. Vores overlevelse som art afhænger af, at vi udvikler et nyt industrielt system og dét i en fart. Baseret på et nyt paradigme, et nyt og mere præcist syn på realiteterne. Ét der anerkender, at Jorden er et begrænset system.«

Omtrent samtidig erklærede Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sig revolutionær som bannerfører for »en ny industriel revolution, hvor vi udvikler en ny økonomi baseret på miljøvenlig, grøn teknologi.«

Revolutionserklæringen blev givet fra Folketingets talerstol i oktober 2008, hvor Fogh tordnede:

»Vi skal fremme vor frihed ved en grøn revolution, der reducerer magten fra totalitære regimer.« Efterfølgende sluttede daværende skatteminister Kristian Jensen (V) og senere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig til flokken af grønne revolutionsforkæmpere. Og før dem alle var det Californiens hårdtslående ’green governator’, Arnold Schwarzenegger, der i 2007 fra selveste FN’s talerstol indvarslede bæredygtighedsrevolutionen med ordene, der indleder denne leder. Siden har vi fået den langvarige og stedse mere nedgroede økonomiske krise, som af stadig flere ses som del af en egentlig systemkrise, hvor økonomisk nedtur hænger uhjælpeligt sammen med klima- og miljø-, energi-, fødevare- og fattigdomskrise. Og som derfor tilsiger et økonomisk paradigmeskift.

»Den nuværende økonomiske udviklingsmodel er ikke bæredygtig,« skriver for eksempel FN-generalsekretærens såkaldte højniveau-panel med deltagelse af klimakommissær Connie Hedegaard, den finske præsident Tarja Halonen og den sydafrikanske Jacob Zuma, Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtlands og Australiens Kevin Rudd.

Panelet efterlyser i sin rapport til Rio+20-mødet »en ny politisk økonomi for bæredygtig udvikling (...) At kradse i overfladen kan ikke gøre det.«

Det prominente panel er på linje med andre indflydelsesrige personer på den globale scene – som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy, der i 2009 indskærpede:

»Krisen giver os ikke alene friheden til at forestille os andre modeller, en anden fremtid, en anden verden. Den forpligter os til at gøre det.«

Det er dét bud, Per Clausen forfølger med sin snak om revolution og radikale forandringer. I øvrigt sekunderet af folk som Venstres Søren Pind, der i sin blog hos Berlingske skriver, at Enhedslisten »har ret i den forstand, at der er en revolution på vej i den samfundsform, som er vores« med »manglen på selvbeherskelse« i vor hæsblæsende, materialistiske livstil som dét, der foruroliger Venstre-manden mest. Radikale forandringer af økonomien, samfundet og livsformen trænger sig på. Kunne vi ikke godt få en fornuftig, åben samtale om både vejene, midlerne og målene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, man skal passe på at revolutionen ikke drukner i revolutioner - revolutionen der bringer produktionsmidlerne under samfundsmæssig kontrol.

Revolutioner har det svært. Til tider er det nemt, omend omkostningsfuldt, at afsætte et system eller en diktator. Og bagefter har man først problemer med det forbandede demokrati, der i hedigst fald bliver et repræsentativt kapitalistisk demokrati, der ikke levner megen omtanke på ex moder jord eller de sage i samfundet. Næ, må jeg bede om et hurtigt magtskifte med undertegnede som præsident:-) . Skal jeg være seriøs, efterlyser jeg daværende kandidat til formandsstolen i S, nemlig Frank Jensen. Han tabte på 2 ting til nuværende Helle Thorning. Dels var hun kvinde og flertallet ønskede forandring. Og dels havde Frank Jensen et ønske om at genindføre klassekampen. Et stort begreb, men før man kender sig selv, og har defineret sine mål kommer man ingen vegne. Flertallet i dette lille småborgerligt land ER åbenbart borgerlig, set udfra politiske partiers formåen. Ingen vil kalde sig for Arbejdere længere. Alle vil hellere have en titel, de kan skilte med. Sosu assistenter, service medarbejder osv. Hør, så svært behøver det ikke at være. Ifølge M/E, er der arbejdsGivere og arbejdsTagere. Hvilke gruppe tilhøre du? Når vi først har dette på plads, kan vi måske finde et fælles mål af en slags.

Indføres klassekamp oppefra?

Nej, klassekamp er avlet af tryk ,og Helles ignorance har blot afstedkommet Enhedslistens fregang - sådan er klassekamp og revolutioner.

For ikke længe siden var et oprør en hændelse, hvor 1 eller kun få døde. Ved en revolution døde mange mennesker.

Under Nellikerevolutionen i Portugal døde fire.

Nu betyder revolution altså noget helt andet, ifølge København. Nu er revolution et begreb, der ledsages af symboler - af disse symboler kan nævnes henrettelser, ifølge Gyldendals den Stores symboleksikon.

Hvad er revolte mon da?

For tre måneder siden skrev en dansk avis:

"Den syriske revolte er nu i ukontrolleret terror-spin"

Det kan da ikke passe, at man skal slå op i ordbøger for at følge med i, hvad politikere og redaktører siger og skriver.

Hvad er det modsatte af revolution? Førhen var det evolution.

Hvad er det modsatte af revolte? Aner det ikke, demokrati?

Tak til JSN
Det er bare sørgeligt, at den grønne revolution, AFR
syntes var en så strålende ide, også kom til at indebære utrolige fordele for det efter min mening samfunds- og naturødelæggende storlandbrug i DK.
Landbruget står for over 16% af den samlede CO2 udledning. De er storforbrugere af pesticider, de vil skide på lovgivning om randzoner mm.
Samtidig har de sammen med nogle smarte firmaer og landbrugets lobbyorganisationer fået stillet i udsigt, at de kan få noget af de megalomane mængder af gylle behandlet i gyllegasanlæg.
En yderst tvivlsom forretning økologisk set al den stund, at det fortsat kræver en af verdens største svineproduktioner samt rester af anden biomasse som katalysator.
Derfor må man håbe at EL`s forslag om at få indført miljøbelastningen i forb. med produktion i BNP bliver gennemført.
Men, som sædvanlig er Vestager ikke at træffe for en bemærkning uagtet at S og SF ikke er modvillige overfor EL´s forslag.
John Hansen
Medl. af DN´s klima og miljøgruppe i Syddjurs

John Fredsted

Problemet med den revolution, der er nødvendig for en fornuftig udgang på vore indeværende problemer, er, at den forudsætter en revolution af menneskets sindelag. Den forudsætter, at det enkelte menneske erklærer sig villig til at lade sig begrænse. Vil det det? Nej, naturligvis vil det ikke det.

En revolution vil naturligvis indtræde på et eller andet tidspunkt, men den bliver hverken fredelig eller fornuftig. Som alle andre biologiske væsener, så vil mennesket fortsætte med at ekspandere, indtil det får et par på hovedet, enten af andre af sine artsfæller, som følge af udbytningen af naturgrundlaget, af vira/sygdomme, eller hvad ved jeg.

Og når nettet for alvor begynder at strammes, så vil aggressionen naturligvis yderligere eskalere. De stærke, de magtfulde - altså de mennesker, der har mindst mod til at lade sig begrænse - vil naturligvis endegyldigt skubbe deres beskedne medmennesker ud over rælingen.

Michael Kongstad Nielsen

Det er meget godt med alle de prominente personer, der proklamerer revolution fra fine talerstole, flere af dem har først lige fået den grønne frakke på (Lars Løkke f. eks.). Mens de råber op, fortsætter business as usual, dog tilsat lidt flere nye havvindmøller.

Der er ikke revolution, undtagen i Nordafrika og Mellemøsten. Der er ikke grøn revolution eller omfattende paradigmeskifte, for det forudsætter nedefra kommende kræfte, bevægelser, rørelser, der vokser sig store og stærke, og som kan vælte den herskende samfundsorden.

Når Arnold Schwarzenegger og Kristian Jensen står på talerstole, er det oppe fra kommende snak, der måske kan ændre lidt ved regeringsførelsen, men ikke rokker ved de fundamentale indretninger, det frie marked, bankerne, olieefterforskningen, de multinationale selskabers magt
.
Vi står ikke lige overfor en revolution, snarere overfor et kollaps, et sammenbrud, en klimakatastrofe, kaos. Måske kan vedvarende tryk på store gruppers sociale kår, rejse krav og kræfter i disse grupper, der kan være med til at forandre systemerne nedefra samtidig med ovennævnte kollaps og katastrofer.

Revolutionen i det 21. århundredes verden kommer nok indefra - som et paradigmeskift - snarere end som en fysisk forandring.

Det sagden pinden bare ikke, jeg tror simpelthen ikke på det. Har han virkeligt fået øjnene op for at man ikke bare kan forbruge løs hvis vi skal have en planet at leve på!?

Vi er påvirket af det miljø vi liver i og som verden ser ud i dag er den mest tilbøjelig til at producere fascisme end revolution.

Niels-Holger Nielsen

Jeg har aldrig hørt om revolutioner, der varede i århundreder, når man ser bort fra den neolitiske, som vel egentlig var en hastig evolution. Under alle omstændigheder har vi ikke tid til århundredlange revolutioner i den nuværende situation, men Jørgens leder hedder jo heller ikke Evolution! Med andre ord, (næsten) alle fløje er rustet til revolution. Det er glædeligt på den måde, at alle er enige om, at vi ikke har alverdens tid. Det er mindre glædeligt, at den enes revolution er den andens reaktion. Kapitalismen er løbet tør for revolutioner, den har kun reaktion på dagsordenen. Den står i vejen for fremskridt og udvikling.

Martin Haastrup

Jeg tror på det, den dag den almene befolkning rejser sig mod politiske og kapitalistiske udbyttere og vælter dem af pinden for good - og begynder at tage magten og ansvaret for sin egen livsførelse istedet for at overlade den naivt til dem, og betale dem i dyre domme for det ovenikøbet.

Ejendomsretten skal reformeres, forholdet mellem lønmodtager og arbejdsgiver, retsvæsnet, medierne, militær, medicinal-industri, fødevare-producenter, landbruget, den naturvidenskabelige forskning afkommercialiseres og stilles fri som udddannelsesvæsen, skolevæsen, børnehaver, fritidshjem - i det hele tage håndens og åndens
frihed - bankernes rolle reformeres - store virksomheder splittes op i mindre - lokale brugerstyrede - ejendomsret til kapital skal reformeres - Åndsvidenskabelig forskning støttes og styrkes - religioners rolle nedtones (feks omkring homo-forskrækkede, omskærings-parate præster o.lign. - religion skal ikke forbydes men dens magtudøvere stækkes - folk har ret til nej pligt til at danne sig deres egne individuelle forestillinger om Kristus-begivenhed, Allah, Muhammemed, Buddah, osv. De behøver ikke nogen til at tvangsfortolke for sig.

Og ja, enig med flere kommentatorer: Det materialistiske forbrug skal sættes markant ned - indfør kvoter for hvor meget man må forbruge, af energi, ressourcer osv. Dele biler, såvidt muligt undgå elektriske køkken-apparater, kun en telefon pr. husstand. Kun en computer. Nærkontakt mellem landbrug, biodynamiske, økologiske, og dem som aftager deres fødevarer. Lad det køre på andels-basis - man har et medansvar for at styrke og vedligeholden sin lokale mad-station. Og får friheden til at nyde et par gange om året at deltage i årtidsfester, Majfest, Solhvervs-fest, Michaels-fest (Ærkeenglen Michael) - og give sit besyv med mht til skabelsen af den fødevare-mængde, som man selv er aftager af. Der skal udvikles et helt nyt og unikt samliv mellem bønder og byboere. En enhed. Kooperationer. Sociale landbrugs-organismer. Man kan sagtens have svin gående på friland og slagte dem når tiden er inde. Dyrehold i det hele taget. Men det er ikke op til bonden alene, hele hans netværk af byboere og aftagere i den sociale landbrugs-kooperation er dem som bestemmer. Bonden og hans nærmeste nyder det privilegium at bo i dette paradis. Byboere og andre aftagere, nyder det privilegium at være en del af, på alle måder, socialt, arbejdsmæssigt lejlighedsvist, ved årstidsfester osv, dette paradis.

Kunstliv skal reformeres. Det skal ikke være muligt, ejheller for kunstnere af en hvilken som helst art at blive en, lade sig købe af kapitalist-kunst-konkurrencens lakajer til en celeber og stinkende rigg, berømt og kendt stjerne-status.

En kunstner er ånds-arbejder. Han/hun skal belønnes for sit arbejde, men heller ikke mere. Borgerløn sikrer at at enhver kunstner kan skabe og søge at få sit arbejde fremmet. Men hvis det er ikke er nok til at kunne leve af må andet arbejde, feks på en gård, leves med ind i livspraksissen - åndens arbejde og H-åndens bør forenes.

Design er yt. Praktiske løsninger på praktiske problemer. Man laver selv sit eget værktøj, fra hånden til munden, som man har behov. Modefænomer er yt. I det hele tage denne kapitalistiske masse-suggeserede medie-manipulation er yt. Medier og underholdning er yt.

Folkets teatre overtager. Livsnære forestillinger. Filosofiske problemstillinger, ånds-arbejde udført på en kunstneriske måde - ja, helbredelse, medicin og kunst flyder sammen til en smuk og enkel helhed. Sammenhængen mellem disse opdages og bruges bevidst til at fremme social indstilling. Plante-medicin. Urte-hekse, massage, akupunktur, zoneterapi, holistisk helbredelse erstatter de materialistiske medicinal-industris forbrydelser mod menneskeheden i kapitalismens navn.

Politikere, som kunstnere, og dommer og advokater får heller ingen særlig løn. Deres arbejde er for vigtigt for den sociale organisme til at kunne lønnes for højt. De skal være efterlignelses-værdige eksempler og forbilleder - på ret og retfærd - de er næsten som læger - en slags justits-helbredere, sandhedssøgere, filsofiske betragtninger omsættes til praksis i retssale, man kan selv vælge sin egen dommer og advokat, som man idag vælger sin egen læge.

Kan de ikke leve af deres opoprende gerning udi det justitsmæssige, må også de, som kunstnerne, tage en tørn med på gården, i kooperationen, den lokale virksomhed - så også hans ånd-s-arbejde bliver til en h-ånd-s-arbejde.

Omvendt: Faglærte arbejdere skal også prøve at være med i domstolssager, som nævninge, som bisiddere hos advokater, sociale arbejdere - det gælder om at udvikle det hele menneske -alsidighed.

Den dag nogen for alvor begynder at stille sådanne eller lignende konstruktive tiltag og forslag på bordet, begynder jeg at lytte og forstå og respektere.

Bare at skrige revolution er at skrige: ødelæg! Det giver jeg ikke hattens hujende fis for - selvom jeg selvfølgelig altid vil anerkende en protest mod enhver form for udbytning og magt-misbrug.

Hvad vil du? Hvad vil du have? Hvordan? Hvilken verden ser du for dit indre blik? Hvordan vil du opnå dit mål? Er det realistisk? Kan du danne fortrop? Kan du være et eksempel på efterfølgelse. En mønsterbryder?

Hvilken jord og hvilket samfund ser du?

Det er ikke nok bare at skrive revolution. Man må have en plan, en vej at gå ad, en vilje - en virkelig vilje. Det koster og det kommer til at koste! Forandring fryder. Men mange frygter stadig forandring som pesten selv. Hvis ikke du kan tåle at få modstand, bør du holde dig væk. REvolution er at sige ja til at tåle modstand og at stille sig på øretævernes holdeplads. Selv dine egne vil falde dig i ryggen og svigte. Du skal kunne stå fuldstændig alene - selvstændigt - og i næste sekund skal du være indstillet på at give dine kammarater et nøk med.

Før jeg hører og læser sådan noget lignende, før siger jeg at I ikke bestiller andet end at sidde på jeres flade glade og hakke og kakke i keyboardet.

Tidsfordriv - esca-pis-me. Piss me off. Ord-onani. Tidspilde. Underholdning. Ego-onani. SE MIG SE MIG. RED MIG RED MIG.

Først den dag jeg læser nogen som ikke alene sidder på sin glade glade men rejser sig fra sin vrede flade...først da jeg begynder jeg at anerkende det som mere end tåget fuldemandssnak og uterlige utopier.

LET RØVEN OG FÅ FINGEREN UD - TAK!

Det haster faktisk...Planenten for-bløder...

Ånds-friheden længe leve! Menneske! Tag din egen skæbne i egen hånd og du kan ikke længere bindes på mund, hånd og ånd.

Mobilisér! Kritisér!! Protestér!!! Endnu flér!!!! Endnu mér!!!! 8-)

Niels-Holger Nielsen

Rasmus Knus, Rowing Eye, måske er det slet ikke et spørgsmål om enten eller, eller om hønen og ægget, men derimod et spørgsmål om dialektik og synergi. Det tror jeg.

Niels-Holger Nielsen

Martin E. Haastrup

Mange gode visioner og forslag. Vi har ikke kun noget at tabe, vi har også noget at vinde.

Martin Haastrup

- kom med et par konkrete af dine egne eksempler - på hvad vi har at vinde, Niels-Holger... 8-) For jeg er enig i at en vis Kap...hindrer enhver sund saglig fremgang - I min optik er situationen så tilspidset at vi burde have alt at vinde - men hvad??!

Hvorfor er vores frihed bedre? Hvordan er vores frihed bedre? Er frihed fra ufrihed - frihed - nok?

JEg vil have nogen konkrete forslag - nogen konkrete bud - nogen veje der kan gåes ad - noget vilje - ægte kamp-vilje - den samme kamp-vilje som jeg oplevede da ungerne gik på gaden - hver eneste uge i fucking ugevis, månedsvis, næsten årevis, under sloganet: Sålænge der ikke er et ungdomshus - er der en kamp for et ungdomshus.

Det er en vilje som jeg har respekt for - omend jeg måske ikke er fuldstændig til punkt og prikke i alle detaljer - så har jeg den dybeste respekt for sådan en vilje! At stå urokkeligt fast på sin vision - sin ret!

Kræve for sig selv uden at krænke andres friheds-ret. Sådan giver mig gåsehud af fryd...

Nå, tjav du gamle... 8-)

Når det drejer sig om ekstraparlamentariske aktioner har vi de seneste år både set gamle og unge protestere mod Kapitalens excesser.
Du nævner selv Ungdomshuset. Jeg kan også nævne organiseringe af københavnske kirke, hvor aktivister hjalp med husly til de udviste asylasnsøgere og deres børn. Politivolden mod unge og ældre værdige demostranter er efterhånden ved at være endnu et grov eksempel på både en fredelig og folkelig demo samt vanvittig politiopførsel.
Men du efterlyser modeller: De findes rundt omkring dig. Du har jo i virkeligheden spottet dem. Måske skulle du bare selv se at komme igang igen.
Venlig hilsen
John Hansen
EL, Syddjurs

Steen Ole Rasmussen

Alle taler om revolution! Det er ingen tilfældighed, og resultatet af snakken ser slet ikke helt triviel ud.

På JP har man opdaget snakken, lige som i resten af den borgerlige presse: http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2012/07/19/sandheden-er-altid-revolution... (Levinsen har opdaget, at selve erkendelsen må byde på noget revolutionerende, for at man kan tale om erkendelse!

Det er vi nogle stykker, der har set før. Det er slet ikke noget banalt udgangspunkt for et behjertet forsøg på at være lidt filosofisk i den anledning:

Enhver social eller psykisk begivenhed trækker et spor efter sig, erindringens spor. Sporet er forudsætningen for gentagelsen, genkendelsen!

Forandringen såvel som den forskel, som den trækker efter sig, er gensidigt konstituerende for gentagelsen. Gentagelsen er således aldrig ren gentagelse.

Hvis fortiden er til stede, er det som de bevarede strukturer, der muliggør gentagelsen, genkendelsen (erfaringen bevares som det der strukturerer forventningen i dens møde med fremtiden (Luhmann), sorgestruktur (Heidegger)).

Det kognitive system er ikke determineret af sin egen fortid, det er kun det døde, det uforanderlige, trivielle, de døde mennesker og maskinerne, teknikken når den virker. Systemet må være i stand til at lade sine tilstande udvælge i en om end smal stribe af selektive udvekslinger med sin omverden, for at man kan tale om kognitiv og non triviel adfærd.

Det må med andre ord være strukturelt koblet op på sin omverden, selv om det er langt mere koblet op på sig selv, hvad gensidige kontakter angår. Og det må ikke være determineret af sin fortid, ellers kan det ikke lære, dvs. udfolde sig kognitivt.

Erkendelsen indeholder altid et moment af noget absolut nyt, revolutionært kunne man sige med et lidt for voldsomt udtryk.

Omverdenen gør en forskel i et kognitivt åbent system. De kognitive dispositioner kommer bl.a. til udtryk som strukturerede forventninger. Enten bekræftes disse forventninger, forventningsstrukturer, eller også skuffes de. Enten ændrer det kognitive system forventningsstruktur som følge af de skuffede forventninger, eller også forkastes erfaringen til fordel for bevarelsen af forventningen, som fx der hvor det moralsk orienterede menneske fordømmer verden, eller et andet individ som alt for ondt.

Vi mennesker er enten parate til at tage ved lære af verdens gang, eller vi fordømmer verden som uværdig eller erfaringen som alt for tilfældig, når begivenhederne ikke bekræfter vore forventninger til den. Det sidste er karakteristisk for den moralske og ideologiske indstilling til tilværelsen. Når de selvbekræftende distinktioner mellem det gode og onde har manifesteret sig endegyldigt i sin selvbekræftende struktur, så er der kun to mulige tilstande tilbage, det er hvad den primitive distinktion, strukturen i den mest rigide moralske indstilling åbner for:
Enten er det tematiserede godt nok, eller også er det ikke.

De gode er for gode til verden, og verden må enten gå under for dem, eller lade sig forbedre. Hvis verden ikke er god nok for de gode, og de ikke ser sig i stand til at forbedre den, ja så forlader de den.

Hitler og Jesus insisterede på det gode. Hitler fordømte verden, efter at det gik op for ham, at hans tusindårsrige alligevel ikke blev til noget. Jesus kom op og hænge på korset. Hans disciple fortolkede hans død som deres tilgivelse.

Den mere lærevillige, mindre dømmende indstilling, åbner så for modificeringen af selve forventningsstrukturen. Dvs. frem for at fordømme sin omverden er den lærevillige med sin kognitive performance i stand til at lade selve strukturen i sine forventninger ændre. Videnskabeligt betyder denne lærervillighed f.eks., at det tillades, at grundbegreberne i det teoretiske fundament lader sig ændre, når de virker uforenelige med de kvalificerede iagttagelser, og på det psykiske plan betyder det f.eks., at helt nye distinktioner opstår i og på bekostning af gamle.

Spørgsmålet om den ”sunde” balance mellem hensynet til at bevare et minimum af genkendelighed, struktur i systemets virke, og dets evne til at ændre adfærd i takt med en verden af ændrede mulighedsbetingelser, tilhører læren om psykens og det sociales sundhed, patologien.

Det er veldokumenteret, at det moderne samfund truer sig selv, på den måde at det er ved at fjerne de af naturvidenskaben velbeskrevne mulighedsbetingelser.

Det er en ekstremt forpligtende viden, for så vidt som det handler om samfundets samlede evne til at fortsætte. Denne viden forsvinder ikke med det modernes mange forsøg på at italesætte realiteten i overensstemmelse med de ideologiske former for religionserstatning og tro på, at der er en højere nødvendighed bag livet og dets konkrete udtryk, eller med forsøget på at fremstille udviklingen som resultat af retfærdighed, godhed, demokratiske flertals forankring i det sande hensyn til det almene bedste.

Det moderne samfund er i konflikt med sig selv. Det er sin egen største trussel.

Sandsynligheden, for at det skal overleve, falder i takt med dets fortsatte bestræbelse på at overleve i overensstemmelse med de herskende succeskriterier.

Skal det overleve må det udkæmpe den store konflikt med sig selv. Der er ingen entydigt retfærdig, almægtig og god løsning i sigte. Det farlige er netop denne ideologi. Og den store kamp om retfærdigheden er på ingen måde ny.

Retssystemet diskriminerer mellem dem, der har loven på sin side, og dem der ikke har. Retssystemet ernærer sig selv, opretholder sig ved at udløse og løse konflikter ved hjælp af denne distinktion mellem dem der har loven med sig og dem der ikke har.

Spørgsmålet er, om retssystemet - som samfundets, immunsystem, måde at udløse og løse konflikter på, opløse stridigheder og stridsspørgsmål på – bidrager konstruktivt til samfundets fortsættelse – overlevelse.

Spørgsmålet om det politiske og juridiske systems legitimitet må afgøres af, om den herskende orden virker selvdestruktiv eller ej, om den er overlevelsesdygtig.

Som det ser ud nu, kunne det godt virke, som om at det er dem – der med loven på sin side har størst held med at sejre, økonomisk, politisk og personligt – der i den grad står for destruktionen af selve menneskehedens naturlige livsgrundlag. Set i det perspektiv, så tager samfundets retssystem, immunsystem, sig ud som en del af sygdommen, der forhindrer realitetens konflikt i at komme til udtryk og som forsvarer den mere selvdestruktive adfærd på bekostning af en mindre.

Loven, magten, økonomien, patologien, erfaringen gå på ingen måde entydigt op i en og samme form for højere rationalitet. Tværtimod, så ser det ud som om den skov af differentierede bestræbelser på at opnå succes på psykisk og socialt plan på ingen måde går op i en og samme form for rationalitet.

(jeg er ked af, at filosofi har det med at brede sig. Sådan er det bare. Angsten, at læseren skulle få den mistanke, at der var noget at gå glip af, forhindrer da også altid, at filosofien får lov til at brede sig. Også i en agurketid, hvor der ellers burde bære tid og plads til det hele)

Lars Kristensen

En revolution handler om at få ændret nogle magtstrukturer der ikke længere er up to day.

Tag blot partisystemet i Danmark. Det er gået hen og blevet til et adelssystem, i stedet for at det repræsenterer den brede befolkning, så repræsenterer partiadelen efterhånden kun sig selv.

Lad os få fjernet partiadelens form for valgsystem, hvor et parti kan stå som valgobjekt på stemmesedlen og hvor et valg af et folketingsmedlem kan ske ved ikke direkte personlige stemmer på en kandidat, fordi alle stemmer betegnes som værende partistemmer.

Partier hører ikke hjemme ved valg til folketinget og derfor skal det danske valgsystem revolutioneres, således at vi får valg af enkeltkandidater i flermandskredse (de 10 storkredse).

De kandidater der har fået flest personlige stemmer får kredsmandaterne og de kandidater, der herefter i hele landet har fået største forholdstal mellem antal personlige stemmer i forholdet til valgberettigede vælgere i storkredsen, få tildelt et af de 40 tillægsmandater.

Et folketingsvalg helt uden partiers medvirken og dermed et helt og aldeles personligt og direkte valg af folketingets medlemmer.

Det vil være revolutionært, men desværre er de fleste revolutionære faktisk partifikseret og dermed en del af den politiske adel.

Derfor vil der være lange udsigter før vi i det hele taget får et valg til folketinget, der vil kunne betegnes som værende demokratisk og tillige folkeligt.

@Martin Haastrup

Man kan jo forlade samfundet, slå sig ned ved havet, flikke en knaldhytte sammen, få lavet et fiskenet og ellers se på årstiderne der skifter imens man tager en slurk af den hjemmebrændte whisky.

Så kan de andres revolutioner rase, krigene hærge i fremmede lande, og dødens købmænd flå det sidste af ligene imens man sidder der velvidende at begæret alligevel ikke bliver stillet før den sidste stjerne er brændt ud.

Men det er måske for visionært for din smag.

Andreas Trägårdh

Den artikel er en fordrukken og løgagtig skåltale. Masser af ord men når man kigger påstandene efter i sømmene har ordene ikke afsted kommet andet end fede tider for dem teksten handler om. Den grønne udvikling i verden er gået tilbage, rigtig meget tilbage.

Søren Kristensen

Revolution er et sjovt ord, sammensat som det er af "re" = gå tilbage og "volte" = omvending. Altså at vende tilbage til noget efter en lille rundtur. Er man doven anlagt (og det tyder meget på at danskerne er, eftersom de i et historisk perspektiv ikke har dyrket revolutioner særlig lidenskabeligt) kan det anbefales at forholde sig nogenlunde i ro, også under den aktuelle "krise", for tingene vender altid tilbage til deres udgangspunkt mere eller mindre, eller som min gamle fysiklærer sagde: naturen er konservativ - forstået på den måde at den kun flytter sig hvis og når det er nødvendigt. Men når det sker, foregår det til gengæld med en selvfølgelighed, som fx. når indlandsisen smelte af den enkle årsag at temperaturen er steget eller når diktatorer falder, fordi de har mistet grebet om magten. Det hele handler om balance om kræfter der skal udlignes eller "re"-etableres. Deraf "re"volution og sådan set ikke noget nyt, tværtimod.

Olav Nielsen

Revolution er mange ting. Det, der er mindst brug for, er en socialistisk revolution, for den ender uvægerligt i sovjettiske, maoistiske, polpotske tilstande, når mennesket skal presses ned i deres fint udtænkte skabelon.

Jeg tror desværre, at de fleste danskere fortsat har det alt for godt, til at ønkse sig radikale ændringer i samfundssystemet.

Hvor er den danske Occupy Børsen bevægelse?

Personligt, ønsker jeg snarest muligt en revolt mod vores finanssystem. Hver dag afslører endnu en skandal i milliardklassen . Manipulation, svindel, hvidvaskning af penge o.s.v. Omkostninger for samfundet er enorme. Redningsaktionerne for bankerne har forgældede næsten alle vestlige økonomier. Dette betyder at væsenlige omstillinger til en mere bæredygtig/grønne energiforsyning og CO2 reduktion udsættes eller helt afløses i flere lande.

Jeg tror ikke at vi kan forvente, at der sker ændringer af finanssystemet i Danmark så længe det er vores nuværende politikker der bestemmer.
Bortset fra Enhedslisten og Mogens Lykketoft, har de ikke fantasi til at forestille sig en bærdygtig, ikke vækstbaseret økonomi.

peter fonnesbech

Hvis man læser dagens nyheder andetsteds, vil man se at en større fødevarekrise er stærkt på vej.
Ca. 70 af USA`s majhøst og en stor del sojabønne høsten er truet af tørke. Ligeledes er en del af høsten truet i Rusland og Kasakhstan.De finansielle markeder er allerede begyndt at spekulere i denne krise, som vil betyde store prisstigninger på både dyrefoder og fødevarer i det hele taget.
De kan medfører opstande i den tredje verden, og store prisstigninger globalt ,finansielle kriser hos de store svineproducenter, som vil få det svært med at købe dyrefoder uden at gå fallit,hvilket igen medfører problemer for deres tilhørende bankforbindelser, osv.osv.

Denne udvikling vil toppe i løbet a et par måneder og igen stærkt udstille behovet for fundamentale ændringer i vores opfattelse af hvordan denne verden bør fungere.

" Jorden er med andre ord allerede gødet med revolution".

@Peter fonnesbech.
Tak for dit gode og instruktive indslag.
Kombineret med at kapital- og udenlandske såkaldte "hedgefonde" i årevis har spekuleret i opkøb af snart sagt alt spise- og drikkeligt på denne klode og gjort det som skulle være almindelige basale livsfornødenheder til spekulationsobjekter, tanken er mere end vederstyggelig og selv ikke ret store stater kan stoppe den syge udvikling uden hjælp fra folkelige organer.
Og det fører også til din konklusion, som jeg er meget enig i.
Sammenholdt med al le de klimaødelæggelser der finder sted overalt på kloden, så vil der opstå nærmest apokalyptiske situationer beyond human control.
John Hansen

Diskussionen om Revolution udsprang af ord fra Per Clausen fra Enhedslisten - de rød-grønne. Det var her i sommerferien. Når Enhedslisten taler om revolution i partiprogrammet, er der så ikke tale om en politisk revolution? (”vi afviser at bøje nakken og vende den anden kind til i en situation, hvor borgerskabet griber til udemokratisk magtanvendelse”). En sådan revolution betyder blodsudgydelser i betydeligt omfang, hvilket der ikke er tradition for i Danmark. Vi borgere tror almindeligvis ikke, at de røde vil vinde en sådan kamp på våben, men helt sikre kan vi jo ikke være. Bemærk venligst, at Enhedslisten står yderst svagt i mange områder i Danmark, om end partiet kan blive det største i København. Faktisk mener vi, at kommunismen og socialismen er outdated. Der er snart kun løgneriet tilbage.

Tysk wikipedia har - så vidt man ser - en sanddru forklaring af ordet ”revolution”, og selv om man ikke er habil i tysk forstås nok, at betydningen oftest er ”gewaltsamer politischer Umsturz”. Der er et halvt hundrede eksempler på ”politiske revolutioner” og har nogen af dem været fredelige skal der ledes efter dem. Der er dog også noget, der hedder ”mental revolution”, som da man opdagede, at matematik er stort set uanvendelig i økonomi og andre samfundsfag, og ”teknisk revolution”, som ved fremkomsten af it og internet.
http://de.wikipedia.org/wiki/Revolution

Hvis Enhedslisten i virkeligheden mener ”mental revolution” bør partiet tydeliggøre det i partiprogrammet.

-hvilket selvfølgelig ikke udelukker muligheden for ballade et eller flere steder på jordkloden.

Martin Mørch

Som menig medlem af Enhedslisten, er mit bud, at revolutionen er en viderførelse af den demokratiseringsproces, der begyndte med opgøret med enevældens nattevægterstat. 1800tallets demokratisering, stoppede ved døren til virksomhederne, og trappen til bankerne. Vi ønsker at den magtpositioner, der ligger i kontrollen med økonomien skal demokratiseres. Det kan sikkert gøres på mange måder, så derfor kan man ikke i detaljer sige, hvilke institutioner, der bliver resultatet. Det er en skabende proces hvor mange kræfter bliver frisat. AKTIV deltagelse fra det store befolkningsflertal er en forudsætning, ellers er det i sagens natur ikke en demokratisering og dermed ikke en socialistisk revolution, så alle de statskapitalistiske partidiktaturer, der fulgte Stalins kontrarevolution under Moskvaprocessen er ikke relevant.

Steen Erik Blumensaat

Jorden revolverer rundt om sin akse, revolvere om Solen.
Jeg anderkender èn Almægtig, hvis indflydelse for mig er Alt. Solen.

Robert Kroll

Orde "revolution" er meget fleksibelt og kan rumme næsten alt - bare man er enig om det - og hvis man ikke er enige om den rette definition, så kan man snakke frem og tilbage i mange år (uden resultat).

Økonomisk revolution er sjovt at tale om.

Udgangspunktet i et økonomisk system er vel,
-at man fornuftigvis ikke gider arbejde, hvis man ikke får noget for det
-at man fornuftigvis kun fremstiller varer, som man kan sælge til andre eller bytte til noget, man kan bruge
-at man har en måde at sammenligne varernes værdi på (prisen)
-at man har et pengesystem, så man let kan veksle sin indsats til ting man nu eller senere har brug for eller gerne vil have

Og sådan kan men blive ved, og i sidste ende ender man igen i et markedsbaseret økonomisk system !!!

Dette sysem giver også rum til de "immaterielle varer" og disses producenter - f eks det som laves af forskere, plejepersonale, kunstnere, fodboldklubber o s v. - det er ikke nok kun at lave varer, der er "tinglige".

Uanset det sproglige, har kraftige ændringer altid været drevet af utilfredse borgere, som ville tingene anderledes, åndeligt eller materielt.

Nu viser der sig en ny motivation, som udspringer af de grundlæggende, naturlige betingelser her på jorden.
Uanset borgeres ståsted i samfundet, kan de med fornuft acceptere disse betingelser.

Det betyder at traditionelle modsætninger - politisk, ideologisk, socialt, religiøst - træder i baggrunden i erkendelse af at vi er alle i samme båd.

Bo Stefan Nielsen

Lige en lille præcisering til en ellers god artikel, som jeg som socialist er meget enig i.

'Revolution' er et ord, der rigtig nok kan anvendes om alle mulige former for omvæltning og radikale brud/nybegyndelser.

Men når der står revolution i Enhedslistens program, er der naturligvis tale om en arbejderrevolution. Altså et radikalt brud med den kapitalistiske produktions- og ejerskabsform som styrende for samfundets magtstrukturer. Det er fordi programmet bygger på den marxistiske analyse af samfundene, og fordi Enhedslisten ønsker socialisme i stedet for det nuværende borgerlige demokrati, hvor de få udbytter de mange.

Socialisme er altså arbejdermagt, og derfor er en (socialistisk) revolution hverken en omstilling til grøn produktion (som AFR talte om) eller en regering, der er gået af fordi folk har demonstreret og slået på grydelåg og kasseroller.

Nu vi er ved det, kan vi forresten også lige få slået fast, at Foghs såkaldte grønne revolution ikke har rykket en tøddel. Og hvorfor så ikke det?

- Fordi revolution ikke kan kommer fra oven. En statsminister kan ikke beslutte, at nu skal vi have en (grøn) revolution. Arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk, skrev Marx engang, og måden for almindelige mennesker i dag at gøre noget ved forurening og global opvarmning ligger ikke i at stemme på bestemte partier eller håbe på resultater ved store topmøder som det i Rio. Det er til gengæld at gribe fat om årsagen til, at der aldrig sker noget på den front, nemlig det kapitalistiske system, der sætter profit højere end mennesker og natur. En socialistisk revolution hvor produktionsmidlerne kommer i arbejderklassens hænder og bruges til en produktion, der planlægges demokratisk for behov fremfor profit, er således det, der manglede i Foghs ellers sympatiske idé.

Rød og grøn revolution er ikke ekstremisme. Det er den demokratiske og bæredygtige nødvendighed, vi alle vil skulle tage stilling til så meget mere som den kapitalistiske og den økologiske krise presser menneskeheden til det yderste her den mest udviklede, men også mest overophedede og skæve epoke af antropocæn. Lad os gøre noget ved det i stedet for at dæmonisere løsningen.

Bo - Hvis vi skal afvente samfiundet efter de rød-grønne revolution for at få styr på planetens forhold er det ".....årsagen til, at der aldrig sker noget på den front ".
Det er naivt ud over alle grænser, at tro på den socialistiske revolution, som jo i sagens natur skal være en verdensrevolution.
Derved er du og ligesindede en bremseklods på det du gerne vil opnå. Paradoksalt nok.

Jeg gentager : Vi er alle i samme båd.

Bo Stefan Nielsen

Det er nemlig rigtigt, Leo. Det skal være en verdensrevolution. Så det er om at komme i gang, så den kan spredes.

Naivt er det ikke. Det er noget mere naivt at tro, at dette system kan fortsætte uden at det skal få fuldstændig ubeskrivelige konsekvenser for planeten og for det helt store flertal af os, der ikke kan beskytte os bag rigdom og gated communities.

Søren Kristensen

"Re" er måske i virkeligheden mere noget med at gentage. Repolution er således at forurene hvor vi allerede har forurenet. Bare for at tage et eksempel.

Heinrich R. Jørgensen

Forandring er stærkt påkrævet -- det har alle vist indset forlængst!

Er man optaget af filosofisk tankegang, og anlægger et filosofisk syn på historiske erfaringer, om menneskets natur, om magt og meget andet, vil mange nok pege på hvilke fejl i fortiden, der førte til det kaos vi befinder os i.

At korrigere for fortidens fejltagelser, når en ny kurs sættes, handler uvægerligt om at omgøre nogle eksisterende magtstrukturer, og sætte noget mere sundt og bæredygtigt i dets sted. På den vis, handler det om at vende tilbage til en sund tilstand.

Modsætningen til revolution er (som flere har nævnt) evolution. Her er tesen funderet på hvad man måske kan betegne "empirisk positivisme".

Det ville være udmærket, hvis det eksisterende "system" kunne forandre sig selv, i positiv retning. Der er rigelige med filosofisk såvel som empirisk belæg for at konkludere, at det ikke kommer til at ske.

Bo Stefan Nielsen

Leo

Jeg tror ikke, jeg missede din pointe. Jeg er bare voldsomt uenig. Vi er ikke i samme båd. Verden er ikke ens for alle. Hverken den økonomiske krise eller den globale opvarmning rammer udiskrimenerende og demokratisk. Klasse og privilegier betyder alt i forhold til hvordan, vi rammes og for vores chancer for at klare os igennem massearbejdsløshed, stigende fødevarekriser, naturkatastrofer etc. 'Den samme båd' er de herskende klassers pacifiserende myte, der skal bevare status quo.

Problemet er bare, at status quo ikke er muligt i længden. Social nød, konflikter og klimakatastrofe vil forandre verden, og er i gang med det. Spørgsmålet er kun om alternativet skal være demokratisk og solidarisk til flertallets bedste eller autoritært kapitalistisk. For grøn kapitalisme er et luftkastel, Kejserens nye klæder, der "glemmer" at profitmotivet og konkurrence på det frie marked skaber overproduktion og værdiakkumulation på stadig færre hænder.

Socialisme er svaret på hvordan produktionen kan indrettes demokratisk efter behov. Først da kan man tale om en 'samme båd', hvor samarbejde fremfor intern konkurrence vil betyde, at der navigeres efter et fælles mål.

randi christiansen

´I samme båd´ argumentet handler om, at det eksisterende system bærer i sig sin egen undergang, som derfor vil ramme alle - i båden/habitaten/biotopen.

Sandsynligvis de svageste som først bliver ramt.

Bo - Jeg forstår din udlægning.
Men når vejret skaber sig, når social uro hærger lande, når temperaturen stiger, når folkevandringer overgår dem i tidligere tider, når vestens landes infrastrukturer slår revner, når strømsvigt biver hverdag....................... Hvad hjælper den rige penge så !
Hvis redningsbåden er overlæsset og synkefærdig, vil den riges penge så ha` værdi til at redde netop ham ?

Brug fantasien , kære mand. Se den båd jeg taler om, hvis du vil kommentere mit udsagn.

Spørgsmålet er om den overvejende del af befolkningerne vil indse det i tide.

Sider