Leder

Arafats spøgelse

31. august 2012

En fransk domstol har besluttet at efterforske årsagen til Yassir Arafats død i november 2004 for om muligt at klarlægge, om den palæstinensiske leder blev myrdet ved forgiftning. Efter et schweizisk laboratorium for nylig fandt spor af det radioaktive stof polonium-210 i Arafats efterladte tøj, anmodede såvel enken, Suha Arafat, som Den palæstinensiske Myndighed (PA) om, at der blev iværksat en mordundersøgelse.

I 2006 døde den afhoppede russiske spion Alexandr Litvinenko i London af forgiftning med polonium-210, og russiske agenter blev sigtet for mordet. Arafat døde på et hospital i Paris under mystiske omstændigheder. Hospitalets læger var ikke i stand til – eller ikke til sinds – at angive en præcis dødsårsag, og hospitalet destruerede patientens blod- og urinprøver. Den daværende israelske premierminister Ariel Sharon blev rutinemæssigt beskyldt for at være morder. Spørg 100.000 arabere, og de 99.999 vil svare, at israelerne sikkert myrdede det palæstinensiske guerilla-ikon – og den sidste vil sige »helt sikkert«.

Men faktisk ved man ikke, hvad Arafat døde af. Og hvis det bevises, at Arafat blev forgivet, vil næste skridt være at lede efter en gerningsmand. Det vil få politisk effekt i Egypten, hvor Det Muslimske Broderskab nu sidder på magten på alle niveauer. Ariel Sharons daværende stabschef, Dov Weinglass, og Moshe Yaalon, vicepremierminister (og generalstabschef i 2004), har allerede afvist, at Israel havde lod og del i Arafats død. Arafat var jo uskadelig efter to års israelsk belejring af hans Ramallah-hovedkvarter, så der var ikke grund til at krumme et hår på hans hoved.

Nu var Arafat pilskaldet under sin ternede keffyieh og måske nok fysisk uskadelig, men stadig politisk besværlig. Så længe Arafat var levende, blokerede hans autoritet for Israels, USA’s og Egyptens plan om at gøre den pragmatiske Mahmoud Abbas til Sharons ’partner for fred’. Og med Hosni Mubarak i rollen som arabisk quisling fik Arafat i september 2004 besked om, at han havde tre uger til at afgive magten til Mahmoud Abbas. Adlød han ikke (hvad han ikke gjorde), ville Egypten ikke længere ’sørge for hans sikkerhed’ ifølge den arabiske London-avis al-Quds al-Arabi (den 6. juli 2006), der kryptisk tilføjede: »To måneder efter var Arafat død.«

Mahmoud Abbas kunne ikke mobilisere konkret modstand mod den israelske ekspansion på Vestbredden, men valgte at samarbejde med fjenden, hvilket førte til Hamas’ valgsejr i januar 2006. Hvorefter Abbas og hans Fatah-sikkerhedstjenester i samarbejde med Israel saboterede det nye flertals forsøg på at regere. I 2007 kom Hamas under vejr med en Fatah-kupplan og smed Abbas ud af Gaza. Knap tre år efter Arafats død var palæstinensernes politiske enhed smadret, Abbas var en marionet som ’partneren for fred’, og Fatahs sikkerhedstjenester blev trænet af CIA og plejede selskabelig omgang med de israelske kolleger i Shin Beth og Mossad med stiltiende støtte til Israel i Gaza-krigen i 2008-2009.

Der gemmer sig et grimt spørgsmål i den nye efterforskning af Arafats dødsfald, otte år efter han blev stedt til hvile fulgt af en grædende folkemængde i Ramallah. Hvorfor ventede Abbas og PA-styret alle de år med at kræve en undersøgelse, da de franske læger ikke kunne finde en plausibel dødsårsag? De kunne nemlig ikke teste for polonium-210, der dengang kun fandtes i USA, Rusland og Israel. Og PA slog sig til tåls.

Og der gemmer sig en grum symbolik i, at Arafats spøgelse nu går igen. Da Mahmoud Abbas kom til i 2004, boede 235.000 jødiske kolonister på Vestbredden. I 2014 vil tallet være 400.000 ifølge Dani Dayan, formanden for Yesha-bosætterbevægelsen, der i en kommentar i The New York Times for en måned siden skrev: »Og vi er kommet for at blive.«

Sikkert, men nok ikke længere uden problemer. Egyptens islamiske præsident, Mohamed Morsi, har mere end antydet, at fredstraktaten med Israel fra 1979 skal tages op til revision. Han deltog i går i mødet for 120 lande i den ’ikke-allierede bevægelse’ i Teheran. Endnu en indikation af en ændret egyptisk profil i relationerne til USA og dermed Israel. Også Det Arabiske Forår er kommet for at blive. Og det kan blive giftigt for Israel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu