Leder

Arkiøkotektur

Genbrug er ikke kun et spørgsmål om recirkulation, men også om i fremtiden nemmere at kunne bruge nutidige huses råkonstruktioner på andre måder, og skifte forældede facader eller installationer ud med mere intelligente devices
Debat
13. august 2012

Det hedder stadigvæk bygningskunst, selv om betegnelsen tjenesteydelse er mere EU-korrekt. I en sådan grad, at arkitekterhvervets resultater opfattes på linje med vinduespudsning og kantinedrift.

Sammenligningen stammer fra et bistert debatindlæg af professor Christoffer Harlang i Arkitekten nr. 6 fra juni måned. Og selv om nypudsede ruder bag frokostbuffeten sætter humøret i vejret, har han ret i, at en klarhovedet arkitekt kan andet og mere end at servicere byggeadministratorernes djøf’iserede forestillinger om en glad byggesag.

Arkitekten kan først og fremmest se nye muligheder i løsningen af et fastlåst byggeprogram, hvis han får lov og ikke bliver bundet på hænder og fødder.

Dansk Arkitektur Centers udstilling lige nu, Show me your model, viser stribevis af de tredimensionale overvejelser, der i disse år bliver konkretiseret på danske arkitekttegnestuer. I pap eller plast, og sideløbende med computerens illuderende fremstillinger.

Noget lignende præger Louisianas aktuelle udstilling af ny nordisk arkitektur, New Nordic, hvor husene principielt er baseret på faktiske forhold i omverdenen og Solens gang over himmelbuen.

Nu har det aldrig været en hemmelighed, at et sydvendt køkken kan give varmeproblemer. Men energislugende køleskabe har skjult problemet i et halvt århundrede, indtil indlandsisen nu smelter.

Det har heller aldrig været en skjult viden, at naturlig ventilation er en behagelig fordel. Eller en overraskelse, at tynde ydervægge fordyrer varmeregningen. Det har bare været negligeret gennem flere generationer, som glemte at tage en sweater på, men i stedet for betalte med CO2-udslip.

At samle den slags skræmmebilleder og erfaringer og nytænke dem, er nulevende arkitekters opgave. Gerne med udfordrende synlige resultater, men lige så gerne som umiddelbart almindelige huse placeret og disponeret efter beboernes gennemsnitlige livsmønstre. Eller baseret på medarbejdernes basale behov, når alt lir om lækre lounges er skrællet væk i koncernernes domiciler.

Det er sikket udmærket med græs på byens tage. Og glimrende med regnvandsbassiner som rekreative områder i bymiljøet. Begge dele kan minimere kloakudslippet og hæmme kommende oversvømmelser.

Der er givetvis også klimatiske fordele ved dobbelte glasfacader på kontorhuse. For ikke at tale om solceller i facaden eller solfangere på tegltaget af ældre parcelhuse. Selv om det indimellem ser klodset ud.

Men hvordan isolation uden på de gamle mure opfører sig om 30 år, er ikke til at vide. Indendørs indsnævrer ny isolering de i forvejen knebne kvadratmeter.

Ikke desto mindre kunne Rockwool allerede nu sætte måtter med nano-gel i produktion, der kun er 10 procent så tykke som de dyner, bygningsreglementerne trækker op om ørene på os.

Hvortil kommer afvejningen af, hvad selve byggeprocessen og produktionen af glas, tegl, og stål betyder i det store økologiske regnskab.

Genbrug er ikke kun et spørgsmål om recirkulation, men også om i fremtiden nemmere at kunne bruge nutidige huses råkonstruktioner på andre måder, og skifte forældede facader eller installationer ud med mere intelligente devices.

Det er heller ikke komfortabelt for hverken nu- eller fremtidige beboere, at der er smalt mellem væggene i nybyggede Billige Boliger, af hensyn til produktionsvilkårene i Litauen eller bredden på danske motorveje.

I alle disse problemstillinger ligger bygningskunstens udfordringer lige nu. Med den rumlige og fysiske frihed, der omsider har indfundet sig i dele af ny dansk funktionalisme. Som på den anden side ikke skal udarte til manierede udgaver af skæv julestads i meget stor størrelse.

Hotelbygninger, der vifter med ørene, eller kontorhuse, som spektakulært står på ét ben, er hverken her eller i de varme lande dét, der i længden skal sælge dansk arkitektur.

Det, der skal sælge, er derimod traditionen for at give gennemtænkt form til de givne omstændigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

100 % enig i en fremragende leder.

Arkitektur er stadig kunst. Og ikke mindst i disse år skal materialer, energiforbrug, ventilation og solorientering indtænkes i kunsten. Ny bebyggelse bør tilpasses omgivelserne og gøres naturvenlige. Den tid er forbi, hvor arkitektoniske "mesterværker" står og skriger; - se mig, er jeg ikke fantastisk i glas og stål og skæve vinkler, så alle kigger på mig og borttænker omgivelser og omkostninger.