Leder

Farlige diskussioner

15. august 2012

Vi har alle sammen hørt – eller læst – det. Måske har vi selv i et frustreret øjeblik sagt det:

»Hvorfor skal Nordeuropa betale regningen, efter at de dovne grækere har spenderet løs, snydt med statistikkerne og snydt i skat?«

Eller:

»Nu har Tyskland det overherredømme i Europa, det altid ønskede.«

Debatten i Europa er blevet voldsomt polariseret langs et nord-syd-skel i løbet af krisen i eurozonen. Hvis der nogensinde har været en fælleseuropæisk identitet, synes den nu skudt i sænk af forenklede, stereotype svar på komplekse økonomiske og politiske problemer.

Forenklingen har dels fundet sted på gadeplan, hvor frustrationen over den tilsyneladende uendelige krise for længst er boblet over. Under dække af, at »vi bare illustrerer virkeligheden«, har karikaturtegnere og visse medier visualiseret den grimme retorik.

Denne sommer har retorikken i forbindelse med eurokrisen imidlertid nået et nyt lavpunkt, i takt med at flere og flere europæiske politikere er begyndt at deltage i den forenklede debat. De kan se, at velkendte populistiske politikere som Marine Le Pen fra det franske Front National, Geert Wilders fra det hollandske Frihedsparti og Timo Soini, leder af De Sande Finner, har kronede dage, og det synes at have fået dem til at konkludere, at den forenklede retorik er måden at engagere vælgerne på. Senest har tyske Markus Söder, finansminister i delstaten Bayern, udtalt, at »alle må forlade mor på et tidspunkt, og det tidspunkt er kommet for grækerne«.

Det var den udmelding, der i sidste uge fik tyske Der Spiegel til at udsende en advarsel om, at debatniveauet blandt politikere nu har nået et sådant lavpunkt, at det truer selve sammenholdet i unionen. Med et provokerende opslag udpegede magasinet 10 populistiske politikere, som det mener »leger med en ild, som kan true hele det europæiske projekt«.

Opslaget sætter fokus på en grim udvikling i Europa lige nu. Ifølge flere eksperter har den forenklede retorik øget polariseringen blandt de europæiske ledere, hvorved de forhandlinger, der skal få Europa ud af det økonomiske hængedynd, vanskeliggøres.

Imidlertid er der også en anden side af historien; en lige så forenklet historie: nemlig det, man kan kalde for den europæiske politiske elites ’nødvendighedsdiskurs’.

I årtier har de europæiske ledere fremlagt deres kompromiser som den eneste vej frem, alt imens de har skjult de reelle politiske problemer og uenigheder i EU og med hensyn til udformningen af eurozonen. I øjeblikket kommer det til udtryk i en enighed om, at den tyske økonomiske model er den ansvarlige og fornuftige model, som bør danne forbillede for de sydeuropæiske landes reformer. Dermed er løsningen på eurokrisen blevet, at alle lande her og nu skal få styr på deres gæld og underskud, hvilket for især de sydlige lande betyder enorme og hastigt gennemførte nedskæringer med voldsomme sociale omkostninger.

Som vi kan se af væksttallene, virker løsningen ikke – nye tal offentliggjort i går viser, at eurozonen skrumpede med 0,2 procent i årets andet kvartal. Og trods en OECD-prognose fra i mandags, der viser, at Tyskland vil opnå et rekordstort handelsoverskud i 2012, handler diskursen fortsat om, hvor fornuftig Tyskland er, og ikke om, hvor meget Tyskland tjener på det nuværende arrangement, og hvordan det påvirker den voksende handelsubalance i Europa.

Den fortsatte nødvendighedsdiskurs betyder, at der ikke er plads til dem, der argumenterer på anden vis – og det er hovedparten af økonomerne i de vestlige tænketanke. Og når der kun er én løsning på eurokrisen, bliver en kritik af denne løsning nødvendigvis en trussel mod sammenholdet.

Den forenklede og stereotype retorik, der spreder splid og fordomme, har naturligvis ikke nogen som helst plads i debatten om løsningen på eurokrisen. Den skal bekæmpes, og derfor må ansvarlige politikere tage ansvaret på sig og gå i rette med forenklingerne og nedværdigelsen af unionens hidtidige resultater. Men derudover må de samme politikere også fremover selv være mere ærlige i den europæiske debat og mere åbne over for den velargumenterede og saglige kritik af projektet, som har fuld berettigelse i debatten om Europas fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu