Leder

Et godt gammeldags arbejde

Debat
1. september 2012

’God gammeldags jobformidling’ er ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) styrken ved regeringens nye akutplan.

Med pakken stiller regeringen 332 mio. kr. til rådighed for arbejdsmarkedets parter. Pengene skal gøre godt for de cirka 16.000 danskere, der mener, at regeringen gør dem ondt, når de fra årsskiftet mister retten til dagpenge.

Problemet er blot, at der ikke findes gode gammeldags job at formidle i dagens Danmark.

Skuffelsen synes derfor uomgængelig, hvis akutplanens succes alene skal måles på evnen til at skaffe job i en tid med stigende ledighed og minusvækst.

Regeringens plan kritiseres da også rutinemæssigt. Vanskeligt er det for eksempel at forstå meningen med de breve, landets jobcentre i de kommende uger vil sende til de ledige. Her vil de blive opfordret til at komme til et møde på de jobformidlingskontorer, de i forvejen i årevis er gået ud og ind ad. Her synes regeringens ønske om at vise handlekraft større end viljen til reelt at påtage sig et socialt ansvar.

Anderledes visionær er regeringens plan om at lade flere dele det arbejde, der trods alt findes.

Broderparten af akutplanens 332 mio. kr. afsættes netop til en målrettet jobrotation. Her kan den enkelte virksomhed ansætte en langtidsledig, mens en fastansat dygtiggør sig på efteruddannelse. Det opkvalificerer den ene medarbejder og skaber plads til en anden. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for den enkelte medarbejder.

»Selv om det er godt og fornuftigt, så løser det ikke hele problemet,« udtalte LO-formanden, Harald Børsting, der sammen med de øvrige fagforeninger og Enhedslisten fortsat forlanger dagpengeperioden forlænget.

Børsting har ret i, at regeringens akutplan ikke er det fingerknips, der fjerner problemet for landets mange arbejdsløse. Nemme løsninger findes ikke, men ingen kan have interesse i at gøre det bedste til det godes fjende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter fonnesbech

Siden regeringen åbenbart ikke vil ændre dagpengeperioden på de 2 år, kunne i eventuelt ændre lidt på reglerne for optjeningen af samme ret.

Jeg vil i al enkelhed foreslå at optjente dage i perioden kunne ganges med tallet ,1,5 eller 1,75, dsv. at eksempelvis ,håndværkere og andre ,som har kortere vikariater på x antal dage automatisk for deres dagpenge-periode yderligere forlænget, i stedet fo
r blot at perioden forlænget med de faktiske dage som de arbejder.

Dette vil for manges vedkommende kunne forlænge deres ledighedsperiode udover de obligatoriske 2 år.

For de vigtigste i denne sammenhæng må vel være at man trods alt har jævnlig kontakt med arbejdsmarkedet, og derfor ikke falder helt ud.Samtidig vil denne kontakt i form af diverse vikariater forlænge perioden.

Naturligvis skal der regnes på dette forslag.

Jeg har desværre ikke lige umiddelbart tilgang til de statiske materiale vedr. denne problematisk, men det har de helt sikkert i beskæftigelsesministeriet.

Et evt. lovforslag her skal naturligvis være med et vis tilbagevirkende kraft på mindst et år,gerne mere.